Memory Lane: Gulden Draak

Jeg har i et stykke tid haft lyst til at tage en lille tur ned af mindernes allé og smage på nogen af de øl, som jeg husker fra den tid, hvor jeg begyndte at drikke andet end pilsner og classic. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at kigge på dem en gang og se om de stadig kan noget.

Først på bloggen er Gulden Draak fra Brouwerij van Steenberge, som jeg har masser af gode minder omkring. Den blev introduceret til mig af min gode studiekammerat Jimmy, der opdagede den, et stykke tid før jeg gjorde. Jeg havde naturligvis drukket belgisk øl før Gulden Draak, men det var egentlig ikke noget, som jeg havde gjort det store i. Gulden Draak kunne dengang, i begyndelsen af dette årtusind, findes i specialforretninger, mens man i dag ret ofte kan finde den i Lidl, som ser ud til at have den på hylderne regelmæssigt, så vi er måske ude i et af de tilfælde, hvor man kan gøre en god handel, samtidig med, at man ikke er med til mindske øludvalget på den lange bane. Jeg slog i hvert fald til og købte fire 33 cl flasker Gulden Draak til 49,95. Det er i hvert fald halv pris, i forhold til de specialforretninger, som jeg har set den i for nylig.

20181019_165833

Jeg havde en forventning om, at Gulden Draak ville have et tyndt og flygtigt skum, men jeg havde på ingen måde ret

Vel hjemme fra indkøbsturen og med øllet let afkølet, så måtte det stå sin prøve. Det er en flot mørk rav- eller kastanjefarvet øl med en fin og let prikkende karbonering. Vi bevæger os i kategorien barley wine og den holder 10.5%.

Aromaen har masser af mørkt sukker, karamel, malt og en let vinøs fornemmelse og lidt læsning på bryggeriets hjemmeside afslører da også, at andenfermenteringen er med vingær. Det er egentlig ret lovende og ikke så tungt krydret, som nogle stærke belgiere har det med at være. I munden er det også en sød omgang med masser af sukker og karamel, der går over i rosiner og mørk frugt. Det er jo egentlig meget klassisk belgisk, men igen er den ikke så præget af phenoler og estere, som mange andre belgiere kan være. Den har tydeligevis også fået et skud humle, for den slutter egentlig ret bittert, uden at det dog helt balancerer sødmen ud. Eftersmagen bliver hængende netop i en bittersød fornemmelse, som i slutningen af flasken bliver lidt klistret, men ikke decideret træls.

Synes jeg så, at genbesøget ved Gulden Draak er en succes? Svaret må blive et både og, da jeg stadig synes den er en god øl. Det har tilsyneladende ikke ændret sig de seneste femten år, men den er altså ret sød. Måske også for sød. Bryggeriet foreslår da også, at man skal nyde den som apperitif, til dessert eller i stedet for whiskey i en Irish Coffee. Selv tror jeg, at den vil være en fremragende øl i madlavning, hvis man ønsker sødmen og fylden i f.eks. en sauce.

Mest af alt, så tror jeg dog bare, at den er rigtig velegnet til at sidde stille og roligt med over lang tid, for der er masser af velsmag i en Gulden Draak og den leverer glimrende value for money, så giv den et skud, hvis du ser den i dit supermarked eller hvis du finder den i en specialforretning.

Fadlagret med Skyggekabinettet

I lørdags havde Skyggekabinettet indkaldt til smagning af en række fadlagrede øl, så af sted til Kolding og The Soul Café det gik. Jeg har aldrig tidligere været på The Soul Café, men det virker som et helt fornuftigt sted med ok øl, selv om det selvfølgelig, på ølfronten, kan måle sig med den engelske pub You’ll Never Walk Alone, også blev besøgt senere på aftenen.

image

Aftenens program


image

Aftenens program

Langt hovedparten af aftenens øl var fra Nørrebro Bryghus, der for et stykke tid siden har smidt en serie af kraftfulde og fadlagerede øl på gaden. Inden vi nåede til øllene fra Nørrebro, så startede vores guider Henrik Feldthaus og René Christoffersen med at servere en øl, som de selv har været med til at brygge. Det drejer sig om Kolding Bryglaugs samarbejde med Indslev, Højsaison. Vi smagte både den oprindelige øl, samt den fadlagrede, der kom ud for relativt nylig. I mine øjne ramte vi allerede med den anden øl et aftenens højdepunkter. En fin og frisk øl, der med en fint afstemt syrlighed fungerede rigtig fint og jeg forestiller mig, at den også ville gøre sig godt til mad. F.eks. fisk eller lignende.

image

Jeg har længe villet lave en side by side smagning. Nu er det gjort og begge øl er glimrende.

Derefter gik vi over til aftenens udvalg fra Nørrebro, som undervejs blev suppleret med en øl fra De Molen, samt Putins fra Ugly Duck. Det var en rigtig spændende smagning, men jeg kom desværre aldrig rigtig helt op at ringe. Ikke fordi øllene ikke var gode, men de levede ikke helt op til forventningerne. Måske det var forventningerne den var gal med? De var måske for høje?

Jeg var ikke helt overbevist af de to lagrede mjød, mens jeg i første halvleg var mest begejstret for den Pinot Noir- lagrede blonde, der havde en meget markant syre og friskhed. Den var lige på kanten, men klarede den uden at kamme over.

image

Meget syrlig, men også rigtig god øl

Efter lidt at spise i form af tre typer sandwich, der alle havde været i kontakt med øl, den ene havde mødt en stout, som satte er fint præg på den, gik anden halvleg i gang og vi skulle bl.a. smage på Rasputin fra De Molen, som havde stor kraft og masser af fad, mens min favorit var Little Korkny Ale Niepoort, der virkelig have haft glæde af portvinen, der virkelig var lækkert i forbindelse med øllet.

image

Måske aftenens favorit

Alt i alt var det en fin og spændende smagning, men øllet levede ikke helt op til pris og forventning. Ingen af øllene fra Nørrebro er reelt pengene værd.

Efter smagningen og, efter et pitstop på YNWA, vel hjemme i Fredericia, var vi nogle stykker, der ville kigge lidt på øludvalget på Perhaps, der har fået et fornemt ølkort, men øllene var tilsyneladende ikke til salg, selv om de stod i baren. Jeg var dog heldig og fik en anstændig øl, som de dog ikke kunne modtage betaling for, men da den var serveret, så fik jeg den alligevel. Stedet har klart potentiale, men personalet sejlede omkring og der var tydelig forskel på kunderne og den betjening de modtog. Der skal strammes op, hvis det skal blive byens nye ølsted. Jeg giver dog stedet en chance mere og håber, at det var travlhed og en uheldig aften.

image

En mere end hæderlig øl og vel nok den bedste på et Fredericiansk værtshus nogensinde, men Perhaps skal i den grad stramme op.

Julen kommer snigende

Som overskriften antyder, så var det ugen, hvor juleøllet i stor stil blev frigivet og det blev markeret på forskellig vis alt efter hvilken type juleøl man mest er til.

Fredag var det traditionen tro de store bryggerier, der markerede deres juleøl med blå huer, nissepiger og kampdruk. Jeg har intet imod Carlsbergs markering af Tuborg Julebryg, men jeg må også erkende, at jeg nok bare ikke er til den type fest. Jeg gider heller ikke oktoberfester, afterskibarer osv. Der er for lidt fokus på øllet og for meget fokus på branderten. Jeg var til et møde med regionen i DØE lørdag formiddag og Vejle var ikke så køn dagen efter. Mange flasker og mange pøle maveindhold.

Så er jeg langt mere til ØJ- dagen, som markeres dagen før med kvalitetsøl og fokus på nydelsen. Læs evt. mere her

Desværre var jeg ikke i nærheden af et værtshus, der deltog, så jeg markerede dagen på hjemmatriklen med Mikkellers ganske glimrende Til Fra Via.

En glimrende gave til mig selv. Tak til Ousen.

En glimrende gave til mig selv. Tak til Ousen.


Den kunne samtidig passende markere, at det samme dag var International Stout- dag. To mærkedage på en gang er slet ikke så ringe endda.

Weekenden bød på en række fine øl, hvor jeg bl.a. genopdagede en af de øl, der i sin tid fik mig i gang med specialøl.

En af de øl, der startede ølimteressen

En af de øl, der startede ølinteressen

Lørdag fik jeg langt om længe smagt en øl, som jeg længe har haft lyst til at smage. Jeg har kun hørt fine ting om Rugbrød fra amerikanske The Bruery. Det er en krydret sag brygget på flere typer rugmalt og den skuffede bestemt ikke.

Rugbrød i flydende form er mindst lige så godt, som den i fast form.

Rugbrød i flydende form er mindst lige så godt, som den i fast form.

Jeg fik også fingrene i en rigtig god amerikansk barley wine brygget af skotske Brewdog i samarbejde med amerikanske Oskar Blues. Det er en af de bedste barley wines jeg har fået med en god balance mellem alkohol, maltsødme og bitterhed.

Min nye favorit barley wine

Min nye favorit barley wine

Næste uge skulle byde på et par gode øloplevelser, der bl.a. involverer et kirkeloft og munke. Jeg glæder mig.