Anmeldelse: Small Batch Brewery Del 1

For et par dage siden fik jeg uventet besøg fra en tidligere kollega, der for nogle år siden valgte at stoppe som lærer og flytte på tværs af landet, for at drive Pension Sandbogaard i Allinge på Bornholm. Nu har de sat deres hus til salg, så jeg gætter på, at livet som værtspar er godt for dem, for de vil tilsyneladende ikke tilbage igen. Bornholm er jo også en dejlig ø, så det er måske ikke så uforståeligt. 

Jeg modtog et fint udvalg af ni forskellige øl.

Som sagt, så kiggede hun, sammen med sin mand, forbi Casa Ousen, da hun havde forladt klippeøen med en smagekasse fra Small Batch Brewery Bornholm, som var tiltænkt mig. Jeg har  tilsyneladende ikke tidligere havde smagt øl fra, så det bragte glæde i det lille hjem.

Jeg har valgt at dele øllet op i lidt forskellige grupper, som måske giver mening. I hvert fald vil jeg i dette indlæg kigge på de første fire øl, som også er dem, som jeg har fået smagt indtil videre. Det drejer sig om Pale Ale og de tre øl, som er en del af en single hop serie med navnet Dirty Dozen, så jeg er næppe helt igennem den serie. Det bliver selvsagt ikke verden længste anmeldelser, når der skal være plads til fire i et indlæg, men mon ikke det går an?

Vi er ude i en lys pale ale med et flot hvidt skum. 

Øllet kom langvejs fra og havde stået i en varevogn, så det var behageligt afkølet, så jeg tog chancen og åbnede No. 1 Pale Ale, som er en lys orange øl med en fin karbonering og et godt solidt hvidt skum. Aromaen byder på citrus, harpiks, men også en sød frugtagtig note. Det er faktisk ret fint. I munden møder man først en sukkeragtig sødme, der går over i citrusfrugter og slutter med grapefrugt og harpiks. Det er en ret bitter øl, som sender tankerne hen på en old school west coast ipa, hvilket er fint nok, da vi i lang tid nærmest kun har kunnet få meget lidt bitre ipa’er og pale ales. Det er ret solidt og smager fint, men der vindes næppe priser for innovation og overraskelse.  

I glasset er det en fin og let hazy øl, så der er uden tvivl kommet en smule humle i.

Anden øl på bloggen er den første af de tre Dirty Dozen, nemlig nummer 1, som skal showcase Citra. Desværre giver den ikke alverden fra sig i aromaen, men hvis jeg går ud fra, at bryggeriet giver en holdbarhed på et år, så er flasken også fra juli og dermed har aromaen nok været lidt skarpere, end den er nu. De aromaer jeg får, minder på mange måder om føromtalte Pale Ale og byder på grapefrugt, lidt hø og en fornemmelse af malt. Det billede går igen i smagen, hvor jeg savner noget af det tropiske, som Citra kan bidrage med og det hele slutter ret bittert. Det er egentlig ret solidt, men som showcase for en enkelt humle, så lykkes det ikke helt. Jeg ville gerne prøve en helt frisk flaske, for som den står nu, så bliver det en tand for bittert og for let i aromaen til helt at komme op at ringe. 

En lille smule mørkere end Citra- udgaven, men også med et mere holdbart skum

Tredje øl, og anden single hop, er Nummer 8, som skal lære os noget om Nelson Sauvin og, i modsætning til Citra, så kan man faktisk klart fornemme humlens karakteristika i aromaen, som byder på hyldeblomst, sødme, krydderurter og en smule malt. Mundfølelse og smag er som den første i serien og byder derfor på malt, sødme, bitterhed, men igen skinner humlen klarere igennem med en bæragtig sødme, men også med bitterhed og en let krydret note. Den opleves noget mindre bitter, end Citra- udgaven og det klæder øllet godt, da jeg lettere oplever humlen, når den ikke gemmes bag bitterhed. Det er en solid øl, som ligger et sted omkring old school west coast ipa. 

En flot næsten helt sort øl, men en smule lys kan lokkes til at skinne igennem.

Sidste øl i denne omgang er Dirty Dozen 5.1, som også stikker helt ud, og som måske derfor burde omtales i et andet indlæg, men nu er den drukket og oplevelsen er nogenlunde frisk i hukommelse. Den er, som nummer 5, brygget med Cascade, som jo klassisk giver grapefrugt i aroma og smag. I denne øl gør humlen bestemt gavn, men den bliver ikke klart udstillet, som i de andre øl, da man, som nummeret også antyder, er ude i et ekstranummer i form af en sort ipa/cascadian dark ale, som ellers er en lidt glemt stilart. Den byder på ristede noter og citrus i aromaen og det går igen i smagsbilledet, som tydeligt har ristet malt, sødme, en smule lakrids, en fin fylde og en del citrus med grapefrugt. Det er naturligvis bittert, da både sorte malte og humle kan give bitterhed, men der er fylde og sødme nok til at bære det. Jeg er faktisk ret begejstret for den her. Der er alt for få gode sorte ipa’er, men den her drikker jeg meget gerne igen, for den er altså ret lækker. 

Aus Deutschland

Da Fru Ousen snart rundt et skarpt hjørne og i den forbindelse har inviteret gæster, så gik turen den anden dag til Tyskland og Scandinavian Park, der har et ganske ok udvalg af vin, men bestemt også af rom og whisky. Jeg kom faktisk derfra med en, til prisen, fin rye whisky fra Rittenhouse, men nu er dette jo en blog om øl, så jeg købte hele to af slagsen. Butikken har naturligvis en masse ligegyldigt dansk dåseøl, som jeg mod forventning ikke så nogen købe, men også en smule fra Mikkeller. Derudover har de en del tysk flaskeøl, både de mere gængse hvedeøl og bock, men også nogle jeg ikke kendte og da jeg ikke havde netværk af betydning på mobilen, så tog jeg chancen og puttede to ukendte i vognen.

Den første var en pale ale fra Braufactum, der tilsyneladende er en del af Oetker-koncernen, så der er ikke ligefrem tale om et lille håndværksforetagene, men det diskvalificerer jo ikke Palor på forhånd. Vi har at gøre med en klassisk udseende, men dog tilsyneladende filtreret, pale ale. Lys orange, hvidt skum og en medium karbonering. Aromaen er frisk med en smule krydderurter, som mynte og så en let citrus. Mynten må stamme fra brugen af Polaris- humle, som jeg selv har brygget med og som netop netop gav en fornemmelse af mynte. Derudover er der benyttet Cascade, som dog ikke træder så markant igennem. Smagen underbygger rigtig fint aromaen. 

Slet ikke er tosset forsøg på at lave en pale ale

Alt i alt én Ikke voldsomt udfordrende øl, men bestemt ikke dårlig. Carlsberg og Royal Unibrew kunne sagtens lære lidt her. Bedre end deres forsøg på mikrobryg/craft beer.

Øl nummer to er en  Baltic Stout, som jeg ikke er stødt på tidligere. Det plejer vel egentlig at være en porter, når den er baltic, men skidt nu med det. Øllet er brygget af Rügener Insel-Brauerei, så vi er ikke så langt fra Danmark og det giver jo også forklaringen på navnet, da vi er i Østersøen. Øllet er en britisk inspireret imperial stoutmed en alkoholprocent på 7,5. Indpakningen er ganske gennemført og øllet ser da også ud, som noget skal. Sort med brunt skum. Aromaen er let, men med klare noter af kaffe og kakao. Mundfylden er til den lette side, men bygger langsomt på, hvilket er fint, da der ikke er så meget at byde på smagsmæssigt. Lidt ristet malt, kaffe, kakao og så en let fornemmelse af soya. 

I forhold til indpakning og udseende, så skuffer den en smule, men den et mere kedelig, end den er dårlig.

Der skal mere til end flot indpakning. Selve øllet fejler intet, men er lidt kedeligt.

Lidt amerikansk fra Tyskland

Den anden dag fyldte vi en bil med håndbryggere og satte kursen mod Tyskland. Flere af os prøver at blive lidt klogere på whisky og rom, så en væsentlig del af missionen var at hjembringe lidt gode flasker, nogle flere end andre. Selv nøjedes jeg med en enkelt flaske whisky og lidt andre sager. Fremme ved Scandinavian Park kæmpede vi os gennem slik, chokolade og shampoo, inden vi kom til sodavand og øl. Scandinavian Park har det sædvanlige udvalg af dansk dåseøl og Det havde ingen interesse, så vi gik hurtigt videre til flaskeøllet, som bl.a. bød på et par stykker fra Mikkeller, samt et større udvalg af tysk hvedeøl, pilsner, bock og lidt nyere craft beer. Derudover var der nogle varianter fra Firestone Walker og jeg valgte, at smide et par stykker i vognen, inden vi med kenderminer i lang tid studerede det ganske fine udvalg af spiritus, der strækker lidt længere end det gængse udvalg i grænsehandelen.

Først på bloggen i forhold til øl er Union Jack IPA, som er en velbrygget og helt klassisk amerikansk ipa brygget med pale malt, samt lidt münchen og crystal og humlet med et fint udvalg af amerikansk humle. Flasken var nok ikke super frisk, men der var stadig en rigtig fin aroma af citrus med et lille indslag fra tropisk frugt og en smule nåletræ. Smagen bakker aromaen fint op med en medium fylde og citrusfrugter, inden det slutter med en god bitterhed, der bliver hængende et godt stykke tid. En rigtig behagelig klassisk amerikansk ipa, der måske nok ikke følger tidens mode indenfor ipa, men mindre kan bestemt også gøre det.

En rigtig flot ipa med et tykt hvidt skum

Anden servering kom i form af pale alen Pale 31, der mindede om en lidt lettere og mindre fyldig variant af Union Jack. En gul og krystalklar øl, med en hvidt skum. Endnu en gang mistænker jeg, at flasken har en smule alder på bagen, da aromaen virker lidt flad, selv om øllet er brygget med et fint udvalg af c-humler. Mundfylden er ikke voldsom, men består af de samme mange som Union Jack, så sammensætningen er nok lidt anderledes. Smagen er båret af humlen med citrusfrugter og en lille krydret note. Bitterheden er til stede, men bliver ikke dominerende. 

Alt i alt en lidt anonym oplevelse, som med lidt mere friskhed og aroma bestemt ville være en fin sommerøl.

Endnu en rigtig flot øl fra Firestone Walker, men desværre lever den ikke helt op til sit udseende

Pale Ale Festival 2016

Der har været skræmmende stille på bloggen, men der skal jo både være inspiration og noget at skrive om, så det blev altså til en lille pause, men nu er sommeren på vej og det lyse og humlede øl gør sit indtog, hvis vi altså et kort øjeblik forestiller os, at det har været væk.

Hvert år i starten af maj måned arrangerer Christian Firtal Pale Ale Festival og jeg var igen i år af sted. I fredags hoppede jeg på toget i Fredericia, for at stifte bekendtskab med både kendt og nyt blegt øl med humle.

Vejret var fantastisk og da jeg var i selskab med bloggerne fra Triplealehead, Stovt og Rock on Beer Blog, samt Bo fra Kunstbryggeriet Far & Søn, så var alle forudsætninger for en god dag til stede. Og det blev en rigtig goddag, men…

image

Tre sjæle, én tanke.


Øllet var fint, men det blev aldrig rigtig fremragende. Der var ikke rigtig nogle IPA’er, der rigtig skilte sig ud, selvom de smagte fint og godt. En del virkede ikke 100% friskt, hvilket ikke nødvendigvis er C4’s skyld, men som falder tilbage på bryggerierne. I år var der ikke så meget mørk/sort IPA på programmet, hvilket ville have kunnet give lidt større variation i udbuddet. Udover de klassiske IPA’er og pale ales, så var der også pale lager og en række øl med frugt. Nogle med laktose og nogle syrlige. Ikke traditionelle, men det var nogen af dem, der ifølge mine registreringer på Untappd, gjorde størst indtryk. 

De to bedste øl jeg fik var henholdsvis Omnipollo #411 – Wild Strawberry/Rhubarb/Vanilla Smoothie IPA, som var en lækkert cremet og som smagte af alle de ting, som navnet havde stillet i udsigt. På samme niveau befandt sig Mikkellers  Spntandryhop Simcoe, som varen rigtig fin syrlig øl, der dog ikke havde væsentlig aroma fra tørhumlingen, men som virkelig var glimrende i solen og som en afveksling fra de klassiske ipa’er.

Blandt de klassiske står Springtime in Tårnby, der ligesom rigtig mange andre øl, var en sessionable IPA, men som var blandt dem som virkede frisk og aromatisk. En vigtig ting for en IPA eller pale ale. Den var humlet rigtig fint og var rigtig letdrikkelig. 

image

Forårsøl fra Amager Bryghus


Det var en rigtig hyggelig fredag i godt selskab og med fint øl, selv om jeg ikke var helt oppe at ringe. Det kan sagtens have været en anderledes oplevelse, hvis man havde haft mulighed for at deltage de andre dage eller måske alle dage. Der var i hvert fald et bredt udvalg og blandt mine bekendtskaber i øllets verden, så ser det ud til, at de der deltog alle har haft gode oplevelser og det havde jeg også. Jeg deltager gerne igen næste år, da C4 laver et rigtig godt arrangement. Så må det jo være op til de deltagende bryggerier, at få øllene helt op at ringe. Det var tæt på, men ikke helt i mål.
image

To Øls Rødgrød med fløde var lidt spøjs. Den smagte af det den lover i navnet. Jeg tror godt jeg kunne lide det


Næste ølevent bliver Danske Ølentusiasters festival, hvor jeg vil deltage lørdag i nogle timer, inden turen går ud i byen for at besøge et udvalg af gode værtshuse. Desværre har jeg ikke mulighed for at deltage i kommende uges CBC, men skulle man være i København, så har man mulighed, så synes jeg man skulle se om ikke, der skulle være et arrangement eller to, der kunne friste.

En duo født i Humleland

En jagt på et par af de helt forrygende oste fra Arla Unika gik min vej omkring Den Lille Vinkælder i Fredericia, hvorfra jeg hjembragte en Gammel Knas, som er en  havarti, der er lagret i to år og en Gnalling, som er en kombination af rødkit og hvidskimmel. Begge oste er helt fantastiske og fortjener deres egne blogposts, men det må blive en anden gang, for jeg kunne ikke lade være med at kigge lidt på øludvalget, som er ganske fint og byder på flere af de de bedste danske, samt et solidt udvalg udenlandsk øl. Denne gang kom jeg derfra med en øl fra amerikanske Clown Shoes, samt et tilbud på tre øl fra århusianske Humleland.

Jeg lagde ud med at skænke Juice, som er en amerikansk influeret pale ale, der på en relativt spinkel maltkrop byder på en rigtig lækker aroma af citron og tropisk frugt, mens den i munden er let med et lille hit sødme, mens humlen understreger navnet og byder på masser af frugtagtig og juicy humlesmag, der igen har fokus på citrus. Det hele slutter med en godt balanceret bitterhed, der giver lyst til en slurk mere. Bestemt en godkendt pale ale.

image

Senere på aftenen måtte jeg lige prøve FuldmåneVildskab fra samme bryghus. Det er en meget mørk rødlig brun øl med et flot beige skum, der bliver hængende ganske længe. Den er brygget med rug og har den krydrede aroma og smag, som rug bringer. Aromaen er præget af netop de mørke malte med kakao og en frugtig note, som humlen spiller ind med.

I munden er det en ret fyldig øl med ristet malt, chokolade og rug. Den frugtige fornemmelse, med noter af harpiks og grape, går igen i smagen, som dog også har en let støvet fornemmelse, der dog ikke bliver dominerende. Alt i alt en rigtig fin mørk ipa, som spiller på de rigtige ting.

image

Humleland er en sjov størrelse, som bevæger sig lidt under den hypede del af den danske ølverden, men de brygget rigtig mange fine og rigtig gode øl med fokus på de nyere humler. De kunne godt fortjene lidt fokus.

På øljagt i supermarkedet 2

Anden del af min indkøbstur bragte mig en tur i Bilka, hvor jeg bl.a. så et tilbud fra Thisted Bryghus, der involverede de tre øl med amerikanske bynavne og så de tre, der bærer navn på humler. Jeg købte en af hver og vil her skrive lidt om Pilgrim, som er en oatmeal stout.

Før jeg overhovedet nåede til at skænke øllet, så var det allerede lidt bagude på point, da det er lykkedes for Thisted at trykke på vås-knappen. Den får lige et par linjer om, at kvinder ikke tror de kan lide mørkt øl, før de smager en oatmeal stout. Jeg køber ikke det sludder om, at der skulle findes særlige øl til kvinder. Der findes kort og godt øl, noget er godt og noget er skidt, men ikke alle øl rammer alle mennesker.

Serien fra Thisted skal tilsyneladende sætte fokus på de enkelte humler, men er alligevel forskellige øltyper, hvilket ikke er et logisk valg, hvis man vil lave en reel sammenligning eller bare vise forskellighederne. Pilgrim er en engelsk humle med lidt citrusfrugt og en krydret aroma. Her flyttet den sammen med en blød og sødlig stout, der dog har en lille syrlig note. Der er tydeligt præg af havren, som giver en blød (smooth) mundfylde og følelse, der ikke rummer meget bitterhed eller ristede toner. Aromaen er relativt svag og har ikke meget humle over sig. Det virker lidt underligt, når man har navngivet øllen efter en humle.

image

Pilgrim ser ud og dufter som den skal. Desværre er det en ret uinteressant øl


Pilgrim er ikke en dårlig øl, men den er bare ikke ret interessant. Slet ikke når man tænker på, hvor godt sort øl de faktisk kan brygge i Thisted.

Senere på dagen var jeg en tur ude st køre med familien og da vi tilsyneladende var løbet tør for salt, så røg jeg lige en tur i DagliBrugsen i Egeskov uden for Fredericia og der fik jeg øje på den nye Påske Pale Ale fra Jacobsen, som jeg lige sneg med i kurven. Jeg kender Michael Rahbek fra bryggeriet og derfor skal jeg selvfølgelig prøve en ny øl derfra.

Hvis vi skal bruge finalisterne fra Danske Ølentusiaster som målestok, så har vi med en finalist i næste afstemning at gøre. Det er en lys ravfarvet øl med et holdbart hvidt skum. Aromaen er ikke voldsomt stor, men har tydeligt præg citrushumle og lidt karamel. Den har en meget behagelig, og lidt fed, mundfylde, som balanceres af bitterheden, der ikke er kraftig eller snerpende, men som afrunder øllet rigtig fint. Noget der i øvrigt vagte begejstring hos Fru Ousen, så det må jo være en form for kvindeøl.

image

En godt balanceret pale ale, der vil gøre sig rigtig fint til en påskefrokost


Hvis man sammenligner Påske Pale Ale med en klassisk amerikansk udgave, så kunne man måske ønske lidt mere smæk på aromaen med noget frugt og citrus, men det er måske til en anden målgruppe, end den Jacobsen sigter på. Til gengæld er det en rigtig velbrygget øl, der er rigtig vel balanceret.

Indtil videre er det den klart bedste af de fire supermarkedsøl. Om den holder den status må vi se, når jeg har været ude at handle igen.

Ølsmagningskoncert

For længe siden læste jeg om konceptet ølsmagningskoncert og foreslog at det var noget vi skulle prøve i entusiasterne i Fredericia. Den øvrige bestyrelse var enige og vi fik lavet en aftale. Bagmanden er Kenneth Larsen, der er indehaver og brygger hos Humlepraxis, der ligger i Boest ude midt i ingenting1. Udover at være præmieret håndbrygger, så er Kenneth også klassisk musiker og er ansat ved Odense Symfoniorkester som klarinettist. De to ting måtte jo kunne kombineres og lad mig slå fast med det samme, at det gav faktisk rigtig god mening.

image

Vi skulle i løbet af aftenen smage på de otte øl i Humlepraxis' sortiment

Arrangementet havde desværre ikke trukket fulde huse, men de ca 25 fremmødte havde en rigtig fin aften og en del valgte at købe lidt flasker med hjem.

Smagningen foregik sådan, at Kenneth præsenterede en øl og mens vi smagte, så spillede han et passende stykke musik. Det var tydeligvis lagt tanker bag at matche, og det gav f.eks. perfekt mening at høre I skovens dybe stille ro, mens man drikker HævejsFyr, der har en markant aroma og også smagsnoter af gran.

image

En dejlig lys ale med markant granaroma

Den opmærksomme vil have bemærket, at alle øllene har navne på tre bogstaver og derfor hedder granøllen fyr.

Undervejs i smagningen stiftede vi også bekendtskab med mindfullness, som Kenneth også praktiserer, da han er tilknyttet et meditationscenter, der ligger ved hans bopæl. Læsere af bloggen ved måske allerede, at jeg har været sygemeldt med en depression igennem længere tid og derfor allerede benytter mig af mindfullness, men jeg har nu aldrig tænkt over at kombinere det med øl, selv om der da er noget meditativt over en god øl, som man nyder over lang tid, enten alene eller evt i selskab med musik. Det var en opstillet situation, men Den gav lidt fred og ro i krop og sjæl.

Undervejs i løbet af aftenen blev pale ale parret med Girl from Ipanema og vuggevise til den sorte HærvejsNat.

Alle øl var brygget med henblik på at være letdrikkelige og ikke for stærke. Det vil nogen helt sikkert synes meget kedeligt, men de smagte alle godt og var velbryggede.

Jeg vil dog gerne fremhæve de øl, der indeholdt mere end malt, humle og gær. Jeg kunne rigtig godt lide øllen med gran. Jeg har tit smagt på forskellige grannåle med henblik på brygning, når jeg har været i skoven. Det tror jeg bestemt, at jeg vil prøve.

Jeg plejer ikke at være den store fan af øl med chili, slet ikke de lysere, men Kenneth har brygget en behagelig udgave, hvor den ikke banker helt ud af Scoville- skalaen, men i stedet har en frugtig smag af chili. Jeg købte seks flasker med hjem og den her var en af dem. Jeg glæder mig til at se, om jeg synes lige så godt om den, når jeg skal have mere end 10 cl.

image

En af de få øl med chili jeg kan lide

Og sidst med ikke mindst så blev jeg ret begejstret for HærvejsRøg, som jeg fandt ret godt balanceret, samtidig med, at den faktisk smager godt igennem af røg. Den købte jeg flere af.

image

Røgøl brygget med whiskymalt

Skulle man få muligheden for at opleve Kenneth og hans ølsmagningskoncert, så vil jeg da bestemt anbefale, at man tager af sted.