Brewer’s Dodgeball Brawl 2019

I lørdags var jeg så heldig, at Julie Maria Christensen fra Braw havde inviteret mig til en VIP- oplevelse i forbindelse med årets udgave af bryggeriernes store dyst udi høvdingebold. Det takkede jeg naturligvis ja til og fandt mig et lift til Nørrebro, hvorefter jeg travede til Nobis Hallen i Nordvest, hvor arrangementet foregik. Jeg havde fra start en fornemmelse af, at det var af de arrangementer, hvor det ikke ville være fotodokumentation og ratings, der ville være i fokus denne dag. Det var en helt korrekt formodning, så jeg har ikke en masse noter på de enkelte øl eller for den sags skyld en masse fotos fra dagen, men lidt blev det dog til. Jeg tænker dog, at jeg nok fik lidt øl i løbet af dagen, for ikke alle billeder er lige skarpe og fokuserede.

Holdene dystede om det storslåede trofæ Den Gyldne Keykeg

Det var andet år, at turneringen fandt sted, og antallet af hold var vokset fra otte til tyve i år. Det var en god blanding af bryggerier og der havde da også sneget sig en bar eller to med. Det var hovedsaligt københavnske deltagere, men både Åben og Fanø havde da også fået sneget sig med. Næste år er der helt sikkert plads til flere fynboer og jyder. Jeg luftede selv idéen om et bloggerhold, for der kunne da helt sikkert være en brygger eller to, der godt ville smadre en bold i masken på en blogger. Idéen blev i hvert fald ikke afvist, så mon ikke det kunne risikere at ske?

Endnu et af de der lidt utydelige billeder, men Kasper Wendelboe fra Kasper Brew Co undviger på flotteste vis.

Jeg blev, endnu engang, virkelig glad over at være på besøg i bryggernes kredse, for uanset hvad jeg indimellem måtte have skrevet eller ment, så lader det trods alt ikke til, at de har rigtig lyst til at slå mig ihjel allesammen, men er derimod meget imødekommende og hyggelige at være sammen med. Jeg fik flere gange sagt noget om, at det var en slags spøjs fætter og kusinefest, hvor alle havde det sjovt med hinanden og fik det øl som de skulle. Uanset om man var fra Flying Couch, Gamma, Carlsberg eller Mikkeller, så var alle en del af dagen og af fællesskabet. På banen var der også plads til alle, uanset køn, størrelse, alder. Jeg tror ikke, at jeg så eller talte med nogen, der ikke havde en rigtig god dag. Selv hægtede jeg mig lidt på fællesholdet fra Åben, Bad Seed og Kasper Brew Co, som nok var dem jeg selv kendte bedst, og jeg slog da også følge med Rick fra Åben hjem til Jylland i løbet af aftenen, så jeg missede hvad formoder har været en fremragende efterfest, uanset om den var på Braw eller et andet sted. Det bliver næste år.

I virkeligheden, så tror jeg ikke det handlede så meget om høvdingebold, som det netop handlede om, at man mødte hinanden på en fælles legeplads, hvor alle kunne have det sjovt. Nu var det tilfældigvis placeret i en verden af bryggere, men kunne det kun vel ligeså godt have været alle mulige andre fag og interesser.

Jeg synes helt sikkert, at dagen fortjener lidt opmærksomhed, for det rammer lige ned i noget af det, som øl også går ud på. Socialt samvær og hygge. Nogle af bryggerierne havde gjort rigtig meget ud af spilledragter og mødte op i en form for udklædning, mens andre stillede op i skarpt skåret håndboldtøj. Jeg tror også jeg så lidt jeans og andet, så alle mødte ind med den del af festlighed, som passede til deres hold.

Jeg fik rent faktisk drukket lidt øl i løbet af dagen, så selvfølgelig skal I også have et ølbillede eller to

Derfor vil jeg meget gerne opfordre til, at flere bryggerier deltager og ikke mindst, at flere køber billet og kommer ud og ser nogle sjove kampe, og får drukket noget godt øl. Julie og hjælpere havde lagt en masse arbejde i det, som virkelig fortjener flere gæster.

One thought on “Brewer’s Dodgeball Brawl 2019

  1. Pingback: Beer Blog Awards 2019: Årets Øloplevelse | Ousen om øl

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.