Misundelsens uge

Endnu en uge i ølland er gået og det har på flere måder været en blandet uge. Der er blevet drukket godt øl, men det et bestemt også øl, der desværre ikke blev drukket.

Onsdag var jeg, som I måske har set på en de andre danske ølblogs, inviteret til et særligt arrangement på Taphouse i København, hvor brygmester på Brooklyn Brewery, Garrett Oliver. Han er desuden forfatter til min absolutte favoritbog om øl, The Brewmasters Table, som er et fantastisk værk om øltyper, mad og deres mange kombinationsmuligheder.

Jeg var mildest talt træt af det i onsdags og stærkt misundelig, men sådan er det jo. Jeg tænkte længe og grundigt over en løsning, men jeg fandt den ikke og må erkende, at Fredericia kan næppe bære de samme arrangementer eller værtshuse, som de store byer kan.

image

Lokalafdelingen giver altid en øl i starten af årsmødet og non blev i år Gouden Carolus Classic

Heldigvis bød ugen på et rigtig godt ølarrangement.

Torsdag var der årsmøde i Danske Ølentusiaster i Fredericia og det var første gang jeg skulle stå for beretning og de forskellige kåringer vi skal igennem. Jeg har en fornemmelse af, at beretningen blev vel modtaget blandt de lokale medlemmer og af vores landsformand Anne Lise Knørr.

Jeg blev, uden modkandidat, genvalgt som lokalformand og fik også min gode bestyrelse med endnu et år.

Når det formelle er overstået, så har vi altid en række kåringer og i år modtog to af de store kapaciteter i Fredericia, Karsten Ejby og Lars Texel titlen som æresmedlem. De var blandt initiativtagerne til lokalafdelingen og var i de første fem år formand og idéansvarlig. Meget velfortjent.

Gæsterne på Øllets Dag stemmer om årets øl og (igen) i år gik titlen til Frederiksodde Haandbryggerlaug med deres nyhed Vandtårnet.

image

Årets øl i Fredericia. En lys stærk belgier

Per og Bjarke fra Frederiksodde præsenterede i øvrigt en verdenspremiere på årsmødet i form af en ny IPA, Fæstnings IPA.

image

Fin IPA fra det lokale bryghus

Der blev uddelt flere priser, bl.a. til Danny Brockhoff og hans Taulov Bryggers, som fik titlen Årets Håndbryg med Tyksak, som er en trippel, mens han tog titlen Årets Ølentusiast i Fredericia for hans utrættelige arbejde med udbredelsen af gode øl.

Der kommer snarest et referat på afdelingens side på www.ale.dk.

Efterfølgende var der smagning med de to nykårede æresmedlemmer, som havde fået til opgave, at præsentere deres favoritter. En fin lille, men også umulig, opgave.

Vi smagte bl.a. på min egen yndlingsbock Celebrator fra Ayinger og Duchesse de Bourgogne.

image

Verdens bedste bock?

image

Dejlig syrlig øl

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.