Kategoriarkiv: Anmeldelse

Fadlagret med Skyggekabinettet

Posted on by Standard Svar

I lørdags havde Skyggekabinettet indkaldt til smagning af en række fadlagrede øl, så af sted til Kolding og The Soul Café det gik. Jeg har aldrig tidligere været på The Soul Café, men det virker som et helt fornuftigt sted med ok øl, selv om det selvfølgelig, på ølfronten, kan måle sig med den engelske pub You’ll Never Walk Alone, også blev besøgt senere på aftenen.

image

Aftenens program


image

Aftenens program

Langt hovedparten af aftenens øl var fra Nørrebro Bryghus, der for et stykke tid siden har smidt en serie af kraftfulde og fadlagerede øl på gaden. Inden vi nåede til øllene fra Nørrebro, så startede vores guider Henrik Feldthaus og René Christoffersen med at servere en øl, som de selv har været med til at brygge. Det drejer sig om Kolding Bryglaugs samarbejde med Indslev, Højsaison. Vi smagte både den oprindelige øl, samt den fadlagrede, der kom ud for relativt nylig. I mine øjne ramte vi allerede med den anden øl et aftenens højdepunkter. En fin og frisk øl, der med en fint afstemt syrlighed fungerede rigtig fint og jeg forestiller mig, at den også ville gøre sig godt til mad. F.eks. fisk eller lignende.

image

Jeg har længe villet lave en side by side smagning. Nu er det gjort og begge øl er glimrende.

Derefter gik vi over til aftenens udvalg fra Nørrebro, som undervejs blev suppleret med en øl fra De Molen, samt Putins fra Ugly Duck. Det var en rigtig spændende smagning, men jeg kom desværre aldrig rigtig helt op at ringe. Ikke fordi øllene ikke var gode, men de levede ikke helt op til forventningerne. Måske det var forventningerne den var gal med? De var måske for høje?

Jeg var ikke helt overbevist af de to lagrede mjød, mens jeg i første halvleg var mest begejstret for den Pinot Noir- lagrede blonde, der havde en meget markant syre og friskhed. Den var lige på kanten, men klarede den uden at kamme over.

image

Meget syrlig, men også rigtig god øl

Efter lidt at spise i form af tre typer sandwich, der alle havde været i kontakt med øl, den ene havde mødt en stout, som satte er fint præg på den, gik anden halvleg i gang og vi skulle bl.a. smage på Rasputin fra De Molen, som havde stor kraft og masser af fad, mens min favorit var Little Korkny Ale Niepoort, der virkelig have haft glæde af portvinen, der virkelig var lækkert i forbindelse med øllet.

image

Måske aftenens favorit

Alt i alt var det en fin og spændende smagning, men øllet levede ikke helt op til pris og forventning. Ingen af øllene fra Nørrebro er reelt pengene værd.

Efter smagningen og, efter et pitstop på YNWA, vel hjemme i Fredericia, var vi nogle stykker, der ville kigge lidt på øludvalget på Perhaps, der har fået et fornemt ølkort, men øllene var tilsyneladende ikke til salg, selv om de stod i baren. Jeg var dog heldig og fik en anstændig øl, som de dog ikke kunne modtage betaling for, men da den var serveret, så fik jeg den alligevel. Stedet har klart potentiale, men personalet sejlede omkring og der var tydelig forskel på kunderne og den betjening de modtog. Der skal strammes op, hvis det skal blive byens nye ølsted. Jeg giver dog stedet en chance mere og håber, at det var travlhed og en uheldig aften.

image

En mere end hæderlig øl og vel nok den bedste på et Fredericiansk værtshus nogensinde, men Perhaps skal i den grad stramme op.

En dobbelt servering fra pølsemageren

Posted on by Standard Svar

I Middelfart har Kvickly en ganske forrygende ølafdeling, som bestyres af butikkens pølsemager, Jørgen Henriksen, som brænder for det gode øl og samtidig producerer fremragende pølser. Derfor virkede det som et oplagt valg, at kombinere en øl han har haft fingrene i med en lille salamisnack fra slagterafdelingen.

image

En friskhumlet sag fra det fynske

Øllet er Indslevs Vends Herreds Årgangsøl 2015, som er en kellerbier brygget med lokalt dyrket humle af sorterne Saphir og Magnum. De to humler er tilsat frisk i brygningen, lige efter plukning d. 4. oktober. Det kræver en langt større mængde humle, når man tilsætter den frisk, frem for at benytte tørret humle. Jeg ved ikke, om det er den store mængde humle, men der er en klar grøn/urtet aroma og smag over øllet, der dog også har en lille note af noget citrusfrugt. Desværre aftager aromaen lidt for hurtigt. Mundfylden er ret let og jeg formoder, at der enten kun, eller i overvejende grad, er brugt pilsnermalt. Det giver god mening i forhold til at præsentere humlen.

Det er en fin øl, men den er måske nok lidt kedelig, når man ved hvad Indslev og Ugly Duck kan præstere.

image

Jeg valgte at skære Skovbidderen i tynde skiver og snack'ede dem til landskampen


Dagens snack var en såkaldt Skovbidder, som er en salamiagtig sag på størrelse med en frankfurter. Jeg valgte den i stedet for Jørgens ølpinde, som er ganske fremragende. De er i øvrigt ganske ofte tilsat øl fra Indslev, men det tror jeg ikke nærværende snack er. Den er mørk og krydret, men hvad den præcist er lavet af, tør jeg ikke sige, da der blot er nævnt salt og krydderier. Det er måske heller ikke så vigtigt, for det er et fremragende match til øl. Jeg prøvede at matche med ovennævnte kellerbier, samt med både en ipa og med porter. Særligt med ipa fungerer det fremragende, men alle tre øl var gode til.

Jeg vil bestemt anbefale en tur til Middelfart og til Jørgens pølsemageri og ølafdeling. Sidstnævnte byder i øjeblikket på mere end hundrede juleøl.

Sure blåbær

Posted on by Standard 1

Da jeg hentede de i sidste indlæg omtalte øl, så fik jeg bl.a. også indkøbt et eksemplar af Crooked Stave Petite Sour Blueberry. Crooked Stave brygger altid rigtig godt øl, så det var med store forventninger, at jeg valgte den som ledsager til Champions League på tv.

Allerede da jeg knapper den op kan man dufte øllets syrlighed og frugtpræg. Det bliver på ingen måde mindre, da øllet rammer glasset. Blåbær står klart krydret med syrlighed, som giver mindelser om balsamisk bæreddike. Lovende.

Øllet er en smuk rød farve med et meget flygtigt skum, der forsvinder helt uden spor.

image

Øllet står rigtig flot i glasset

Smagen ligger klart i forlængelse af aromaen og har tydelig smag af blåbær med en markant syrlighed og og et hint af brettanomyces, som giver øllet en lille smule stald på den gode måde. Mundfylden er let og karboneringen til den friske side, hvilket efterlader en perlende fornemmelse I munden.

Det er en rigtig let drikkelig øl, hvis man er til syrligt øl, som alligevel er en kompleks oplevelse. Glimrende balanceret og en rigtig god oplevelse.

image

Inden Champions League og øl, så samlede jeg lige sådan en krabat. Mon ikke der kaster et indlæg eller to af sig

Et par mere end anstændige IPA’er

Posted on by Standard Svar

Jeg følger ganske mange blogs og sider på Facebook, så det er lidt lettere at følge med i hvad der er tilgængeligt rundt omkring. Det kan jo være både godt og skidt. Godt fordi man opdager, at vi generelt får rigtig meget rigtig fint øl til byen, skidt fordi vi lidt for sjældent får decideret superøl til byen. Jeg forstår godt butikkerne. De skal jo have et marked til det øl, de har på hylderne, så det skal bestemt ikke ses som en klage over butikkerne, der generelt gør det fint.

På Facebook så jeg, at Meny i Bjerringbro havde fået double IPA’er Citra ass down på hylderne, men der er jo halvlangt fra Fredericia til Bjerringbro, så jeg regnede ikke med, at jeg skulle have fingrende i et eksemplar. Heldigvis var Rene, der også arbejder i YNWA Beershop, hurtig til at sørge for, at han fik lov til at få sendt et eksemplar til Kolding. Den aftale koblede jeg mig på og således ankom der en flaske til mig i Kolding. I går bragte vejen mig så til Kolding, hvor jeg udover at afhente Citra ass down, også kom til at købe lidt ekstra ind.

image

Jeg kom til at købe lidt ind, når jeg nu alligevel var i Kolding

Against the grain har to halvlange beskrivelser på etiketten. Den ene handler mest om Citra-humlen og dens opståen og smagsnoter, mens den anden er en beskrivelse af øllet og hvad man bør gære ved det.

This beer is not candy or mother’s milk. It is not brewed by gypsies or aliens, nor does it contain any zombie dirt. This is an American Style IPA brewed with Citra Hops. It is citrusy, sticky, hoppy and delicious. Simply drink it and enjoy it. Don’t hoard this beer, Citra Ass Down and drink it now.

Jeg turde naturligvis ikke lægge mig ud med etiketten, så jeg måtte have bagdelen i sædet og kapslen af. Umiddelbart er det ikke en voldsom aroma, der kommer direkte fra flasken, men derimod en afdæmpet duft af revet citrusskal. I glasset er det en lys orange eller meget mørk gul klar øl med et fint kridhvidt skum, der bliver liggende som en tynd hinde. Karboneringen er relativt afdæmpet.

image

Fed etiket og en pæn øl

De første par slurke er mest præget af grape og lidt nåletræ, men efterhånden som man kommer lidt længere igennem øllet, så åbner det sig lidt mere og afslører flere nuancer af citrus og gule tropiske frugter. Hovedsagligt ananas, men også noter af noget mango eller fersken. Det hele slutter i en behagelig og blivende bitterhed. Det hele er ikke kun humle, da malten spiller en ikke uvæsentlig rolle, som en solid bund under humlen og balancerer øllet. Mundfylden er mediumfyldig og har en lille karamelnote, der gør at øllet har en fin balance og bliver super drikkevenlig.

Alt i alt en rigtig fin øl, selv om jeg har en fornemmelse af, at den havde en lille smule alder på bagen og derfor har været mere markant i aromaen.

Jeg fik også prøvet et af indkøbene fra YNWA Beershop, nemlig Hop Hunter fra Sierra Nevada., som er en typisk IPA fra Sierra Nevada og så alligevel ikke, da de her har brugt en ny metode til at få det optimale ud af den friske humle. De destillerer humleolierne med damp direkte på marken, hvilket skulle bevare smag og aroma fra den friske humle bedre og giver en anden smag end tørret humle. De har lavet en lille film om processen her.

Øllet er i sin enkelthed en typisk IPA fra Sierra Nevada og minder en del om klassikeren Pale Ale, som altid er en nogenlunde sikker go to øl.

image

En klassisk IPA fra Sierra Nevada

En klar og god maltprofil underbygger humlen med lidt karamelnoter og en medium mundfylde. Endnu en gang er aromaen ikke overvældende, men dog alligevel markant med harpiks og nåletræer. Smagen spiller hovedsagligt på citrusnoter med harpiks. Altså helt klassiske smags og aromanoter i amerikanske IPA’er. Den slutter med en markant bitterhed, der dog er meget behagelig. Det er en seks måneder gammel øl, så den er naturligvis ikke ultrafrisk. Det er dog en helt fin og meget drikkevenlig IPA, som ligger fint i tråd med bryggeriets øvrige øl. Hvis man kan få enten Pale Ale eller Torpedo fra samme bryggeri, så er der dog ingen grund til at rejse langt efter Hop Hunter.

Ingen af de to øl var helt de superøl jeg havde håbet, men begge var mere end anstændige og var måske lidt præget af transport og lidt alder. I virkeligheden kan det ofte bedst svare sig med en danskproduceret IPA, da de ofte er friskere og de har naturligvis ikke haft samme lange rejse. Til en lidt billigere penge kunne man f.eks. opleve Against the Grain i deres samarbejdsbryg med Amager Bryghus.

image

The Great Big Kentucky Sausage Fest. Egentlig ville jeg have delt et billede af Pocketfull of Dollars, men jeg kunne ikke lige finde det.

Ugly Duck Putins

Posted on by Standard Svar

Indslev Bryggeri er et af mine lokale bryggerier, hvilket ikke er så skidt endda. De brygger jo som regel dejligt øl og når man kan hente øllet direkte ved døren, så får man, stort set, altid frisk øl. En rigtig fin ting, da Indslev både brygger godt hvedeøl og under brandet Ugly Duck en række mere udfordrende øl, heriblandt nogle ganske fremragende ipa’er, der jo er bedst helt friske.

Fredag frigav Indslev to fadlagrede versioner fra Ugly Duck- serien, så her er der naturligvis ikke tale om helt frisk øl.

image

Fredag havde jeg desværre ikke mulighed for at kigge forbi Indslev, men der var heldigvis øl tilbage, da jeg stod der lige før åbningstid lørdag

Den første af dem jeg befriede for champagneproppen var Putins (Berries), der har imperial wheat stout’en Putin som base. En fin base for en fadlagring. I stedet for at tappe øllet med det samme, så har de rare mennesker på Indslev ladet det lagre i et års tid på rødvinsfade med selskab af solbær, inden det er tappet på 37,5 cl flasker med champagneprop og har fået lov til at lagre i yderligere et halvt år. Den slags koster naturligvis en smule, da fade og tid koster og med 75 kroner flasken, så vil nogen måske slå op i banen, men hvis øllet er i orden, så ser jeg intet problem. Jeg har i hvert fald dyrere øl på lager, som blot venter på den rette lejlighed.

image

Putins etiket faldet meget godt i tråd med flere af de øvrige i serien

Allerede da proppen, efter lidt arbejde, ryger af med et fint knald, der sendte hunden ud af stuen med halen mellem benene, fornemmer man fadpræg og solbær. Særligt solbær er markant i duften, som en såvel sød, som syrlig note. Efterhånden som øllet får lidt luft i glasset fornemmer man en smule eg og rødvin, men det er ikke overvældende.

Putins er rigtig flot i glasset, da det bliver skænket. Det er ikke kulsort, men lader lys slippe igennem og afslører et meget mørkt rødligt, nærmest lilla bryg med et meget fint og holdbart lysebrunt skum, som har et lyserødt skær over sig. Hvad der tidligere har været på fadet ved jeg ikke, men måske Bordeaux. Det ville nok være det rette navn til øllets skær.

image

Billedet yder måske ikke øllet retfærdighed, men man kan nok lige ane skummets lyserøde skær

I munden er det en overraskende let øl, som ikke har den tyngde, som man måske forventer af en øl på 10% med anseelige mængder mørk malt. De ristede noter fra den oprindelige øl er trængt i baggrunden af en ret tør og syrlig fornemmelse, der giver en frisk oplevelse. Fadlagringen og solbærene har i den grad ændret øllets karakter og har gjort det langt mere vinøs. En fornemmelse, der bliver mere markant efterhånden som man kommer igennem flasken, hvor også en behagelig bitterhed opbygges.

Jeg er begejstret. Så kort kan det siges. Jeg havde forventet noget helt andet og langt tungere, men det relativt lette øl med de friske syrlige noter er virkelig godt. Jeg har flere gange diskuteret, om man kan betegne en kendt øl i en fadlagret version som en ny øl, men her giver det mening. Jeg vil bestemt anbefale, at man smider de 75 kroner efter Putins, hvis man skulle komme forbi et eksemplar.

image

I modsætning til Putins, så er der masser af ristede, næsten askeagtige noter i Putin, som også har en større fedme i mundfølelsen


Jeg var naturligvis nødt til at åbne en sammenligningsøl, da jeg havde den oprindelige Putin på lager. I øvrigt et eksemplar, som Anders Busse, der er direktør for Indslev, har foræret væk pga af sommerstemning og en manglende deltagelse i en koncert. Det er bestemt også en fin øl, som jeg ofte har på lager.

Bryllupsdagsmiddag

Posted on by Standard Svar

I fredags kunne Fru Ousen og undertegnede fejre vores elleve års bryllupsdag og da ældstesønnen var i aflastning og yngstesønnen kunne afleveres ved sin mormor, så var muligheden for en tur væk fra de hjemlige kødgryder til stede. Vi behøvede heller ikke tage hensyn til børnemenuer eller andres skrigende unger.

Der blev på forhånd kigget på online menukort på de lokale restauranter, hvor vi enten ikke har været længe, eller ikke har været før. Vi kiggede muligvis ikke med de helt samme briller, men valget stod til sidst mellem tapas i Fredericia eller Holms i Middelfart. Sidstnævnte vandt og som ølmand, så er det bestemt ikke et dårligt valg.

Holms ligger i Middelfarts gågade i et flot bindingsværkshus og har udover en indendørs restaurant og skænkestue også en hyggelig gårdhave, hvor de bl.a. har livemusik i form af jazz om sommeren. Vi havde bestilt bord i gårdhaven og fik et fint bord i det ene hjørne, hvor vi sad godt i læ og alligevel fik lidt aftensol.

image

Holms tager sig charmerende ud

Vi har spist på Holms for et par år siden og var rigtig positive, så det var spændende om menukort og ikke mindst ølkortet kunne leve op til minderne. Ølkortet byder på de belgiske trappister, minus Westvleteren, og et udvalg af fynskbrygget øl. Holms har deres egen taffelpilsner, som jeg ikke fik spurgt på, men husker jeg rigtigt fra sidste besøg, så er den brygget hos Indslev, der som lokalt bryggeri, naturligvis er på kortet med både Indslev og Ugly Duck. Derudover findes der fynsk øl fra Midtfyns, Refsvindinge og Vestfyen. Der findes også lidt, for undertegnede, lokalt øl fra Carlsberg og Jacobsen. Fru Ousen havde indvilget i at være chauffør, så hun valgte Clausthaler Alkoholfri, som hun umiddelbart godkendte, som en ok alkoholfri øl. Mere om mine valg straks.

Selv om menuen var undersøgt hjemmefra, så blev jeg alligevel lidt i tvivl, da vi sad der og derfor ramte jeg måske et par retter, som nogen måske vil sige, var lidt tunge sammen, men det gik nu helt fint. Fru Ousen valgte den røgede makrel til forret og det fik rosende ord med på vejen. Selv gik jeg i en anden retning og kastede mig over, hvad der på det fysiske menukort i restauranten var beskrevet som foie gras- creme med toast melba. Jeg var noget i tvivl i forhold til øl og overvejede en IPA/IIPA, Indslev Spelt Bock, men endte med en belgier i form af Orval, som har både sødme og bitterhed og lidt funk.

I en, for lille, dyb tallerken, eller var det en skål, fik jeg serveret to solide skefulde rigtig lækker creme med fedme og behagelig smag af gåselever og en fin sprød toast. For at spille op mod fedmen, havde kokken valgt at servere på salat og garnere med tre slags bær, hvoraf de to gav fortrinlig mening, mens det sidste ikke spillede 100%. Ribsene var syrlige og skar godt igennem fedmen, mens blåbær gav en rar sødme. Jordbærrene forstod jeg ikke helt, men de gled da ned uanset. Orval’en var på arbejde i forhold til rettens fedme, men den klarede det lige og var rigtig god i forhold til at rense munden og klargøre til næste mundfuld. Og så smager den jo bare fremragende.

image

Rigtig lækker foie gras, men måske et bær eller to for meget

Med forretten vel overstået var det tid for hovedretten og mens Fru Ousen valgte den fyldte unghane, så gik jeg all in på tyngde og bestilte steak. Den var velvoksen, mør, veltillavet og som ejeren kunne oplyse mig, så vidste han ikke hvor stor den var, men han vurderede den var stor nok. Eneste lille anke var, at tjenereleven, der tog imod bestillingen glemte at spørge til stegningen, som jeg selv nok ville have stoppet lige et øjeblik før kokken, men kødet var af en kvalitet, der kunne bære det og var saftig og god. Da der blev serveret kom en lille skål kartofler på bordet. Fruen mente, at de måtte være til deling, men jeg takkede pænt nej og retten behøvede dem heller ikke, da de fire forskellige tilberedninger af løg klarede det helt fint. Sød og let karameliseret puré, sursøde syltede rødløg, friturestegte sprøde løgringe og friske let tilberedte forårsløg var glimrende i forhold til smag og tekstur. Alle fire var rigtig gode hver for sig, men også sammen. Saucen med kørvel og lidt ærter i bælg, eller var det måske en bønne, gav det sidste til retten. 
Naturligvis skulle der øl til. Valget faldt på Rochefort 10, som med alkohol og sødme spillede fint med både kød og løg. Det gør heller ikke noget, at det er en af mine absolutte favoritter, når det drejer sig om de mørke og stærke belgiere. 

image

Øl og mad gik op i en højere enhed. Dejlig ret

Efter to solide retter var der ikke plads til dessert, men det lever jeg fint med, når de to retter det blev til var så fine, som de var.

I forhold til vores forrige besøg var elegancen i maden dalet en smule og serveringens viden om øl kunne være større, men i forhold til prisen, som endte lige i underkanten af 800 kroner, så var det bestemt pengene værd og jeg kommer gerne igen.

Det stockholmske blodbad

Posted on by Standard Svar

Jeg har indtil nu kun smagt ganske få øl fra Kongebryg, men har indtil nu ikke været helt oppe at ringe, men måske deres engelsk inspirerede barleywine Det stockholmske blodbad kan ændre på det. Øllen kom i en kasse fra Boxbeers, som jeg havde glemt at afbestille.

Kongebryg har et gennemgående design på deres etiketter, hvilket er både godt og skidt. Det giver indtryk af en samlet stil, men jeg har lidt svært ved at kende forskel på de enkelte bryg.

Det stockholmske blodbad er udover etiketten blevet dyppet i rød voks, hvilket ser godt ud og skal formodentlig give indtryk af kvalitet og eksklusivitet.

image

Stilfuld indpakning

I glasset afsløres en mahognifarvet øl, der kun ved frisk skænkning laver et tyndt og fint skum, der kun bliver hængende som en ring af fine bobler langs kanten.

Aromaen er ikke voldsomt kraftig, men ganske behagelig med vinøse toner og mørk frugt, mens smagen afslører større kompleksitet med mørk frugt, som dadel, blomme og noter af vanilje. Det er en meget sød øl, uden dog at være i nærheden af Rocket Brewings sukkerbombe Zacharine, men den vil måske dele vandene. Selv synes jeg, at det er lige omkring grænsen, men jeg er som regel også mere til den amerikanske og mere humlede variant af barleywine, men det kammer ikke helt over. Efterhånden som øllet stiger lidt i temperatur kommer der lidt mere bitterhed og noget dessertvin over øllen, der giver den kompleksitet.

image

Mørk, sød, stærk og ganske fin


Det er klart den bedste øl jeg har fået fra Kongebryg, selv om jeg stadig ikke er helt oppe at ringe. Dertil er sødmen for markant, men den vil helt sikkert gøre sig fremragende parret med den rette ost eller dessert, der kan give den lidt med- eller modspil.

En rigtig guldøl

Posted on by Standard Svar

Jeg har på bloggen tidligere været kritisk over for øl, der er mere gimmick, end det er en god idé. Hidtil har det mest drejet sig om øl med fjollede navne, der sælger hovedsageligt på grund af det eller meningsløs tilsætning af chili.

Denne gang drejer det sig ikke om hverken navn eller chili, men om en dekadent tilsætning af 24 karat guld. Det leder i hvert fald tankerne hen på gimmick for gimmickens skyld. Dog er bagmændene, som regel, garanter for øl, der er værd at drikke, så måske det ikke er så ringe endda. Prøves skal det i hvert fald.

image

Spanske Naparbier er på We brew gold gået sammen med Mikkeller om en IPA/IIPA på 9% og har tilsat guld til brygget.

Da kapslen ryger af virker øllet lidt livligt og der er noget skumdannelse i flaskehalsen, men ikke meget voldsomt. Øllet er relativt pænt i starten, men da der tilsyneladende ikke kommer guld med ud, så skænkede jeg anden halvdel lidt frisk, hvilket hev en del hvidt bundfald med ud sammen med guld og efterlod øllet uklart orange med et hvidt skum på toppen.

image

Hvis der skulle være tvivl om indholdet af guld, så er der lidt beviser på flasken.

Aromaen er præget af malt med en sødlig note af frugt, som leder tankerne hen på grape og lidt harpiks, inden det slutter med en krydret fornemmelse jeg ikke rigtig kan placere.

Som nævnt er øllet uklart og guldet kommer måske ikke helt til sin ret i glasset, hvor det hurtigt bundfældes. Dog kan en frisk gang svingen øllet rundt i glasset bringe guldet i spil, men helt på toppen bliver det aldrig.

image

Uklart orange IPA med en god portion gyldent bundfald

Uanset hvordan øllet ser ud og hvad der er tilsat, så må det være smagen, der er afgørende. I munden er øllet ret sødt og man fornemmer, at der er brugt en del karamelmalt i brygget. Sødmen bliver hængende længe, men kæmper om pladsen med smag af grapefrugt, harpiks og en smag jeg har vanskeligheder ved at placere. Måske er det smagen af guld? Jeg tror ikke, at jeg tidligere har spist eller drukket guld, så det kunne jo være.

Jeg har købt flasken i Voldby Købmandsgård, da jeg stadig gik med vinterjakke, så den er ikke helt frisk, hvilket fint forklarer, at jeg savner lidt aroma og frisk smag fra humlen. Det skal i hvert fald ikke lastes bryggerne, men mere at jeg ventede på en lejlighed til at åbne en ægte guldøl. Nu blev grunden, at det var mandag og jeg havde lyst. Smagen er dog fint balanceret mellem netop det søde og fyldige og det bitre.

image

Det var lidt svært at få et ordentligt billede af guldet, men det her giver en fornemmelse

Samlet set er det en ganske god stærk IPA eller måske en IIPA, men til ca 100 kroner for 33 cl, så er den ikke pengene værd, hvis man kun tænker på øllet. Der findes mindst lige så godt øl til en billigere penge, men jeg går ud fra, at guld koster en smule og der er et eller andet over, at drikke rent guld.

I sidste ende er det dog en ret dyr gimmick, som det var sjovt at prøve, men som jeg ikke nødvendigvis har behov for at prøve igen, men som jeg bestemt heller ikke vil afvise.

Half ‘n half med den onde tvilling

Posted on by Standard Svar

For et stykke tid siden købte jeg Evil Twin og spanske Naparbiers to samarbejdsbryg Light Raven og Dark Raven, henholdsvis en lys og en sort session- IPA.

Jeg har gode minder om blandingen af to øl fra Evil Twin, da Yin og Yang udkom for nogle år siden, så jeg besluttede mig for at prøve de to hvert for sig og som half’n half.

Jeg fandt et par smageglas frem og gik i gang med at skænke, hvilket ikke var helt ligetil, for begge øl havde en voldsom skumudvikling, så det var ikke muligt at skænke af en omgang. Dette medførte, att der kom bundfald med i glassene. Naturligvis tydeligst i den lyse, som ellers havde et flot hvidt skum og en aroma præget af citrus og tropisk frugt, mens den mørke fætter mest bar præg af kakao på en støvet måde, samt lidt lakrids.

Smagsmæssigt var den lyse også mest interessant med en, for alkoholstyrken, relativt stor fylde og en fin smag af tropisk frugt og god bitterhed, mens den mørke ravn mest havde den støvede kakao og lakrids, krydret med let citrus fra humlen. Let syrlig og moderat bitter.

Hver for sig en henholdsvis ordinær og måske lidt skuffende oplevelse, men måske en blanding af de to gav mening?

image

Efter en del hælden fik jeg vist skænket tre nogenlunde præsentable glas øl

Det gjorde det. Ingen tvivl om det. Det støvede fra den mørke forsvandt og efterlod kakao- noterne friskere og med mindre lakrids, mens de friske smage fra humlen i den den lyse trådte mere frem og afslørede en fin smag af passionsfrugt og et hint af mango.

Blandingen i lige dele gav en helt fin dark ipa, cascadian dark ale eller hvad vi nu vil kalde stilen. Ikke prangende, men helt fin.

Et andet take på kvindeøl

Posted on by Standard Svar

Som nævnt i forrige skriv, så blev jeg, måske inspireret af DØE’s konkurrence, bedt om at finde en god kvindeøl på hjemmatriklen. Egentlig bad Fru Ousen mig bare om at finde en god øl, som vi begge ville nyde at dele. Den opgave tog jeg naturligvis gerne på mig og gik en tur på det eksterne lager.

Jeg kom tilbage med et par muligheder, men endte med en øl fra Danmarks måske bedste bryghus. De har brygget en kulsort og stærk øl, som de har valgt at lagre på portvinsfad. Fru Ousen er ret god til øl og holder også meget af portvin, så det virkede som et logisk valg, at gå Porto med Amager Bryghus Gone Porto.

Gone Porto er en imperial stout med ganske mange procenter. Den er kulsort med lysebrunt tæt skum, der holder overraskende længe, de mange procenter taget i betragtning.

Aroma og smagsbeskrivelser er naturligvis udarbejdet i samarbejde med Fru Ousen. I aromaen fornemmede vi lakrids, kaffe, chokolade, lidt ristede noter og tonsvis af portvin. Det var ikke for sjov, at øllet har ligget i portvinsfade.

Smagen gav anledning til at tale om en kraftig og fed mundfylde, der havde præg af egetræ, ristet kaffe, lakrids og en markant sødme med kraftige indslag af portvin. Derudover blev der også nævnt skovbund, uden det skal forståes som noget skidt. Det hang rigtig fint sammen og sluttede med en god bitterhed, der balancerede det søde ret godt.

image

Amager Bryghus har endnu en gang begået en rigtig fin øl.

Vi var begge enige om, at det er en rigtig god øl, der på trods af sine markante smagsnoter og potente alkoholstyrke på 10%, gør sig rigtig fint til begge køn.

Man behøver ikke pakke øllet ind i kunstige begreber for at sælge det til kvinder. Det skal bare være godt nok.