Ølsmagningskoncert

For længe siden læste jeg om konceptet ølsmagningskoncert og foreslog at det var noget vi skulle prøve i entusiasterne i Fredericia. Den øvrige bestyrelse var enige og vi fik lavet en aftale. Bagmanden er Kenneth Larsen, der er indehaver og brygger hos Humlepraxis, der ligger i Boest ude midt i ingenting1. Udover at være præmieret håndbrygger, så er Kenneth også klassisk musiker og er ansat ved Odense Symfoniorkester som klarinettist. De to ting måtte jo kunne kombineres og lad mig slå fast med det samme, at det gav faktisk rigtig god mening.

image

Vi skulle i løbet af aftenen smage på de otte øl i Humlepraxis' sortiment

Arrangementet havde desværre ikke trukket fulde huse, men de ca 25 fremmødte havde en rigtig fin aften og en del valgte at købe lidt flasker med hjem.

Smagningen foregik sådan, at Kenneth præsenterede en øl og mens vi smagte, så spillede han et passende stykke musik. Det var tydeligvis lagt tanker bag at matche, og det gav f.eks. perfekt mening at høre I skovens dybe stille ro, mens man drikker HævejsFyr, der har en markant aroma og også smagsnoter af gran.

image

En dejlig lys ale med markant granaroma

Den opmærksomme vil have bemærket, at alle øllene har navne på tre bogstaver og derfor hedder granøllen fyr.

Undervejs i smagningen stiftede vi også bekendtskab med mindfullness, som Kenneth også praktiserer, da han er tilknyttet et meditationscenter, der ligger ved hans bopæl. Læsere af bloggen ved måske allerede, at jeg har været sygemeldt med en depression igennem længere tid og derfor allerede benytter mig af mindfullness, men jeg har nu aldrig tænkt over at kombinere det med øl, selv om der da er noget meditativt over en god øl, som man nyder over lang tid, enten alene eller evt i selskab med musik. Det var en opstillet situation, men Den gav lidt fred og ro i krop og sjæl.

Undervejs i løbet af aftenen blev pale ale parret med Girl from Ipanema og vuggevise til den sorte HærvejsNat.

Alle øl var brygget med henblik på at være letdrikkelige og ikke for stærke. Det vil nogen helt sikkert synes meget kedeligt, men de smagte alle godt og var velbryggede.

Jeg vil dog gerne fremhæve de øl, der indeholdt mere end malt, humle og gær. Jeg kunne rigtig godt lide øllen med gran. Jeg har tit smagt på forskellige grannåle med henblik på brygning, når jeg har været i skoven. Det tror jeg bestemt, at jeg vil prøve.

Jeg plejer ikke at være den store fan af øl med chili, slet ikke de lysere, men Kenneth har brygget en behagelig udgave, hvor den ikke banker helt ud af Scoville- skalaen, men i stedet har en frugtig smag af chili. Jeg købte seks flasker med hjem og den her var en af dem. Jeg glæder mig til at se, om jeg synes lige så godt om den, når jeg skal have mere end 10 cl.

image

En af de få øl med chili jeg kan lide

Og sidst med ikke mindst så blev jeg ret begejstret for HærvejsRøg, som jeg fandt ret godt balanceret, samtidig med, at den faktisk smager godt igennem af røg. Den købte jeg flere af.

image

Røgøl brygget med whiskymalt

Skulle man få muligheden for at opleve Kenneth og hans ølsmagningskoncert, så vil jeg da bestemt anbefale, at man tager af sted.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s