Øllets Dag 2016

Der har på Facebook henover sommeren været en del debat omkring Danske Ølentusiasters rolle og berettigelse.  Jeppe Jarnit-Bjergsø følte sig endnu en gang, og ganske forståeligt, forbigået i forbindelse med uddeling af priser fra foreningen. Hans måde at udtrykke sin skuffelse på, synes jeg personligt er mindre snedig, men ham om det. Det medførte en længere debat hos både Stovt og Danske Ølentusiaster og mine holdninger kom vist også frem. DØE er for mig stedet jeg går hen og får nogle hyggelige timer i selskab med gode mennesker. Det er ikke altid, at øllet er lige spændende eller udfordrende, men selskabet fejler intet. Så kan man måske argumentere for, at jeg burde gå til møde i Danske Hyggeentusiaster i stedet, men fred nu med det.

Et område, hvor DØE i hvert fald gør en kæmpe indsats er på Ølfestivfal og på Øllets Dag. Festivallen er hvert år et tilløbsstykke og der er også masser af spændende og godt øl, men der er også en masse øl, som jeg ikke gider smide poletter efter, men der er helt sikkert noget for enhver. Øllets Dag er altid den første lørdag i september og markeres mange steder i landet, men på vidt forskellig måde. Jeg har selv været med til at arrangere Øllets Dag i Fredericia i en del år, i 2014 og 2015 som formand for lokalafdelingen, så jeg er muligvis lidt farvet, men jeg synes, at der er fundet en fornuftig form, som tiltrækker rigtig mange mennesker.

wp-image-286244560jpg.jpg

Udsigten fra standen, som den så ud det meste af dagen

I år var jeg ikke med til at arrangere og deltog som frivillig på Indslev/Ugly Ducks stand og det var en ganske populær stand, hvor vi havde et fint udvalg af både hvedeølssortimentet, men også IPA, farmhouse og stout fra den grimme ælling. Der var fuld knald på hele dagen, men jeg gør det gerne igen. Det er altid hyggeligt, at snakke og servere godt øl til glade mennesker.

På grund af travlheden, så havde jeg ikke så meget tid til at komme rundt på pladsen som jeg plejer, men jeg nåede da rundt om smage lidt forskelligt. Beershoppen i Kolding havde bl.a. en god blanding af dansk øl og surt fra det store udland. Der var klassiske sure belgiere, men også svenske Brekeriet var på standen. Semilokale Gildet Bryuglaug deltog i deres sidste event, inden de trækker stikket. De havde nogle af deres fine øl med, men særligt Løbesod var fin. Det var, ikke overraskende, en kulsort og egentlig ret bitter sag. Ud af asken opstår efter sigende Pink Stripe Brewing, som bl.a. vil fokusere på øl med en kvindevenlig sødme. Det lyder ikke som mit førstevalg, men det er jo spændende at følge lokale tiltag. Det lykkedes mig i år ikke at smage noget fra Hornbeer, men der var vist heller ingen nyheder på standen, ligesom jeg stort set ikke fik smagt noget fra det brede fynske udvalg, altså Indslev undtaget. Jeg havde glædet mig til at smage Emperor of California fra Randers Bryghus, da jeg havde læst rigtig fine ting om den, men den var en udpræget skuffelse. Sød, maltet og bitter på en ikke særlig charmerende måde. Humlearomaen var ikke eksisterende. Måske flasken ikke havde været behandlet pænt, men det var ikke ret godt. Ebeltoft havde også sendt en Mayflower IPA, som er en forløber for den fremragende Wildflower. Ikke et godt valg, da Wildflower er både friskere og bedre. Til gengæld var folk rigtig glade for deres Damn Dark Stout V.

wp-image-2095971487jpg.jpg

Dagens store skuffelse. Den levede slet ikke op til det forventede

Dagens bedste øloplevelser kom, igen i år, fra Carlsbergs stand, hvor det lokale bryggeri, som sædvanligt, havde lagt et stort stykke arbejde i standen i hjembyen. Respekt for det. De havde udover øl i eget navn og i Jacobsens også et udvalgt af Brooklyn Brewery med og der var flere perler i blandt. Dagens højeste rating på Untappd gik til 2015 udgaven af Black Ops, som bare er en fantastisk øl, men også Bel Air Sour trak smil på læben. Derudover var der en ukendt øl ude label, som slet ikke var så ringe endda, for nu at tale jysk.

Udover øl, så var det muligt at se et arbejdende brygværksted, smage på matchningen af ost og øl, ligesom der natturligvis var mad på pladsen. Underholdningen var endnu en gang lagt i hænderne på det odenseanske bluesband Harpin’ Wolf & The Black Sheep. Der var gæster på pladsen, som måske kom mere for dem, end de gjorde for øllet, men det er der også plads til.

20160903_100100

Dagens besdst bedømte øl på Untappd

Arrangementet ramte lige der, hvor jeg mener, at DØE kan påvirke og inspirere forbrugerne. De får en lang række muligheder for at prøve øl, som de ellers aldrig ville købe og folk er nysgerrige. Hvis vi får dem på pladsen, så er der muligheder i at skubbe dem forbi Ale no. 16 og classic. Deltagermæssigt vurderer jeg det også som en succes. Et arrangement som Copenhagen Beer & Whisky trak, så vidt jeg ved 1800 mennesker fordelt på tre dage, mens arrangementet i Fredericia trak mellem 1300 og 1500 på en enkelt dag.

Jeg er klar igen næste år. Jeg ved hvor stort et engagement der ligger bag og hvor stort et arbejde. Det deltager jeg meget gerne i.

Når etiketten holder hvad den lover

For en uges tid siden faldt jeg over Port Brewings Hop Freshener Series Lemon & Grassy, som jo i navnet mere end antyder, hvad man har i vente og man må sige, at den holder hvad den stiller i udsigt.

image

En flot IPA, der virkelig leverer stor aroma, af præcis det navnet antyder

I glasset er det en mørk gul, eller måske lys orange, øl med et holdbart kridhvidt skum og en ganske frisk karbonering. Aromaen leverer en klar aroma af citronskal med en undertone af friskslået græs og tropisk frugt. Det et ikke tit, at en øl så klart leverer præcis hvad man forventer ud fra etiketten, allerede i aromaen.

Smagen er sød og frugtagtig i anslaget, men går hurtigt over i en markant smag af citronskal, hvor man har fået lidt af det hvide med, tropisk frugt, grapefrugt, inden bitterheden tager over og bliver hængende, dog uden at kamme over.

Det er en virkelig velbrygget IPA, der leverer smag i overensstemmelse med navnet. Det kan jeg egentlig ret godt lide og jeg smagt gerne de andre øl i serien, da jeg har hørt rigtig fine ting om dem. Det er ikke den perfekte IPA, men den er rigtig god.

image

Citronskal og græs er slet ikke tossede aromaer i en IPA

Grimme ællinger

Som følgere af min Facebook- side vil vide, så havde jeg for et par uger siden besøg af Mike fra Indslev Bryggeri, som bragte mig en lille leverance af et udvalg, af de nyeste øl fra Ugly Duck. Jeg takker endnu en gang og kvitterer gerne med lidt omtale på bloggen. Reglen er naturligvis, at jeg siger min mening, uanset om den er positiv eller negativ.

image

Udvalget i min beermail fra Indslev Bryggeri

Første øl, i det ellers hovedsageligt, sorte selskab, var Golden Eye, som er en gylden og let sødlig øl, der er gæret med belgisk gær, som giver det der særligt belgiske. Det er dog ikke en helt klassisk belgier, da der er tilsat en vis mængde humle, som giver en fin bitterhed, men også en frisk aroma af den tilsatte Simcoe. Det er dog mere en gylden belgier, end det er en IPA eller APA, så forventer man en humledomineret øl, så bliver man skuffet. Jeg kunne nu ret godt lide den og tænker, at man sagtens kan tage et par stykker, eller mere, på en festlig aften.

image

Gylden belgier med et strejf amerikaner


Den næste i pakken, der blev befriet fra sit fængsel var Double Retro IPA, som er en klassisk moderne IPA med humler, der var moderne for ti år siden, men som måske er forsvundet lidt de sidste par år. Det er en let tåget orange IPA, der har en rigtig fin aroma fra de tilsatte humler Cascade, Columbus og Chinook. Der er altså godt gang i harpiks og grape. Øllet er med sine 9% ganske fyldigt og vi bevæger os vel også i omegnen af en double IPA, der ofte er relativt sød under bitterheden. Double Retro blev smagt helt frisk, så humlen stod helt klart i billedet og leverede på både aroma, smag og bitterhed. På ingen måde en nyskabende IPA, men en heldigste en af slagsen, for Den smager sgu godt.
image

Retro øl og et spil jeg vel har spillet i mere end tyve år, CM/FM, så der var dobbelt retro


Mens folkeafstemningen blev fulgt, så blev den kulsorte stout Nothing but Trouble nydt. Det er en stærk, sød og bitter imperial stout på 11%, som er brygget sammen med Menno fra hollandske De Molen. Martin fra Stovt deltog i øvrigt på brygdagen og har skrevet om det her.

Nothing but Trouble er som nævnt både stærk, sød og bitter, men derudover fornemmes røg i både aroma og smag og jeg formoder, at man fra starten har søgt en grundøl, der skulle smides på et udvalg af træfade, ganske som det jo også er sket. I sin rene form er Nothing but Trouble ikke den mest spændende stout fra hverken Ugly Duck eller De Molen, til gengæld er den uforskammet godt lavet, så jeg glæder mig til de fadlagrede udgaver.

image

Den rene udgave, som i høj grad beder om lidt træfad

Frygtelig tæt på det perfekte

Amager Bryghus har efterhånden, helt fortjent, opbygget et ry, som et af landets ypperligste bryghuse og derfor fortjener de også lidt omtale på bloggen, da de i mine øjne ikke bare er blandt toppen, men er selve toppen, når snakken falder på humlet øl i Danmark.

Der findes rigtig mange gode IPA’er derude, både danske og udenlandske, men når man ser hvad der kommer på markedet fra f.eks. Ugly Duck, hvor jeg kan hente øllet ved bryggeriet, og Amager, så behøver vi måske ikke importere øl, der har en lang og potentiel skadelig rejse, inden det står i butikkerne.

Amager har rundet de tusind brygdage, og den slags skal selvfølgelig markeres med en øl. Amager Bryghus har, ligesom deres Batch 500, valgt at brygge en sand humlebombe og de har, med John Faxes ord, ramt den lige i røven.

image

Mit første møde med Batch 1000 foregik på Søernes Ølbar, hvor jeg efter en lang dag i øllets tegn havde lidt trætte smagsløg, så jeg var ikke helt så imponeret som i dag

Vi har at gøre med en lys orange øl med et ganske holdbart hvidt skum. Sammensætningen af malt er relativt simpel med basismalt, münchner og melanoidin. Sværere behøver det åbenbart ikke være.

Humlen er en anden historie med otte forskellige humler, som alle komplementerer hinanden perfekt i en bitterhed, der langsomt bygger sig op i mundhulen, hvor det med den største elegance blander sig med lidt sødme, grapefrugt, tropiske frugter, harpiks, citrus og den der ting, som Sorachi Ace tilfører.

image

Mit andet møde med Batch 1000 og her kom blandingen af Herkules, Amarillo, Chinook, Simcoe, Citra, Mosaic, Sorachi Ace og Centennial bedre til sin ret

Som bekendt håndbrygger jeg også, og meget gerne humlebomber og derfor sidder jeg indimellem med en øl, hvor jalousien melder sig og men virkelig ønsker, at man selv havde brygget øllen. Den følelse har jeg i aften.

Den perfekte IPA brygges åbenbart på Amager.

image

Mit tredje møde med Batch 1000 blev en halvsen lørdag aften, hvor den endnu en gang stod knivskarp og frygtelig tæt på perfekt.

And we have a winner

image

Så er der fundet en vinder i kategorien gær og det lader til, at det bliver en højst interessant øl, da I har valgt saison-gær. Det betyder, at der skal brygges Smoked Dark Pacific Saison. Det tror jeg ikke, at jeg har smagt før.

image