Øl fra Kvickly 2

Andendagsgildet med øl fra Kvickly startede lige så levende, som førstedagen, da jeg åbnede en meget levende øl fra bryggeriet De Halve Maan. Jeg havde ikke tidligere prøvet Straffe Hendrik Tripel og her var det tilmed i en 2014 Wild- udgave.

Som sagt, så var det en særdeles levende og vild øl, der gerne ville ud af flasken, men jeg var heldigvis klar og fik grebet det meste, men glæden og forventningerne faldt en smule.

Det var en ganske pæn øl, der afslørede sig. Uklar orange med et fint hvidt skum. Den havde en let metallisk aroma med et lille hint af plastic. Begge dele forsvandt dog, da øllet fik lidt tid i glasset. Det afslørede en fin aroma af citron, sukker og en let alkohol.

Smagen åbnede sig også efterhånden som den fik lidt tid og et par graders varme. Den havde relativt stor fylde af en tripel med smag af sukker, alkohol og citrus. Derudover havde en klar funkyness fra brettanomyces. Andre beskriver det som stald og hestedækken. Det er ikke voldsomt, men der er noget om snakken.

I starten var jeg ikke særligt imponeret, men da den fik lidt tid, så åbnede en rigtig fin øl sig og jeg drikker den gerne igen.

image

Den startede lidt lukket og kedelig, men åbnede sig rigtig fint


Senere på aftenen fandt jeg den sidste af de to sorte Raasted frem. Det var deres nummer 8 Kokos Porter. Det burde naturligvis være en kokosporter, men sammensatte ord er desværre en udfordring for mange bryghuse. Heldigvis skal øllet ikke vurderes ud fra etiketten, så jeg åbnede flasken og øllet skulle hjælpes med at forlade flasken, så det var jo ikke så skidt. Jeg havde ikke de store forventninger til en kokosporter, men ud af flasken kom en kulsort porter med et fint lysebrunt skum. Porteren præsenterede en fin aroma, der var præget af karamel, kokos og mælkechokolade og de noter gik igen i smagen, der ydermere var sød, let bitter og havde en lille smule syrlighed.

Samlet set en rigtig fin øl, der mindede lidt om flydende Bounty. Det ville jeg ikke umiddelbart tro, at jeg ville kunne lide, men det var ganske fint. Den var ret let drikkelig og var ikke voldsomt fyldig. Den ville være fin, som en lille flydende dessert eller måske til en kugle is.

image

En flaske flydende Bounty

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.