Årets danske bryggeri

En række af de danske ølblogs kører i denne uge det samme tema. Vi kigger, som det er så populært på denne tid af året, tilbage på det bedste fra det seneste år.

Vi lægger ud med årets danske bryggeri, og det har ikke været helt let at vælge, men til sidst fandt jeg dog en mere end værdig kandidat.

Årets danske bryggeri er:

Amager Bryghus

AMAGER-logo

Amager holder et kontinuerligt og meget højt niveau og er måske blandt de allerbedste i Europa, når der skal brygges humlet øl. De har igen i år bragt en bred vifte af øl indenfor forskellige stilarter, ligesom de har præsenteret en bred vifte af samarbejdsbryg med samarbejdspartnere fra nabolandet Sverige, ligesom det nord- og sydamerikanske var fint repræsenteret.

På stående fod kan jeg ikke komme i tanke om en dårlig oplevelse med Amager i det forgangne år og derfor er titlen helt fortjent.
image

Boblere til titlen inkluderer Ugly Duck/Indslev Bryggeri, som jeg også har haft fine oplevelser med. De er stort set lokale og det er altid en fornøjelse at kigge forbi og hente øl direkte ved kilden. I år bød bl.a. på en række fine sorte øl. Når jeg ser tilbage på året, så har jeg også nydt en del øl fra Ghost, som også har leveret fantastiske sorte øl i fadlagrede udgaver, To Øl, Mikkeller og Ølsnedkeren, men i sidste ende rakte det altså ikke.

En rigtig guldøl

Jeg har på bloggen tidligere været kritisk over for øl, der er mere gimmick, end det er en god idé. Hidtil har det mest drejet sig om øl med fjollede navne, der sælger hovedsageligt på grund af det eller meningsløs tilsætning af chili.

Denne gang drejer det sig ikke om hverken navn eller chili, men om en dekadent tilsætning af 24 karat guld. Det leder i hvert fald tankerne hen på gimmick for gimmickens skyld. Dog er bagmændene, som regel, garanter for øl, der er værd at drikke, så måske det ikke er så ringe endda. Prøves skal det i hvert fald.

image

Spanske Naparbier er på We brew gold gået sammen med Mikkeller om en IPA/IIPA på 9% og har tilsat guld til brygget.

Da kapslen ryger af virker øllet lidt livligt og der er noget skumdannelse i flaskehalsen, men ikke meget voldsomt. Øllet er relativt pænt i starten, men da der tilsyneladende ikke kommer guld med ud, så skænkede jeg anden halvdel lidt frisk, hvilket hev en del hvidt bundfald med ud sammen med guld og efterlod øllet uklart orange med et hvidt skum på toppen.

image

Hvis der skulle være tvivl om indholdet af guld, så er der lidt beviser på flasken.

Aromaen er præget af malt med en sødlig note af frugt, som leder tankerne hen på grape og lidt harpiks, inden det slutter med en krydret fornemmelse jeg ikke rigtig kan placere.

Som nævnt er øllet uklart og guldet kommer måske ikke helt til sin ret i glasset, hvor det hurtigt bundfældes. Dog kan en frisk gang svingen øllet rundt i glasset bringe guldet i spil, men helt på toppen bliver det aldrig.

image

Uklart orange IPA med en god portion gyldent bundfald

Uanset hvordan øllet ser ud og hvad der er tilsat, så må det være smagen, der er afgørende. I munden er øllet ret sødt og man fornemmer, at der er brugt en del karamelmalt i brygget. Sødmen bliver hængende længe, men kæmper om pladsen med smag af grapefrugt, harpiks og en smag jeg har vanskeligheder ved at placere. Måske er det smagen af guld? Jeg tror ikke, at jeg tidligere har spist eller drukket guld, så det kunne jo være.

Jeg har købt flasken i Voldby Købmandsgård, da jeg stadig gik med vinterjakke, så den er ikke helt frisk, hvilket fint forklarer, at jeg savner lidt aroma og frisk smag fra humlen. Det skal i hvert fald ikke lastes bryggerne, men mere at jeg ventede på en lejlighed til at åbne en ægte guldøl. Nu blev grunden, at det var mandag og jeg havde lyst. Smagen er dog fint balanceret mellem netop det søde og fyldige og det bitre.

image

Det var lidt svært at få et ordentligt billede af guldet, men det her giver en fornemmelse

Samlet set er det en ganske god stærk IPA eller måske en IIPA, men til ca 100 kroner for 33 cl, så er den ikke pengene værd, hvis man kun tænker på øllet. Der findes mindst lige så godt øl til en billigere penge, men jeg går ud fra, at guld koster en smule og der er et eller andet over, at drikke rent guld.

I sidste ende er det dog en ret dyr gimmick, som det var sjovt at prøve, men som jeg ikke nødvendigvis har behov for at prøve igen, men som jeg bestemt heller ikke vil afvise.

Ølfestival

Det er vist længe siden jeg har begavet omverdenen med et lille skriv, så det må der naturligvis laves om på. Siden sidst har jeg bl.a. været en tur i København og til Danske Ølentusiasters festival om lørdagen, der i år var flyttet fra Tap1 til Lokomotivværkstedet, hvilket viste sig at være en fantastisk idé. Der var meget bedre plads og desuden var der et rigtig fint udendørs areal, hvor man kunne få lidt frisk luft i grønne omgivelser. Det brugte jeg nu ikke meget tid på. Det spændende øl bar indendørs, så der opholdt jeg mig mest. Der har været noget kritik af toiletfaciliteterne, men jeg oplevede på intet tidspunkt en kø, der tog længere tid end et par minutter. Måske de ekstra vogne var kommet senere til?

Jeg tog allerede fredag til København, da jeg var for nærig til DSB’s priser og der var en fin mulighed med Gomore. Jeg blev hentet på arbejde, men havnede så på Islands Brygge, som ganske vist ikke var lige der jeg gerne ville lande, men så kunne jeg gå til Hovedbanen med et par stop undervejs.image

Andet stop på turen var på Mikkeller i Viktoriagade, hvor norske Lindheim havde overtaget en stor del af hanerne. Bryggeren sad også i baren, men jeg fik desværre ikke vekslet mange ord med ham, da han var på vej ud til lidt aftensmad og jeg skulle videre til min søster, inden han var tilbage, men han virkede som en hyggelig fyr. Jeg havde aldrig hørt om Lindheim, men jeg fik prøvet tre forskellige. To syrlige med frugt, som virkelig havde markant aroma og smag af frugt, samt en gose, der var rigtig speciel. Nok ikke en man drikker meget af, men meget spændende.image

Efter en hyggelig aften og overnatning i Valby var det af sted til Lokomotivværkstedet og festivalen. Jeg ankom i god tid, hvilket var heldigt, da køen voksede med stor hast bag mig. I køen fik jeg lige hilst på Svein fra No BS Brewing, som jeg også løb på senere. Efter lidt ventetid åbnede dørene og de frivillige var rigtig effektive, så der var hurtigt poletter i lommen og glas i hånden. De første stop var hos Amager Bryghus, Det Lille Bryggeri og Ugly Duck til to lyse bitre og en sort fadlagret vanilje og kaffeøl. Dejlig start.

Derefter mødtes jeg med Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn, samt hans far og et par venner. Bo havde været på festivalen soden torsdag og havde lavet et godt og grundigt forarbejde, så han var placeret i guiderollen. En rolle han udfyldte så glimrende. Jeg fik i hvert fald smagt på øl, som jeg nok på forhånd ikke ville have gået efter. F.eks. ville jeg gerne ikke have kunnet lide Jim Lyngvilds nye ølserie Fejdahl, men de to jeg smagte var rigtig fine og kan bestemt anbefales til prisen, hvis man nu alligevel skulle opholde sig i et supermarked. Jeg har ikke fået taget grundige noter eller voldsomt mange billeder fra dagen, da hygge, samvær og øl blev prioriteret, men Røgsplat fra Svaneke var spændende, ligeså med No 7 fra Abelgren & Ramvad, som var en rigtig fin porter ned rug. Bo havde selv været involveret i Æble og Pære fra Herodes, som er en af øllene brygget med vandregæren og indtil videre klart den bedste. 

Et af festivalen absolutte højdepunkter var dog Limfjordsporter, som Thisted Bryghus havde valgt at lagre på et fad fra Stauning Whisky. Det havde bestemt gjort noget godt og spændende for en i forvejen fremragende øl. Røgen var lidt mindre markant, men dog til stede og der var kommet noter af vanilje, ligesom den var lidt sødere. Intet mindre end glimrende. image

Jeg sprang til gengæld helt over øllene fra konkurrencen om det bedste kvindeøl, men fik lov til at finde den bedste kvindeøl på hjemmatriklen. Mere om det i næste blogpost.

Beerticker har leveret en masse glimrende billeder fra festivalen. De kan ses her.

Næste weekend holder Danske Ølentusiaster i Fredericia Lille Øllets Dag, som er vores fejring af lokalt håndbryg. Det plejer at være en glimrende dag med godt øl, god mad og god blues. Jeg har selv to øl med. En brett pale ale med Citra, der hedder Play that funky music, samt 5 minutes alone, som er en pale ale/ipa med en række spændende humler. Mere om det i næste uge.image