I udenlandsk prøver jeg at tale om halvdansk øl

Jeg har igen prøvet at finde en måde at udtrykke en umiddelbar følelse omkring øl på video. Mon det er lykkedes? Det er jo altid spændende, når man sætter møllen i klaskehøjde og måske særligt, når man gør det på udenlandsk.

Mon det der udenlandske virker eller ikke? Jeg giver det i hvert fald lige et skud.

Bliver 2020 the year of the lager?

Da jeg satte mig ned for at skrive dette indlæg var meningen egentlig, at det bare skulle være en forsigtig forudsigelse af året der kommer. Nu er vi halvanden måned inde i året, og der skete et eller andet med indlægget, så nu er det måske mere et af de der indlæg, hvor jeg kommer til at mene noget om noget og derfor bliver jeg nok nødt til at dele det her indlæg op i mere end et indlæg, hvis ikke det skal blive for langt. Derfor bliver der kun plads til pilsneren i dag.

Bad Seed fra det nordjyske har brygget Neu, som vel egentlig ikke er noget nyt, men som til gengæld er rigtig velbrygget og velsmagende.

Der er ingen tvivl om, at der er mange, der har en mening om hvor den danske ølscene skal hen og pilsner er igen i år svaret, når man spørger et udvalg af de mindre danske bryggerier og bryghuse, ligesom Christian Andersen, der bl.a. står bag bloggen Durst og har en fortid i ledelsen hos DØE, har en stor interesse i pilsneren. Så stor at han har skrevet en hel bog om øltypen. Jeg har haft bogen stående siden udgivelse, men jeg må erkende, at jeg faktisk ikke har haft den åbnet endnu. Det skal dog nok komme, men den lå ikke lige først i køen over ølbøger, som jeg var i gang med eller skulle i gang med. Mikkel Borg Bjergsø har også været i nyhederne på tv og fortælle os, at den rene og klassiske øl skulle være den næste store ting.

En af de mere hypede nye danske pilsnere er Octopils fra brygkollektivet Slowburn og er en italiensk pilsner. Det er en super fin og velbrygget pilsner

Bliver 2020 så pilsnerens år? Og er hvert år ikke pilsnerens år? Hvis man kigger på de forskellige øltypers markedsandele hos Bryggeriforeningen, så udgør de undergærede øl langt den overvejende del af markedet. Hvis man tager udgangspunkt i det, så er hvert år pilsnerens år, men tallene dækker jo også over, at langt de fleste øl der bliver solgt er fra de store bryggerier, og at de sælger konsumøl til en relativt lav pris. Så måske skal man hellere spørge om det bliver årets øltype hos de små bryggerier? Det lader i hvert fald til, at der kommer flere og flere pilsnere i forskellige afskygninger, både de helt rene, de tørhumlede og dem med tilsætning af majs, ris og andet. Jeg kan dog god tvivle lidt på om der egentlig er et marked for den danske craft pilsner, for er de virkelig 35-40 kroner bedre eller mere interessant, end de store bryggeriers versioner? Og kan en dansk håndbrygger med en diplombryggeruddannelse virkelig give en tysk brygmester, der har brugt fem år på universitetet på at lære at brygge pilsner, baghjul? Der findes masser af glimrende tyske pilsnere i Tyskland, som kommer fra store koncerner, men bestemt også fra mindre foretagender. Og er en Carlsberg eller Royal Pilsner virkelig så ringe?

Jeg var for nyligt på et internatkursus og efter middagen sad vi og hyggede over et par øl. Udvalget var ikke specielt udfordrende, men den her fejler jo egentlig ikke noget. Den slukker i hvert fald tørsten.

På Amager Bryghus’ Greed kan man læse om grunden til netop pilsneren som øltype til Greed. Indimellem kunne man godt mistænke, at det er grunden flere steder. ”Hvorfor gør vi ikke bare det samme som alle de store aktører i branchen: vi brygger en røvbillig øl og sælger den til en premium pris. Det er sgu’ da grådighed. ”

Jeg kan godt tvivle på, at at der er et ret stort dansk marked for craft pilsneren på flaske eller dåse, mens det godt kunne være anderledes på barer og caféer, hvor det masseproducerede pilsnere også er relativt dyre så der kan man jo ligeså godt bruge pengene på et mindre og uafhængigt bryggeri, hvis altså det er vigtigt for en. Men er der nørder og purister nok til pilsneren? Jeg tror ikke, at jeg har svaret, men jeg kan faktisk godt lide en velbrygget pilsner, selv om jeg ikke får en stor aha- oplevelse ud af det, men det er heller ikke altid nødvendigt, så længe det er godt lavet.

Dinnerdays på Hantwerk

For andet år i træk var jeg i forbindelse med dinnerdays blevet inviteret på Hantwerk, der ligger et stenkast fra færgelejet på Århus Havn. I år var det Fru Ousen, der stod for invitationen og den slags kan man jo kun blive glad for. Hantwerk er, som mange sikkert ved, også hjemsted for Michael og Lene, der bedre er kendt som humlelænderne fa Humleland.

V i ankom til Hantwerk i ret god tid, men vejret var en katastrofe og letbanen kunne åbenbart ikke køre i regnvejr, så vores slentretur blev til ilmarch. Vi fordrev ventetiden med en øl. Mit glas indeholder den fine Hallo! Weekend.

Dinnerdays er et koncept, som findes flere steder rundt i landet. Det går, kort sagt, ud på, at man på en lang række restauranter kan spise tre retter mad til en meget fornuftig pris. Vi fik tre retter super lækker mad for den beskedne pris af 210 kroner pr kuvert. Det kan ikke siges, at være urimeligt for den kvalitet vi fik på tallerkenerne. Der er naturligvis ikke mulighed for a la carte til den pris, men det gør bestemt ikke noget i forhold til konceptet. Det fingerer så glimrende med, at man køber sine billetter til en af de sittings, der er på den givne restaurant, og så er der egentlig kun drikkevarerne at bekymre sig om.

Maden var hele vejen igennem rigtig fin og veltillavet. Alt smagte rigtig godt og der var intet at udsætte på noget. I kan se beskrivelser af retterne i galleriet nedenfor. Vi valgte at overlade ølvalget til Rasmus Lyng Kroer, der med sikker hånd og gode forslag styrede os gennem aftenens middag. Der var valg jeg ikke ville have foretaget, men jeg kendte jo heller ikke menuens elementer og hvad de krævede af øllet, så det er jo rart, at man kan blive taget i hånden og ført den rigtige vej. Det kan kun anbefales.

Efter middagen vandrede vi forbi lidt godt øl, da vi flere fine steder lå nogenlunde på vores rute på vej mod hotellet ved Europaplads. Først var vi en tur omkring Erlings, dernæst aflagde vi Mig & Ølsnedkeren et besøg, inden Highlander’s fik æren af at servere en godnat- øl. Alle tre steder var på hver sin måde et besøg værd. Erlings var super hyggeligt og bød på stille jazz fra grammofonen og mens fruen fik ipa fra Bad Seed,så snuppede jeg en glimende stout fa Evil Twin, M&Ø var ret crowdet, men vi fandt et bord nedenunder og fik en fin syrlig sag, inden jeg sluttede med hollandsk hvid chokostout som afslutning.

Alt i alt var det en super hyggelig og fin tur, hvis man da lige ser bort fra en lille fin gul hilsen i forruden på bilen, men så må man jo huske at skifte nummerplade i parkerings- app’en, når man skifter bil.

Beer Blog Awards 2019: Årets Indkøbssted

Jeg skal indømme, at jeg ikke havde været opmærksom på, at der i år er indført en ny pris, men det skal da ikke afholde mig fra, at kåre en vinder alligevel. Som jeg lige har set det, så er reglerne som sædvanligt åbne for egen fortolkning i forhold til fysiske butikker og webshops. Mit sprognørdede hoved vil helst tolke indkøbssted som en fysisk butik, så sådan bliver det. Alligevel vil jeg godt lige give et shout out til et par webshops eller tre, som jeg med glæde også benytter. Som medlem af Mikkeller Beer Club, så får jeg jo en månedlig kasse fra dem. Det er som regel ret godt det hele, men det er nok mest de ekslusive, der trækker her. Ellers har jeg i år både handlet hos To Øl, hvor min julekalender er fra, Køl, som også leverer glimrende øl og en fin service og Ølkassen, der ligeledes har leveret glimrende oplevelser. Af de udenlandske har jeg vist kun fået benyttet Saveur Bière, som dog leverede øl fra årets udenlandske bryggeri. Der er så mange fine webshops derude, mange flere end nævnt her, så det kan ikke længere være en undskyldning, at man bor langt fra en god fysisk butik, hvis man drikker kedeligt øl.

Fredericia har i et stykke tid ikke rigtig haft rigtig gode bottle shops, men det ser ud til, at det er ved at vende lidt med i hvert fald et par stykker med godt udvalg, men jeg har nok været tilbøjelig til at køre enten til Kolding eller til Middelfart, når der har manglet øl på matriklen og jeg har simpelt hen ikke kunnet vælge mellem de to indkøbssteder, så jeg laver en deler mellem de to. Vinderne er naturligvis:

Beershoppen og Kvickly Middelfart

I Middelfart huserer Jørgen, med tilnavnet Pølsemager, i sin kæmpestore ølafdeling. Der er et eller andet sted i omegnen af 750-800 forskellige øl i alle tænkelige kategorier og stilarter. Der kan findes alt fra de almindelige supermarkedsøl til meget eksklusive og dyre øl. Udfordringen kan måske være overblikket i forhold til så mange øl og vejledningen, hvis Jørgen ikke er på arbejde. Hvis jeg ikke gik op i øl, så ville jeg nok være på herrens mark, men det er jeg heldigvis sjældent der.

Den anden vinder er også et sted jeg holder meget af. Faktisk så meget, at jeg indimellem har hjulpet lidt til bag kasseapparatet og hvis det har knebet med en smagning. Beershoppens udvalg er måske ikke helt så stort som i Kvickly, men det er bestemt også rigtig godt. Her finder man selvfølgelig også alt hvad hjertet begærer og man finder altid rigtig kyndig vejledning fra Henrik eller René. Butikken er lige flyttet i nye og flotte lokaler, ligesom åbningstiderne er udvidet med en ekstra dag. Det tror jeg bliver rigtig godt.

Undertegnede i aktiv tjeneste i Beershoppen

De to vindere fortjener i virkeligheden meget mere omtale, end jeg give dem her, men det må blive en anden gang, hvor jeg er bedre forberedt.

Beer Blog Awards 2019: Årets danske Bryggeri

Hvor jeg i et par af de andre kategorier har haft lidt svært ved at finde en vinder, så var det ikke så svært i denne kategori, for jeg har egentlig kun haft tre kandidater, som alle ville være rigtig fine vindere og jeg bevæger mig naturligvis også rundt i omegnen af min kåring fra i går, hvor vi kårede årets ølnyhed, der som bekendt gik til Bornholm, Pennyllan, Christian og Jessica med den fremragende Roxy i sin dobelte fadlagring. Kunne de også have vundet denne pris og været værdige vindere? Det kunne de helt sikkert og uden tvivl sagtens, ligesom Amager Bryghus vel har gjort det de plejer og bare har leveret en lang række gode bryg af uhyre høj kvalitet, men skulle de have haft en pris i år, så bakker jeg i stedet op om Stovt, som den anden dag kårede dem til årtiets bryggeri i Danmark. Det må være sådan.

Derfor kan der kun være en vinder i denne kategori og vinderen af Årets Bryggeri er:

Åben

Næppe det bedste billede jeg har taget, men det er en fremragende ipa, som er blevet stil i samarbejde mellem Åben, BRAW og Gamma

Lige uden for Kolding huserer Kongen af Kolding på sit lille bryggeri, der på meget kort tid er blevet stort i Danmark. Læsere af bloggen kender med garanti allerede historien om Philip og Johannes, erhvervsjuristen og landmanden, der fik en god idé, rakte ud og spurgte om hjælp, bryggede 60 testbryg og så sendte en umiddelbar succes på gaden.

Philip er i den grad Kongen af Kolding og nu overtager han hele landet. King of Kolding er i øvrigt også et samarbejde med BRAW, som er på vej på gaden.

Sidenhen er det gået hurtigt for det lille bryggeri på Hulgaard. Der er kommet mange fantastiske øl til, Johannes er ikke længere en del af bryggeriets ledelse, da landbrug og familie tager tiden, en stor del af øllet brygges af hollandske Rick Musters, mens Philip har travlt med at udvide imperiet med intet mindre end to barer, ligesom han deltager i samarbejdsbryg rundt i landet, bl.a. som den seneste partner i Amagers Talents & Legends, så der er noget helt poetisk smukt i, at årtiets bryggeri går sammen med årets bryggeri om at brygge en west coast ipa.

Bryg 61 der satte det hele i gang. Den kan man heldigvis altid finde på fad lokalt på Urbania

Jeg tror ikke, at nogen kunne være i tvivl om, at jeg er fan af Åben, deres øl og deres filosofi. Jeg er på ingen måde den eneste, der sidder med den følelse, for de fik også en række indstillinger fra lokalafdelinger i DØE, ligesom de til sidst vandt den tilsvarende pris i DØE- regi. Medlemmerne får ofte skyld for, at de kun drikker kedeligt eller middelmådigt øl. Det er tilsyneladende ikke sandt. Hvis øllet er godt nok, så får det også stemmer.

Beer Blog Awards 2019: Årets Ølnyhed

Da jeg satte mig ved tastaturet, så var jeg egentlig ikke rigtig i tvivl om, hvilken øl jeg skulle kåre til årets ølnyhed, for selv om jeg har smagt en ordentlig bunke fremragende øl, så var der på en eller anden måde ret få, der rigtig har sat sig i hukommelsen. Der er rigtig mange, der brygger fremragende øl og som har sendt dem på gaden i det forgangne år. Nogle af bryggerierne rammer rigtigt en gang imellem, mens andre rammer et konstant højt niveau. Det gælder naturligvis alle min favoritbryggerier med Åben og Amager i spidsen. Dem synes jeg aldrig, at jeg går galt i byen med, og derfor hjælper jeg dem også gerne, når de spørger om jeg vil. Det er lettere at springe til, hvis man ved at øllet er i orden og at folkene bag også er det. Jeg kunne let have valgt en øl fra de to og ingen ville have haft noget at brokke sig over.

Min vinder af årets ølnyhed skal findes på Bornholm, som jeg besøgte i sommer, men hvor jeg faktisk ikke smagte årets ølnyhed. Den smagte jeg første gang til MBCC, hvor Jessica og Christian var til stede med Penyllan. Den vindende øl har jeg både gode minder om, men det er også den øl jeg har rated højst af alle danske øl i 2019, når jeg kigger efter på Untappd. Det gav jo også lige en anledning til at gensmagning, hvilket på ingen måde er noget jeg hadede.

Vinderen af årets ølnyhed 2019 er:

Roxy Cognac Bordeaux

Jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud fra det lille bryggeri i Tejn i det kommende år, for kan de holde niveauet, så kan det kun blive en fremragende år for Penyllan.

Jeg satte lige stativet op og vrøvlede lidt, mens jeg smagte på Roxy. Den er ikke så lang, som jeg plejer at lave dem, så kig lige på den.

Beer Blog Awards 2019: Årets Ølbar

Endnu engang skal vi have foretaget en kåring, og endnu engang synes jeg slet ikke, at det her er en let kategori, da jeg faktisk frygtelig sjældent er på værtshus. Det er der sikkert mange grunde til, men også en masse vaner og dårlige undskyldninger, som bunder i netop de vaner. Femten år med en handicappet søn gør helt sikkert, at man lærer at prioritere sin tid og de øl man drikker, for når man bor i Fredericia, så har vi ikke altid været velsignet med en masse spændende øl på barer, selv om der da indimellem har været et par gode øl på haner eller flasker rundt omkring. Hovedsageligt har det dog været, hvad der udefra ligner, eksklusivaftaler, der har været toneangivende. Heldigvis har det ændret sig og med sidste års tilgang af Urbania Streetfood med tilhørende bar skete der noget. Pludselig kunne man købe et udvalg af øl fra f.eks. Åben, Mikkeller og saison fra Dupond. Det kan altså noget, at man kan gå ned og finde Bryg 61 på hanen.

Fredericia Brewpub har også for nyligt slået dørene op og det har jeg meget store forventninger til. Jeg har desværre ikke slet ikke været der nok, men det håber jeg vil ændre sig i det kommende år, for starten har været mere end lovende med både egne øl og øl fra andre bryggerier. Det glæder jeg mig til at følge med i femover.

Uanset hvad, så må jeg udenbys, når jeg skal finde årets ølbar og så er der jo adskillige muligheder, men vi skal tilbage til min kåring af årets oplevelse, for de hænger sammen.

Vinderen af Årets Ølbar er: 1420

Oplevelsen på 1420 i forbindelse med MBCC var helt uovertruffen. Her gik kompetent betjening hånd i hånd med godt selskab blandt gæsterne og et udvalg, som jeg ikke er sikker på findes andre steder i Danmark. Dennis har en helt fantastisk måde at møde kunderne på, som jeg virkelig sætter pris på. Den er imødekommende og jovial.

Jeg har åbenbart kun taget dårlige billeder på 1420, så jeg har lånt deres logo på Facebook. Jeg satser på tilgivelse.

Jeg har vist alt i alt været tre gange på 1420 og jeg er altid gået derfra og har brugt lidt for mange penge, men helt uden at fortryde det. Det spiller bare hver gang, uanset om jeg har fået Fou Foune fra fad eller en Angel Foam fra In de Verzekering tegen de Grote Dorst til walk in smagning. En gammel Adam from the Wood var egentlig heller ikke helt skidt.

En af de helt store øloplevelser for mig i det forgange år hænger sammen med årets bar

Jeg glæder mig til at komme tilbage til 1420, som løber med årets titel som Årets Udskænkningssted 2019. Alle mine besøg i København burde faktisk inkludere 1420 og andre barer. Det gør de for sjældent.

Jeg har også en række boblere, som det trods alt, er lykkedes mig at besøge i løbet af året. På turen til MBCC havde vi super fine oplevelser på Skaal, Amager Bryghus Taproom, Himmeriget og Boorleggers, mens jeg senere på året var en tur i Århus med Fru Ousen, hvor den stod på middag på Hantwerk, fremragende hygge på Erlings og ganske fine ting på både Ølsnedkeren & Mig og Highlander’s. Jeg har et indlæg om turen i støbeskeen, men af forskellige grunde er det trukket lidt ud.

Fra et kommende blogindlæg fra Århus

Beer Blog Awards 2019: Årets Øloplevelse

Det her burde næsten være den letteste kåring i rækken, da det ville være super let, hvis jeg bare med det samme kårede Mikkeller Beer Celebration Copenhagen som årets oplevelse. Det var helt sikkert, når man tager det over en bred kam, den bedste festival eller enestående ølevent jeg deltog i, hvis man kun måler på øllet, men der er jo også rigtig mange andre parametre, der skal tages med i betragtning, når man skal vurdere en øloplevelse. Det sociale aspekt er også rigtig vigtigt, ligesom rammer og tilgængelighed. Eller måske er det bare en lille ting, der fylder meget i den enkeltes liv. Det har jeg selv oplevet tilbage i 2015.

Angel Foam fra In de Verzekering tegen de grote dorst var et af turens absolutte højdepunkter, Vi fik den til walk in smagning på det fremragende værtshus 1420

For nyligt var jeg jeg, som det måske er nogen bekendt, til Brewer’s Dodgeball Brawl og det var måske ikke umiddelbart den største oplevelse i forhold til øl, men til gengæld var det en fantastisk dag i forhold til sammenhold og venskabelig konkurrence i den danske ølverden. Det var så fint at få lov til at være med til og opleve. Ousen om Alting må gerne være med, selv om han indimellem er træls.

Jeg har også været både i Viborg, Vejle, Horsens og Holstebro for at hjælpe Amager Bryghus til forskellige events der. Det har altid været gode dage, som byder på mange sjove møder med gode jyder. Det er faktisk imponerende så mange, der kommer omkring i Jylland til de events, der er der.

Ikke mindst havde jeg også en fantastisk familieferie til Bornholm, der bl.a. bød på to besøg på Penyllan, som jeg ikke på nogen måde vil være foruden. Jeg rejste gerne til Bornholm udelukkende af den grund.

Jeg ender dog, som jeg indledte, igen i år med at kåre oplevelsen omkring MBCC2019, hvor jeg var af sted med René, som mange måske kender fra Beershoppen i Kolding. Det bliver dog ikke selve festivalen, som løber af med årets pris, men derimod alt det, som også sker ri København i ugen op til. Vi var kun af sted fredag og lørdag, men vi nåede at få så mange fine oplevelser med i bagagen. Jeg vil ikke her gå mere i dybden, men i stedet henvise til min beretning fra fredagen her.

Så tillykke til MBCC2019 og til Copenhagen Beer Week med titlen igen i år.

Min beretning fra lørdag kan i øvrigt findes her.

Beer Blog Awards 2019: Årets udenlandske bryggeri

Det her er en kåring, hvor jeg indimellem har været meget i tvivl, men i år er det helt anderledes, for til Ølfestival i Lokomotivværkstedet smagte jeg øl fra et fransk bryggeri, som jeg ikke huskede at have hørt om før, og som jeg med garanti ikke havde smagt før. Hvis jeg lige havde tænkt mig om, så havde jeg naturligvis hørt om bryggeriet før, for Malt & Humle kårede dem som vindere i denne kategori tilbage i 2017. Det havde jeg muligvis nok glemt halvandet år senere.

Vinderen af prisen som årets udenlandske bryggeri er:

Brasserie La Débauche

Jeg fik bestilt elleve øl og et glas, da jeg endelig fandt La Bébauche. Havde jeg nu lige læst Malt og Humle igen, så havde jeg jo let fundet dem.

René nævnte et tårnhøjt bundniveau, hvilket er svært at være uenig i, for jeg har til gode at få en øl, som ikke er velsmagende og velbrygget, uanset hvad bryggeriet har kastet i gryden, og det er netop her, at det kunne være gået frygtelig galt for bryggeriet, for de er ikke bange for at tilsætte alskens besynderligheder i øllet, som kunne kamme over og ende et frygteligt sted, der kunne lyde som om en håndbrygger eller et middelstort dansk bryghus har villet prøvet noget “sjovt”. I modsætning til de fleste forsøg, så lykkes det i Frankrig f.eks. at kombinere en thai curry med stout, hvilket ikke burde virke, men det gør det altså alligevel. På samme måde med en ipa med Tabasco og mango. Det lyder lidt som noget Refsvindinge ville ødelægge, men her virker det bare.

Intet ved den her stout burde fungere, men det gør det altså alligevel. På en eller anden måde er der altså et eller andet over de mange underlige tilsætninger og den kraftige øl, der bare spiller 100%

For nyligt ville jeg meget gerne genopleve bryggeriet og fandt en lang række af deres øl hos Saveur Bière, hvor de stadig har en række af deres øl, og hvor man kan se det ret fede grafiske udtryk. Egentlig ville jeg helst henvise til en dansk forhandler, men der findes tilsyneladende ikke dansk distribution, hvilket jeg klart mener bør ændre sig hurtigt. På Ølfestival var det svenske Premium Beer, der havde dem med, så det burde jo være muligt, at få dem til Danmark også, så det skal hermed være en klar opfordring til, at en dansk importør gøre noget ved det.