Brewer’s Dodgeball Brawl 2019

I lørdags var jeg så heldig, at Julie Maria Christensen fra Braw havde inviteret mig til en VIP- oplevelse i forbindelse med årets udgave af bryggeriernes store dyst udi høvdingebold. Det takkede jeg naturligvis ja til og fandt mig et lift til Nørrebro, hvorefter jeg travede til Nobis Hallen i Nordvest, hvor arrangementet foregik. Jeg havde fra start en fornemmelse af, at det var af de arrangementer, hvor det ikke ville være fotodokumentation og ratings, der ville være i fokus denne dag. Det var en helt korrekt formodning, så jeg har ikke en masse noter på de enkelte øl eller for den sags skyld en masse fotos fra dagen, men lidt blev det dog til. Jeg tænker dog, at jeg nok fik lidt øl i løbet af dagen, for ikke alle billeder er lige skarpe og fokuserede.

Holdene dystede om det storslåede trofæ Den Gyldne Keykeg

Det var andet år, at turneringen fandt sted, og antallet af hold var vokset fra otte til tyve i år. Det var en god blanding af bryggerier og der havde da også sneget sig en bar eller to med. Det var hovedsaligt københavnske deltagere, men både Åben og Fanø havde da også fået sneget sig med. Næste år er der helt sikkert plads til flere fynboer og jyder. Jeg luftede selv idéen om et bloggerhold, for der kunne da helt sikkert være en brygger eller to, der godt ville smadre en bold i masken på en blogger. Idéen blev i hvert fald ikke afvist, så mon ikke det kunne risikere at ske?

Endnu et af de der lidt utydelige billeder, men Kasper Wendelboe fra Kasper Brew Co undviger på flotteste vis.

Jeg blev, endnu engang, virkelig glad over at være på besøg i bryggernes kredse, for uanset hvad jeg indimellem måtte have skrevet eller ment, så lader det trods alt ikke til, at de har rigtig lyst til at slå mig ihjel allesammen, men er derimod meget imødekommende og hyggelige at være sammen med. Jeg fik flere gange sagt noget om, at det var en slags spøjs fætter og kusinefest, hvor alle havde det sjovt med hinanden og fik det øl som de skulle. Uanset om man var fra Flying Couch, Gamma, Carlsberg eller Mikkeller, så var alle en del af dagen og af fællesskabet. På banen var der også plads til alle, uanset køn, størrelse, alder. Jeg tror ikke, at jeg så eller talte med nogen, der ikke havde en rigtig god dag. Selv hægtede jeg mig lidt på fællesholdet fra Åben, Bad Seed og Kasper Brew Co, som nok var dem jeg selv kendte bedst, og jeg slog da også følge med Rick fra Åben hjem til Jylland i løbet af aftenen, så jeg missede hvad formoder har været en fremragende efterfest, uanset om den var på Braw eller et andet sted. Det bliver næste år.

I virkeligheden, så tror jeg ikke det handlede så meget om høvdingebold, som det netop handlede om, at man mødte hinanden på en fælles legeplads, hvor alle kunne have det sjovt. Nu var det tilfældigvis placeret i en verden af bryggere, men kunne det kun vel ligeså godt have været alle mulige andre fag og interesser.

Jeg synes helt sikkert, at dagen fortjener lidt opmærksomhed, for det rammer lige ned i noget af det, som øl også går ud på. Socialt samvær og hygge. Nogle af bryggerierne havde gjort rigtig meget ud af spilledragter og mødte op i en form for udklædning, mens andre stillede op i skarpt skåret håndboldtøj. Jeg tror også jeg så lidt jeans og andet, så alle mødte ind med den del af festlighed, som passede til deres hold.

Jeg fik rent faktisk drukket lidt øl i løbet af dagen, så selvfølgelig skal I også have et ølbillede eller to

Derfor vil jeg meget gerne opfordre til, at flere bryggerier deltager og ikke mindst, at flere køber billet og kommer ud og ser nogle sjove kampe, og får drukket noget godt øl. Julie og hjælpere havde lagt en masse arbejde i det, som virkelig fortjener flere gæster.

MBCC 2019: Fredag

Dagens første øl, som var et glimrende glas morgenjuice fra Neon Raptor

Forrige weekend var jeg af sted til, hvad der plejer at være, årets øloplevelsesmæssige højdepunkt, nemlig Mikkeller Beer Celebration Copenhagen. Lad mig bare slå fast med det samme, at det kommer til at kræve en del fra resten af året, hvis weekendens oplevelser skal overgås, for det var sandt for dyden ret forrygende igen i år, selv om jeg for første gang fik decideret ringe øl til selve festivalen.

Jeg var, igen som traditionen byder, af sted med René Christoffersen, som nogen måske vil kende som den ene halvdel af Beershoppen i Kolding. Vi starter altid med lidt godt øl i toget fredag formiddag, inden resten af førstedagen bruges rundt omkring på de københavnske ølbarer. I år var ingen undtagelse.

Skaal bød på en mere end solid og velsmagende burger med blåskimelost. Jeg valgte, på bartenderens anbefaling, en tripel fra Jopen til. Det fungerede glimrende.

Vi skulle overnatte ved Rådhuspladsen og kunne checke ind allerede om formiddagen, så da det var overstået stod den på frokost. Vi havde besluttet, at vi skulle ud omkring Nørreport, bl.a. for at besøge Amager Bryghus Taproom, så på vejen kunne vi jo lige så fint indtage lidt frokost på Skaal. Jeg har ikke tidligere besøgt de to steder, men det kommer med garanti til at gentage sig. På Skaal fik vi, udover frokost, også en snak med en Jens Ungstrup, der er bagmanden på Skaal og som kendes som meget ivrig Ratebeerian med over 40.000 ratings. Tidligere var han bl.a. også ølambasadør på Taphouse.

En god blanding af surt, humlet og sort

Efter frokost gik turen videre til Amager Bryghus Taproom, hvor der var masser af plads til indtagelse af lidt godt øl. Vi bestemte os ret hurtigt for en planke med fem forskellige mindre samples, som i øvrigt blev leveret med et tilhørende glas vand, så man kunne skylle mellem de små prøver. Det var ret fremragende service. Øllet var en blanding af Amagers eget øl og øl fra andre bryghuse. På min plade stod f.eks. Winona’s Big brown ale fra Voodoo. Vores besøg skulle også vise sig, at at blive af længere varighed, end det var planlagt, for mens vi sad der sluttede dagens første session til MBCC, så der blev hurtigt fyldt med folk til mellemskyl, og folk der lige skulle slukke den sidste tørst. Det betød, at vi kom til at dele bord med Ulkøbben, hvilket altid er en meget fornøjelig affære. De er sgu en flok muntre herrer. Nogle af dem var måske lidt trætte, men mon ikke de/han kom efter det igen?

Super blød og cremet Bryg 61

Derefter var lige et par hurtige stop bl.a. på Bootleggers, hvor jeg bl.a. fik Åben Bryg 61 på nitro. Det var en utrolig blød og alt for let drikkelig oplevelse. Den kunne jeg drikke hele dagen, hvis det skulle være. Det skulle det ikke, for der skulle også indkøbes lidt dåser i Mikkellers bottle shop i Torvehallerne. Det medførte starten på et længere foredrag, som der desværre ikke var tid til, men måske det alligevel lykkedes senere. Jeg er ikke sikker på, at Marco er helt færdig.

Vi havde et klart mål om, at vi skulle forbi både Himmeriget og senere 1420. På Himmeriget var der, som sædvanligt i den store øluge, alt for mange mennesker på Himmeriget, så det blev bare til en enkelt øl fra Sand City Brewing udenfor. Vejret var heldigvis ok, så det var ok, men det er ikke det fedeste sted i København, i forhold til udendørs servering. Derfor røg vi videre til 1420 og det kommer jeg vist aldrig til at fortryde, for hold nu op, hvor fik vi godt øl.

En af fredagens absolut største oplevelser

Vi faldt i snak med en amerikaner, som vi delte lidt forskelligt øl med. Noget af det var ret dyrt, men det var også en ret fremragende oplevelse, at få lov til at dele en Adam from the Wood 2014, men mest syrligt i verdensklasse. Vi fik bl.a. smagt på HORAL’s Megablend 2011, 3F’s Kriekenlambik 16/17 Blend 32, inden vi tog den helt store finale med Mayday Mayday og Angel Foam fra Grote Dorst. Det var to fantastiske blends, der bød på masser af syrlighed, æbler, hø, citrus og træagtige noter. De var begge to meget komplekse og kæmpe oplevelser.

Nu skulle man tro, at vi efterhånden var klar på at finde vores senge, så vi kunne være friske til lørdagens deltagelse i den røde session, men af uforklarlige årsager valgte vi, at vi lige skulle gå en tur på Taphouse, der ligger lige ved siden af hotellet. Der var dog alt for mange mennesker både der og på Fermentoren, så dagens sidste øl blev i stedet indtaget på Rbabarrab i form af Thunder Cabbage fra Moonraker og Alvarado Street, så dagen sluttede som den startede med et glas juice.

Det blev så mange ord, at jeg undervejs i skrivningen besluttede, at dækningen af MBCC åbenbart kræver to blogindlæg eller måske et indlæg og en video. Det ser jeg lige på.

Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Nye Øl

De sidste par år har jeg haft en klar favorit, da jeg satte mig ved tasterne, mens jeg i år faktisk ikke helt har besluttet mig, mens jeg skriver dette første afsnit, men mon ikke der kommer en vinder, når jeg lige får tænkt mig om og kommer i gang. Vi har blandt bloggerne vist heller aldrig haft debatten om øllet skulle være dansk eller ej. Jeg plejer, at gå med en dansk nyhed og det kommer jeg også til i år.

Jeg har ikke engang et billede af Monster Tones, så jeg har stjålet et fra René Christoffersen, som er min faste MBCC- makker

Skulle jeg kåre en nyhed på tværs af grænserne, så er der vist egentlig ingen tvivl om vinderen, for jeg har, på trods af indtaget af andre øl, en meget klar erindring om en af de klareste 5’ere jeg har uddelt på Untappd, nemlig Modern Times Monster Tones, som er et blend af Monster’s Park og Modern Tones. Jeg var i i hvert fald tilbage efter mere, for det er en af de få øl, som jeg har tjekket ind mere end en gang. Den var en oplevelse i fantastisk mundfylde, vanilje, ahornsirup, bourbon, chokolade, lidt lakrids og bare helt igennem fantastisk.

Hvis vi holder os inden for landet grænser bliver det straks lidt sværere, for jeg har godt nok fået mange fine øl i det forgangne år. Til åbningen af Mikkellers nye bar i Odense fik jeg bl.a. Spontanpantadrupelraspberry, som var ganske fremragende.Jeg har også fået ret fremragende øl fra Alefarm, både de syrlige og ipa’erne. Jeg har været ret glad for Åben, som udover Bryg 61 og har sendt en række fremragende NEIPA’er ud. Dem skal der holdes øje med i 2019. IPA’erne fra Ebeltoft har igen i år været rigtig fine, men jeg er måske ikke helt så meget oppe at ringe, som tidligere år. Det er måske bare mig.

Hvis jeg kigger på min profil hos Untappd, så er der et felt af meget lige kandidater, som bl.a. indeholder Two Face Brewings Treasure Island, som jeg har fået nogle gange til forskellige festivaler, ligesom deres City of Gold også er på den liste. Der er også Pale Ryeder fra Ugly Duck, Heavy Mental fra Amager, Nina fra Penyllan og flere andre.

Vinderen skal dog findes på Amager og hos Amager Bryghus, der sammen med Modern Times har brygget

Black Nordic Skies

Fedme, aromatisk, kaffe, sødme og meget andet godt

Black Nordic Skies er en ganske fremragende, og tilgængelig, imperial stout med kaffe. Den har masser af kaffe, chokolade, karamel, ristede noter, fedme og rarhed. Den viser også, at man ikke nødvendigvis behøver at smide sin stærke stout på et boubonfad, men jeg kunne nu i øvrigt godt tænke mig, at smage den version, hvis den skulle være i støbeskeen, for det bliver den nok ikke ringere af. Den har flere gange, end nogen anden fra toplisten været i glasset hos denne blogger. Kigger man på min Powerranking i toppen af siden, så har jeg den også som favorit til Årets Ølnyhed hos Danske Ølentusiaster.

Årets danske bryggeri 2017

Så er det blevet tid til årets sidste kåring, nemlig Årets danske bryggeri og her er der flere meget fine kandidater i min bog. Jeg har været rigtig meget i tvivl, og da jeg startede med at skrive dette indlæg, var jeg faktisk ikke helt sikker på, hvor det skulle ende henne, men jeg tror, at jeg er nået fornuftigt i mål. Jeg har endnu en gang været omkring min konto på Untappd og har kigget lidt på hvad jeg har nydt fra danske bryggerier i år. Jeg har kigget både på antal forskellige øl, antallet af gange jeg er vendt tilbage til den samme øl, hvilke karakterer jeg har tildelt bryggeriet i gennemsnit og så har jeg naturligvis lyttet lidt til min mavefornemmelse.

En kandidat kunne være Alefarm, som jeg har kåret til Årets Nye Bryggeri i 2015 og Årets Bryggeri i 2016. Hvis jeg udelukkende kigger på gennemsnittet på de øl jeg har fået smagt i år, hvilket kun var fem, så ligger Andreas og Alefarm sig i spidsen, som det bedste bryggeri, men der var dog også fejlskud i form af to ret ordinære og kedelige samarbejdsbryg med Northern Monk. Derfor løber Alefarm ikke med prisen i år.

Amager ligger altid højt på min liste. De holder altid højt niveau og er selv, når de ikke er helt på toppen, stadig rigtig gode. Jeg har været igennem en hel del af deres øl i år og jeg har ikke rigtig været skuffet over noget af det, omend årets samarbejder måske ikke helt fik mig 100% op at ringe. Til gengæld var deres fødselsdagsøl ret gode og den første af dem er blevet smagt i den på markedet netop udsendte fadlagrede udgave. Det var sgu ret fint. Det rakte ikke helt til titlen som årets bryggeri i år. Amager må stadig varme sig med titlen fra 2015.

Sidste bobler på listen er Ugly Duck/Indslev som altid er at finde blandt mine boblere, men som i år måske nok er rykket et skridt tættere på titlen. De har sendt en række fremragende øl på gaden i år, hvor det for mig nok mest er øl som Lemon Half Moon, hvornår kommer den på flaske, og Kinky Cowboy, der står klarest. Det er ganske fremragende øl. Jeg har et par gange i løbet af året hjulpet Indlev ved at par arrangementer, hvor de havde behov for at få serveret deres øl. Det var bl.a. til Øllets Dag i Fredericia og til bryggeriets eget arrangement i forbindelse med release af deres juleøl. Jeg har bl.a. haft deres julehvede med til en ølsmagning og jeg må sige, at det var noget der begejstrede smagerne. Der er vist ingen tvivl om, at det var aftenens øl. Nogle vil måske sige, at jeg ikke er helt neutral i forhold til Indslev, og de har sikkert ret, men jeg glæder mig til at følge dem i 2018, hvor jeg håber at se mere til deres projekt med fadlagring og åben fermentering. Jeg har i hvert fald skudt penge i deres crowdfunding, så det har bare at være en succes.

Det bringer os til vinderen af titlen som Årets Danske Bryggeri, som er:

Mikkeller

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Mikkeller en markant spiller på markedet. Der sendes usandsynlig mange øl på markedet, hvilket naturligvis åbner op for, at der også kan være en del fejlskud imellem, men der er sandt for dyden også plads til mange fremragende øl og når jeg kigger på hvad jeg har nydt i år, så er der godt nok meget øl fra Mikkeller i toppen af listen, ligesom der også er rigtig mange forskellige.

20170307_213707

Tilbage i marts måned var jeg til smagning med Danske Ølentusiaster i Fredericia. Lukas Marmer Hohwü fra Mikkeller i Århus guidede os på fremragende vis gennem aftenens ret spændende program, der bl.a. inkluderede den ret eksklusive Polly 0

20170217_201203

Dry Stout på Den Engelske

Mikkeller er som bekendt ikke kun et bryggeri, men breder sig også over restauranter, musikfestivaler, ølfestivaler, løbeklubber og så er der vist også penge i et firma, der producerer børnetøj. Mikkel Borg Bjergsø har i den grad formået, at finde en model, der virkelig virker. Han kommer ret bredt ud, samtidig med at Mikkeller stadig tilhører en elite blandt bryggerier. Jeg kan finde Mikkeller meget forskellige steder, de har bl.a. en af deres juleøl i min lokale SuperBrugsen, mens de også indimellem dukker på hanen på Den Engelske (Pub) i Fredericia. Det blev også i 2017, så vidt jeg da husker, at Mikkeller fik et fysisk bryggeri i USA, som brygger nogle ret fine øl, som bliver fløjet til Danmark, så vi kan få frisk amerikansk ipa, der er kommet hertil opbevaret på en ordentlig måde. Det udløser kæmpe ros herfra.

20170512_173517.jpg

Lidt at styrke sig på. Godt øl og god mad på Warpigs i Kødbyen

Mikkeller var, som bekendt, også vært for min bedste øloplevelse i år og det giver naturligvis også pluspoint på kontoen. Det var ganske simpelt hen verdensklasse og jeg glæde mig meget til at gentage oplevelsen igen til maj og glæder mig til at se hvad Mikkeller find

 

er på i det kommende år. I første omgang udvider de antallet af ølbarer med en i Odense, der også kommer til at indeholde en bottle shop. Det skal nok blive rigtig fint.

Til lykke med titlen og held og lykke i 2018. Må jeg tillade mig at foreslå en Mikkeller bar Fredericia?

 

Årets Øloplevelse 2017

I rækken af kåringer er vi nået til kåringen af årets øloplevelse og det er måske den letteste af ugen kåringer, for der er ærligt talt ikke nogen konkurrence i et år, hvor jeg missede en af årets faste punkter, nemlig Pale Ale Festival i Odense. Selv om Øllets Dag i Fredericia og Danske Ølentusiasters Ølfestival var ganske fine, så kan der ikke være tvivl om, at vinderen er:

Mikkeller Beer Celebration Copenhagen

20170513_094500.jpgJeg drog af sted fredag sammen med René, der bl.a. er kendt fra Beershoppen i Kolding, og tog et par værtshuse rundt i København, ligesom vi mødtes med gode mennesker, som jeg ikke tidligere havde truffet, men også flere, som var glædeligt gensyn. Vi tog relativt tidligt tilbage til vores hotel, da lørdagens program så udfordrende ud. Vi havde en silver ticket til lørdag formiddag, hvilket gav os godt fire timer til at smage på en masse lækre øl, cidere og mjød. Vi kom omkring mere end 50 samples, mødtes igen med fantastiske ølnørder og bryggere, som jeg glæder mig til at ses med en anden god gang.

Jeg fik ikke taget så mange billeder, eller anden dokumentation for den sags skyld, men en næsten ædru video fra dagen og en lidt længere hjemme fra terrassen blev det da til.

 

Voodoo Brewery og Mikkeller Shop

Jeg har nogle gange bestilt øl fra Mikkellers webshop og hver gang har det været en rigtig fin oplevelse. Det går altid hurtigt og prisen for levering er rigtig fin. Denne gang fik jeg endda lidt rabat, ikke fordi jeg efterspurgte det eller fordi de havde nogen særlig grund til. Jeg havde lavet en lille fejl og fik ikke afgivet min bestilling ordentligt, men det blev løst og jeg sparede lidt penge. Det er sgu rigtig fin service.

20170922_165818.jpg

Udover de fem øl, så blev pakken leveret med et par klistermærker og en neopren- agtig kølekappe til falsker

Jeg så på Mikkellers side på Facebook, at de havde et bundle fra Voodoo Brewery, som er et amerikansk bryggeri fra Meadville, Pensylvania, selv om det altså er øl og ikke honningvin, de har kastet sig over. Jeg har ikke tidligere smagt meget øl fra Voodoo, ret præcist havde jeg smagt 10 cl fordelt på to øl til MBCC 2017 i Øksnehallen. Begge var kraftige stouts, som havde været en tur omkring bourbonfade og begge var rigtig fine.

Der var nu ingen stouts at spore i pakken fra Mikkeller, men derimod en række nogenlunde traditionelle stilarter, enkelte havde fået et lille skud op ad alkoholstigen, men ellers var der ikke de store vilde udskejelser.

Første øl i pakken, som jeg prøvede, var White Magick of the Sun, som er en belgisk wit på 7,3%, som ikke rigtig imponerede mig. Den var fin nok, men manglede noget friskhed.

Dernæst testede jeg Hoodoo. Det er en ret traditionel ipa, der er brygget med syv forskellige humler, der alle begynder med C, så masser af grapefrugt, citrus og harpiks. Den virkede måske ikke helt topfrisk, men egentlig fin nok.

20170923_213128.jpg

Billedet er ikke alt for godt, men Voodoo Love Child er en rigtig fin øl

Næste på blokken var Voodoo Love Child, der i udgangspunktet er en mere interessant øl, end de to foregående. Det er en belgisk tripel, bryggeriets egen Gran Met, der er lagret tre måneder på frugt, i form af surkirsebær, hindbær og passionsfrugt. Der er meget klare noter af frugt, særligt kirsebær og en tropisk note, som jeg tilskriver passionsfrugten. Hindbær trådte ikke rigtig klart frem for mig. Frugten har ikke hele overtaget og der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med en tripel. Gran Met var faktisk den sidste af øllene jeg drak, men den var faktisk rigtig fin. Det er en klassisk tripel. Lys, let sødlig, god mundfylde og med meget klare gærnoter. Den er rigtig godt skruet sammen og måske den bedste i pakken. Det er på en eller anden måde en ærlig øl, der ikke leget med stilarten, men i stedet hylder den og det gør den ret godt.

Voodoo brygger også en amerikansk brown ale, Winona’s big brown ale, der er brygget på Maris Otter og en række af mørkere malte, der giver masser af karamel og chokolade i smagen. Humlen byder ind med citrus og bitterged til at balancere sødmen. Øllet holder 7,3% alkohol, men det fornemmer man nu ikke, der mangler måske faktisk en lille smule fylde, for at øllet spiller 100%. Det er nu en ret fin brown ale, når nu det skal være. Det er ikke en stilart jeg ret ofte drikker. Det er sådan en slags øllets traktor, det er ofte solidt, kører stabilt, men ikke ret hurtigt eller interessant. Sangen som navnet er inspireret af, synes jeg til gengæld holder hele vejen.

20170929_174043

Killapilz var en ret perfekt partner til et par tyske pølser med kraut, kartoffel, bretzel og sennep

Det efterlader os med kun en øl tilbage, nemlig Killapilz, som vel er noget i retning af en imperial kellerbier eller måske bare slet og ret en velhumlet guldøl på 7,5%. Ifølge Voodoo, så er det en blanding af tysk, tjekkisk og polsk pilsner tilsat otte forskellige europæiske humler. Der er brugt pilsnermalt og wienermalt, så vi har at gøre med en øl, der har en relativt spinkel krop, men alligevel fornemmer man brødagtig malt i smagen, som fra humlen for græs, hø, lidt citrus og en fornemmelse af lidt krydderurter. Den starter let sødlig, men fremstår alligevel ret sprød og fin. Jeg var ret begejstret for den i den sammenhæng, som jeg indtog den i.

Alt i alt er jeg måske ikke helt faldet på halen over Voodoo Brewery. Det er alt sammen meget solidt og velbrygget. Det var vel ret beset kun wit’en, der egentlig skuffede med sin udtalte sødme og manglende friskhed. Jeg var samtidig ret tilfreds med de to tripeler og med kellerbieren, så det var sådan lidt både og. Jeg synes helt bestemt, at der er valuta for pengene i Mikkellers tilbud og synes sagtens man kan smide sine penge den vej, hvis man er til godt øl, uden alt for mange store armbevægelser, for det er altså ret velbrygget.

Ost og øl

For efterhånden nogle uger siden smed jeg en ordre hos Arla Unikas webshop, da jeg synes at de oste jeg har smagt fra dem er ganske fremragende. Jeg havde ikke tidligere benyttet webshoppen, da jeg lokalt i Fredericia har kunnet købe en mindre udvalg hos Den lille Vinkælder eller hos Ostergaard i Middelfart, der meget bekvemt ligger lige ved siden af Kvickly, der som bekendt har et af Danmarks mest omfattende udvalg af øl.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve et af deres osteborde og da jeg både er udstyret med tænder og har prøvet en del af de mere gængse oste fra Unika- serien, så valgte jeg Eksperimentet, der i den udgave jeg modtog bestod af en god blanding af bløde og hårde oste. Derudover smed jeg et glas tomatmarmelade og tre matchende øl i kurven, for at teste hele konceptet.

Det hele blev leveret med dag til dag service og ankom behørigt pakket og kølet. Intet at udsætte på det, hvis man spørger Fru Ousen, som modtog forsendelsen og stod for udpakningen.

20170603_175230

Udover de fem oste, så blev ostebordet leveret med lidt mandler, lidt sprøde knækrød/kiks og lidt sylt. Det synede ikke af meget og fruen supplerede med lidt godt skinke og pølse, samt lidt pesto og brød.

Lad mig med det samme konstatere, at alle ostene, på hver deres måde, var fremragende og man kommer vidt omkring i smagbilledet. Fra det bløde og cremede til det meget markante med noter af stald. Havgus byder ind med en lækker frugtighed og nødder og har rigtig fine krystaller, der giver en fint knas i osten. Den har i lang tid, sammen med Gammel Knas, været en snackfavorit her i huset, så det var ikke et eksperiment, men en slags tryg begyndelse. Geko, som er fremstillet ikke langt fra hvor jeg bor, var en mild og blød hvidskimmel, der dog havde en fin karakter og en markant syrlighed, der klædte den rigtig godt. Til ostene fik vi naturligvis også de øl, som Arla havde valgt til os og til første valgte vi Mikkeller Hva’ så, som vist egentlig hed Årh hvad. Det er en hyldest til den klassiske Orval og den matchede ret fint. Den havde lidt bid fra brettanomyces, men alligevel en lethed. Det virkede glimrende.

De næste oste vi tog fat på var en ret fast ost lavet med Mosaic, hvilket man ikke kunne være i tvivl om, når man smagte. Klar karakter af de den frugtige humle, som tilførte både bitterhed, men også noter af tropisk frugt.

20170603_182020

Nederst er det Geko, til venstre Havgus og øverst er det Mosaic.

Den medfølgende Session IPA med Mosaic spillede naturligvis fremragende sammen med netop denne ost, som var de skabt til hinanden. Øllet gik også fremragende til Habanero Cheddar, som i første omgang virkede til svag i sit chilibid, men den havde faktisk en rigtig fin smag af frugten, men efterhånden opbyggede der sig en fin varme, som man ikke får på samme måde i de mere kendte chilioste, hvor man har hakket færdig ost sammen med chili og presset det i form. Arla har haft chilien i mælken fra starten af

processen. Sidste ost på programmet var Blå Friser, som er en ret markant blåskimmel, som Fru Ousen ikke helt blev gode venner med, men som jeg virklig nød. Den var skarp, syrlig, havde en lille snert af noget ammoniak, men den havde også en masse umami, som sjovt nok blev understøttet ret fremragende af den tilkøbte tomatmarmelade, som ellers også var, hvad Arla kalder, en umamibombe. Selv om stykket virkede ret småt, så måtte jeg levne en smule, der i øvrigt dagen efter endte på en pizza, hvor det også var glimrende. Sammen med Blå Friser, og faktisk også Habanero- osten, havde Arla valgt en Milk Stout, som med sin fylde og sødme virkelig underbyggede ostenes markante smagsnuancer.

20170603_184555

Et ostebord nærmer sig sin slutning

Alt i alt fungerede alt fra bestilling og levering til selve smagsoplevelserne rigtig godt. Det er næppe sidste gang, at jeg kaster mig ud i en bestilling fra Arla Unika. Det så ikke ud  af meget, men de store smage, og sikkert også ret høje kalorieindtag, gjorde at det faktisk var meget passende, også selv om vi ikke havde suppleret bestillingen. Skulle man finde et kritikpunkt, så er det den manglende vejledning i forhold til match mellem ost og drikkevarer. Der var faktisk ikke noget information om de tre øl, der var valgt. Jeg havde en ret fin idé om hvordan jeg ville matche øl og ost, men prøvede også et par andre kombinationer, som egentlig gik fint, men nogle ville nok savne lidt hjælp.

Et par uger med festivaller

I de kommende uger sker der en masse på den danske ølscene og der burde være lidt for enhver. Selv skal jeg deltage i to festivaller, mens jeg meget vil savne en tredje.

Fra på mandag går Copenhagen Beer Week i gang med arrangementer på værtshuse over hele København, inden det hele kulminerer med Mikkeller Beer Celebration Copenhagen (MBCC), som foregår fredag og lørdag i Øksnehallen. Jeg drager, i selskab med René fra Beershoppen i Kolding, af sted med DSB fredag eftermiddag og en rådslagning over lidt øl må afgøre hvad vi skal bedrive tiden med fredag, men mon ikke vi er at finde på en fornuftig ølbar eller to? Der er i hvert fald flere, som jeg endnu skylder et besøg. Lørdag formiddag skal jeg så for første gang indenfor i de hellige hallers løben spidsrod mellem en fantastisk række af verdensklassebryggerier fra ind- og udland, som alle har, hvad der ligner, en række spændende bryg med. Der er en del øl jeg gerne vil smage, men når næppe dem alle. Efter formiddagens festival må vi se hvad der så skal ske, men vi er næppe helt klar på en togtur hjem lige med det samme.

Turen til København gør til gengæld, at jeg misser hvad der

wp-1462776796158.jpg

Tre sjæle en tanke til PAF2016

plejer at være et af årets højdepunkter. Pale Ale FestivalChristian Firtal, hvor der altid er masser af fint humlet øl og godt selskab. De sidste år har jeg nydt festivallen bl.a. i selskab med Stovt, Tripplealehead, Rock on Beer og Far fra Far & Søn.
Odense ligger jo dejlig centralt placeret i Danmark og med program fra torsdag til søndag, så vil jeg meget klart anbefale en tur til Odense.

wp-1464677007694.jpeg

Sidste år bød bl.a. på ølpølse fra Jørgen Pølsemager og Hjortbøl fra Ugly Duck

Ugen efter afholder DØE endnu en gang Ølfestival i Lokomotivværkstedet og ligesom de sidste par år, så slår jeg et smut forbi om lørdagen.
Jeg har lidt svært ved at vurdere programmet i år. Jeg synes måske, at nogle af bryggerierne fra øverste danske hylde mangler, men det giver jo god plads til at finde overraskelserne fra det næste lag og blandt nogle af de bryghuse, som jeg endnu ikke har prøvet. Dagen skal helt sikkert nok blive rigtig hyggelig. Det er jeg ikke i tvivl om.

Det bliver helt sikkert et par rigtig gode uger i øllets tegn og jeg skal naturligvis nok prøve at få skrevet lidt om de to ting jeg deltager i.

Ølfestival 2016

Sidste weekend var jeg en tur i København med en mindre flok øltosser, der fornægter festivalen, men i stedet tager en rundtur på fornuftige værtshuse i hovedstaden. Danske Ølentusiaster havde dog spurgt om undertegnede havde lyst til at deltage i festivalen, så jeg forlod selskabet og tog en tur i Lokomotivværkstedet, som siden sidste år har dannet rammerne om festivalen. Det er en langt bedre ramme, end dem som Tap1 kunne byde på. Jeg vil ikke bruge meget krudt på selve arrangementet for det kørte upåklageligt, da først jeg var inde. Der var dog flere i køen, det var lidt utilfredse med, at der kun var en kø, således at de ikke oplevede en fordel I forhold til forsalg af billetter. Jeg fik heller ikke stiftet bekendtskab med kvaliteten af maden, så det springer vi let og elegant hen over.

image

Tidligere på året var jeg en tur på Amager Bryghus i forbindelse med et samarbejdsbryg mellem Amager og Nøgne Ø fra Grimstad i Norge. Mit første stop var derfor hos Amager, hvor jeg havde planlagt, at smage på The Gay Gondolier, som er resultatet af brygdagens anstrengelser. Det er en imperial café latte brown ale, som jeg i første omgang rigtig godt kunne lide, men som intet kaffe havde over sig. Senere på dagen tikkede en besked fra Henrik Papsø ind, at jeg måske havde fået en anden øl serveret, så tilbage til Amager. I andet forsøg ramte vi plet. Lækker, fyldig og med masser af kaffe i aroma og smag. Den er allerede bestilt på flaske, så den kan gensmages i lidt større kvantum. Amager havde flere fine øl med på deres stand, bl.a. samarbejdsbryg med flere norske bryggerier.

Derefter var planen lidt mere åben, selv om jeg på forhånd havde lavet en checkliste over ting jeg gerne ville smage, så jeg fortsatte videre til Thisted Bryghus for at smage på Beer Geek Limfjords Porter, som naturligvis er et samarbejde mellem Thisted og Mikkeller. Jeg er ikke helt sikker på, hvem af de to der vinder mest på det samarbejde, men Mikkeller kunne måske komme ud på et marked, hvor de ikke har været. Spørgsmålet er om det er noget Mikkel ønsker, mens Thisted kan komme ud til de mere nørdede øldrikkere. Spørgsmålet er her om de har evner og øl til det. Nok snak om bryggerierne, for øllet er slet ikke så tosset. Der er klart mest Beer Geek over øllet, som er fyldigt med tydelig kaffe og lakrids, mens røgen fra Limfjordsporter er gemt noget i baggrunden. En rigtig fin øl, men jeg tror stadig, at jeg hellere vil have de to øl hver for sig.

Undervejs til mit næste stop hos Indslev kom jeg forbi Det lille Bryggeri, der vanen tro serverede mig et Humlemord. Altid en fin oplevelse med masser af aroma og bitterhed. På samme vandring gjorde jeg et forsøg på at kunne lide Mark fra Herslev, denne gang i en udgave med kirsebær, som er den bedste i serien indtil videre, men som stadig ikke tilfører syrligt øl noget, der ikke findes bedre andre steder.

image

Hos Indslev lagde jeg forsigtigt ud med en White IPA, der også er deltager i Kvicklys årlige ølfestivalsafstemning. Det er en frisk og dejlig øl, som jeg sagtens kunne drikke nogle stykker af på en varm sommerdag. Hos Indslev var mit vigtigste punkt, at jeg skulle smage på Hr. Hjortbøl, som er et samarbejde mellem Indslev og Kolding Bryglaug, hvor Hr. Hjortbøl var medlem. Søren Hjortbøl nåede desværre ikke, at være med til at brygge dette samarbejdsbryg, da han desværre alt for tidligt gik bort i oktober sidste. Øllet er en fin hyldfest til ham. Stærkt, kraftfuldt og egentlig også ganske bittert, som en det sig hør og bør for en amerikansk inspireret, men også med karamel og frugt.Den glæder jeg mig til at gensmage. På Indslevs stand blev det til flere smagsprøver, som alle var rigtig fine.

image

I samme område var en af de store ting på festivalen, nemlig Urquell i en helt frisk og  udgave fra tank. En rigtig dejlig sprød og let bitter øl, der klart beviser, at hvis blot øllet er frisk og velbrygget, så behøver man ikke altid mere end det. Glimrende øl. Randers Bryghus holdt til lige ved siden af og efter en frisk pilsner, så var det igen tid til lidt sort øl. Midnight Oil leverede en rigtig fin oplevelse. Kraftig, sød, bitter, ristet. Alt hvad en stærk stout skal byde på. Når Randers lægger sig i selen, så kan de lave rigtig fint øl.

Det blev også til et længere besøg hos Det belgiske Hus, hvor Triplealehead stod bag baren. Jeg lod ham bestemme øllet og fik et par glimrende oplevelser med Brekeriet og Cycles Sunny State, der bød på citrusfrugt med appelsin, samt Mikkellers Drinkin’ in Berliner, som også var en rigtig lækker frugtig og syrlig øl. Senere på dagen blev det til mere frugt fra Mikkeller, da jeg på Mikkeller & Friends røg i den ganske fremragende Spontanblueberrytriple.

image

Udover de nævnte øl, så bød dagen på en række smagsprøver, som det egentlig ikke er værd at nævnte, eller som bare er forsvundet lidt i glemslen. Nogle af DØE’s favoritbryggerier var deciderede skuffelser og bør ikke kunne vinde flere priser i en periode. Dertil er øllet simpelt hen ikke interessant eller godt nok.

Jeg gentager meget gerne besøget næste år. Det er en rigtig hyggelig festival, hvor der er meget godt øl, meget middelmådigt øl og ikke mindst er der rigtig fint selskab. Jeg havde mange fine snakke med udstillere, bryggere, bloggere, gamle bekendte fra DØE og senere på dagen en glimrende tur ud i byen med venner fra Fredericia.

image

Jeg fik ikke rigtig taget så mange billeder, men Beerticker har en rigtig fin reportage fra festivalen, hvor billederne er rigtig gode