En rigtig guldøl

Jeg har på bloggen tidligere været kritisk over for øl, der er mere gimmick, end det er en god idé. Hidtil har det mest drejet sig om øl med fjollede navne, der sælger hovedsageligt på grund af det eller meningsløs tilsætning af chili.

Denne gang drejer det sig ikke om hverken navn eller chili, men om en dekadent tilsætning af 24 karat guld. Det leder i hvert fald tankerne hen på gimmick for gimmickens skyld. Dog er bagmændene, som regel, garanter for øl, der er værd at drikke, så måske det ikke er så ringe endda. Prøves skal det i hvert fald.

image

Spanske Naparbier er på We brew gold gået sammen med Mikkeller om en IPA/IIPA på 9% og har tilsat guld til brygget.

Da kapslen ryger af virker øllet lidt livligt og der er noget skumdannelse i flaskehalsen, men ikke meget voldsomt. Øllet er relativt pænt i starten, men da der tilsyneladende ikke kommer guld med ud, så skænkede jeg anden halvdel lidt frisk, hvilket hev en del hvidt bundfald med ud sammen med guld og efterlod øllet uklart orange med et hvidt skum på toppen.

image

Hvis der skulle være tvivl om indholdet af guld, så er der lidt beviser på flasken.

Aromaen er præget af malt med en sødlig note af frugt, som leder tankerne hen på grape og lidt harpiks, inden det slutter med en krydret fornemmelse jeg ikke rigtig kan placere.

Som nævnt er øllet uklart og guldet kommer måske ikke helt til sin ret i glasset, hvor det hurtigt bundfældes. Dog kan en frisk gang svingen øllet rundt i glasset bringe guldet i spil, men helt på toppen bliver det aldrig.

image

Uklart orange IPA med en god portion gyldent bundfald

Uanset hvordan øllet ser ud og hvad der er tilsat, så må det være smagen, der er afgørende. I munden er øllet ret sødt og man fornemmer, at der er brugt en del karamelmalt i brygget. Sødmen bliver hængende længe, men kæmper om pladsen med smag af grapefrugt, harpiks og en smag jeg har vanskeligheder ved at placere. Måske er det smagen af guld? Jeg tror ikke, at jeg tidligere har spist eller drukket guld, så det kunne jo være.

Jeg har købt flasken i Voldby Købmandsgård, da jeg stadig gik med vinterjakke, så den er ikke helt frisk, hvilket fint forklarer, at jeg savner lidt aroma og frisk smag fra humlen. Det skal i hvert fald ikke lastes bryggerne, men mere at jeg ventede på en lejlighed til at åbne en ægte guldøl. Nu blev grunden, at det var mandag og jeg havde lyst. Smagen er dog fint balanceret mellem netop det søde og fyldige og det bitre.

image

Det var lidt svært at få et ordentligt billede af guldet, men det her giver en fornemmelse

Samlet set er det en ganske god stærk IPA eller måske en IIPA, men til ca 100 kroner for 33 cl, så er den ikke pengene værd, hvis man kun tænker på øllet. Der findes mindst lige så godt øl til en billigere penge, men jeg går ud fra, at guld koster en smule og der er et eller andet over, at drikke rent guld.

I sidste ende er det dog en ret dyr gimmick, som det var sjovt at prøve, men som jeg ikke nødvendigvis har behov for at prøve igen, men som jeg bestemt heller ikke vil afvise.

Half ‘n half med den onde tvilling

For et stykke tid siden købte jeg Evil Twin og spanske Naparbiers to samarbejdsbryg Light Raven og Dark Raven, henholdsvis en lys og en sort session- IPA.

Jeg har gode minder om blandingen af to øl fra Evil Twin, da Yin og Yang udkom for nogle år siden, så jeg besluttede mig for at prøve de to hvert for sig og som half’n half.

Jeg fandt et par smageglas frem og gik i gang med at skænke, hvilket ikke var helt ligetil, for begge øl havde en voldsom skumudvikling, så det var ikke muligt at skænke af en omgang. Dette medførte, att der kom bundfald med i glassene. Naturligvis tydeligst i den lyse, som ellers havde et flot hvidt skum og en aroma præget af citrus og tropisk frugt, mens den mørke fætter mest bar præg af kakao på en støvet måde, samt lidt lakrids.

Smagsmæssigt var den lyse også mest interessant med en, for alkoholstyrken, relativt stor fylde og en fin smag af tropisk frugt og god bitterhed, mens den mørke ravn mest havde den støvede kakao og lakrids, krydret med let citrus fra humlen. Let syrlig og moderat bitter.

Hver for sig en henholdsvis ordinær og måske lidt skuffende oplevelse, men måske en blanding af de to gav mening?

image

Efter en del hælden fik jeg vist skænket tre nogenlunde præsentable glas øl

Det gjorde det. Ingen tvivl om det. Det støvede fra den mørke forsvandt og efterlod kakao- noterne friskere og med mindre lakrids, mens de friske smage fra humlen i den den lyse trådte mere frem og afslørede en fin smag af passionsfrugt og et hint af mango.

Blandingen i lige dele gav en helt fin dark ipa, cascadian dark ale eller hvad vi nu vil kalde stilen. Ikke prangende, men helt fin.

Frygtelig tæt på det perfekte

Amager Bryghus har efterhånden, helt fortjent, opbygget et ry, som et af landets ypperligste bryghuse og derfor fortjener de også lidt omtale på bloggen, da de i mine øjne ikke bare er blandt toppen, men er selve toppen, når snakken falder på humlet øl i Danmark.

Der findes rigtig mange gode IPA’er derude, både danske og udenlandske, men når man ser hvad der kommer på markedet fra f.eks. Ugly Duck, hvor jeg kan hente øllet ved bryggeriet, og Amager, så behøver vi måske ikke importere øl, der har en lang og potentiel skadelig rejse, inden det står i butikkerne.

Amager har rundet de tusind brygdage, og den slags skal selvfølgelig markeres med en øl. Amager Bryghus har, ligesom deres Batch 500, valgt at brygge en sand humlebombe og de har, med John Faxes ord, ramt den lige i røven.

image

Mit første møde med Batch 1000 foregik på Søernes Ølbar, hvor jeg efter en lang dag i øllets tegn havde lidt trætte smagsløg, så jeg var ikke helt så imponeret som i dag

Vi har at gøre med en lys orange øl med et ganske holdbart hvidt skum. Sammensætningen af malt er relativt simpel med basismalt, münchner og melanoidin. Sværere behøver det åbenbart ikke være.

Humlen er en anden historie med otte forskellige humler, som alle komplementerer hinanden perfekt i en bitterhed, der langsomt bygger sig op i mundhulen, hvor det med den største elegance blander sig med lidt sødme, grapefrugt, tropiske frugter, harpiks, citrus og den der ting, som Sorachi Ace tilfører.

image

Mit andet møde med Batch 1000 og her kom blandingen af Herkules, Amarillo, Chinook, Simcoe, Citra, Mosaic, Sorachi Ace og Centennial bedre til sin ret

Som bekendt håndbrygger jeg også, og meget gerne humlebomber og derfor sidder jeg indimellem med en øl, hvor jalousien melder sig og men virkelig ønsker, at man selv havde brygget øllen. Den følelse har jeg i aften.

Den perfekte IPA brygges åbenbart på Amager.

image

Mit tredje møde med Batch 1000 blev en halvsen lørdag aften, hvor den endnu en gang stod knivskarp og frygtelig tæt på perfekt.

Ølsmagningskoncert

For længe siden læste jeg om konceptet ølsmagningskoncert og foreslog at det var noget vi skulle prøve i entusiasterne i Fredericia. Den øvrige bestyrelse var enige og vi fik lavet en aftale. Bagmanden er Kenneth Larsen, der er indehaver og brygger hos Humlepraxis, der ligger i Boest ude midt i ingenting1. Udover at være præmieret håndbrygger, så er Kenneth også klassisk musiker og er ansat ved Odense Symfoniorkester som klarinettist. De to ting måtte jo kunne kombineres og lad mig slå fast med det samme, at det gav faktisk rigtig god mening.

image

Vi skulle i løbet af aftenen smage på de otte øl i Humlepraxis' sortiment

Arrangementet havde desværre ikke trukket fulde huse, men de ca 25 fremmødte havde en rigtig fin aften og en del valgte at købe lidt flasker med hjem.

Smagningen foregik sådan, at Kenneth præsenterede en øl og mens vi smagte, så spillede han et passende stykke musik. Det var tydeligvis lagt tanker bag at matche, og det gav f.eks. perfekt mening at høre I skovens dybe stille ro, mens man drikker HævejsFyr, der har en markant aroma og også smagsnoter af gran.

image

En dejlig lys ale med markant granaroma

Den opmærksomme vil have bemærket, at alle øllene har navne på tre bogstaver og derfor hedder granøllen fyr.

Undervejs i smagningen stiftede vi også bekendtskab med mindfullness, som Kenneth også praktiserer, da han er tilknyttet et meditationscenter, der ligger ved hans bopæl. Læsere af bloggen ved måske allerede, at jeg har været sygemeldt med en depression igennem længere tid og derfor allerede benytter mig af mindfullness, men jeg har nu aldrig tænkt over at kombinere det med øl, selv om der da er noget meditativt over en god øl, som man nyder over lang tid, enten alene eller evt i selskab med musik. Det var en opstillet situation, men Den gav lidt fred og ro i krop og sjæl.

Undervejs i løbet af aftenen blev pale ale parret med Girl from Ipanema og vuggevise til den sorte HærvejsNat.

Alle øl var brygget med henblik på at være letdrikkelige og ikke for stærke. Det vil nogen helt sikkert synes meget kedeligt, men de smagte alle godt og var velbryggede.

Jeg vil dog gerne fremhæve de øl, der indeholdt mere end malt, humle og gær. Jeg kunne rigtig godt lide øllen med gran. Jeg har tit smagt på forskellige grannåle med henblik på brygning, når jeg har været i skoven. Det tror jeg bestemt, at jeg vil prøve.

Jeg plejer ikke at være den store fan af øl med chili, slet ikke de lysere, men Kenneth har brygget en behagelig udgave, hvor den ikke banker helt ud af Scoville- skalaen, men i stedet har en frugtig smag af chili. Jeg købte seks flasker med hjem og den her var en af dem. Jeg glæder mig til at se, om jeg synes lige så godt om den, når jeg skal have mere end 10 cl.

image

En af de få øl med chili jeg kan lide

Og sidst med ikke mindst så blev jeg ret begejstret for HærvejsRøg, som jeg fandt ret godt balanceret, samtidig med, at den faktisk smager godt igennem af røg. Den købte jeg flere af.

image

Røgøl brygget med whiskymalt

Skulle man få muligheden for at opleve Kenneth og hans ølsmagningskoncert, så vil jeg da bestemt anbefale, at man tager af sted.

Øl fra Eriksens Vinhandel

For lidt mere end et år siden fik Fredericia en ny vinhandel, der også fokuserer på øl. Som lokalformand i DØE prøver jeg, at handle lidt hos alle de lokale ølhandlere, men jeg får vist ikke altid nævnt, hvor jeg handler.

Den anden dag var jeg et smut nede hos Eriksen i Jyllandsgade for at proviantere lidt. Eriksen fører et godt og solidt udvalg af øl, hvor en del er fast i sortimentet, men der er også en reol med skiftende øl. Man kan altid finde et udvalg af trappister, øl fra Samuel Smith, samt en række italienske og danske øl. Der er også altid et udvalg af syrlige øl, med og uden frugt.

Udover at forhandle vin, øl, spiritus, olie, eddike, kaffe osv, så er det også muligt at nyde vin og øl i butikken, hvor der er indrettet til servering. En stor del af øludvalget står på køl, så man kan altid finde en fornuftig øl at nyde. Hvis foråret på et tidspunkt slår igennem og evt bliver til sommer, så er der også udendørs servering.

image

En håndfuld øl fra reolen med skiftende udvalg

Jeg tog et par øl fra norske Lervig Aktiebryggeri, to fra tyske Ratsherrn, en gueuze og en gose fra Italien og Holland og jeg startede med den sidste.

Brewfist fra Italien har jeg tidligere fået øl fra og har kunnet lide det meste. De er gået sammen med Menno fra hollandske De Molen, der især er kendt for stærke, kraftfulde sorte øl. Sådan en har han for nyligt brygget i Indslev og han har tidligere lavet X-porter sammen med Midtfyn.

Denne gang er det dog ikke en stout eller porter de har begået, men derimod en gose, som ikke er en øltype man ofte støder på, men det kan være rigtig godt. Jeg formoder at de har været klar over, at de fleste finder toppen speciel. De har i hvert fald kaldt brygget for Beautiful & Strange.

Gose er en syrlig øltype og er som regel brygget med koriander og salt. Her er den dog uden koriander og med bergamotte.

Øllet er en bleg gul farve med et hurtigt aftagende hvidt skum og en medium karbonering.

Aroma en er ret let med en brødagtig duft og en syrlig note, der giver mindelser om citrus, så måske det er bergamotten, der slår igennem.

Det er en frisk og ikke så fyldig øl med de 3,7% alkohol og beherskede 20 IBU. Der er masser af citrus/citron i smagen og det leder tankerne i retning af limonade. Det helt slutter med en balanceret salt fornemmelse og man mangler egentlig ikke koriander, som ellers hører til stilen.

Samlet set er det en let og frisk øl, der nok ikke er for alle, da surt og salt øl ikke rammer den typiske smag af øl.
Den er dog let drikkelig og meget forfriskende. Jeg kunne godt tænke mig en anelse mere salt, men det er bestemt en fin øl og der er god valuta for pengene.

image

Kombinationen af salt og syrlighed er ret forfriskende

De to nordmænd er fra deres Brewers Reserve- serie og de befinder sig begge i det godt humlede segment.

Den første jeg smagte var deres Rye IPA, som jeg glædede mig til, da jeg rigtig godt kan lide rug i øl.

Det er en orange, let uklar øl med et holdbart hvidligt skum. Den er relativt svagt karboneret.

Aromaen er præget af en let fornemmelse af alkohol, harpiks, en smule citrusfrugter og malt. Det hele er dog noget mudret og ikke ret kraftigt. Jeg forventer mere, når der er tale om en IPA.
Svag aroma

Smagen virker umiddelbart lidt sprittet, men det fortager sig efter lidt tid I glasset. Derefter overtager malten med dominans af rug, inden humlen sætter ind med noter af nåletræ og harpiks, samt lidt citrus.

Med mere end 100 ibu, så er den ret bitter, hvilket er fint, som modspil til malten.

Samlet er det en øl over gennemsnittet, men alligevel ikke helt på toppen, da jeg savner lidt friskhed og frugt til at balancere bitterheden, som bliver meget skiftende efterhånden som man kommer længere igennem øllet. Hele tiden er der dog en dejlig smag af rug og jeg synes, at det er ganske godt til prisen.

image

Øllet blev drukket sammen med en hotdog med karameliserede rødløg og hjemmelavet ølsennep

Den sidste øl i denne omgang er også fra Lervig er en single hop IPA brygget med Galaxy- humle.

Det er endnu en gang en irange og ret klar øl med et meget holdbart tæt hvidt skum.

Aromaen er pakket af humle med noter af melon, passionsfrugt, fersken og grapefrugt.

Den er massivt bitter med omkring 100 ibu, men er alligevel ret frisk og let drikkelig, selv om den er ret fyldig fra malten, der giver en let sødme som modspil til bitterheden.

Humlen bringer masser af tropisk frugt med præg af de samme frugter som også var til stede i aromaen, suppleret med harpiks/nåletræ, som bliver hængende i munden længe, hvor det gør bitterheden selskab.

Rigtig fin ipa, der kombinerer bitterheden fint med frugt og jeg drikker Den meget gerne en anden gang.

image

En rigtig dejlig IPA, der blev indtaget som selskab til et spil FIFA

Øl fra Kvickly 1

Kvickly i Middelfart har i et stykke tid haft en ganske fin ølafdeling og i går var hele familien en tur over bæltet for at handle. Der kom selvfølgelig lidt øl i vognen og jeg synes, at det ville være på sin plads med en lille omtale af det købte øl.

Første øl på programmet er fra spanske Mateo & Bernabé, som jeg tidligere har smagt en gang. Det var så vidt jeg husker en saison med vilde krydderurter eller sådan noget. Den var vist ok, men ikke noget særligt. Denne gang blev øllet valgt ud fra etiketten, hvilket måske ikke er den bedste baggrund for udvælgelse af øl, men der var en krabbe på etiketten og krabber er et spøjst dyr. Desuden smager de jo godt.

Øllet er en pale ale på 5% med en orange farve og en voldsom karbonering. Jeg skænkede meget forsigtigt, men jeg kunne ikke holde skummet i ave og præsentere en velskænket øl. Der var stort set intet at komme efter i form af aroma eller smag af humle, mens der er karamel fra malten. Måske den har lidt hyldedøden. Køkkenvasken drak den sidste halvdel.

Det pæneste der kan siges om det er, at der er en krabbe på etiketten.

image

Spansk pale ale med en smule skum

Heldigvis havde jeg sat en reserve på køl og den hentede jeg frem. Jeg har fine minder om Midtfyns Bryghus IPA, men har ikke fået en i meget lang tid, så forventningerne var, at jeg ville få en fint humlet klassisk IPA med citrus og grape fra Cascade og Centennial. Det fik jeg til dels også.

Jeg har det egentlig lidt blandet med Midtfyn, da de har lavet flere øl jeg virkelig godt kan lide. Deres imperial stout, barley Wine og double IPA er rigtig fine øl, som jeg gerne drikker. De brygger dog også flere øl, som jeg bryder mig meget lidt om. En decideret gimmickøl, som Chili Klaus skulle f.eks. have været kvalt ved fødslen.

IPA’en har dog langt større problemer end ligegyldige Youtube- kendisser og gimmick. Hvis den spanske øl var overkarboneret, så er Midtfyns IPA voldsomt overkarboneret. Hvor den spanske var svær at skænke pænt, så fortsatte skummet med at arbejde sig større og større efter endt skænkning, indtil det stod som en lille hvid smølfehat og jeg valgte at tage slurk, så det ikke ville løbe ned af siden på glasset.

Selve øllet havde en aroma af græs, lidt tropisk frugt og grape, mens skummet som sagt var voldsomt og knitrende, som opvaskeskum. I munden var øllet prikkende og sødligt med en note af karamel, inden det slutter let bittert og med en smag af grapefrugt. En kedelig og meget lidt aromatisk pg bitter IPA. Heller ikke denne øl blev drukket ud.

Jeg var ret skuffet, men burde måske have set det komme, da det desværre ikke er første gang, at Midtfyns har problemer med deres lyse øl. Da jeg prøvede Carlsens IPA på flaske oplevede jeg en decideret ølgeyser, da jeg åbnede den. Jeg tror højest, at der var 10 cl tilbage i flasken og Midtfyns Nr 1 led også af stærk karbonering, som tog noget af oplevelsen. Jeg ved ikke hvad der er sket på Midtfyn, men jeg synes standarden er faldet markant.

image

En decideret levende øl, selv om det vist ikke er meningen

Jeg kunne ikke gå så nedtrykt i seng, så jeg lagde op til, at det skulle blive værre og åbnede derfor en Raasted Bryghus 7: Milk Stout. Selve brandet har været misbrugt på det skammeligste i flere år og Martin Jensen må have haft svært ved at overvære voldtægten af mærket, der i den grad er blevet trukket ned efter ejerskiftet. Det tidligere så glimrende bryghus har måttet lægge navn til sørgelige øl fra fra konkursramte østjyske bryghuse og forskellige discountøl, men nu skal det åbenbart være anderledes.

Kvickly har fået en nummeret serie fra Raasted, hvor brygmester Jesper Petersen har sat sin signatur på den meget enkle etiket. Jeg har købt nummer 7 og 8, som er henholdsvis en milk stout og en kokos porter. Det burde vel rettelig være en kokosporter, men man kan jo ikke få det hele.

7’eren er en flot kulsort øl med et vedholdende tæt og lysebrunt skum og har en mørkristet, men også sød aroma fra den mørke malt, der giver noter af lakrids, kakao og lidt karamel. Nærmest som en slags kakaomælk.

Smagen er ristet med noter af kaffe og lakrids over en ikke alt for kraftig krop, inden laktosen sætter ind med en fint balanceret sødme. Det er ikke en voldsomt kompleks øl, men en fin og letdrikkelig stout, der er godt balanceret. En fin øl til prisen.

image

Ganske fin sweet/milk stout

En lidt blandet aften, hvor de to første øl var ganske skuffende, mens den sidste overraskede til den anden side.

Chili con Carne af en slags

Jeg har altid brugt madlavning som en slags frirum eller meditation. Jeg slapper enormt meget af, når jeg laver mad. Det samme gør sig gældende, når jeg brygger øl. Det skulle jeg måske gøre noget mere?

Jeg trængte til lige at få tankerne på afstand og en gang slow cooking var nok lidt lettere, end et spontant bryg.

Jeg gik på rov i køleskab og basislager og fandt ingredienser til noget, der kunne ende som chili con carne.

Jeg havde den anden dag købt en klassisk grydesteg af oksetykkam på tilbud. Ikke det mest elegante stykke kød, men bestemt et smagfuldt stykke og sammenholdt med basislagerets udvalg, så kunne det skåret i mindre stykker fint ende i en krydret og hyggelig omgang chili.

imageJeg lagde ud med at pudse lidt sener og en smule fedt fra, men som man kan se, så havde kødet en fin marmorering.

Jeg brunede det krydrede kød godt af i olie ved kraftig varme. Jeg brunede det af flere omgange, så kødet fik mulighed for at stege og ikke koge.

Imens lagde jeg to tørrede chilier i blød i kogende vand.image

Da kødet var brunet godt af sænkede jeg varmen og lod tre skalotteløg og tre rødløg i tynde halve skiver hygge sig med fem fed hvidløg i ca ti minutter.image

Mens løg og hvidløg hyggede sig ristede jeg de tørre krydderier på en pande, så aroma og smag blev aktiveret, inden de skulle en tur i en kaffekværn.image

Endelig lavede jeg to glas soltørrede tomater til en slags tomatpuré i en minihakker.image

Da tomatpuré og krydderier var klar røg kødet tilbage i gryden med løg og hvidløg. Det fik følgeskab af krydderierne, den store chili hakket uden kerner, tomatpuré, en kop espresso, lidt røget paprika og en dåse flåede tomater.image

Naturligvis manglede der en rigtig vigtig ingrediens. Der var intet øl tilsat og den slags går jo ikke, så jeg gik på fjernlageret, for at finde en velegnet mørk øl. Valget faldt på en Red Cow fra Hornbeer, der er en fyldig og let sødlig brown ale, der ville gå ganske fint med chilien og krydderierne.image

Lidt mere end halvdelen af øllet røg gryden sammen med lidt af vandet fra de tørrede chilier og det hele fik en omgang med grydeskeen. Samtidig kom Chipotle- chilien og en stang kanel i og det hele røg i en 110° varm ovn i ca seks timer.image

Efter fem timer tog jeg gryden ud af ovnen og tilsatte to dåser kidneybønner. Jeg tog også lige en smagsprøve og konstaterede, at det manglede lidt styrke. Jeg fiskede Chipotlen op og hakkede den fint og tilsatte den igen sammen med tørret chilipulver og lidt chipotle hot sauce. Bagefter gryden røg tilbage i ovnen i en time mere, inden jeg serverede med en klat creme fraiche og lidt mere hot sauce.image

Misundelsens uge

Endnu en uge i ølland er gået og det har på flere måder været en blandet uge. Der er blevet drukket godt øl, men det et bestemt også øl, der desværre ikke blev drukket.

Onsdag var jeg, som I måske har set på en de andre danske ølblogs, inviteret til et særligt arrangement på Taphouse i København, hvor brygmester på Brooklyn Brewery, Garrett Oliver. Han er desuden forfatter til min absolutte favoritbog om øl, The Brewmasters Table, som er et fantastisk værk om øltyper, mad og deres mange kombinationsmuligheder.

Jeg var mildest talt træt af det i onsdags og stærkt misundelig, men sådan er det jo. Jeg tænkte længe og grundigt over en løsning, men jeg fandt den ikke og må erkende, at Fredericia kan næppe bære de samme arrangementer eller værtshuse, som de store byer kan.

image

Lokalafdelingen giver altid en øl i starten af årsmødet og non blev i år Gouden Carolus Classic

Heldigvis bød ugen på et rigtig godt ølarrangement.

Torsdag var der årsmøde i Danske Ølentusiaster i Fredericia og det var første gang jeg skulle stå for beretning og de forskellige kåringer vi skal igennem. Jeg har en fornemmelse af, at beretningen blev vel modtaget blandt de lokale medlemmer og af vores landsformand Anne Lise Knørr.

Jeg blev, uden modkandidat, genvalgt som lokalformand og fik også min gode bestyrelse med endnu et år.

Når det formelle er overstået, så har vi altid en række kåringer og i år modtog to af de store kapaciteter i Fredericia, Karsten Ejby og Lars Texel titlen som æresmedlem. De var blandt initiativtagerne til lokalafdelingen og var i de første fem år formand og idéansvarlig. Meget velfortjent.

Gæsterne på Øllets Dag stemmer om årets øl og (igen) i år gik titlen til Frederiksodde Haandbryggerlaug med deres nyhed Vandtårnet.

image

Årets øl i Fredericia. En lys stærk belgier

Per og Bjarke fra Frederiksodde præsenterede i øvrigt en verdenspremiere på årsmødet i form af en ny IPA, Fæstnings IPA.

image

Fin IPA fra det lokale bryghus

Der blev uddelt flere priser, bl.a. til Danny Brockhoff og hans Taulov Bryggers, som fik titlen Årets Håndbryg med Tyksak, som er en trippel, mens han tog titlen Årets Ølentusiast i Fredericia for hans utrættelige arbejde med udbredelsen af gode øl.

Der kommer snarest et referat på afdelingens side på www.ale.dk.

Efterfølgende var der smagning med de to nykårede æresmedlemmer, som havde fået til opgave, at præsentere deres favoritter. En fin lille, men også umulig, opgave.

Vi smagte bl.a. på min egen yndlingsbock Celebrator fra Ayinger og Duchesse de Bourgogne.

image

Verdens bedste bock?

image

Dejlig syrlig øl

Ølsennep

Jeg indrømmer blankt, at det ikke er hverken originalt eller specielt fantasifuldt, men jeg elsker sennep og har ikke tidligere lavet det helt fra bunden, så selvfølgelig skulle det prøves.

Lige siden jeg var barn har jeg spist sennep til nærmest alt. Fra rugbrødsmadder over frikadeller til den åbenlyse pølse. Det er tilsyneladende en familiesvaghed, da julefrokoster med min søster og mine fætre altid indbefatter sennep i adskillige varianter. Vores påhæng forstår det vist ikke rigtig, men dem om det.

Jeg kiggede lidt rundt på nettet og var bl.a. en tur forbi Stovt og Gastromand, inden jeg kastede mig ud i følgende.

image

Frø og øl

90 g gule og 50 g brune sennepsfrø trak natten over i ca 2 dl Ousens Haandbryggeri In the Summertime, som er en single hop (india) pale ale humlet med Polaris til ca 60 IBU.

image

Honning, æblecidereddike, sennepsfrø i øl og muskatnød

Efter at have trukket med øl, blev der tilsat ca 1/2 dl æblecidereddike, en god spiseskefuld orangeblomsthonning, lidt friskrevet muskatnød, salt og en god teskefuld gurkemeje for farvens skyld.

image

Det færdige produkt

Det hele fik en god tur med en  stavblender, til det havde en god konsistens. Jeg smagte på det under hele processen og justerede med eddike, salt og honning til det havde den rette balance, så mængderne er jeg ikke helt sikker på, men opskrifter er jo også altid kun vejledende.

Nu får det lige lidt tid til at samle sig og mon så ikke, at det bliver tid til en god grillpølse med sennep og noget godt øl?

Humle, humle, humle

Så er det blevet tid til det første rigtig ølrelaterede indlæg på bloggen. Det har været sværtet beslutte  hvad det skulle handle om, men here goes.

Jeg elsker humle og jeg elsker i særdeleshed velhumlede pale ales og IPA’er. Mens jeg skriver dette indlæg har jeg en Ugly Duck Hop Devil i glasset. Det er der en god grund til. Den har en god aroma og en rar bitterhed. Ugly Duck brygger generelt glimrende øl med masser af humle og så ligger bryggeriet og dermed også gårdbutikken i køreafstand fra min hjemmatrikel. Det betyder god humle i friske aftapninger til fornuftige penge. 

image

Ugly Duck Hop Devil

Når jeg selv brygger, så ender det også ofte med IPA. Jeg har naturligvis brygget andre øltyper, med det ender på en eller anden måde med at blive weissbier med Cascade, eller rugøl med masser af tørhumle og friske limeblade og citrongræs. Det er ofte ikke planlagt, men så kommer jeg til at lege, mens jeg brygger. Måske det er fordi, at det er lettere at improvisere med humlen, fremfor malten og gæren.

image

En hjemmebygget single hop pale ale med Polaris.

Jeg drikker naturligvis også meget gerne andre øltyper. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om en type jeg ikke kan lide. Mon ikke der kommer flere indlæg om det? Jeg tror det.

image

IPA fra Ousens Haandbryggeri med Cascade, Vic Secret, Hüll Melon, Centennial, Columbus, Hallertauer Blanc og Amarillo.

Ovenstående er min udgave af et humlemonster med seks humler tilsat fra mæskning til tørhumle. Den holder 7% og har en beregnet IBU på knap 150.

Husk at man kan se mine ølvurderinger Untappd.