Øltræf 2021

Det er efterhånden længe siden jeg har skrevet et rigtigt blogindlæg, men nu skal det være, for efter alt for lang tid, har jeg endelig igen været til noget, der i hvert fald minder om en lille ølfestival. Samarbejdet Gothersgade Syd i Fredericia havde i lørdags inviteret til Øltræf i netop deres ende af gaden. Samarbejdet består af Fredericia Brewpub, Urbania Streetfood og Café Mair’s, som i stedet for at være konkurrenter, i stedet betragter hinanden som konkollegaer.

Inden selve dagen havde jeg fået lidt øl foræret af netop Urbania, som fremover vil have Nørrebro Bryghus og BRAW som en fast del af deres sortiment. Derfor havde jeg fået lov til at tyvstarte lidt, men jeg nåede desværre ikke igennem alle øllene inden dagen, men så har jeg jo noget at glæde mig til. På selve dagen havde jeg en lille aftale om at kigge forbi standen fra Nørrebro til en lille snak med bryggeren Emil, der til daglig huserer på BRAW. Han var af sted sammen med Christian som er Key account manager, og de var super hyggeligt og underholdende selskab meget af dagen. Deres stand blev også mit udgangspunkt for dagen, eller base om man vil. Fra starten af dagen fik jeg vist udbrudt, at jeg kunne drikke Pale Boy Summer hele dagen. Det viste sig, at jeg havde ret. Det kunne jeg. Ellers var mit primære selskab min ven og tidligere kollega Michael, som egentlig ikke er den store ølnørd, men som derfor også er rigtig fin at være af sted med, for så bliver der stillet masser af gode spørgsmål, både til mig, men også til de tilstedeværende bryggere, som så også får en god snak.

Det blev også dagen, hvor jeg for første gang kunne flashe noget lidt usædvanligt spons, som jeg har fået for nyligt. SkiltDirect kontaktede mig, og foreslog et samarbejde. Jeg indrømmer, at jeg ikke helt kunne se det først, men det kunne Elin fra firmaet heldigvis, for efter lidt skriven frem og tilbage, så modtog jeg 50 stickers, som er blevet super fede. Dem skal jeg afgjort have købt flere af, ligesom jeg er helt sikker på, at de fint ville kunne fungere som etiketter på håndbryg. Jeg er rigtig glad for, at have læsere, der sætter pris på bloggen, og som lader det udmønte i et lille samarbejde. Nørrebro har i øvrigt et meget pænere fadølsanlæg nu.

Hvis man skulle spørge mig, så pyntede det altså ret meget på det anlæg der.

Dagen forløb, som den som regel gør til den slags events, med masser af smagsprøver, hvor nogen var sådan lidt kedelige, mens de fleste heldigvis var et gode. Der var også plads til en overraskelse eller to. Dagens største positive overraskelse kom faktisk fra Grimbergen, som sender en ny, og lidt mere eksklusiv, serie på gaden, hvor jeg fik smagt på den ene, som var en ganske hæderlig biere brut, som var ret forfriskende og havde en fin tørhed, som gik ret godt i sommervarmen. Jacobsen havde også medbragt en Zesty Gose, som de bestemt heller ikke behøver skamme sig over. Den var præcis hvad man kan forvente af stilen, ikke de moderne fortolkninger med tonsvis af frugt, men mere i en klassisk retning med lidt syre, lidt salt og en fin lethed. Endnu en god tørstslukker i varmen.

Mair’s havde, som de i øvrigt altid har, fokus på øl fra Østrig, så der var mulighed for at smage på øl fra Eggenberg, og så på en række øl fra Bevog, som nogen nok ville kalde slovenske, men uanset hvad, så var det her jeg brugte mine poletter i forhold til Østrig. Jeg har flere gange fået øl fra Bevog, og det har altid været ret fint. Det var det også i lørdags, hvor særligt deres berliner weisse Lola sad lige i skabet med masser af af solbær i aromaen, mens hindbærrene havde overtaget i smagen. Derudover fik vi også to ipa’er en hazy og en syrlig, som begge også gjorde det ret godt.

På Fredericia Brewpub fik jeg smagt på to, eller faktisk tre, fra deres Het Anker tap takeover. Først havde jeg den ret lette Maneblusser i glasset, som er en blonde, hvilket lyder lidt kedeligt, men det virkede igen ret godt, når man tager sommervejret i betragtning. Let drikkelig og uden at slå benene væk under en. Senere fik jeg også smagt på flere udgaver af Gouden Carolus Whisky Infused, hvilket var en lidt spøjs omgang, for på fad havde den ikke ret meget, om nogen overhovedet, noter af whisky, mens de på en udgave fa flaske havde en meget klar fornemmelse af whisky. Begge var ret fine, men mit selskab, som på det tidspunkt var en nuværende kollega, var ret overbevist om, at det var to forskellige øl, og fadet var mærket forkert. Jeg tror måske, at han kunne have ret, men mine smagsløg var nok lidt trætte på det tidspunkt.

Alt i alt var det en super hyggelig dag, hvor der blev smagt på flere øl, end jeg her har nævnt, ligesom jeg også fik super lækker mad på Bistro Bar, der er en bod på Urbania. Der gemte sig vist et semilokalt bryggeri i den ene ende af området, men jeg var ikke forbi. Når arrangementet gentages næste år, så vil jeg ønske, at man får lidt flere af de lokale og semilokale bryggere med, for både Åben og Fri Bryg ville have været gode på hver deres måde. Så jeg glæder mig til næste år, hvor arrangementet forhåbentligt vender tilbage.

DIPA fra supermarkedet

Supermarkedsøl har ikke altid det bedste navn, og måske særligt ikke de hazy ipa’er, som ikke mange rigtigt er lykkedes med, når det har drejet som aroma og smag. Jeg forestiller mig, at det er en udfordring, at holde prisen et sted, hvor den almindelige ølkunde i supermarkedet vil betale prisen, og samtidig have brugt råvarer nok. Derudover kan leveriden også være en udfordring, for en NEIPA, DIPA, New England IPA har ikke den samme levetid, som man oftest ser i supermarkdernes ølafdeling. Alligvel følte jeg, at jeg godt turde tage chancen, for jeg havde faktisk hørt pæne ting om den ene af de to øl, som jeg tog med hjem, mens den anden var fra et bryggeri, som burde kunne løse opgaven.

Første øl var fra fynske Schiøtz, der som de fleste nok ved, er ejet af Royal Unibrew og bliver brygget på et lille bryganlæg, der ligger på Albani. Schiøtz har ikke just fået mange rosende ord med på vejen fra den mere nørdede del af den danske ølscene, hvilket der nok er flere grunde til, men de to mest åbenlyse er nok, at deres øl for det første ikke har været vanvittig interessante, og i hvert fald i starten, ikke var konsistente i kvalitet og smag. For det andet, så er der afgjort også nogen der stejler, når man drikker øl fra en af de store spillere på markedet, der suger på successen fra de små. Jeg fik kort efter etableringen en rundvisning på bryggeriet i en anden forbindelse end bloggen, og der kan ikke være diskussion om det er craft, som Schiøtz brygger, for det er det, men det har bare ikke nødvendigvis været rigtig godt craft. Om Royal Unibrews position er blevet forbedret på det seneste ved jeg ikke, men de har i hvert fald gennem deres webshop og deres online smagninger givet mindre spillere på markedet en god mulighed for at komme bredere ud. Ros for det.

På det seneste har jeg læst pæne ord om en øl fra Schiøtz, så da jeg så den i SuperBrugsen i Erritsø ved Fredericia, så røg den i kurven sammen tre andre øl, hvor den ene er den næste i dette indlæg.

Hazy Double IPA er faktisk et ret hæderligt bud på en prisvenlig hazy, som den almindelige forbruger måske vil betale for

Juicy Galaxy, findes også på Untappd som Hazy Double IPA, byder på det man kan forvente i typen i forhold til en fyldig og blød maltbaggrund med tydelig hvede. Den er på 7.3% alkohold, som vel er meget passende for en DIPA. Aromaen havde masser af søde citrusfrugter, men var ellers ikke super overvældende. Til gengæld var der masser af frugt i smagen, som bød på flere citrusnoter, men også en del mango og passionsfrugt. Afslutningen var lidt bitter med en snert af det havde fra appelsinskal. Hvis ikke det lyder som en nyskabelse, så var det det heller ikke, men det var faktisk ret godt. Jeg er ikke helt sikker på, hvor frisk den var, men den har stået lyst og lunt i butikken, så den kunne godt være lidt faded. Den kan selvfølgelig også bare være lidt svagere fra start, men det er bare et bud. Jeg plejer gerne, at være advokat for synspunktet, at en øl bliver hverken værre eller bedre af, at den har været billig, men at value for money er en anden ting, og til en flad tyver, så får man godt nok fin værdig for pengene. Det er ikke en topklasse hazy ipa, men jeg synes bestemt ikke, at bryggerne på Schiøtz har noget at skamme sig over. Jeg drikker den i hvert fald gerne igen.

Double Hazy fra Brewdog er måske en lille snas bedre end den fra Schiøtz, men de er ret tæt på hinanden.

Den anden øl i denne lille smagning af haze fra Brugsen, er fra skotske Brewdog, som har en øl ude, som holder ca. samme alkoholstyrke, nemlig 7.2%, og som også ligger meget tæt på i farven. Den findes på markedet under flere navne, men i Brugsen var det altså Double Hazy, der stod på dåsen, men den findes også under navnet O-G Hazy. Den minder på mange måder om den foregående. Farven er tæt på, ligesom mundfylde og cremethed heller ikke er langt fra. Den har måske en lille smule mere blødhed, men de er tætte her. Til gengæld virker både aroma og smag en lille my friskere her. Der igen citrusfrugter en masse, men der er også en lille smule urtet og grønt, inden vi igen møder pasionsfrugt og mango. I smagen bliver det igen til et møde med de tropiske frugter og lidt strå og citrus, der faktisk er ret godt balanceret i forhold til sødme og en lille smule dank bitterhed.

Brewdog har måske et lille overtag her, men de er rigtig tæt på hinanden, og begge to kan man sagtens servere, uden at skamme sig over noget. Brewdog er lige en tier dyere, men om den så smager af ti kroner mere, synes jeg ikke man kan afgøre. Hvor Schiøtz er mere ren frugt, så har Brewdog lidt andre noter også. Det er en smagssag. Måske friskhed og emballage også har noget at gøre her.

Køb den ene eller den anden, eller måske dem begge, og se om ikke det kunne være noget for dig. Jeg tror faktisk, at NEIPA kan være ok i supermarkedet efter det her.

Ølsmagning med Drinkabeer

For et stykke tid siden spurgte Niels Kristian, der står bag den Silkeborg basserede webshop http://www.drinkabeer.dk mig, om jeg ikke havde lyst til at vælge en stak øl fra shoppen, og så lave en online smagning med dem. Det behøvede jeg ikke tænke længe over, og naturligvis sagde jeg ja. Det er der flere grunde til, men det var godt nok længe siden jeg havde holdt en smagning, og så kender jeg Niels Kristian som en morderlig flink fyr, som jeg flere gange har delt øl med, så jeg var ret overbevist om, at det skulle vi nok kunne få noget rigtig hyggeligt og velsmagende ud af. Niels Kristian står i øvrigt også bag bloggen A word on Beers og er ligesom jeg selv en del af Beerbloggers.dk. Så er alle relationer vist deklareret.

Jeg fik næsten frit valg på alle hylder, selv om vi lavede et par justeringer, så vi kunne få nok kasser ud, for selv om planen var, at det skulle være en lille hyggelig smagning, så var et par af mine valg en udfordring i forhold til antallet af øl der var tilgængelige på lageret. Heldigvis var det småting, som f.eks. fra en NEIPA til en tilsvarende og en tung og stærk imperial stout til en anden fra samme bryggeri.

I lørdags havde vi så sat deltagerne i stævne på Google Meet, og næsten alle mødte frem, selv om vi havde et enkelt frafald og nogen, der lige missede starten. Niels Kristian stod for, at vi havde en tråd i det hele, mens jeg naturligvis bød med bryggerisnak og præsentation af øllene. Vi gav igennem hele forløbet mulighed for, at deltagerne kunne byde ind med spørgsmål og med generel ølsnak. Det gav en fantastisk god og hyggelig smagning, der egentlig på mange måder mindede om en flok mennesker, der var forsamlet omkring et bord på et værtshus. Jeg oplevede, at det gav en helt anden dynamik, end man oplever ved de store smagninger, hvor det meste forgår envejs, og hvor man lige kan smide en kendt brygger, forfatter eller popmusiker på, når det hele skal holdes gående. Den mulighed havde vi ikke, så derfor var det godt, at mange havde lyst til at spørge eller komme med deres mening om den øl, der måtte være i glasset. Heldigvis fik alle øllene ros og det glæder jo en gammel sur blogger.

Vi havde arrangeret øllene i to halvlege, så hver halvleg bød på en ipa, en sur og en stout, hvilket faktisk var alt rigeligt, men alligevel var der forslag fra et par af deltagerne om, at vi hver især fandt lidt ekstra øl og blev hængende til lidt mere snak og hygge, så det gjorde jeg også.

Alt i alt en super hyggelig lørdag, så vi allerede har aftalt (også med flere deltagere), at vi laver en gentagelse af konceptet.

Video: Equilibrium MC2

Jeg har haft en NEIPA fra Equilibrium i glasset. Jeg havde sat lys op og tændt kameraet, så jeg kunne jo lige så godt dele det med jer.

Jeg vrøvlede på engelsk om øllet, men jeg håber, at I alligevel gider se på det og lytte til mine mange ord.

Jeg vrøvler om NEIPA efter det nye logo

Ølvalg 2020

Danske Ølentusaster har sammen med Skanderborg Bryghus skudt Ølvalg 2020 i gang. Der skal stemmes om hvilken af tre kandidater, der er den bedste ipa. Skanderborg Bryghus har i samarbejde med DØE (Danske Ølentusiaster), brygget tre undergenrer af IPA.

DØE skriver selv følgende på hjemmesiden:

“De tre øl er Danske Ølentusiasters egen produktion i samarbejde med Skanderborg Bryghus, og opskrifterne bygger på en bred vifte af gode IPA’er og lavet med tanke på at repræsentere hver øltype bedst muligt.”

Du kan finde mine reaktioner på de enkelte øl i videoerne nedenfor. Jeg savner bl.a. lidt mere info på etiketterne. Det gør jeg sådan set stadigvæk, men det viser sig, at det hele kan findes her.


De tre øl er en klassisk engelsk, en west coast og en moderne NEIPA. De sælges i samarbejde med Salling Group og kan desuden findes i udvalgte Meny. Øllene er lanceret op til første lørdag i september, der jo som bekendt er Øllets Dag i DØE- regi. Jeg kan dog læse mig frem til på nettet, at ikke alle kunne finde de tre øl i deres lokale butikker. Min lokale Meny var ikke blandt de udvalgte og min kone kunne ikke finde dem i Bilka. Jeg fandt dem i Føtex, men de havde ikke fået nogen særlig fokus eller placering i butikken. De stod sammen med de øvrige slagtilbud på ølhylderne, som ganske vist er blevet lidt bedre hos Salling Group, men nogen god reklame for tiltaget var det ikke. Jeg kunne heller intet finde om valget i nogen reklamer fra de deltagende supermarkeder.

Første øl i glasset var den engelske IPA Den lange sørejse. Jeg savner noget info om øllene på etiketten. Det viser sig, at det kan man finde på hjemmesiden.

Jeg har jo selv været med til at arrangere Årets Ølnyhed i DØE, så jeg er som udgangspunkt helt med på, at konkurrencer og kåringer kan skabe gode ting for DØE, men også for det vindende bryghus. I dette tilfælde forstår jeg dog ikke konceptet. Jeg ved simpelt hen ikke hvem der vinder på det her. DØE har smidt alle æg i en kurv, men har ikke kigget på kurven før de smed. Man har valgt, eller er blevet valgt, af et bryghus, der ikke på nogen måde er kendt for at brygge ipa. På de sociale medier kan man godt få det indtryk, at de faktisk slet ikke er kendt for at brygge godt øl generelt. Vinder DØE på det? Vinder Skanderborg Bryghus på det? Får vi flere gode øl i Salling Group ud af det? Jeg tror, at svaret er nej til alle spørgsmålene.

Først og fremmest tror jeg DØE taber, fordi øllene simpelt hen ikke er gode repræsentanter for deres stilart. Dernæst tror jeg, at de kunne risikere at tabe andre bryggerier. Hvorfor støtte DØE i form af annoncer og reklamer, hvis Skanderborg alligevel er husbryggeriet. Selv om beskyldninger om Thisted som DØE’s husbryggeri, så har de vel trods alt aldrig haft så tæt forbindelse til maskinrummet. Det klæder ikke en uafhængig forbrugerorganisation. For det tredje så svækker det, endnu engang, DØE’s image blandt de øldrikkere, der ikke er en del af foreningen. Igen støtter DØE middelmådigheden og ikke det gode øl. Det tror jeg desværre allerede er historien om dette ølvalg.

Anden øl i glasset var Den nye humlejuice

Jeg ser heller ikke Skanderborg som de store vindere, men her kan jeg sagtens tage fejl. Hvis man kan sælge de her øl som benchmarks for stilarterne, så vinder Skanderborg måske lidt på salget. Til gengæld taber øllet. Hvis man kigger lidt på hjemmesiderne før de tre øl, så har de alle tre måneder på bagen, inden de overhovedet kom til salg. En ipa skal, i mine øjne, være frisk og ikke lagres. Derfor giver en alder på tre måneder ingen mening. Endnu mindre giver to års holdbarhed fra tappedato. Det kan ikke være en ølmand, der har foretaget den vurdering.

Kort sagt, så synes jeg, at det er et helt forfejlet initiativ. Det er dårligt solgt og dårligt udført, men kunne det have været reddet? Det tror jeg faktisk ret let, at det kunne. Man kunne som afløser for årets ølnyhed kåre årets øltype, hvilket i år så ville være ipa. Læg det ud til bryggerierne med en opfordring til at brygge deres bedste ipa, som skal være tilgængelig i en bestemt mængde til et bestemt tidspunkt og få det ud i samarbejde med f.eks. Salling Group eller en anden med bredde nok i distributionen. Kommer der så ikke alt for mange øl? Hvis vi tager erfaringerne fra årets ølnyhed med, så bliver det nok ikke et kæmpe problem, men så har alle fået buddet og DØE ville ikke have forfordelt alle andre end Skanderborg. Forslaget kræver nok lidt finpudsning, men det kunne man jo nok nå inden næste Øllets Dag.

Tredje øl var De bitre humler

Øllets Dag 2019

Inden der kunne drikkes øl, så skulle der lige køres lidt panser først. Rækkefølgen er vigtig og jeg ville ikke undvære nogen af delene.

I lørdags var det den første lørdag i måneden og dermed fejrede DØE Øllets Dag rundt omkring i landet. Jeg valgte, som jeg plejer, mit lokale arrangement i Fredericia, men havde i år ikke nogen abejdsopgaver, da jeg tog hjemmefra. Faktisk mødte jeg lidt senere ind i år, da jeg lige skulle dyrke en anden hobby først, så jeg kom først på pladsen over middag.

The Beaning og Life er en session styrke pastry stout. Overaskende meget fylde og smag for sine beskedne 4.9%

Fredag aften havde jeg været til opvarmningssmagning med Beershoppen og Frerderik Hoppe fra Hoppe Beer, der havde en fælles stand og jeg var vist kommet til at love min hjælp, hvis de havde brug for det, så der gik naturligvis ikke mange sekunder før jeg stod og skænkede øl. Der var naturligvis øl fra Hoppe Beer, mens Beershoppen havde Autumn Haze fra Åben og en række rigtig fine polske øl med. Jeg brugte langt hovedparten af dagen bag hanerne, men nåede også forbi flere af de andre boder og få lidt øl. Der flere rigtig fine øl, men nogle af højdepunktene var The Beaning of Life fra To Øl og Moksa.

Et andet højdepunkt var standen fra EUC, hvor der er indrettet et lille bryggeri, som benyttes i undervisningen på skolen. Som jeg delte på Facebook for nyligt, så har jeg deltaget i en brygdag derude, og derfor var det et højdepunkt, at se øllet blive taget vel imod på pladsen. Stefan havde også en super fin og sprød pilsner med Mosaic med. Den var fremragende i solen og ramte et dry spot.

Rum’n’Dark fra Bøgedal var en rigtig fin og ret fyldig øl, som havde et lille hint af rom. Det måtte gerne have trådt mere ferm i smagsbilledet.

Tour de Biere havde også en stand, hvor de præsenterede øl fra nogle af de bryggerier, som de havde besøgt på deres tur rundt landet og højdepunktet var klart fra Bøgedal, men der var også et par andre, der ikke gjorde nogen særlig skade på tungen.

Herfra kunne man jo egentlig bare læse mine blogposts fra de tidligere år, for alt var i det store hele som det plejede i Fredericia. Dagen blev afviklet på Ryes Plads, hvor der var stillet boder op hele vejen rundt. Gæsterne købte poletter i lokalafdelingens stand, som så kunne bruges rundt ved de forskellige udstillere, hvad enten det var bryggere, butikker eller om det var en stand bemandet af foreningens frivillige.

Rene fra Malt og Humle rammer i sin beskrivelse flere ting jeg er enig i. Dagen er nok i virkeligheden slet ikke for mig, men mere for den almindelige øldrikker, som måske en gang imellem tager en “spændende” øl med hjem fra Brugsen eller Bilka ( Brugsen fra Erritsø serverede faktisk Willemoes Helles, som jeg synes er en ret hæderlig helles) , men måske noget mindre for mig, som gerne kører længere efter en god øl eller køber den på nettet. Jeg hørte, som Rene også anfører i Kolding, at man måske ikke fik den helt vilde vejledning alle steder og det er jo et problem, hvis formålet med dagen er, at Hr og Fru Danmark skal lære lidt om det gode øl.

Den her fremragende gueuze fra Cantillon var ikke en del af dagens officielle program, men Rene fra Beershoppen var så umanerlig rar, at han lige delte en årgang 2013.

Helt generelt så synes jeg, at dagen var rigtig fin og rigtig hyggelig, men for mit vedkommende kunne jeg godt trænge til fornyelse hele vejen rundt om arrangementet. Jeg tror, at man skal kigge på placeringen, som på mange måder er rigtig god, men som også er udfordret i forhold til toiletforhold og plads. Det er indimellem meget trangt, når der er så mange mennesker på samme tid. Området ved Urbania og Tøjhuset kunne værre et oplagt bud. Det ville også give langt bedre mulighed for at kombinere øl og mad, da man ikke ville være begrænset til en bod fra en lokal slagter. Jeg synes også, at niveauet på de deltagende bryghuse og bryggerier er alt for svingende. Der er meget langt fra de bedste til de mindst gode på pladsen, og jeg savner i den grad lidt mere af det nye og spændende øl fra Danmark. I mine øjne kunne man sagtens reducere antallet af deltagende bryghus og udstillere, uden at de ville være savnet. De har sjældent nye øl med og mange af dem ligner hinanden. Manglen af mange af de spændende bryggeirer kunne også hænge sammen med, at Fredericia endnu ikke har en rigtig god bottle shop. Der mangler udvalg og det holder i hvert fald nogen tilbage fra at deltage, når man ikke kan henvise til en lokal forhandler, ligesom jeg hørte fra nogle af udstillerne af poletafregningen ikke var helt tilfredsstillende for dem. De stod reelt set og forærede alt deres øl væk og tabte penge samtidig. Det skal man se på, hvis ikke man skal miste udstillere. Kritikken kan også høres, når det handler om Ølfestival i Lokomotivværkstedet.

Så selv om jeg faktisk havde en rigtig fremragende dag og med al sandsynlighed kommer igen næste år, så skal opfordringen lyde på, at man gentænker, i hvert fald dele af, konceptet og kigger på sted, udstillere og evt. også om poletsystemet og prisen til udstillerne er den rigtige.

Øl og ferie på Bornholm

Jeg har været lidt ramt på både lysten til at skrive, men også på overskuddet til det. Jeg kæmper med depression og en lidt speciel situation omkring min handicappede søn, mit job og hvad det medfører af udfordringer har nok taget lidt af mit overskud. Derfor har der mest været lidt opslag på Facebook og på Instagram, men nu er der kommet lidt ro på og jeg tror, at der kommer lidt overskud igen. Det plejer faktisk, at give lidt bare at skrive.

I år gik familiens sommerferie til Bornholm, hvor vi med udgangspunkt i Sandvig havde en fantastisk uge. Vi boede på Pension Sandbogaard, som jeg gerne vil sende min varmeste anbefaling. Det er virkelig hyggeligt og morgenmaden er fremragende. Værtsparret er der heller intet dårligt at sige om, men det vidste jeg egentlig godt på forhånd, for det e ren tidligere kollega og hendes mand, der for nogle år siden sprang ud i et eventyr i den anden ende af Danmark.

Jeg havde hjemmefra besluttet, at på Bornholm må man kun drikke Bornholmsk øl. Det holdt jeg næsten, men mere om det senere.

På Sandvig Is Kalas nød jeg den her ret fine øl fa Beer Here. Udsigten er mere end almindelig svær ikke at holde af.

Sandvig byder måske ikke umiddelbart på de store øloplevelser, men der gemmer sig nu alligevel lidt godt øl rundt omkring, for bl.a. på pensionatet kunne man købe øl fra Small Batch Brewery i Rønne, ligesom det også var muligt at finde Beer Here. Med fødderne på kanten af Østersøen, så er det svært at være utilfreds og hos Is Kalas kunne sønnen få en fremragende is, men de voksne fik noget andet og ingen havde grund til at klage over noget. Udvalget af øl var ikke stort og priserne var ikke tilsvarende små, men faktisk et ret fint lille sted til en stille øl. Og så er det jo også meget Instagram- venligt, hvis man har den slags tilbøjeligheder.

Jeg fik desværre ikke taget billeder med maden på Ølstauan, men der var både tomme tallerkener og tomme glas.

Allinge er en fin lille gåtur fra Sandvig og i Allinge skal der lyde en meget klar anbefaling til Ølstauan, som ligger i Havnegade. Her har de altid øl på hanerne fra de tre bornholmske bryghuse, Svaneke, Small Batch og Penyllan, her i kraft af Beer Heer. Vi var forbi et par gange for at kombinere min interesse for øl med den generelle interesse for at få noget at spise. Ølstauan er nemlig, udover at være ølstue, også et ganske fint spisested. Det er ikke serveringer i Michelin- klassen, men rigtig godt og solid, men vigtigst af alt, veltillavet og velsmagende mad. Vi var ret glade for kortets tre B’er i form af biks, bajer og bearnaise, der blev serveret til en mere end rimelig pris på 150 kroner. Det er en virkelig god biksemad med lækkert mørt kød, gode kartofler, løg og så ikke mindst et spejlæg. Alt er altså som det skal være, men Ølstauan smider også lige en gang hjemmesyltede rødbeder og en velsmagende og fed bearnaise oveni. Det midterste B, bajeren, er en øl efter eget valg i baren. Jeg må erkende, at jeg begge gange jeg spiste der gik efter Beer Here, den ene gang med en Underphil, som er en let, og letdrikkelig, sparkling ale og den anden gang med en Karma Citra, måske i kaffeudgaven. Det husker jeg faktisk ikke. Vi prøvede også børnefisken og de tre B’ers fætter, den bornholmske sildetallerken, som stod til samme pris og som også kom med en snaps. Igen var alt mere end tilfredsstillende.

Danmarks måske bedste fish & chips serveret på bakke, som vi også kender det fra Warpigs. Jeg nød en fin west coast ipa fra Mikkeller til, som skar gennem fedt og syrlighed ret godt.

En af dagene måtte jeg til frokost gå på kompromis med et meget klart dogme på turen. Jeg havde hjemmefra bestemt, at når jeg er på Bornholm, så drikker jeg bornholmsk øl og det lykkedes næsten at holde, for jeg havde på Facebook set, at Christian Skovdahl fra Penyllan/Beer Here havde udråbt fish & chips på Mikkeller Bar i Årsdale til at være noget af det bedste indenfor kategorien, så det måtte naturligvis testes og lad mig bare sige, at vi ikke blev skuffede. Frisk fisk i en god og sprød dej, Gode fritter, mushy peas og sauce tatarre. Det var uden sammenligning det bedste fish & chips jeg erindrer at have fået i Danmark. Jeg fik engang en udgave med røget kuller i Irland, som minderne i hvert fald gør bedre. Det gør minder jo nogengange men den bornholmske udgave gjorde det virkelig godt. Vi valgte at sidde indenfor, men ellers var det endnu et af de steder, hvor Østersøen var et fremragende tapet til en øl eller lidt fisk. Endnu en gang var vi også i godt og kompetent selskab med den irske bartender. Han havde tid og lyst til en sludder og til at komme med gode bud på øl.

Der var ikke skyggen af regn, men en Rainy Day stout var nu alligevel ret fin i solen.

Vi var naturligvis også en tur omkring Svaneke og var også forbi bryghuset, men der var mange mennesker og der er også lidt mere turistet, end de øvrige ølsteder vi besøgte. Folk kender Svaneke fra supermarkederne og de ligger da også helt i top over danske supermarkedscraft- bryggerier. Vi havde andre planer, end et heldagsbesøg, så det blev bare til en enkelt Rainy Day Stout, som var en rigtig fin stout, som ikke stak voldsomt ud, men som havde masser ristede noter af kaffe og malt, men som også bød på en del chokolade. Det var slet ikke så dumt.

En af smagsprøverne fra rundvisningen på Penyllan. Om jeg husker ret, så har jeg en ipa i glasset. Muligvis Beer Here Hopfix eller Hoppunch.

Turens klart største ølmæssige højdepunkter skulle findes på Tejn Havn, hvor Pennyllan holder til. Der sker vist ikke meget andet i Tejn, men som ølnørd, så er det bestemt et besøg værd. Ikke alene er øllet fremragende, men Jessica og Christian er også begge fantastiske mennesker, at være sammen med. Jeg var forbi to gange, en gang med familie og så en gang uden. Det første besøg var en tirsdag eftermiddag, hvor jeg sneg mig med på den ugentlige rundvisning og ølsmagning. Jeg tror det er første gang jeg har været til en smagning, hvor smageglasset var et 40 cl glas. Smagningen kostede 200 kroner og bød på rundvisning og fire smagsprøver. Christian gjorde dog klart fra start, at det bestemt var muligt med refills, så ingen behøvede gå tørstige fra smagningen. Jeg tror dog ikke, at nogen benyttede sig af det, altså udover mig, der vist fik at par ekstra smagsprøver både før og efter. Fru Ousen var i hvert fald ikke nødvendigvis rigtig imponeret over mit tidsforbrug eller de ekstra smagsprøver. Et godt råd er, at har man familie med, som ikke nørder øl helt enormt, eller bare er børn, så er det en god idé, at have delt sig op, hvis man vil deltage i smagningen. Tejn er, som allerede skrevet, ikke verdens mest spændende by, at slå to- tre timer ihjel i. Christian kom godt ind omkring ingredienser, bryggemetoder og generelle røverhistorier om øl og ølhistorie. Det var alt sammen helt som det skulle være. Selve smagningen bød på en fadlagret pilsner fra Penyllan, som var opkaldt efter Svanekes brygmesters nyligt afdøde mor Paula. En smuk gestus fra kollegaer, som havde lånt Svanekes pilsnergær til brygget. De næste to øl var fra Beer Here, en ipa og så Ammestout, som er en milkstout med nescafé, som ifølge Christian er den eneste “kaffe”, der fungerer i netop den øl. Selve smagningen sluttede med en tur i Penyllans barrel room, hvor vi havde et lille glas Nina med. Nina har jeg tidligere vrøvlet om ovre på Youtube. Selve rummet var mørklagt og kun oplyst med stearinlys. Det gav en fantastisk stemning, som næsten blev andægtig.

Nina i stearinlysets skær i Penyllans barrel room

Penyllan skiller sig klart ud blandt de bornholske bryggerier med fadlagringer og et ganske andet prisniveau, som følger med processen og den tid, som fadlagring kræver. I mine øjne er det noget af det mest spændende, som Danmark har at byde på for tiden. Samtidig brygges der også Beer Here, som på en eller anden måde er moderne old school med bitterhed og klarhed i deres ipa’er og stouts uden kage.

Dideriks i Sandvig er endnu et af de der steder, hvor udsigten bare tager kegler. Øllet var også ret fint.

Vi nåede desværre ikke omkring Rønne, udover da vi ankom til øen og da vi frolod den igen, så derfor kom jeg ikke omkring Small Batch. Det må blive næste gang. Jeg fik dog en ganske fin ipa/pale ale på Dideriks Veranda i Sandvig.

Udover øllet så lavede vi selvfølgelig en masse andet også og jeg vil meget gerne anbefale, at man smider 80 kroner pr. deltager efter rundvisningen Hammershus for børn og barnlige sjæle, særligt hvis man tilhører en af kategorierne. Jeg har tidligere besøgt ruinen, men har syntes at det var lidt kedeligt, men en levende guide, som undervejs gav os opgaver i fortællingen gjorde det meget spændende. Jeg fik f.eks. lov til at være Christian IV. Det er jo ikke så ringe endda.