Øllets Dag 2019

Inden der kunne drikkes øl, så skulle der lige køres lidt panser først. Rækkefølgen er vigtig og jeg ville ikke undvære nogen af delene.

I lørdags var det den første lørdag i måneden og dermed fejrede DØE Øllets Dag rundt omkring i landet. Jeg valgte, som jeg plejer, mit lokale arrangement i Fredericia, men havde i år ikke nogen abejdsopgaver, da jeg tog hjemmefra. Faktisk mødte jeg lidt senere ind i år, da jeg lige skulle dyrke en anden hobby først, så jeg kom først på pladsen over middag.

The Beaning og Life er en session styrke pastry stout. Overaskende meget fylde og smag for sine beskedne 4.9%

Fredag aften havde jeg været til opvarmningssmagning med Beershoppen og Frerderik Hoppe fra Hoppe Beer, der havde en fælles stand og jeg var vist kommet til at love min hjælp, hvis de havde brug for det, så der gik naturligvis ikke mange sekunder før jeg stod og skænkede øl. Der var naturligvis øl fra Hoppe Beer, mens Beershoppen havde Autumn Haze fra Åben og en række rigtig fine polske øl med. Jeg brugte langt hovedparten af dagen bag hanerne, men nåede også forbi flere af de andre boder og få lidt øl. Der flere rigtig fine øl, men nogle af højdepunktene var The Beaning of Life fra To Øl og Moksa.

Et andet højdepunkt var standen fra EUC, hvor der er indrettet et lille bryggeri, som benyttes i undervisningen på skolen. Som jeg delte på Facebook for nyligt, så har jeg deltaget i en brygdag derude, og derfor var det et højdepunkt, at se øllet blive taget vel imod på pladsen. Stefan havde også en super fin og sprød pilsner med Mosaic med. Den var fremragende i solen og ramte et dry spot.

Rum’n’Dark fra Bøgedal var en rigtig fin og ret fyldig øl, som havde et lille hint af rom. Det måtte gerne have trådt mere ferm i smagsbilledet.

Tour de Biere havde også en stand, hvor de præsenterede øl fra nogle af de bryggerier, som de havde besøgt på deres tur rundt landet og højdepunktet var klart fra Bøgedal, men der var også et par andre, der ikke gjorde nogen særlig skade på tungen.

Herfra kunne man jo egentlig bare læse mine blogposts fra de tidligere år, for alt var i det store hele som det plejede i Fredericia. Dagen blev afviklet på Ryes Plads, hvor der var stillet boder op hele vejen rundt. Gæsterne købte poletter i lokalafdelingens stand, som så kunne bruges rundt ved de forskellige udstillere, hvad enten det var bryggere, butikker eller om det var en stand bemandet af foreningens frivillige.

Rene fra Malt og Humle rammer i sin beskrivelse flere ting jeg er enig i. Dagen er nok i virkeligheden slet ikke for mig, men mere for den almindelige øldrikker, som måske en gang imellem tager en “spændende” øl med hjem fra Brugsen eller Bilka ( Brugsen fra Erritsø serverede faktisk Willemoes Helles, som jeg synes er en ret hæderlig helles) , men måske noget mindre for mig, som gerne kører længere efter en god øl eller køber den på nettet. Jeg hørte, som Rene også anfører i Kolding, at man måske ikke fik den helt vilde vejledning alle steder og det er jo et problem, hvis formålet med dagen er, at Hr og Fru Danmark skal lære lidt om det gode øl.

Den her fremragende gueuze fra Cantillon var ikke en del af dagens officielle program, men Rene fra Beershoppen var så umanerlig rar, at han lige delte en årgang 2013.

Helt generelt så synes jeg, at dagen var rigtig fin og rigtig hyggelig, men for mit vedkommende kunne jeg godt trænge til fornyelse hele vejen rundt om arrangementet. Jeg tror, at man skal kigge på placeringen, som på mange måder er rigtig god, men som også er udfordret i forhold til toiletforhold og plads. Det er indimellem meget trangt, når der er så mange mennesker på samme tid. Området ved Urbania og Tøjhuset kunne værre et oplagt bud. Det ville også give langt bedre mulighed for at kombinere øl og mad, da man ikke ville være begrænset til en bod fra en lokal slagter. Jeg synes også, at niveauet på de deltagende bryghuse og bryggerier er alt for svingende. Der er meget langt fra de bedste til de mindst gode på pladsen, og jeg savner i den grad lidt mere af det nye og spændende øl fra Danmark. I mine øjne kunne man sagtens reducere antallet af deltagende bryghus og udstillere, uden at de ville være savnet. De har sjældent nye øl med og mange af dem ligner hinanden. Manglen af mange af de spændende bryggeirer kunne også hænge sammen med, at Fredericia endnu ikke har en rigtig god bottle shop. Der mangler udvalg og det holder i hvert fald nogen tilbage fra at deltage, når man ikke kan henvise til en lokal forhandler, ligesom jeg hørte fra nogle af udstillerne af poletafregningen ikke var helt tilfredsstillende for dem. De stod reelt set og forærede alt deres øl væk og tabte penge samtidig. Det skal man se på, hvis ikke man skal miste udstillere. Kritikken kan også høres, når det handler om Ølfestival i Lokomotivværkstedet.

Så selv om jeg faktisk havde en rigtig fremragende dag og med al sandsynlighed kommer igen næste år, så skal opfordringen lyde på, at man gentænker, i hvert fald dele af, konceptet og kigger på sted, udstillere og evt. også om poletsystemet og prisen til udstillerne er den rigtige.

Øl og ferie på Bornholm

Jeg har været lidt ramt på både lysten til at skrive, men også på overskuddet til det. Jeg kæmper med depression og en lidt speciel situation omkring min handicappede søn, mit job og hvad det medfører af udfordringer har nok taget lidt af mit overskud. Derfor har der mest været lidt opslag på Facebook og på Instagram, men nu er der kommet lidt ro på og jeg tror, at der kommer lidt overskud igen. Det plejer faktisk, at give lidt bare at skrive.

I år gik familiens sommerferie til Bornholm, hvor vi med udgangspunkt i Sandvig havde en fantastisk uge. Vi boede på Pension Sandbogaard, som jeg gerne vil sende min varmeste anbefaling. Det er virkelig hyggeligt og morgenmaden er fremragende. Værtsparret er der heller intet dårligt at sige om, men det vidste jeg egentlig godt på forhånd, for det e ren tidligere kollega og hendes mand, der for nogle år siden sprang ud i et eventyr i den anden ende af Danmark.

Jeg havde hjemmefra besluttet, at på Bornholm må man kun drikke Bornholmsk øl. Det holdt jeg næsten, men mere om det senere.

På Sandvig Is Kalas nød jeg den her ret fine øl fa Beer Here. Udsigten er mere end almindelig svær ikke at holde af.

Sandvig byder måske ikke umiddelbart på de store øloplevelser, men der gemmer sig nu alligevel lidt godt øl rundt omkring, for bl.a. på pensionatet kunne man købe øl fra Small Batch Brewery i Rønne, ligesom det også var muligt at finde Beer Here. Med fødderne på kanten af Østersøen, så er det svært at være utilfreds og hos Is Kalas kunne sønnen få en fremragende is, men de voksne fik noget andet og ingen havde grund til at klage over noget. Udvalget af øl var ikke stort og priserne var ikke tilsvarende små, men faktisk et ret fint lille sted til en stille øl. Og så er det jo også meget Instagram- venligt, hvis man har den slags tilbøjeligheder.

Jeg fik desværre ikke taget billeder med maden på Ølstauan, men der var både tomme tallerkener og tomme glas.

Allinge er en fin lille gåtur fra Sandvig og i Allinge skal der lyde en meget klar anbefaling til Ølstauan, som ligger i Havnegade. Her har de altid øl på hanerne fra de tre bornholmske bryghuse, Svaneke, Small Batch og Penyllan, her i kraft af Beer Heer. Vi var forbi et par gange for at kombinere min interesse for øl med den generelle interesse for at få noget at spise. Ølstauan er nemlig, udover at være ølstue, også et ganske fint spisested. Det er ikke serveringer i Michelin- klassen, men rigtig godt og solid, men vigtigst af alt, veltillavet og velsmagende mad. Vi var ret glade for kortets tre B’er i form af biks, bajer og bearnaise, der blev serveret til en mere end rimelig pris på 150 kroner. Det er en virkelig god biksemad med lækkert mørt kød, gode kartofler, løg og så ikke mindst et spejlæg. Alt er altså som det skal være, men Ølstauan smider også lige en gang hjemmesyltede rødbeder og en velsmagende og fed bearnaise oveni. Det midterste B, bajeren, er en øl efter eget valg i baren. Jeg må erkende, at jeg begge gange jeg spiste der gik efter Beer Here, den ene gang med en Underphil, som er en let, og letdrikkelig, sparkling ale og den anden gang med en Karma Citra, måske i kaffeudgaven. Det husker jeg faktisk ikke. Vi prøvede også børnefisken og de tre B’ers fætter, den bornholmske sildetallerken, som stod til samme pris og som også kom med en snaps. Igen var alt mere end tilfredsstillende.

Danmarks måske bedste fish & chips serveret på bakke, som vi også kender det fra Warpigs. Jeg nød en fin west coast ipa fra Mikkeller til, som skar gennem fedt og syrlighed ret godt.

En af dagene måtte jeg til frokost gå på kompromis med et meget klart dogme på turen. Jeg havde hjemmefra bestemt, at når jeg er på Bornholm, så drikker jeg bornholmsk øl og det lykkedes næsten at holde, for jeg havde på Facebook set, at Christian Skovdahl fra Penyllan/Beer Here havde udråbt fish & chips på Mikkeller Bar i Årsdale til at være noget af det bedste indenfor kategorien, så det måtte naturligvis testes og lad mig bare sige, at vi ikke blev skuffede. Frisk fisk i en god og sprød dej, Gode fritter, mushy peas og sauce tatarre. Det var uden sammenligning det bedste fish & chips jeg erindrer at have fået i Danmark. Jeg fik engang en udgave med røget kuller i Irland, som minderne i hvert fald gør bedre. Det gør minder jo nogengange men den bornholmske udgave gjorde det virkelig godt. Vi valgte at sidde indenfor, men ellers var det endnu et af de steder, hvor Østersøen var et fremragende tapet til en øl eller lidt fisk. Endnu en gang var vi også i godt og kompetent selskab med den irske bartender. Han havde tid og lyst til en sludder og til at komme med gode bud på øl.

Der var ikke skyggen af regn, men en Rainy Day stout var nu alligevel ret fin i solen.

Vi var naturligvis også en tur omkring Svaneke og var også forbi bryghuset, men der var mange mennesker og der er også lidt mere turistet, end de øvrige ølsteder vi besøgte. Folk kender Svaneke fra supermarkederne og de ligger da også helt i top over danske supermarkedscraft- bryggerier. Vi havde andre planer, end et heldagsbesøg, så det blev bare til en enkelt Rainy Day Stout, som var en rigtig fin stout, som ikke stak voldsomt ud, men som havde masser ristede noter af kaffe og malt, men som også bød på en del chokolade. Det var slet ikke så dumt.

En af smagsprøverne fra rundvisningen på Penyllan. Om jeg husker ret, så har jeg en ipa i glasset. Muligvis Beer Here Hopfix eller Hoppunch.

Turens klart største ølmæssige højdepunkter skulle findes på Tejn Havn, hvor Pennyllan holder til. Der sker vist ikke meget andet i Tejn, men som ølnørd, så er det bestemt et besøg værd. Ikke alene er øllet fremragende, men Jessica og Christian er også begge fantastiske mennesker, at være sammen med. Jeg var forbi to gange, en gang med familie og så en gang uden. Det første besøg var en tirsdag eftermiddag, hvor jeg sneg mig med på den ugentlige rundvisning og ølsmagning. Jeg tror det er første gang jeg har været til en smagning, hvor smageglasset var et 40 cl glas. Smagningen kostede 200 kroner og bød på rundvisning og fire smagsprøver. Christian gjorde dog klart fra start, at det bestemt var muligt med refills, så ingen behøvede gå tørstige fra smagningen. Jeg tror dog ikke, at nogen benyttede sig af det, altså udover mig, der vist fik at par ekstra smagsprøver både før og efter. Fru Ousen var i hvert fald ikke nødvendigvis rigtig imponeret over mit tidsforbrug eller de ekstra smagsprøver. Et godt råd er, at har man familie med, som ikke nørder øl helt enormt, eller bare er børn, så er det en god idé, at have delt sig op, hvis man vil deltage i smagningen. Tejn er, som allerede skrevet, ikke verdens mest spændende by, at slå to- tre timer ihjel i. Christian kom godt ind omkring ingredienser, bryggemetoder og generelle røverhistorier om øl og ølhistorie. Det var alt sammen helt som det skulle være. Selve smagningen bød på en fadlagret pilsner fra Penyllan, som var opkaldt efter Svanekes brygmesters nyligt afdøde mor Paula. En smuk gestus fra kollegaer, som havde lånt Svanekes pilsnergær til brygget. De næste to øl var fra Beer Here, en ipa og så Ammestout, som er en milkstout med nescafé, som ifølge Christian er den eneste “kaffe”, der fungerer i netop den øl. Selve smagningen sluttede med en tur i Penyllans barrel room, hvor vi havde et lille glas Nina med. Nina har jeg tidligere vrøvlet om ovre på Youtube. Selve rummet var mørklagt og kun oplyst med stearinlys. Det gav en fantastisk stemning, som næsten blev andægtig.

Nina i stearinlysets skær i Penyllans barrel room

Penyllan skiller sig klart ud blandt de bornholske bryggerier med fadlagringer og et ganske andet prisniveau, som følger med processen og den tid, som fadlagring kræver. I mine øjne er det noget af det mest spændende, som Danmark har at byde på for tiden. Samtidig brygges der også Beer Here, som på en eller anden måde er moderne old school med bitterhed og klarhed i deres ipa’er og stouts uden kage.

Dideriks i Sandvig er endnu et af de der steder, hvor udsigten bare tager kegler. Øllet var også ret fint.

Vi nåede desværre ikke omkring Rønne, udover da vi ankom til øen og da vi frolod den igen, så derfor kom jeg ikke omkring Small Batch. Det må blive næste gang. Jeg fik dog en ganske fin ipa/pale ale på Dideriks Veranda i Sandvig.

Udover øllet så lavede vi selvfølgelig en masse andet også og jeg vil meget gerne anbefale, at man smider 80 kroner pr. deltager efter rundvisningen Hammershus for børn og barnlige sjæle, særligt hvis man tilhører en af kategorierne. Jeg har tidligere besøgt ruinen, men har syntes at det var lidt kedeligt, men en levende guide, som undervejs gav os opgaver i fortællingen gjorde det meget spændende. Jeg fik f.eks. lov til at være Christian IV. Det er jo ikke så ringe endda.

Gæt en øl (BrygBrygBryg)

For noget tid siden spurgte BrygBrygBryg om de måtte forære mig en kasse øl, hvilket jeg naturligvis sagde ja tak til. Det ville da være en skam, at takke nej til godt øl, for godt øl er hvad jeg forventer fra BrygBrygBryg. Derfor er dette indlæg vel en slags sponsoreret indhold på bloggen.

Da kassen ankom pakkede jeg den ud med min mobil tændt, hvilket gav ovenstående video.

Jeg aftalte med Mikkel fra bryggeriet, at de ikke ville fortælle mig noget om øllene, så der er jo en lille udfordring for smagløg og næse, når øllene skal drikkes. Den første jeg havde fat i var Dr. Chai, som jeg vist kun fik på Instagram.

Nu har jeg så haft fat på Karl Johan, der lige som de øvrige i kassen kommer med en meget flot etiket af malertape, der kun afslører navn og alkoholprocenten.

Udseende og procenterne afslører, at vi har fat i en imperial stout. Øllet er kulsort og nærmest tyktflydende i konsistens. Over det tykke bryg lægger et flot og tæt brunt skum sig hurtigt, men efter lidt tid supplerer det med en let grålig tone.

Aromaen har umiddelbart præg af urter og noget jordet over sig, inden sødlig mørk sukker, chokolade og lidt kaffe sætter ind. Det er til at starte med lidt spøjst, men det er faktisk ret tillokkende.

Når brygget rammer munden er det med en lidt olieret og ret fed mundfylde og med masser af sødme, som mørke sukkerarter og igen med noter af kakao og chokolade. Kaffen, som jeg fornemmede i aromaen, er kun til stede i kraft af en letristet bitterhed, som balancerer sødmen og den store mundfylde godt ud.

Alt det ovenstående kunne man sikkert finde i rigtig mange stouts, men det der skiller Karl Johan ud er en næsten kødagtig fornemmelse. Der er umami for alle pengene. Jeg går ud fra, at øllet enten er brygget med svampe eller er lagret med svampe, for de er umiskendeligt til stede i øllet. Det lyder måske besynderligt, men det virker altså rigtig godt. Det bliver på intet tidspunkt for meget, men giver noget helt særegent. Jeg kunne sagtens være kunde til den her, hvis den skulle findes i butikkerne, for det er en rigtig fin øl.

Spændende er det også om jeg har ramt rigtig. Har de mon tilsat Karl Johan i øllet, eller er fornemmelsen af svampe opnået på anden vis?

MBCC2019: Lørdag

Mens vi venter på at komme ind

Det har taget lidt tid, men nu er jeg endelig kommet til tasterne igen. Jeg må være mindst et opslag eller to bagude, men jeg håber på, at jeg få rodet lidt bod på det nu. En del af problemet er, at det på en eller anden måde, ikke er helt så interessant at beskrive selve MBCC. Mine billeder bliver også sjældent rigtig spændende, men nu prøver jeg alligevel.

René og jeg skulle mødes med Niels Kristian fra A word on Beers og fulgtes dagen igennem med ham og hans kone. Begge var fremragende selskab. I år var selve køen ikke så slem, da man ret hurtigt kunne få sit armbånd på og komme ind og nyde en køøl eller to.

Årets første køøl var fra Loka Polly, der i mellemtiden har skiftet navn til Polly’s Brew Co. Uanset navnet, så var det en rigtig fin ipa.

Efter lidt køøl satte vi straks kursen mod bornholmske Penyllan, der var med for første gang. Vi fik hurtigt hilst på Jessica og Christian og fik naturligvis smagt på de to øl de havde med. De holdt begge to et ret højt niveau, hvilket også var forventet. Jeg glæder mig til at se dem og smage på deres øl igen i juli, hvor min og familiens ferie går til Sandvig. Peter fra The Master of Hoppets havde en samtale med Jessica til den blå session. Det er en ret fin samtale, som jeg synes I skal se her.

Angela og Freya var et par rigtig behagelig damer

Vi havde som sædvanligt ikke de helt faste planer omkring hvad vi skulle smage, så vi tog det ret stille og roligt og smagte på det vi kom forbi, selv om der da var bryggerier, som vi meget gerne ville forbi. Der var selvfølgelig nogen øl, som vi på baggrund af vores mangel på taktik ikke nåede at smage. Ærgerligt, men der var heldigvis rigtig meget andet godt.

I år var der for første gang desværre også decideret dårligt og kedeligt øl med. Hvorfor Mikkel Borg Bjergsø havde valgt at invitere et nordkoreansk bryggeri med til MBCC går simpelt hen over min forstand, for det var simpelt hen ikke værd at drikke nogen af de to pilsnere, som de havde med. Det var i hvert fald ikke her jeg blev overbevist om, at det er the year of the lager.

Den glade mand fra Taedonggang Brewing Co ville gerne stille op til foto og ville gerne prøve at fortælle om sit øl. Der var nu ikke meget godt at sige om det. Mikkeller må se et marked i Nordkorea eller en anden gimmick, som jeg har til gode at gennemskue.

Vi kom naturligvis forbi nogle af de sikre kort, som f.eks. Modern Times, der igen i år havde den fuldstændig fantastiske Monster Tones med. Den bliver jeg nok aldrig rigtig træt af, ligesom et besøg hos de gode folk hos Superstition Meadery altid skal besøges. De skuffede heller ikke i år, hvor de havde to mjød med, der hver for sig var rigtig gode, men som i et blend var fremragende. Hvis de sender det på gaden, så kan de bare tage alle mine penge. Af en eller anden grund, så ender jeg altid med at have nogen af de bedste oplevelser med mjød og andet, der ikke nødvendigvis er øl. Jeg fik også smagt på rigtig gode ting fra Fredriksdal og Cold Hand Winery.

Helt generelt set, så var det igen i år en helt gennemført fremragende dag, men jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at deltage på alle sessions. En mere om fredagen kunne i teorien være helt ok, men så ville vi miste vores tur rundt i København fredag. Og det har vi ikke lyst til, når man nu ikke kan bruge hele ugen i København.

Jeg har med garanti glemt at nævne en masse menesker og en masse øl, men det hele er så koncentreret på de fire timer, som er til rådighed på en session, så det bliver hurtigt til nogle for korte samtaler og rigtig mange forskellige samples, men det er helt sikkert, at jeg kommer tilbage igen næste år, hvis ikke et eller andet går helt galt, for niveauet er tårnhøjt og ses ikke lignende i Danmark.