Video: Amager Bryghus red Cap

Jeg har været så heldig, at Amager Bryghus har sørget for, at Boxbeers har sendt mig deres nye serie af fadlagrede øl. Fælles for dem er, at de har været en tur på skotske whiskyfade. På nedenstående video har jeg fat i en wee heavy, der har været på fade fra Auchentoshan.

Video: Penyllan Nina

Jeg har brugt en mindre formue på de fire damer fra Penyllan og har haft Nina i glasset. Jeg tror faktisk ikke, at jeg helt fik udtrykt min begejstring nok, men jeg var faktisk ret begejstret. Jeg brugte åbenbart lidt længere tid end sædvanligt.

Årsmøde, smagning og en stor ære

I tirsdags var jeg af sted til årsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. Som nogen læsere sikkert ved, så har jeg været aktiv i lokalafdelingen i en del år, både i forbindelse med planlægning og gennemførsel af Øllets Dag og som aktiv i bestyrelsen, hvor jeg, udover et par års civilt medlemskab, også fik lov til at være formand i to år. Sidste år trak jeg mig frivilligt fra bestyrelsesarbejdet og arbejdet med Øllets Dag pga. sygdom, og selv om jeg måske har skåret lidt ned på deltagelsen i arrangementer, når jeg nu ikke selv må være medbestemmende på datoer, så holder jeg stadig meget af at komme til arrangementerne. Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende, og nyder at være sammen med dem. Der har, som bekendt, været en del debat på de Facebook om foreningens berettigelse og om foreningens initiativer, som, indrømmet, ikke alle er lige gode, men endnu en gang oplevede jeg, at i hvert fald vores lokalafdeling har sin klare berettigelse.

Inden årsmødet var foreningen, som sædvanen byder, vært for en øl. Generalen, som altid har lidt skiftende øl, havde bl.a. altid fremragende Orval. God start på aftenen.

Et årsmøde kan jo hurtigt blive en formel omgang, men heldigvis kan man jo hurtigt få formalia overstået, når der ikke er den store kamp om tillidsposter, så til lykke til Kirsten Samsøe og bestyrelsen med genvalg og nyvalg og mange tak for indsatsen til David og Kuno. I har, i hvert fald i min tid i bestyrelsen, leveret et fremragende stykke arbejde med de opgaver I løste. Til årsmødet uddeles også en række diplomer for forskellige ting, såsom årets værtshus, som igen i år gik til Eriksens Vinhandel og årets øl i Fredericia, en brown ale jeg ikke har smagt og til årets håndbryg, som gik til de gæve gutter fra Depotgården, der havde klonet St. Bernardus abt. 12.

Til sidst blev der uddelt et særligt diplom, som betyder særlig meget her på matriklen. Lokalafdelingen har ved særlige lejligheder uddelt diplomer til lokale æresmedlemmer. I år valgte de igen at uddele et diplom, som jeg var den glade og stolte modtager af. Det betyder faktisk noget, at blive anderkendt for den lokale indsats for det gode øl. Der er ingen tvivl om, at min holdning er, at det er lettere at påvirke folk og deres oplevelser af det gode øl, hvis man er i samme lokale og der flytter man altså ikke noget ved at stå udenfor og skælde ud. 

Jeg er oprigtig vanvittig beæret over anerkendelsen. Så har indsatsen ikke været helt uden grund.

Jeg bliver indimellem beskyldt for at være en ølsnob, og det skal såmænd nok passe, men jeg mener, at der er brug for, at vi skubber til folk, og ikke mindst ølentusiaster, så de får andre oplevelser, end dem de finder i supermarkederne, så de også oplever de sure, det bitre, det skøre og det fantastisk velbryggede og opdager, at en ipa til 50 kroner måske smager fire gange så godt, som en til 12. Jeg har helt sikkert været en helt anden type formand, end min forgænger Karsten Ejby, der solgte foreningen helt anderledes, end jeg har gjort det. Jeg har nok været mere nørdet i min tilgang, der måske har været lidt mindre spektakulær, men åbenbart slet ikke så ringe endda. Endnu en gang skal der lyde et varmt og stort tak til bestyrelsen, der har set et eller andet i min indsats.

Selv om billedet er fra i aftes og ikke fra smagningen, så er det nu stadig en glimrende øl og en moderne dansk klassiker.

Efter årsmødet gik vi over til ølsmagning, som jeg for længe siden var blevet bedt om at stå for. Egentlig burde jeg måske slet ikke have afholdt den og have overladt den til en flok amagerkanere, men jeg valgte nu alligevel at takke ja og holde en Amager Bryghus- smagning. Jeg havde i fællesskab med Beershoppen i Kolding og Henrik Feldthaus fundet ni øl, der på sin måde repræsenterede det som Amager, i mine øjne, er kendt for. Der var meget humle og der var noget sort, og så var der selvfølgelig samarbejder med udenlandske bryghuse og bryggere. Der burde selvfølgelig have været en Imperial Café Latte Brown Ale, men den var desværre ikke tilgængelig i passende mængder. Det som smagerne til gengæld fik var en række øl, som alle er ganske markante i forhold til humle eller stilart. Selv om Papsø måske nok synes, at de lokale er svære at imponere, så er det jo ikke alle, der rater eller untapper, så fik smagningen og ikke mindst øllet masser af ros. Mindst ros fik de to saison’er jeg havde valgt at tage med, mens Green Green Banshee i den anden ende var en rigtig crowdpleaser, selv om den er en ret voldsom omgang. Jeg bedømmer den også selv helt i top, men er ikke sikker på, at jeg ville kunne drikke en hel. Til gengæld er det jo en fremragende deleøl. Alle der følger lidt med her på bloggen ved, at jeg elsker humle og at jeg synes, at der er få i Danmark, der behandler humlen bedre end Amager, om nogen overhovedet, så jeg håber, at Amagerdrengene er ok med, at jeg har udsat ca. tres lokale entusiaster for en ordentlig omgang humle. De var glade for det.

Aftenens smageprogram med undertegnede som tvivlsom baggrund.

Fadlagret med Skyggekabinettet

I lørdags havde Skyggekabinettet indkaldt til smagning af en række fadlagrede øl, så af sted til Kolding og The Soul Café det gik. Jeg har aldrig tidligere været på The Soul Café, men det virker som et helt fornuftigt sted med ok øl, selv om det selvfølgelig, på ølfronten, kan måle sig med den engelske pub You’ll Never Walk Alone, også blev besøgt senere på aftenen.

image

Aftenens program


image

Aftenens program

Langt hovedparten af aftenens øl var fra Nørrebro Bryghus, der for et stykke tid siden har smidt en serie af kraftfulde og fadlagerede øl på gaden. Inden vi nåede til øllene fra Nørrebro, så startede vores guider Henrik Feldthaus og René Christoffersen med at servere en øl, som de selv har været med til at brygge. Det drejer sig om Kolding Bryglaugs samarbejde med Indslev, Højsaison. Vi smagte både den oprindelige øl, samt den fadlagrede, der kom ud for relativt nylig. I mine øjne ramte vi allerede med den anden øl et aftenens højdepunkter. En fin og frisk øl, der med en fint afstemt syrlighed fungerede rigtig fint og jeg forestiller mig, at den også ville gøre sig godt til mad. F.eks. fisk eller lignende.

image

Jeg har længe villet lave en side by side smagning. Nu er det gjort og begge øl er glimrende.

Derefter gik vi over til aftenens udvalg fra Nørrebro, som undervejs blev suppleret med en øl fra De Molen, samt Putins fra Ugly Duck. Det var en rigtig spændende smagning, men jeg kom desværre aldrig rigtig helt op at ringe. Ikke fordi øllene ikke var gode, men de levede ikke helt op til forventningerne. Måske det var forventningerne den var gal med? De var måske for høje?

Jeg var ikke helt overbevist af de to lagrede mjød, mens jeg i første halvleg var mest begejstret for den Pinot Noir- lagrede blonde, der havde en meget markant syre og friskhed. Den var lige på kanten, men klarede den uden at kamme over.

image

Meget syrlig, men også rigtig god øl

Efter lidt at spise i form af tre typer sandwich, der alle havde været i kontakt med øl, den ene havde mødt en stout, som satte er fint præg på den, gik anden halvleg i gang og vi skulle bl.a. smage på Rasputin fra De Molen, som havde stor kraft og masser af fad, mens min favorit var Little Korkny Ale Niepoort, der virkelig have haft glæde af portvinen, der virkelig var lækkert i forbindelse med øllet.

image

Måske aftenens favorit

Alt i alt var det en fin og spændende smagning, men øllet levede ikke helt op til pris og forventning. Ingen af øllene fra Nørrebro er reelt pengene værd.

Efter smagningen og, efter et pitstop på YNWA, vel hjemme i Fredericia, var vi nogle stykker, der ville kigge lidt på øludvalget på Perhaps, der har fået et fornemt ølkort, men øllene var tilsyneladende ikke til salg, selv om de stod i baren. Jeg var dog heldig og fik en anstændig øl, som de dog ikke kunne modtage betaling for, men da den var serveret, så fik jeg den alligevel. Stedet har klart potentiale, men personalet sejlede omkring og der var tydelig forskel på kunderne og den betjening de modtog. Der skal strammes op, hvis det skal blive byens nye ølsted. Jeg giver dog stedet en chance mere og håber, at det var travlhed og en uheldig aften.

image

En mere end hæderlig øl og vel nok den bedste på et Fredericiansk værtshus nogensinde, men Perhaps skal i den grad stramme op.