Øl fra Kvickly 2

Andendagsgildet med øl fra Kvickly startede lige så levende, som førstedagen, da jeg åbnede en meget levende øl fra bryggeriet De Halve Maan. Jeg havde ikke tidligere prøvet Straffe Hendrik Tripel og her var det tilmed i en 2014 Wild- udgave.

Som sagt, så var det en særdeles levende og vild øl, der gerne ville ud af flasken, men jeg var heldigvis klar og fik grebet det meste, men glæden og forventningerne faldt en smule.

Det var en ganske pæn øl, der afslørede sig. Uklar orange med et fint hvidt skum. Den havde en let metallisk aroma med et lille hint af plastic. Begge dele forsvandt dog, da øllet fik lidt tid i glasset. Det afslørede en fin aroma af citron, sukker og en let alkohol.

Smagen åbnede sig også efterhånden som den fik lidt tid og et par graders varme. Den havde relativt stor fylde af en tripel med smag af sukker, alkohol og citrus. Derudover havde en klar funkyness fra brettanomyces. Andre beskriver det som stald og hestedækken. Det er ikke voldsomt, men der er noget om snakken.

I starten var jeg ikke særligt imponeret, men da den fik lidt tid, så åbnede en rigtig fin øl sig og jeg drikker den gerne igen.

image

Den startede lidt lukket og kedelig, men åbnede sig rigtig fint


Senere på aftenen fandt jeg den sidste af de to sorte Raasted frem. Det var deres nummer 8 Kokos Porter. Det burde naturligvis være en kokosporter, men sammensatte ord er desværre en udfordring for mange bryghuse. Heldigvis skal øllet ikke vurderes ud fra etiketten, så jeg åbnede flasken og øllet skulle hjælpes med at forlade flasken, så det var jo ikke så skidt. Jeg havde ikke de store forventninger til en kokosporter, men ud af flasken kom en kulsort porter med et fint lysebrunt skum. Porteren præsenterede en fin aroma, der var præget af karamel, kokos og mælkechokolade og de noter gik igen i smagen, der ydermere var sød, let bitter og havde en lille smule syrlighed.

Samlet set en rigtig fin øl, der mindede lidt om flydende Bounty. Det ville jeg ikke umiddelbart tro, at jeg ville kunne lide, men det var ganske fint. Den var ret let drikkelig og var ikke voldsomt fyldig. Den ville være fin, som en lille flydende dessert eller måske til en kugle is.

image

En flaske flydende Bounty

Øl fra Kvickly 1

Kvickly i Middelfart har i et stykke tid haft en ganske fin ølafdeling og i går var hele familien en tur over bæltet for at handle. Der kom selvfølgelig lidt øl i vognen og jeg synes, at det ville være på sin plads med en lille omtale af det købte øl.

Første øl på programmet er fra spanske Mateo & Bernabé, som jeg tidligere har smagt en gang. Det var så vidt jeg husker en saison med vilde krydderurter eller sådan noget. Den var vist ok, men ikke noget særligt. Denne gang blev øllet valgt ud fra etiketten, hvilket måske ikke er den bedste baggrund for udvælgelse af øl, men der var en krabbe på etiketten og krabber er et spøjst dyr. Desuden smager de jo godt.

Øllet er en pale ale på 5% med en orange farve og en voldsom karbonering. Jeg skænkede meget forsigtigt, men jeg kunne ikke holde skummet i ave og præsentere en velskænket øl. Der var stort set intet at komme efter i form af aroma eller smag af humle, mens der er karamel fra malten. Måske den har lidt hyldedøden. Køkkenvasken drak den sidste halvdel.

Det pæneste der kan siges om det er, at der er en krabbe på etiketten.

image

Spansk pale ale med en smule skum

Heldigvis havde jeg sat en reserve på køl og den hentede jeg frem. Jeg har fine minder om Midtfyns Bryghus IPA, men har ikke fået en i meget lang tid, så forventningerne var, at jeg ville få en fint humlet klassisk IPA med citrus og grape fra Cascade og Centennial. Det fik jeg til dels også.

Jeg har det egentlig lidt blandet med Midtfyn, da de har lavet flere øl jeg virkelig godt kan lide. Deres imperial stout, barley Wine og double IPA er rigtig fine øl, som jeg gerne drikker. De brygger dog også flere øl, som jeg bryder mig meget lidt om. En decideret gimmickøl, som Chili Klaus skulle f.eks. have været kvalt ved fødslen.

IPA’en har dog langt større problemer end ligegyldige Youtube- kendisser og gimmick. Hvis den spanske øl var overkarboneret, så er Midtfyns IPA voldsomt overkarboneret. Hvor den spanske var svær at skænke pænt, så fortsatte skummet med at arbejde sig større og større efter endt skænkning, indtil det stod som en lille hvid smølfehat og jeg valgte at tage slurk, så det ikke ville løbe ned af siden på glasset.

Selve øllet havde en aroma af græs, lidt tropisk frugt og grape, mens skummet som sagt var voldsomt og knitrende, som opvaskeskum. I munden var øllet prikkende og sødligt med en note af karamel, inden det slutter let bittert og med en smag af grapefrugt. En kedelig og meget lidt aromatisk pg bitter IPA. Heller ikke denne øl blev drukket ud.

Jeg var ret skuffet, men burde måske have set det komme, da det desværre ikke er første gang, at Midtfyns har problemer med deres lyse øl. Da jeg prøvede Carlsens IPA på flaske oplevede jeg en decideret ølgeyser, da jeg åbnede den. Jeg tror højest, at der var 10 cl tilbage i flasken og Midtfyns Nr 1 led også af stærk karbonering, som tog noget af oplevelsen. Jeg ved ikke hvad der er sket på Midtfyn, men jeg synes standarden er faldet markant.

image

En decideret levende øl, selv om det vist ikke er meningen

Jeg kunne ikke gå så nedtrykt i seng, så jeg lagde op til, at det skulle blive værre og åbnede derfor en Raasted Bryghus 7: Milk Stout. Selve brandet har været misbrugt på det skammeligste i flere år og Martin Jensen må have haft svært ved at overvære voldtægten af mærket, der i den grad er blevet trukket ned efter ejerskiftet. Det tidligere så glimrende bryghus har måttet lægge navn til sørgelige øl fra fra konkursramte østjyske bryghuse og forskellige discountøl, men nu skal det åbenbart være anderledes.

Kvickly har fået en nummeret serie fra Raasted, hvor brygmester Jesper Petersen har sat sin signatur på den meget enkle etiket. Jeg har købt nummer 7 og 8, som er henholdsvis en milk stout og en kokos porter. Det burde vel rettelig være en kokosporter, men man kan jo ikke få det hele.

7’eren er en flot kulsort øl med et vedholdende tæt og lysebrunt skum og har en mørkristet, men også sød aroma fra den mørke malt, der giver noter af lakrids, kakao og lidt karamel. Nærmest som en slags kakaomælk.

Smagen er ristet med noter af kaffe og lakrids over en ikke alt for kraftig krop, inden laktosen sætter ind med en fint balanceret sødme. Det er ikke en voldsomt kompleks øl, men en fin og letdrikkelig stout, der er godt balanceret. En fin øl til prisen.

image

Ganske fin sweet/milk stout

En lidt blandet aften, hvor de to første øl var ganske skuffende, mens den sidste overraskede til den anden side.

Kunstbryggeriet Far & Søn: stovt.dk

Jeg plejer ikke, at kaste mig ud i dybdegående anmeldelser af enkelte øl, men når man siger ja til at modtage et anmeldereksemplar, så skylder man en seriøs anmeldelse.

Martin fra www.stovt.dk har sammen med Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn brygget en imperial stout med figner og lagret med eg. Det er jo et godt udgangspunkt for en god oplevelse, hvis det bliver gjort ordentligt og det skulle der være gode muligheder for her, hvis øllet er samme standard som bloggen, hvor Martin svinger sin sprogligt elegante pen. Jeg vil lade Martin præsentere Kunstbryggeriet Far & Søn, da jeg ikke sikker på, at jeg kan gøre det bedre end det her.

Jeg glædede mig til at stifte bekendtskab med Bos øl, da jeg flere gange har læst om det, men da Kunstbryggeriet endnu ikke er kommercielt, så har det været lidt svært tilgængeligt og mit eksemplar havde det heller ikke helt let med postvæsenets behandling af forsendelser.

image

Stout med kraftig smag og aroma af vådt pap.

Derfor måtte der iværksættes en nødplan, så jeg kunne få fingrene i en ny og da Alex Rock og Martin havde inviteret mig med til en hyggelig dag med håndbryg og øl, så lå det jo lige for, at bringe et eksemplar hjem fra den dag, hvor Bo i øvrigt også dukkede op med lidt forskelligt øl fra Kunstbryggeriet Far & Søn. Det gjorde ikke forventningerne mindre, da det var rigtig fine øl. Han viste sig derudover, i øvrigt på linje med Martin og Alex, at være en rigtig fin fyr. Jeg måtte derfor tage de kritiske briller på og prøve at se bort fra det, da jeg smagte på øllet.

Jeg fandt øllen frem og sørgede for, at jeg havde god tid, da en blog ved navn Stovt naturligvis står bag en kraftig sag. Vi har at gøre med en imperial stout på 10%, hvor der som nævnt er tilsat figner og lagret med eller på eg. Der er brugt brugt en række fine humletyper og malte, så basen skulle være på plads.

image

Inden kapslen røg af. Etiketten er simpel, men stilfuld.

Jeg valgte, at skænke øllet i mit relativt nyindkøbte stoutglas og det tog sig da også smukt ud i glasset. Kulsort med et kraftigt lysebrunt skum, der dog hurtigt og knitrende faldt sammen og blev liggende som et tyndt lag i ret lang tid, inden det helt forsvandt, men skumkrone er heller ikke let på så stærk en øl.

Allerede da øllen blev knappet op kunne man fornemme en markant aroma og opskænkningen gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre. Man kunne fornemme ristede noter fra mørk malt, alkohol, frugter, chokolade og en meget let fornemmelse af røg. Fru Ousen tog også et lille snus til glasset og mumlede noget om lakrids. Det opfangede min næse dog ikke, men lækkert var det.

image

Helt i ånd med øllets oprindelse må det nødvendigvis præsenteres i sort-hvid

Aromaen lover en stor oplevelse og det var derfor med stor spænding, at jeg smagte på det kulsorte bryg. Kunne det nu leve op til løfterne? Det korte svar er ja. Smagen er naturligvis kraftig med stor fylde. Det er ristet mørk malt, der giver smag af først kaffe, chokolade og sødmefuld smag af figner. Jeg var i tvivl om man ville kunne fornemme de tilsatte figner, men de står faktisk ganske flot i smagsbilledet. Den lakrids jeg ikke fangede i aromaen, synes jeg til gengæld kan anes i smagen, inden eg, lidt røg og en let bitter slutning sætter ind.

image

En meget aromatisk og kraftfuld smagsoplevelse.


En så kraftig sag tager naturligvis sin tid, og kunne muligvis egne sig som deleøl. Fru Ousen fik da også en lille smagsprøve, men ellers nød jeg den i langt over en time, hvor de beskrevne aromaer skiftede lidt karakter. Røgen trådte lidt mere frem og egen blev også lidt mere markant i smagen. Fignernes sødme blev ikke mere markant, men selve smagen af figner blev mere figenagtig. Jeg har ikke rigtig en bedre beskrivelse.

Jeg prøvede ikke at blive rygklapper eller fanboy og ledte efter fejl i øllet, men der er ikke rigtig noget at sætte en finger på. Det er en stout lige efter min smag. Skulle man endelig finde en lille detalje, så virkede karboneringen lidt prikkende, lige da øllet blev skænket, men det aftog hurtigt og efterlod en fed og blød mundfølelse.

Alt i alt er det en rigtig god øl, der klart er helt i top over de nye danske stouts jeg har prøvet i meget lang tid. Klart stærkere end de sorte kandidater i Danske Ølentusiasters afstemning om årets ølnyheder og den bør uden tvivl blive en del af det faste sortiment, når Kunstbryggeriet Far & Søn bliver kommercielt bryghus, hvilket skulle ske i løbet af en overskuelig fremtid og holdes standarden, så bør det blive en succes.

Jeg hyggede mig gevaldigt med både øllet og med anmeldelsen, så mon ikke jeg kaster mig over en anmeldelse i ny og næ. Det er i hvert fald svært, at sige nej, når man bliver spurgt.

image

Jeg synes lige I skulle have et billede af øllet i farver


image

Øllet gør sig heller ikke så tosset i farver

Chili con Carne af en slags

Jeg har altid brugt madlavning som en slags frirum eller meditation. Jeg slapper enormt meget af, når jeg laver mad. Det samme gør sig gældende, når jeg brygger øl. Det skulle jeg måske gøre noget mere?

Jeg trængte til lige at få tankerne på afstand og en gang slow cooking var nok lidt lettere, end et spontant bryg.

Jeg gik på rov i køleskab og basislager og fandt ingredienser til noget, der kunne ende som chili con carne.

Jeg havde den anden dag købt en klassisk grydesteg af oksetykkam på tilbud. Ikke det mest elegante stykke kød, men bestemt et smagfuldt stykke og sammenholdt med basislagerets udvalg, så kunne det skåret i mindre stykker fint ende i en krydret og hyggelig omgang chili.

imageJeg lagde ud med at pudse lidt sener og en smule fedt fra, men som man kan se, så havde kødet en fin marmorering.

Jeg brunede det krydrede kød godt af i olie ved kraftig varme. Jeg brunede det af flere omgange, så kødet fik mulighed for at stege og ikke koge.

Imens lagde jeg to tørrede chilier i blød i kogende vand.image

Da kødet var brunet godt af sænkede jeg varmen og lod tre skalotteløg og tre rødløg i tynde halve skiver hygge sig med fem fed hvidløg i ca ti minutter.image

Mens løg og hvidløg hyggede sig ristede jeg de tørre krydderier på en pande, så aroma og smag blev aktiveret, inden de skulle en tur i en kaffekværn.image

Endelig lavede jeg to glas soltørrede tomater til en slags tomatpuré i en minihakker.image

Da tomatpuré og krydderier var klar røg kødet tilbage i gryden med løg og hvidløg. Det fik følgeskab af krydderierne, den store chili hakket uden kerner, tomatpuré, en kop espresso, lidt røget paprika og en dåse flåede tomater.image

Naturligvis manglede der en rigtig vigtig ingrediens. Der var intet øl tilsat og den slags går jo ikke, så jeg gik på fjernlageret, for at finde en velegnet mørk øl. Valget faldt på en Red Cow fra Hornbeer, der er en fyldig og let sødlig brown ale, der ville gå ganske fint med chilien og krydderierne.image

Lidt mere end halvdelen af øllet røg gryden sammen med lidt af vandet fra de tørrede chilier og det hele fik en omgang med grydeskeen. Samtidig kom Chipotle- chilien og en stang kanel i og det hele røg i en 110° varm ovn i ca seks timer.image

Efter fem timer tog jeg gryden ud af ovnen og tilsatte to dåser kidneybønner. Jeg tog også lige en smagsprøve og konstaterede, at det manglede lidt styrke. Jeg fiskede Chipotlen op og hakkede den fint og tilsatte den igen sammen med tørret chilipulver og lidt chipotle hot sauce. Bagefter gryden røg tilbage i ovnen i en time mere, inden jeg serverede med en klat creme fraiche og lidt mere hot sauce.image

Lille bryg og store bryg

Jeg er blevet tilrådet ikke at lade depressionen styre hele mit liv og begrænse mit sociale liv, så derfor har jeg siden i lørdags deltaget i to ølrelaterede aktiviteter.

Lørdag tog jeg en tur til Odense, hvor der skulle brygges lidt øl og ikke mindst drikkes lidt godt øl. Jeg var inviteret af Martin fra Stovt og Alex fra Rock on Beer og jeg havde glædet mig til dagen. Mine forventninger blev til fulde indfriet. Alex havde lavet en opskrift på en Wee Heavy, som han producerede i løbet af dagen med assistance fra to gange Claus, der også håndebrygger. En god kraftig øl, som, hvis jeg husker korrekt, skal udgøre Alex’ juleøl i 2015.

I løbet af dagen smagte vi på både håndbryg og på forskellige kommercielle øl af svingende kvalitet. Jeg havde medbragt lidt af mit eget øl, samt lidt øl fra lokale Frederiksodde, samt Gildet Bryglaug. Jeg er muligvis ikke helt neutral i bedømmelsen, da jeg kender bryggerne fra de to bryglaug. Lad os nøjes med, at det ene laug blev bedre modtaget end det andet.

En vigtig pointe med turen var naturligvis også, at få afhentet den øl, som en del af de øvrige ølbloggere allerede har haft under kærlig behandling, nemlig fællesbrygget fra Stovt og Kunstbryggeriet Far & Søn. Øllet er hjembragt og vil snarest muligt blive taget under behandling her på bloggen.

I løbet af dagen dukkede Bo Rino Christiansen fra netop Kunstbryggeriet Far & Søn op medbringende et udvalg af sit øl bl.a. en rigtig fin pilsner og en  glimrende maibock. Hvis det er standarden, så kan det kun gå for langsomt med at komme i gang kommercielt.

Alt i alt en rigtig fin dag, hvor der blev delt røverhistorier og anekdoter fra øllets verden. Jeg tager gerne turen til Fyn en anden gang.

Jeg fik ikke rigtig taget billeder på dagen, men Alex har delt et par stykker på Instagram.

Mandag aften var en helt anden boldgade, men det var bestemt ikke mindre spændende eller hyggeligt. Lokalafdelingen i Danske Ølentusiaster var på bryggeribesøg på vores lille lokale bryghus Carlsberg. Jeg har ikke tidligere været på besøg derude og vidste derfor ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Det er jo ikke et sted ølentusiaster typisk hylder.

Efter en kort briefing og behørig ekvipering blev vi delt i to hold, der hver blev udstyret med en brygmester, og fik en rundvisning på bryggeriet, som består af to bryglinjer til øl. Derudover produceres der også sodavand og Sommersby. Brygningen kører i i døgndrift, dog ikke lige da vi var der, da man havde en defekt på det system, der bringer masken væk efter mæskningen og derfor var håndværkerne i gang.

En håndbrygger ville måske bruge magnetomrører og en kolbe. Den her lille sag fra 1800- tallet gjorde vist ca det samme.

En håndbrygger ville måske bruge magnetomrører og en kolbe. Den her lille sag fra 1800- tallet gjorde vist ca det samme.

Vi fik en grundig indføring i de processer som indgår i brygning, selv om der ikke var de store overraskelser i det, men vi havde også præsenteret selve smagning og rundvisning, som et godt tilbud til begyndere udi øllets verden.

Kontrolrummet på bryggeriet, hvorfra seks mennesker kan styre hele processen

Kontrolrummet på bryggeriet, hvorfra seks mennesker kan styre hele processen

Efter at vi havde besøgt selve bryggeriet og så alt fra gigantiske “maltmøller”, enorme mæskekar, filtre og hvad der ellers indgår i et moderne bryggeri var vi en tur i kontrolrummet, hvorefter der var smagsprøver på råøl tappet fra gærtankene.

Vi smagte på råøl i varianterne C47, Kronenbourg 1664 og stærk grundøl. En sjov oplevelse, at smage på Carlsberg- produkter med bundfald og gær.

Vi smagte på råøl i varianterne C47, Kronenbourg 1664 og stærk grundøl.
En sjov oplevelse, at smage på Carlsberg- produkter med bundfald og gær.

Efter endt smagning af råøllet gik turen tilbage til Elefanten, som er et rigtig hyggeligt lokale til smagninger og arrangementer. Her fik vi et kort oplæg om selve bryggeriet og lidt yderligere om brygning. Derudover fik vi selvfølgelig serveret lidt forskelligt øl. Alle undergærede, da bryggeriet ikke benytter sig af overgær.

Den bedste var uden sammenligning Gl. Carlsberg Porter

Dangens færdigbryggede højdepunkt.

Dangens færdigbryggede højdepunkt.

Til sidst var det  muligt at gå en tur i baren og smage lidt på produkter, der ikke var brygget i Fredericia og mange benyttede sig af lejligheden til at smage bl.a. på den nye Brewmaster’s serie, som man ikke kan brygge i Fredericia, da man ikke har mulighed for tørhumling. Noget brygmestrene dog ønskede sig muligheden for.

Som sagt var det en rigtig spændende aften og tak til brygmestrene for beredvilligt at svare på spørgsmål om hele processen og ikke mindst tak til Carsten fra ølentusiasterne for at have taget initiativ til arrangementet.

Deprimerende læsning

Jeg havde vist lovet ikke at gå helt i stå og måske fik jeg på Facebook lovet en update i weekenden. Det skete som bekendt ikke. Jeg beklager den lange pause, som jeg lover ikke er frivillig. Jeg er desværre ramt af en depression og det er sgu en drøj omgang. Dagene tager hinanden, uden jeg føler jeg får det store ud af dem.

Derfor vil jeg heller ikke love, at jeg får skrevet på bloggen i en regelmæssig rytme. Det går fremad og jeg er under kyndig behandling, men bloggen har ikke førsteprioritet lige nu.

image

Julekalenderen bød den 24. på en klassiker.

Jeg skylder vist en update på den sidste tredjedel af julekalenderen, men jeg må som sædvanligt henvise til Untappd. I bliver dog ikke snydt for et billede eller to

image

Tsjeeses fra De Struise i en fadlagret udgave. Glimrende bryg.

Juleaftens dag har vi en tradition, hvor en flok entusiaster mødes en time, hverken mere eller mindre, og nyder lidt øl vi hver især medbringer. I år smagte jeg Rodenbach Caractère Rouge, som må være den bedste syrlige frugtøl jeg nogensinde har smagt. Fuldstændig perfekt balance mellem sødme, fylde og syrlighed fra kirsebær, hindbær og tranebær og lagret på eg.

image

Perfektion

Jul og nytår bød generelt på mange fine øl, men også på en række deciderede skuffelser. Måske mere om de sidste i et kommende indlæg.

Jeg har, i lighed med andre ølbloggere, også modtaget en øl, som Martin fra Stovt har brygget med Kunstbryggeriet Far & Søn, men den var desværre voldsomt oxyderet og udrikkelig.

image

Stout med kraftig smag og aroma af vådt pap.

Jeg forventer dog, at afhente et nyt testeksemplar næste weekend, hvor jeg er inviteret til Odense for at brygge en øl med de glimrende bloggere fra Stovt og Rock on Beer. Det glæder jeg mig rigtig meget til og har besluttet, at det er noget jeg skal, depression eller ej, og så må jeg betale regningen bagefter. Så må vi se, hvordan hjerne og krop reagerer på min stålsathed.

Så har jeg i øvrigt fået nye glas. Jeg var i tvivl om det var ren gimmick, men særligt IPA- glasset synes jeg gør en forskel.

image

Lemmy og nyt glas

Ikke mere vrøvl fra min side i denne omgang, udover en lille reminder til medlemmer af Danske Ølentusiaster om at huske at stemme på årets ølnyheder her. Jeg håber, at jeg får blogget lidt om nyhederne og om hvad jeg læser i krystalkuglen i løbet af ugen.

image

Klassiker i nyt glas

Anden uge i juleland

Så har jeg været gennem den anden tredjedel af julekalenderen og det har været en ganske behagelig oplevelse. Jeg har hvert dag lagt et billede på Facebook og ledsaget det af en kort kommentar. Jeg har aldrig haft det som hensigt, at dette skulle være en anmeldelsesblog, så derfor skal I et smut ind på Untappd, hvis I vil se mine bedømmelser.

image

9. december. En lækker mørk belgier, som spillede på de klassiske dyder.

image

10. december. Gordon Xmas er en belgisk fortolkning af en britisk Winter Ale. Maltet, stærk og god.


image

11. december. Julekalenderen bød på en af mine favoritter, der altid er en en del af min juleaften, så ingen overraskelser i forhold til stor styrke, skærme og fylde.

image

12. december. Leffe har lavet en ok juleøl, der ikke stikker meget ud. Ligesom de bredt tilgængelige Brune og Blonde, så er det fejlfrit og relativt velsmagende.


image

13. december. Vi skulle en tur til England, hvor Adnams har brygget Tally Ho, som er en dark ale/barley wine med god fylde, maltet smag, karamel, lidt ristede noter og bare generelt rar.

image

14. december. Endnu en stærk pilsneragtig juleøl fra Hancock og jeg må erkende, at jeg ikke kan finde dens berettigelse. Den dufter og smager kort sagt rigtig dårligt. En rigtig spritterøl


image

15. december. To Øl har brygget en ganske fin pale ale, som de har tilsat appelsin og fyrrenåle. God aroma og bitterhed. En juleøl, som ville skære godt igennem fedme og sødme, hvis man ville gå en i en utraditionel retning og servere lyst øl til julemaden.

image

16. december. Claus fra Munkebo står bag Munin, som er en rigtig vellavet og kraftig belgisk quadruppel. Den er kraftigt maltet og fyldig med stor sødme. Jeg tror at den vil egne sig glimrende som gemmeøl, da den virker meget frisk. Ikke at det på nogen måde gør noget.

Hotdogs med ølkarameliserede løg

Når man er alene hjemme med en 6- årig, så skal der selvfølgelig serveres drengemad. Sønnen ønskede hotdogs og sådan blev det.

Han ønskede wienerpølser, hvilket jeg finder lidt kedeligt, men heldigvis kan men jo lave sit eget twist på den klassiske danske hotdog.

Jeg valgte, at lave en omgang karameliserede rødløg.

image

Rødløg, mørk musical, balsamico eddike og en mørk lagerøl fra Ebeltoft

Jeg snittede to rødløg i tynde halve skiver og lod dem lige så stille sautere i en pande med lidt salt.

image

Løg sauteres til de er bløde og klare

Dernæst røg der en skefuld mørk muscovadosukker på efterfulgt af balsamico.

image

En god skefuld eddike på

Til sidst en god sjat Mørk Lager fra Ebeltoft og så skal det bare hygge sig en tre kvarters tid.

image

Løgene simrer med øl i tre kvarter

Det færdige resultat blev ca sådan her.

image

Det endelige resultat

Justér evt. med salt, peber, eddike og sukker.

Tidligere på dagen lavede jeg en lille agurkesalat- agtig ting. Jeg halverede en agurk og fjernede kernerne, skar den i skiver, inden jeg nedsænkede agurkerne i en lage af æblecidereddike, sukker, salt, peber, sennepsfrø og korianderfrø.

image

Agurkesalat

Jeg valgte at bruge en sønderjysk kålpølse, to slags hjemmelavet ølsennep (en med pale ale og en med stout), den klassiske amerikanske French’s Yellow sennep, ketchup, Shiracha chilisauce og en chipotle hot sauce.

Chili og sennep i to forskellige kombinationer.

image

Det her slår den klassiske danske hotdog med længder

Den første uge i juleland

Så er den første uge af december gået og dermed er den første tredjedel af min julekalender indtaget med stort velbehag.

Øllet har været ganske fornuftigt og I kan som sædvanligt se mine karakterer på Untappd.

Julekalenderen har været et klart højdepunkt i en ellers noget mørk tid, hvor depression og hvad det fører med sig. Det er åbenbart svært, at få hjælp i Danmark, når man fejler noget der ikke kan ses. Ventetiden er lang og samtidig er siger de mennesker, der skal stå for behandlingen, at det er afgørende at komme hurtigt i gang.

Derfor bliver det kun de korte og lidt intetsigende indlæg, men det er lige hvad der er overskud til lige nu. Jeg laver en daglig opdatering på min Facebook-side, så der kan I selvfølgelig følge med i mit daglige indtag af juleøl.

En ok øl, der ikke for alvor imponerer. Den smager fint, men også uden at stikke ud på nogen måde.

1. december. En ok øl, der ikke for alvor imponerer. Den smager fint, men også uden at stikke ud på nogen måde.

En lys undergæret øl, der ikke gør meget væsen af sig. Ved dog fra tidligere år, at den gør det ganske fint til en sild med karrysalat.

2. december. En lys undergæret øl, der ikke gør meget væsen af sig. Ved dog fra tidligere år, at den gør det ganske fint til en sild med karrysalat.

3. december. Årets humlede juleøl fra Ugly Duck er en ganske glimrende IPA fra Indslev.

3. december.
Årets humlede juleøl fra Ugly Duck er en ganske glimrende IPA fra Indslev.

4. december. Nissen havde i torsdags bragt mig en af mine favoritøl, så der var god grund til at glædes. En rigtig lækker sur øl, som jeg aldrig bliver træt af.

4. december.
Nissen havde i torsdags bragt mig en af mine favoritøl, så der var god grund til at glædes. En rigtig lækker sur øl, som jeg aldrig bliver træt af.

3. december. Den her havde jeg glædet mig til, men desværre var der noget galt med flasken, så den røg i vasken.

5. december.
Den her havde jeg glædet mig til, men desværre var der noget galt med flasken, så den røg i vasken.

3. december. Da den oprindelige øl ikke var god, så måtte jeg jo finde en erstatning fra eget lager og hvilken erstatning. En dejlig bitter IPA med noter af tropisk frugt, citrus og appelsin.

5. december.
Da den oprindelige øl ikke var god, så måtte jeg jo finde en erstatning fra eget lager og hvilken erstatning.
En dejlig bitter IPA med noter af tropisk frugt, citrus og appelsin.

6. december. Det lille Bryggeri fik et forsøg mere og denne gang fejlede flasken ingenting.  En klassisk belgier, som de da også har fået brygget i Belgien hos Brouwerij Sterkens.

6. december.
Det lille Bryggeri fik et forsøg mere og denne gang fejlede flasken ingenting.
En klassisk belgier, som de da også har fået brygget i Belgien hos Brouwerij Sterkens.

7. december. Endnu en smuttur til Belgien, hvor de har brygget en ganske fin skotsk inspireret wee heavy.

7. december.
Endnu en smuttur til Belgien, hvor de har brygget en ganske fin skotsk inspireret wee heavy.

8. december. Så tager vi en tur til Refsvindinge og frygten var stor, da de havde skåret hjørner og tilsat sovsekulør i øllet. Det smagte dog ikke så slemt, som jeg frygtede og øllet var faktisk nogenlunde.

8. december.
Så tager vi en tur til Refsvindinge og frygten var stor, da de havde skåret hjørner og tilsat sovsekulør i øllet.
Det smagte dog ikke så slemt, som jeg frygtede og øllet var faktisk nogenlunde.

Juleøl

Her skulle have været bragt et længere indlæg om en smagning med Carsten Berthelsen, men det bliver blot til en kort omgang.

Jeg er desværre blevet ramt af en depression. Jeg havde ikke set det komme og er blevet sygemeldt fra mit arbejde.

image

Aftenens program

Jeg havde glædet mig til smagningen med Berthelsen, som jeg synes er ganske underholdende, selv om jeg ikke lærer noget nyt om øllet, men en hyggelig og morsom aften kan alle jo have brug for. Jeg havde inviteret min frue med og vi valgte på trods af min sindstilstand, at tage af sted alligevel.
image

Jeg grinede lidt undervejs og jeg tror, at jeg var godt underholdt, men det bed sig ikke rigtig fast og jeg var helt ødelagt dagen efter, hvor jeg intet kunne foretage mig. Udover st lige ynkeligt og uforetagsom på sofaen og stirre ud i luften.
image

Jeg kommer nok ikke til at skrive det store i en periode, men jeg har fået mig en julekalender, som jeg vil lave lidt updates på inde på Facebook