Anmeldelse: Amundsen Bryggeri Christmas Pudding

Udover min fredagsøl i går, så fik jeg også denne Christmas Pudding fra norske Amundsen Bryggeri. Det er en toffee milk stout på beskedne 4,7%, men med masser af aroma og smag. 

Fint med en lidt lettere dessertøl

Den er i familie med de tunge og søde dessertstouts, men mangler noget af den fylde, som alkoholen bidrager med. Både aroma og smag er domineret af sødlige toffeenoter med vanilje og kakao, som ikke får det store modspil. Øllet er brygget med tilsætning af aromaer og jeg bilder mig selv ind, at det kan man måske godt fornemme. Mod slutningen bliver det måske lidt kunstigt og klistret.

Der er en ret fin åbning på dåsen, der giver mulighed for at aromaen kommer til sin ret

Jeg er dog ret vild med indpakningen, som udover de sædvanlige fordele, som dåsen giver, også gør, at man I princippet kunne drikke øllet direkte fra dåsen, da åbningen giver mulighed for at aromaen kan frigives gennem den større åbning. Det er godkendt, ligesom øllet også er det, uden at være overvældende.

Øllets Dag 2016

Der har på Facebook henover sommeren været en del debat omkring Danske Ølentusiasters rolle og berettigelse.  Jeppe Jarnit-Bjergsø følte sig endnu en gang, og ganske forståeligt, forbigået i forbindelse med uddeling af priser fra foreningen. Hans måde at udtrykke sin skuffelse på, synes jeg personligt er mindre snedig, men ham om det. Det medførte en længere debat hos både Stovt og Danske Ølentusiaster og mine holdninger kom vist også frem. DØE er for mig stedet jeg går hen og får nogle hyggelige timer i selskab med gode mennesker. Det er ikke altid, at øllet er lige spændende eller udfordrende, men selskabet fejler intet. Så kan man måske argumentere for, at jeg burde gå til møde i Danske Hyggeentusiaster i stedet, men fred nu med det.

Et område, hvor DØE i hvert fald gør en kæmpe indsats er på Ølfestivfal og på Øllets Dag. Festivallen er hvert år et tilløbsstykke og der er også masser af spændende og godt øl, men der er også en masse øl, som jeg ikke gider smide poletter efter, men der er helt sikkert noget for enhver. Øllets Dag er altid den første lørdag i september og markeres mange steder i landet, men på vidt forskellig måde. Jeg har selv været med til at arrangere Øllets Dag i Fredericia i en del år, i 2014 og 2015 som formand for lokalafdelingen, så jeg er muligvis lidt farvet, men jeg synes, at der er fundet en fornuftig form, som tiltrækker rigtig mange mennesker.

wp-image-286244560jpg.jpg

Udsigten fra standen, som den så ud det meste af dagen

I år var jeg ikke med til at arrangere og deltog som frivillig på Indslev/Ugly Ducks stand og det var en ganske populær stand, hvor vi havde et fint udvalg af både hvedeølssortimentet, men også IPA, farmhouse og stout fra den grimme ælling. Der var fuld knald på hele dagen, men jeg gør det gerne igen. Det er altid hyggeligt, at snakke og servere godt øl til glade mennesker.

På grund af travlheden, så havde jeg ikke så meget tid til at komme rundt på pladsen som jeg plejer, men jeg nåede da rundt om smage lidt forskelligt. Beershoppen i Kolding havde bl.a. en god blanding af dansk øl og surt fra det store udland. Der var klassiske sure belgiere, men også svenske Brekeriet var på standen. Semilokale Gildet Bryuglaug deltog i deres sidste event, inden de trækker stikket. De havde nogle af deres fine øl med, men særligt Løbesod var fin. Det var, ikke overraskende, en kulsort og egentlig ret bitter sag. Ud af asken opstår efter sigende Pink Stripe Brewing, som bl.a. vil fokusere på øl med en kvindevenlig sødme. Det lyder ikke som mit førstevalg, men det er jo spændende at følge lokale tiltag. Det lykkedes mig i år ikke at smage noget fra Hornbeer, men der var vist heller ingen nyheder på standen, ligesom jeg stort set ikke fik smagt noget fra det brede fynske udvalg, altså Indslev undtaget. Jeg havde glædet mig til at smage Emperor of California fra Randers Bryghus, da jeg havde læst rigtig fine ting om den, men den var en udpræget skuffelse. Sød, maltet og bitter på en ikke særlig charmerende måde. Humlearomaen var ikke eksisterende. Måske flasken ikke havde været behandlet pænt, men det var ikke ret godt. Ebeltoft havde også sendt en Mayflower IPA, som er en forløber for den fremragende Wildflower. Ikke et godt valg, da Wildflower er både friskere og bedre. Til gengæld var folk rigtig glade for deres Damn Dark Stout V.

wp-image-2095971487jpg.jpg

Dagens store skuffelse. Den levede slet ikke op til det forventede

Dagens bedste øloplevelser kom, igen i år, fra Carlsbergs stand, hvor det lokale bryggeri, som sædvanligt, havde lagt et stort stykke arbejde i standen i hjembyen. Respekt for det. De havde udover øl i eget navn og i Jacobsens også et udvalgt af Brooklyn Brewery med og der var flere perler i blandt. Dagens højeste rating på Untappd gik til 2015 udgaven af Black Ops, som bare er en fantastisk øl, men også Bel Air Sour trak smil på læben. Derudover var der en ukendt øl ude label, som slet ikke var så ringe endda, for nu at tale jysk.

Udover øl, så var det muligt at se et arbejdende brygværksted, smage på matchningen af ost og øl, ligesom der natturligvis var mad på pladsen. Underholdningen var endnu en gang lagt i hænderne på det odenseanske bluesband Harpin’ Wolf & The Black Sheep. Der var gæster på pladsen, som måske kom mere for dem, end de gjorde for øllet, men det er der også plads til.

20160903_100100

Dagens besdst bedømte øl på Untappd

Arrangementet ramte lige der, hvor jeg mener, at DØE kan påvirke og inspirere forbrugerne. De får en lang række muligheder for at prøve øl, som de ellers aldrig ville købe og folk er nysgerrige. Hvis vi får dem på pladsen, så er der muligheder i at skubbe dem forbi Ale no. 16 og classic. Deltagermæssigt vurderer jeg det også som en succes. Et arrangement som Copenhagen Beer & Whisky trak, så vidt jeg ved 1800 mennesker fordelt på tre dage, mens arrangementet i Fredericia trak mellem 1300 og 1500 på en enkelt dag.

Jeg er klar igen næste år. Jeg ved hvor stort et engagement der ligger bag og hvor stort et arbejde. Det deltager jeg meget gerne i.

En umulig øl der virker

En gang imellem kommer man forbi en øl, hvor listen over ingredienser er så åndssvag, at det kun kan have to udfald. Enten bliver det en mærkelig gang rod, eller også ved bryggeren virkelig hvad han laver. Med The Stay Puft, så er det sidste tilfældet, eller også er bryggeren måske virkelig heldig, men vi lader tvivlen komme ham til gode og tror på talent. Det lille Bryggeri har i hvert fald tidligere lavet rigtig fine stærke stouts.

Udover malt, humle, gær og vand, så har bryggeren valgt at hive fat i Marsmallow- manden fra Ghost Busters, der har hevet sine venner kokos, salt, kandis og chokolade med. Det burde ikke give en god øl og jeg har da også kigget på den nogle gange, men har valgt noget andet, men både Stovt og Tripplealehead anbefalede, at jeg gav den chance, så det gjorde jeg.

Overraskende nok, så virker den kaotiske opskrift. Øllet er kort og godt fremragende med en meget, men på en eller anden måde elegant, markant aroma og smag af kokos, der bliver flankeret af sødme og en meget let bitterhed med chokolade i sidevognen. Jeg formoder, at Marshmallows giver sødme, men salten ikke står meget frem, men den kan være med til at fremhæve de øvrige nuancer. Det ville jeg jo gøre, hvis jeg lavede en dessert med chokolade. Man fornemmer også alkoholen, men ikke på en brændende måde.

Som skrevet, så er det en fremragende stout, som klart skal have en anbefaling med.

Tre bønner

I et stykke tid har jeg haft norske Lervig og brasilianske Ways kraftige stout 3 Bean Stout stående på køl, men jeg har ikke fået smagt den. Den er relativt dyr og jeg var lidt nervøs for, at det ville være en rodet og alt for krydret og sød omgang. Det er det heldigvis ikke.

Vi har at gøre med en sort øl med mørkebrunt skum, der svæver over en kraftig, godt 13% alkohol, stout med en ret markant aroma, der ikke efterlader tvivl om, at der er tilladt kakaobønner, vanilje(bønner) og så en krydrede noter af kanel og lidt udefinerbart krydderi. Det sidste må komme fra tonkabønner, som er den tredje bønne tilsat.

Massiv stout med meget markant aroma

I munden er det en fed og lidt tyktflydende stout, der coater munden og efterlader en del sødme, men også en del af de noter, som aromaen også lover. Masser af kakao og vanilje, ristede noter af kaffe fra de ristede og mørke malte og så den der underliggende krydrede ting, som jeg mistænker tonkabønnen for at stå bag.

Tykt brunt skum, der lå som flødeskum på toppen

Det er en rigtig fin stout, men alligevel er jeg ikke helt oppe at ringe. Vanilje, kaffe og masser af kakao gærgør det godt, som en flydende dessert, eller bare til en rolig stund, men jeg har det lidt sværere med det kanel- og, indimellem, peberagtige. Alligevel nød jeg 3 bean stout og ville med glæde takke ja en anden gang, da kanel jo, trods alt, ikke er det værste der der findes, og de gode ting opvejer mere end rigeligt for de ting,  jeg ikke er så vild med.

Påskelam i sort øl

Meget originalt indtages der hvert år til påske en tilberedning af lam i den Ousenske residens.

I år er valget faldet på en lammekølle, som Fru Ousen har hjembragt fra en ganske almindelig køledisk. Hvis du vil tilberede noget lignende, så køber du naturligvis det bedste kød du har råd til. Mit var fra New Zealand og Det plejer såmænd at være helt ok.

Jeg valgte ikke at udbene køllen, ud fra en forestilling om, at benet er godt for smagen, men om det har gjort en forskel kræver jo et kontrolforsøg og der springer jeg over denne gang.

Jeg trimmede kødet for lidt fedt og en kraftig hinde, inden jeg krydrede og brunede det af ved kraftig varme.

image

Kødet blev trimmet og dernæst brunet af

Dernæst gav jeg gulerødder, rødløg, hvidløg og bladselleri i grove stykker en tur på panden med rosmarin og timian, så de kunne blive karamelliseret for smagens skyld.

image

Lidt blandede rodfrugter

Da jeg var tilfreds med grøntsagerne smed jeg dem over i bradepanden med køllen, hvor det udover øl blev mødt af en relativt syrlig æblemost, lidt akaciehonning og engelsk sauce.

image

Basis for saucen

Den primære væske må naturligvis være øl og da jeg ikke havde fået handlet specifikt ind til madlavningen, så måtte jeg en tur på det eksterne lager, som heldigvis havde flere oplagte kandidater. Jeg endte med at vælge Putin fra Ugly Duck, der tilfører farve, en masse smag med lidt røgede noter, der står fint til lammet og til synligheden fra æblemosten.

image

Efter godt fem timer ved 100° dækket med staniol, så fik lammet kort tid ved høj varme for at lave stegeskorpe


Tilbehøret var også ret traditionelt. En omgang flødekartofler med en smule løg og ost. Og så lige et par gulerødder for syns skyld.

Saucen blev naturligvis udgjort af braisseringslagen, der blev blendet med urterne og passeret gennem en spidssigte. Og så naturligvis lige monteret med smør.

image

Kartofler, fløde, emmentaler, muskatnød, salt, peber

image

Gulerødderne blev skrællet, skåret i mindre stykker og dampet og glaseret i æblemost

Grimme ællinger

Som følgere af min Facebook- side vil vide, så havde jeg for et par uger siden besøg af Mike fra Indslev Bryggeri, som bragte mig en lille leverance af et udvalg, af de nyeste øl fra Ugly Duck. Jeg takker endnu en gang og kvitterer gerne med lidt omtale på bloggen. Reglen er naturligvis, at jeg siger min mening, uanset om den er positiv eller negativ.

image

Udvalget i min beermail fra Indslev Bryggeri

Første øl, i det ellers hovedsageligt, sorte selskab, var Golden Eye, som er en gylden og let sødlig øl, der er gæret med belgisk gær, som giver det der særligt belgiske. Det er dog ikke en helt klassisk belgier, da der er tilsat en vis mængde humle, som giver en fin bitterhed, men også en frisk aroma af den tilsatte Simcoe. Det er dog mere en gylden belgier, end det er en IPA eller APA, så forventer man en humledomineret øl, så bliver man skuffet. Jeg kunne nu ret godt lide den og tænker, at man sagtens kan tage et par stykker, eller mere, på en festlig aften.

image

Gylden belgier med et strejf amerikaner


Den næste i pakken, der blev befriet fra sit fængsel var Double Retro IPA, som er en klassisk moderne IPA med humler, der var moderne for ti år siden, men som måske er forsvundet lidt de sidste par år. Det er en let tåget orange IPA, der har en rigtig fin aroma fra de tilsatte humler Cascade, Columbus og Chinook. Der er altså godt gang i harpiks og grape. Øllet er med sine 9% ganske fyldigt og vi bevæger os vel også i omegnen af en double IPA, der ofte er relativt sød under bitterheden. Double Retro blev smagt helt frisk, så humlen stod helt klart i billedet og leverede på både aroma, smag og bitterhed. På ingen måde en nyskabende IPA, men en heldigste en af slagsen, for Den smager sgu godt.
image

Retro øl og et spil jeg vel har spillet i mere end tyve år, CM/FM, så der var dobbelt retro


Mens folkeafstemningen blev fulgt, så blev den kulsorte stout Nothing but Trouble nydt. Det er en stærk, sød og bitter imperial stout på 11%, som er brygget sammen med Menno fra hollandske De Molen. Martin fra Stovt deltog i øvrigt på brygdagen og har skrevet om det her.

Nothing but Trouble er som nævnt både stærk, sød og bitter, men derudover fornemmes røg i både aroma og smag og jeg formoder, at man fra starten har søgt en grundøl, der skulle smides på et udvalg af træfade, ganske som det jo også er sket. I sin rene form er Nothing but Trouble ikke den mest spændende stout fra hverken Ugly Duck eller De Molen, til gengæld er den uforskammet godt lavet, så jeg glæder mig til de fadlagrede udgaver.

image

Den rene udgave, som i høj grad beder om lidt træfad

Fadlagret med Skyggekabinettet

I lørdags havde Skyggekabinettet indkaldt til smagning af en række fadlagrede øl, så af sted til Kolding og The Soul Café det gik. Jeg har aldrig tidligere været på The Soul Café, men det virker som et helt fornuftigt sted med ok øl, selv om det selvfølgelig, på ølfronten, kan måle sig med den engelske pub You’ll Never Walk Alone, også blev besøgt senere på aftenen.

image

Aftenens program


image

Aftenens program

Langt hovedparten af aftenens øl var fra Nørrebro Bryghus, der for et stykke tid siden har smidt en serie af kraftfulde og fadlagerede øl på gaden. Inden vi nåede til øllene fra Nørrebro, så startede vores guider Henrik Feldthaus og René Christoffersen med at servere en øl, som de selv har været med til at brygge. Det drejer sig om Kolding Bryglaugs samarbejde med Indslev, Højsaison. Vi smagte både den oprindelige øl, samt den fadlagrede, der kom ud for relativt nylig. I mine øjne ramte vi allerede med den anden øl et aftenens højdepunkter. En fin og frisk øl, der med en fint afstemt syrlighed fungerede rigtig fint og jeg forestiller mig, at den også ville gøre sig godt til mad. F.eks. fisk eller lignende.

image

Jeg har længe villet lave en side by side smagning. Nu er det gjort og begge øl er glimrende.

Derefter gik vi over til aftenens udvalg fra Nørrebro, som undervejs blev suppleret med en øl fra De Molen, samt Putins fra Ugly Duck. Det var en rigtig spændende smagning, men jeg kom desværre aldrig rigtig helt op at ringe. Ikke fordi øllene ikke var gode, men de levede ikke helt op til forventningerne. Måske det var forventningerne den var gal med? De var måske for høje?

Jeg var ikke helt overbevist af de to lagrede mjød, mens jeg i første halvleg var mest begejstret for den Pinot Noir- lagrede blonde, der havde en meget markant syre og friskhed. Den var lige på kanten, men klarede den uden at kamme over.

image

Meget syrlig, men også rigtig god øl

Efter lidt at spise i form af tre typer sandwich, der alle havde været i kontakt med øl, den ene havde mødt en stout, som satte er fint præg på den, gik anden halvleg i gang og vi skulle bl.a. smage på Rasputin fra De Molen, som havde stor kraft og masser af fad, mens min favorit var Little Korkny Ale Niepoort, der virkelig have haft glæde af portvinen, der virkelig var lækkert i forbindelse med øllet.

image

Måske aftenens favorit

Alt i alt var det en fin og spændende smagning, men øllet levede ikke helt op til pris og forventning. Ingen af øllene fra Nørrebro er reelt pengene værd.

Efter smagningen og, efter et pitstop på YNWA, vel hjemme i Fredericia, var vi nogle stykker, der ville kigge lidt på øludvalget på Perhaps, der har fået et fornemt ølkort, men øllene var tilsyneladende ikke til salg, selv om de stod i baren. Jeg var dog heldig og fik en anstændig øl, som de dog ikke kunne modtage betaling for, men da den var serveret, så fik jeg den alligevel. Stedet har klart potentiale, men personalet sejlede omkring og der var tydelig forskel på kunderne og den betjening de modtog. Der skal strammes op, hvis det skal blive byens nye ølsted. Jeg giver dog stedet en chance mere og håber, at det var travlhed og en uheldig aften.

image

En mere end hæderlig øl og vel nok den bedste på et Fredericiansk værtshus nogensinde, men Perhaps skal i den grad stramme op.

Simremad og øl

Efteråret har gjort sit indtog  og det kunne jo være en undskyldning for at lade noget kød braissere i nogle timer. Samtidig var det måske en mulighed for at kigge lidt på fryserens og køleskabets udvalg.

Lørdag aften tog jeg et dyk i fryseren og fandt et stykke nakkefilét, der sikkert har været tiltænkt at skulle trækkes, men ikke er blevet det. Derudover havde jeg lidt bacon, af den gode slagterlavede, der var til overs fra lørdagens burgere.

imageUdover det kunne køkkenet byde på en rodfrugtblanding, så lidt persillerod, eller var det mon pastinak, gulerødder, en håndfuld hvidløg og lidt rødløg røg med i gryden, sammen med rosmarin, laurbær, tørrede Karl Johan, salt, peber, tomatpuré, hønsefond og en sort øl.

imageDa øllet skulle i retten begik jeg en lille fejl og tilsatte en øl jeg ikke havde smagt på og derfor ikke kendte. Frejdahl/Vestfyen har begået seks forskellige øl. Tre i store flasker, som faktisk er ganske fine og så tre i halvliters flasker, hvor stouten blev valgt her. Den er desværre noget tynd og vandet, men det var jo lidt sent at gøre noget ved. I sidste ende ende gik det nu fint alligevel, da jeg brugte et lille ninjatrick.

image

image

Efter godt fire timer i ovnen tog jeg gryden ud og fiskede, det nu helt smørmøre, kød op af gryden, inden jeg tog det måske lidt besynderlige valg, at give sovs og grøntsager en tur med stavblenderen. På den måde blev en smag og kraft i retten, uden at det skulle spises udkogte rodfrugter.image
Som tilbehør lavede jeg en gang stegte champignoner og kartoffelmos.image

Et andet take på kvindeøl

Som nævnt i forrige skriv, så blev jeg, måske inspireret af DØE’s konkurrence, bedt om at finde en god kvindeøl på hjemmatriklen. Egentlig bad Fru Ousen mig bare om at finde en god øl, som vi begge ville nyde at dele. Den opgave tog jeg naturligvis gerne på mig og gik en tur på det eksterne lager.

Jeg kom tilbage med et par muligheder, men endte med en øl fra Danmarks måske bedste bryghus. De har brygget en kulsort og stærk øl, som de har valgt at lagre på portvinsfad. Fru Ousen er ret god til øl og holder også meget af portvin, så det virkede som et logisk valg, at gå Porto med Amager Bryghus Gone Porto.

Gone Porto er en imperial stout med ganske mange procenter. Den er kulsort med lysebrunt tæt skum, der holder overraskende længe, de mange procenter taget i betragtning.

Aroma og smagsbeskrivelser er naturligvis udarbejdet i samarbejde med Fru Ousen. I aromaen fornemmede vi lakrids, kaffe, chokolade, lidt ristede noter og tonsvis af portvin. Det var ikke for sjov, at øllet har ligget i portvinsfade.

Smagen gav anledning til at tale om en kraftig og fed mundfylde, der havde præg af egetræ, ristet kaffe, lakrids og en markant sødme med kraftige indslag af portvin. Derudover blev der også nævnt skovbund, uden det skal forståes som noget skidt. Det hang rigtig fint sammen og sluttede med en god bitterhed, der balancerede det søde ret godt.

image

Amager Bryghus har endnu en gang begået en rigtig fin øl.

Vi var begge enige om, at det er en rigtig god øl, der på trods af sine markante smagsnoter og potente alkoholstyrke på 10%, gør sig rigtig fint til begge køn.

Man behøver ikke pakke øllet ind i kunstige begreber for at sælge det til kvinder. Det skal bare være godt nok.

Ølsmagningskoncert

For længe siden læste jeg om konceptet ølsmagningskoncert og foreslog at det var noget vi skulle prøve i entusiasterne i Fredericia. Den øvrige bestyrelse var enige og vi fik lavet en aftale. Bagmanden er Kenneth Larsen, der er indehaver og brygger hos Humlepraxis, der ligger i Boest ude midt i ingenting1. Udover at være præmieret håndbrygger, så er Kenneth også klassisk musiker og er ansat ved Odense Symfoniorkester som klarinettist. De to ting måtte jo kunne kombineres og lad mig slå fast med det samme, at det gav faktisk rigtig god mening.

image

Vi skulle i løbet af aftenen smage på de otte øl i Humlepraxis' sortiment

Arrangementet havde desværre ikke trukket fulde huse, men de ca 25 fremmødte havde en rigtig fin aften og en del valgte at købe lidt flasker med hjem.

Smagningen foregik sådan, at Kenneth præsenterede en øl og mens vi smagte, så spillede han et passende stykke musik. Det var tydeligvis lagt tanker bag at matche, og det gav f.eks. perfekt mening at høre I skovens dybe stille ro, mens man drikker HævejsFyr, der har en markant aroma og også smagsnoter af gran.

image

En dejlig lys ale med markant granaroma

Den opmærksomme vil have bemærket, at alle øllene har navne på tre bogstaver og derfor hedder granøllen fyr.

Undervejs i smagningen stiftede vi også bekendtskab med mindfullness, som Kenneth også praktiserer, da han er tilknyttet et meditationscenter, der ligger ved hans bopæl. Læsere af bloggen ved måske allerede, at jeg har været sygemeldt med en depression igennem længere tid og derfor allerede benytter mig af mindfullness, men jeg har nu aldrig tænkt over at kombinere det med øl, selv om der da er noget meditativt over en god øl, som man nyder over lang tid, enten alene eller evt i selskab med musik. Det var en opstillet situation, men Den gav lidt fred og ro i krop og sjæl.

Undervejs i løbet af aftenen blev pale ale parret med Girl from Ipanema og vuggevise til den sorte HærvejsNat.

Alle øl var brygget med henblik på at være letdrikkelige og ikke for stærke. Det vil nogen helt sikkert synes meget kedeligt, men de smagte alle godt og var velbryggede.

Jeg vil dog gerne fremhæve de øl, der indeholdt mere end malt, humle og gær. Jeg kunne rigtig godt lide øllen med gran. Jeg har tit smagt på forskellige grannåle med henblik på brygning, når jeg har været i skoven. Det tror jeg bestemt, at jeg vil prøve.

Jeg plejer ikke at være den store fan af øl med chili, slet ikke de lysere, men Kenneth har brygget en behagelig udgave, hvor den ikke banker helt ud af Scoville- skalaen, men i stedet har en frugtig smag af chili. Jeg købte seks flasker med hjem og den her var en af dem. Jeg glæder mig til at se, om jeg synes lige så godt om den, når jeg skal have mere end 10 cl.

image

En af de få øl med chili jeg kan lide

Og sidst med ikke mindst så blev jeg ret begejstret for HærvejsRøg, som jeg fandt ret godt balanceret, samtidig med, at den faktisk smager godt igennem af røg. Den købte jeg flere af.

image

Røgøl brygget med whiskymalt

Skulle man få muligheden for at opleve Kenneth og hans ølsmagningskoncert, så vil jeg da bestemt anbefale, at man tager af sted.