
Det her er en kåring, hvor jeg indimellem har været meget i tvivl, men i år er det helt anderledes, for til Ølfestival i Lokomotivværkstedet smagte jeg øl fra et fransk bryggeri, som jeg ikke huskede at have hørt om før, og som jeg med garanti ikke havde smagt før. Hvis jeg lige havde tænkt mig om, så havde jeg naturligvis hørt om bryggeriet før, for Malt & Humle kårede dem som vindere i denne kategori tilbage i 2017. Det havde jeg muligvis nok glemt halvandet år senere.
Vinderen af prisen som årets udenlandske bryggeri er:
Brasserie La Débauche

René nævnte et tårnhøjt bundniveau, hvilket er svært at være uenig i, for jeg har til gode at få en øl, som ikke er velsmagende og velbrygget, uanset hvad bryggeriet har kastet i gryden, og det er netop her, at det kunne være gået frygtelig galt for bryggeriet, for de er ikke bange for at tilsætte alskens besynderligheder i øllet, som kunne kamme over og ende et frygteligt sted, der kunne lyde som om en håndbrygger eller et middelstort dansk bryghus har villet prøvet noget “sjovt”. I modsætning til de fleste forsøg, så lykkes det i Frankrig f.eks. at kombinere en thai curry med stout, hvilket ikke burde virke, men det gør det altså alligevel. På samme måde med en ipa med Tabasco og mango. Det lyder lidt som noget Refsvindinge ville ødelægge, men her virker det bare.

For nyligt ville jeg meget gerne genopleve bryggeriet og fandt en lang række af deres øl hos Saveur Bière, hvor de stadig har en række af deres øl, og hvor man kan se det ret fede grafiske udtryk. Egentlig ville jeg helst henvise til en dansk forhandler, men der findes tilsyneladende ikke dansk distribution, hvilket jeg klart mener bør ændre sig hurtigt. På Ølfestival var det svenske Premium Beer, der havde dem med, så det burde jo være muligt, at få dem til Danmark også, så det skal hermed være en klar opfordring til, at en dansk importør gøre noget ved det.
Fremragende imperial milk stout med peanut butter. Double IPA med chipotle. Malt, humle, varme og røg i fremragende forening Mens jeg skrev dette indlæg nød jeg Insomnie, som er en imperial stout med kokos og ahorrnsirup, der har hygget sig seks måneder på et cognacfad. Det er så velafbalanceret og så lækkert.
Pingback: Beer Blog Awards 2019: Årets Indkøbssted | Ousen om øl