Årets nye øl

Årets nye øl var egentlig ikke særlig svær og hvis man fulgt min blog og Facebookside, så vil man have opdaget min kærlighed til årets øl, som er fra årets bryggeri.

Årets nye øl er fra Amager Bryghus

Batch 1000

Tilbage i marts måned stødte jeg første gang på Batch 1000, men var egentlig ikke blæst bagover, men det ændrede sig, da jeg gensmagte med friskere smagsløg. Siden hen har jeg adskillige gange nydt årets øl.

image

Umådelig tæt på den perfekte ipa

Jeg vil egentlig ikke gentage mig selv, men blot henvise til mit eget indlæg fra slutningen af april, hvor ord som perfekt indgik.

Frygtelig tæt på det perfekte

Grimme ællinger

Som følgere af min Facebook- side vil vide, så havde jeg for et par uger siden besøg af Mike fra Indslev Bryggeri, som bragte mig en lille leverance af et udvalg, af de nyeste øl fra Ugly Duck. Jeg takker endnu en gang og kvitterer gerne med lidt omtale på bloggen. Reglen er naturligvis, at jeg siger min mening, uanset om den er positiv eller negativ.

image

Udvalget i min beermail fra Indslev Bryggeri

Første øl, i det ellers hovedsageligt, sorte selskab, var Golden Eye, som er en gylden og let sødlig øl, der er gæret med belgisk gær, som giver det der særligt belgiske. Det er dog ikke en helt klassisk belgier, da der er tilsat en vis mængde humle, som giver en fin bitterhed, men også en frisk aroma af den tilsatte Simcoe. Det er dog mere en gylden belgier, end det er en IPA eller APA, så forventer man en humledomineret øl, så bliver man skuffet. Jeg kunne nu ret godt lide den og tænker, at man sagtens kan tage et par stykker, eller mere, på en festlig aften.

image

Gylden belgier med et strejf amerikaner


Den næste i pakken, der blev befriet fra sit fængsel var Double Retro IPA, som er en klassisk moderne IPA med humler, der var moderne for ti år siden, men som måske er forsvundet lidt de sidste par år. Det er en let tåget orange IPA, der har en rigtig fin aroma fra de tilsatte humler Cascade, Columbus og Chinook. Der er altså godt gang i harpiks og grape. Øllet er med sine 9% ganske fyldigt og vi bevæger os vel også i omegnen af en double IPA, der ofte er relativt sød under bitterheden. Double Retro blev smagt helt frisk, så humlen stod helt klart i billedet og leverede på både aroma, smag og bitterhed. På ingen måde en nyskabende IPA, men en heldigste en af slagsen, for Den smager sgu godt.
image

Retro øl og et spil jeg vel har spillet i mere end tyve år, CM/FM, så der var dobbelt retro


Mens folkeafstemningen blev fulgt, så blev den kulsorte stout Nothing but Trouble nydt. Det er en stærk, sød og bitter imperial stout på 11%, som er brygget sammen med Menno fra hollandske De Molen. Martin fra Stovt deltog i øvrigt på brygdagen og har skrevet om det her.

Nothing but Trouble er som nævnt både stærk, sød og bitter, men derudover fornemmes røg i både aroma og smag og jeg formoder, at man fra starten har søgt en grundøl, der skulle smides på et udvalg af træfade, ganske som det jo også er sket. I sin rene form er Nothing but Trouble ikke den mest spændende stout fra hverken Ugly Duck eller De Molen, til gengæld er den uforskammet godt lavet, så jeg glæder mig til de fadlagrede udgaver.

image

Den rene udgave, som i høj grad beder om lidt træfad

Home Brew Wednesday og nyt anlæg

Jeg har ikke fået skrevet indlæg i et stykke tid, men nu skulle det være igen. På Youtube kommer der hver onsdag en række videoer under temaet Homebrew Wednesday og da jeg netop har investeret i et nyt håndbryganlæg og alligevel ville tage lidt billeder til et indlæg, så optog jeg lidt klip, da jeg bryggede på det for første gang. Jeg tænkte, at I lige så godt kunne komme med på besøg i mit meget gamle køkken og se hvordan en Grainfather virker.

image

Min Grainfather hver første testkørsel

Jeg skal ikke selv vurdere resultatet af videoen, men jeg siger sgu godt nok sgu meget. Jeg får vist heller ikke sagt det i videoen, men der brygges en ret humlet og ret bitter ipa.

Det er ikke det store tekniske mesterværk, da de hele, ligesom bloggen generelt, er produceret på en Samsung Galaxy S5.

Et par mere end anstændige IPA’er

Jeg følger ganske mange blogs og sider på Facebook, så det er lidt lettere at følge med i hvad der er tilgængeligt rundt omkring. Det kan jo være både godt og skidt. Godt fordi man opdager, at vi generelt får rigtig meget rigtig fint øl til byen, skidt fordi vi lidt for sjældent får decideret superøl til byen. Jeg forstår godt butikkerne. De skal jo have et marked til det øl, de har på hylderne, så det skal bestemt ikke ses som en klage over butikkerne, der generelt gør det fint.

På Facebook så jeg, at Meny i Bjerringbro havde fået double IPA’er Citra ass down på hylderne, men der er jo halvlangt fra Fredericia til Bjerringbro, så jeg regnede ikke med, at jeg skulle have fingrende i et eksemplar. Heldigvis var Rene, der også arbejder i YNWA Beershop, hurtig til at sørge for, at han fik lov til at få sendt et eksemplar til Kolding. Den aftale koblede jeg mig på og således ankom der en flaske til mig i Kolding. I går bragte vejen mig så til Kolding, hvor jeg udover at afhente Citra ass down, også kom til at købe lidt ekstra ind.

image

Jeg kom til at købe lidt ind, når jeg nu alligevel var i Kolding

Against the grain har to halvlange beskrivelser på etiketten. Den ene handler mest om Citra-humlen og dens opståen og smagsnoter, mens den anden er en beskrivelse af øllet og hvad man bør gære ved det.

This beer is not candy or mother’s milk. It is not brewed by gypsies or aliens, nor does it contain any zombie dirt. This is an American Style IPA brewed with Citra Hops. It is citrusy, sticky, hoppy and delicious. Simply drink it and enjoy it. Don’t hoard this beer, Citra Ass Down and drink it now.

Jeg turde naturligvis ikke lægge mig ud med etiketten, så jeg måtte have bagdelen i sædet og kapslen af. Umiddelbart er det ikke en voldsom aroma, der kommer direkte fra flasken, men derimod en afdæmpet duft af revet citrusskal. I glasset er det en lys orange eller meget mørk gul klar øl med et fint kridhvidt skum, der bliver liggende som en tynd hinde. Karboneringen er relativt afdæmpet.

image

Fed etiket og en pæn øl

De første par slurke er mest præget af grape og lidt nåletræ, men efterhånden som man kommer lidt længere igennem øllet, så åbner det sig lidt mere og afslører flere nuancer af citrus og gule tropiske frugter. Hovedsagligt ananas, men også noter af noget mango eller fersken. Det hele slutter i en behagelig og blivende bitterhed. Det hele er ikke kun humle, da malten spiller en ikke uvæsentlig rolle, som en solid bund under humlen og balancerer øllet. Mundfylden er mediumfyldig og har en lille karamelnote, der gør at øllet har en fin balance og bliver super drikkevenlig.

Alt i alt en rigtig fin øl, selv om jeg har en fornemmelse af, at den havde en lille smule alder på bagen og derfor har været mere markant i aromaen.

Jeg fik også prøvet et af indkøbene fra YNWA Beershop, nemlig Hop Hunter fra Sierra Nevada., som er en typisk IPA fra Sierra Nevada og så alligevel ikke, da de her har brugt en ny metode til at få det optimale ud af den friske humle. De destillerer humleolierne med damp direkte på marken, hvilket skulle bevare smag og aroma fra den friske humle bedre og giver en anden smag end tørret humle. De har lavet en lille film om processen her.

Øllet er i sin enkelthed en typisk IPA fra Sierra Nevada og minder en del om klassikeren Pale Ale, som altid er en nogenlunde sikker go to øl.

image

En klassisk IPA fra Sierra Nevada

En klar og god maltprofil underbygger humlen med lidt karamelnoter og en medium mundfylde. Endnu en gang er aromaen ikke overvældende, men dog alligevel markant med harpiks og nåletræer. Smagen spiller hovedsagligt på citrusnoter med harpiks. Altså helt klassiske smags og aromanoter i amerikanske IPA’er. Den slutter med en markant bitterhed, der dog er meget behagelig. Det er en seks måneder gammel øl, så den er naturligvis ikke ultrafrisk. Det er dog en helt fin og meget drikkevenlig IPA, som ligger fint i tråd med bryggeriets øvrige øl. Hvis man kan få enten Pale Ale eller Torpedo fra samme bryggeri, så er der dog ingen grund til at rejse langt efter Hop Hunter.

Ingen af de to øl var helt de superøl jeg havde håbet, men begge var mere end anstændige og var måske lidt præget af transport og lidt alder. I virkeligheden kan det ofte bedst svare sig med en danskproduceret IPA, da de ofte er friskere og de har naturligvis ikke haft samme lange rejse. Til en lidt billigere penge kunne man f.eks. opleve Against the Grain i deres samarbejdsbryg med Amager Bryghus.

image

The Great Big Kentucky Sausage Fest. Egentlig ville jeg have delt et billede af Pocketfull of Dollars, men jeg kunne ikke lige finde det.

En rigtig guldøl

Jeg har på bloggen tidligere været kritisk over for øl, der er mere gimmick, end det er en god idé. Hidtil har det mest drejet sig om øl med fjollede navne, der sælger hovedsageligt på grund af det eller meningsløs tilsætning af chili.

Denne gang drejer det sig ikke om hverken navn eller chili, men om en dekadent tilsætning af 24 karat guld. Det leder i hvert fald tankerne hen på gimmick for gimmickens skyld. Dog er bagmændene, som regel, garanter for øl, der er værd at drikke, så måske det ikke er så ringe endda. Prøves skal det i hvert fald.

image

Spanske Naparbier er på We brew gold gået sammen med Mikkeller om en IPA/IIPA på 9% og har tilsat guld til brygget.

Da kapslen ryger af virker øllet lidt livligt og der er noget skumdannelse i flaskehalsen, men ikke meget voldsomt. Øllet er relativt pænt i starten, men da der tilsyneladende ikke kommer guld med ud, så skænkede jeg anden halvdel lidt frisk, hvilket hev en del hvidt bundfald med ud sammen med guld og efterlod øllet uklart orange med et hvidt skum på toppen.

image

Hvis der skulle være tvivl om indholdet af guld, så er der lidt beviser på flasken.

Aromaen er præget af malt med en sødlig note af frugt, som leder tankerne hen på grape og lidt harpiks, inden det slutter med en krydret fornemmelse jeg ikke rigtig kan placere.

Som nævnt er øllet uklart og guldet kommer måske ikke helt til sin ret i glasset, hvor det hurtigt bundfældes. Dog kan en frisk gang svingen øllet rundt i glasset bringe guldet i spil, men helt på toppen bliver det aldrig.

image

Uklart orange IPA med en god portion gyldent bundfald

Uanset hvordan øllet ser ud og hvad der er tilsat, så må det være smagen, der er afgørende. I munden er øllet ret sødt og man fornemmer, at der er brugt en del karamelmalt i brygget. Sødmen bliver hængende længe, men kæmper om pladsen med smag af grapefrugt, harpiks og en smag jeg har vanskeligheder ved at placere. Måske er det smagen af guld? Jeg tror ikke, at jeg tidligere har spist eller drukket guld, så det kunne jo være.

Jeg har købt flasken i Voldby Købmandsgård, da jeg stadig gik med vinterjakke, så den er ikke helt frisk, hvilket fint forklarer, at jeg savner lidt aroma og frisk smag fra humlen. Det skal i hvert fald ikke lastes bryggerne, men mere at jeg ventede på en lejlighed til at åbne en ægte guldøl. Nu blev grunden, at det var mandag og jeg havde lyst. Smagen er dog fint balanceret mellem netop det søde og fyldige og det bitre.

image

Det var lidt svært at få et ordentligt billede af guldet, men det her giver en fornemmelse

Samlet set er det en ganske god stærk IPA eller måske en IIPA, men til ca 100 kroner for 33 cl, så er den ikke pengene værd, hvis man kun tænker på øllet. Der findes mindst lige så godt øl til en billigere penge, men jeg går ud fra, at guld koster en smule og der er et eller andet over, at drikke rent guld.

I sidste ende er det dog en ret dyr gimmick, som det var sjovt at prøve, men som jeg ikke nødvendigvis har behov for at prøve igen, men som jeg bestemt heller ikke vil afvise.

Half ‘n half med den onde tvilling

For et stykke tid siden købte jeg Evil Twin og spanske Naparbiers to samarbejdsbryg Light Raven og Dark Raven, henholdsvis en lys og en sort session- IPA.

Jeg har gode minder om blandingen af to øl fra Evil Twin, da Yin og Yang udkom for nogle år siden, så jeg besluttede mig for at prøve de to hvert for sig og som half’n half.

Jeg fandt et par smageglas frem og gik i gang med at skænke, hvilket ikke var helt ligetil, for begge øl havde en voldsom skumudvikling, så det var ikke muligt at skænke af en omgang. Dette medførte, att der kom bundfald med i glassene. Naturligvis tydeligst i den lyse, som ellers havde et flot hvidt skum og en aroma præget af citrus og tropisk frugt, mens den mørke fætter mest bar præg af kakao på en støvet måde, samt lidt lakrids.

Smagsmæssigt var den lyse også mest interessant med en, for alkoholstyrken, relativt stor fylde og en fin smag af tropisk frugt og god bitterhed, mens den mørke ravn mest havde den støvede kakao og lakrids, krydret med let citrus fra humlen. Let syrlig og moderat bitter.

Hver for sig en henholdsvis ordinær og måske lidt skuffende oplevelse, men måske en blanding af de to gav mening?

image

Efter en del hælden fik jeg vist skænket tre nogenlunde præsentable glas øl

Det gjorde det. Ingen tvivl om det. Det støvede fra den mørke forsvandt og efterlod kakao- noterne friskere og med mindre lakrids, mens de friske smage fra humlen i den den lyse trådte mere frem og afslørede en fin smag af passionsfrugt og et hint af mango.

Blandingen i lige dele gav en helt fin dark ipa, cascadian dark ale eller hvad vi nu vil kalde stilen. Ikke prangende, men helt fin.

Frygtelig tæt på det perfekte

Amager Bryghus har efterhånden, helt fortjent, opbygget et ry, som et af landets ypperligste bryghuse og derfor fortjener de også lidt omtale på bloggen, da de i mine øjne ikke bare er blandt toppen, men er selve toppen, når snakken falder på humlet øl i Danmark.

Der findes rigtig mange gode IPA’er derude, både danske og udenlandske, men når man ser hvad der kommer på markedet fra f.eks. Ugly Duck, hvor jeg kan hente øllet ved bryggeriet, og Amager, så behøver vi måske ikke importere øl, der har en lang og potentiel skadelig rejse, inden det står i butikkerne.

Amager har rundet de tusind brygdage, og den slags skal selvfølgelig markeres med en øl. Amager Bryghus har, ligesom deres Batch 500, valgt at brygge en sand humlebombe og de har, med John Faxes ord, ramt den lige i røven.

image

Mit første møde med Batch 1000 foregik på Søernes Ølbar, hvor jeg efter en lang dag i øllets tegn havde lidt trætte smagsløg, så jeg var ikke helt så imponeret som i dag

Vi har at gøre med en lys orange øl med et ganske holdbart hvidt skum. Sammensætningen af malt er relativt simpel med basismalt, münchner og melanoidin. Sværere behøver det åbenbart ikke være.

Humlen er en anden historie med otte forskellige humler, som alle komplementerer hinanden perfekt i en bitterhed, der langsomt bygger sig op i mundhulen, hvor det med den største elegance blander sig med lidt sødme, grapefrugt, tropiske frugter, harpiks, citrus og den der ting, som Sorachi Ace tilfører.

image

Mit andet møde med Batch 1000 og her kom blandingen af Herkules, Amarillo, Chinook, Simcoe, Citra, Mosaic, Sorachi Ace og Centennial bedre til sin ret

Som bekendt håndbrygger jeg også, og meget gerne humlebomber og derfor sidder jeg indimellem med en øl, hvor jalousien melder sig og men virkelig ønsker, at man selv havde brygget øllen. Den følelse har jeg i aften.

Den perfekte IPA brygges åbenbart på Amager.

image

Mit tredje møde med Batch 1000 blev en halvsen lørdag aften, hvor den endnu en gang stod knivskarp og frygtelig tæt på perfekt.

Øl fra Eriksens Vinhandel

For lidt mere end et år siden fik Fredericia en ny vinhandel, der også fokuserer på øl. Som lokalformand i DØE prøver jeg, at handle lidt hos alle de lokale ølhandlere, men jeg får vist ikke altid nævnt, hvor jeg handler.

Den anden dag var jeg et smut nede hos Eriksen i Jyllandsgade for at proviantere lidt. Eriksen fører et godt og solidt udvalg af øl, hvor en del er fast i sortimentet, men der er også en reol med skiftende øl. Man kan altid finde et udvalg af trappister, øl fra Samuel Smith, samt en række italienske og danske øl. Der er også altid et udvalg af syrlige øl, med og uden frugt.

Udover at forhandle vin, øl, spiritus, olie, eddike, kaffe osv, så er det også muligt at nyde vin og øl i butikken, hvor der er indrettet til servering. En stor del af øludvalget står på køl, så man kan altid finde en fornuftig øl at nyde. Hvis foråret på et tidspunkt slår igennem og evt bliver til sommer, så er der også udendørs servering.

image

En håndfuld øl fra reolen med skiftende udvalg

Jeg tog et par øl fra norske Lervig Aktiebryggeri, to fra tyske Ratsherrn, en gueuze og en gose fra Italien og Holland og jeg startede med den sidste.

Brewfist fra Italien har jeg tidligere fået øl fra og har kunnet lide det meste. De er gået sammen med Menno fra hollandske De Molen, der især er kendt for stærke, kraftfulde sorte øl. Sådan en har han for nyligt brygget i Indslev og han har tidligere lavet X-porter sammen med Midtfyn.

Denne gang er det dog ikke en stout eller porter de har begået, men derimod en gose, som ikke er en øltype man ofte støder på, men det kan være rigtig godt. Jeg formoder at de har været klar over, at de fleste finder toppen speciel. De har i hvert fald kaldt brygget for Beautiful & Strange.

Gose er en syrlig øltype og er som regel brygget med koriander og salt. Her er den dog uden koriander og med bergamotte.

Øllet er en bleg gul farve med et hurtigt aftagende hvidt skum og en medium karbonering.

Aroma en er ret let med en brødagtig duft og en syrlig note, der giver mindelser om citrus, så måske det er bergamotten, der slår igennem.

Det er en frisk og ikke så fyldig øl med de 3,7% alkohol og beherskede 20 IBU. Der er masser af citrus/citron i smagen og det leder tankerne i retning af limonade. Det helt slutter med en balanceret salt fornemmelse og man mangler egentlig ikke koriander, som ellers hører til stilen.

Samlet set er det en let og frisk øl, der nok ikke er for alle, da surt og salt øl ikke rammer den typiske smag af øl.
Den er dog let drikkelig og meget forfriskende. Jeg kunne godt tænke mig en anelse mere salt, men det er bestemt en fin øl og der er god valuta for pengene.

image

Kombinationen af salt og syrlighed er ret forfriskende

De to nordmænd er fra deres Brewers Reserve- serie og de befinder sig begge i det godt humlede segment.

Den første jeg smagte var deres Rye IPA, som jeg glædede mig til, da jeg rigtig godt kan lide rug i øl.

Det er en orange, let uklar øl med et holdbart hvidligt skum. Den er relativt svagt karboneret.

Aromaen er præget af en let fornemmelse af alkohol, harpiks, en smule citrusfrugter og malt. Det hele er dog noget mudret og ikke ret kraftigt. Jeg forventer mere, når der er tale om en IPA.
Svag aroma

Smagen virker umiddelbart lidt sprittet, men det fortager sig efter lidt tid I glasset. Derefter overtager malten med dominans af rug, inden humlen sætter ind med noter af nåletræ og harpiks, samt lidt citrus.

Med mere end 100 ibu, så er den ret bitter, hvilket er fint, som modspil til malten.

Samlet er det en øl over gennemsnittet, men alligevel ikke helt på toppen, da jeg savner lidt friskhed og frugt til at balancere bitterheden, som bliver meget skiftende efterhånden som man kommer længere igennem øllet. Hele tiden er der dog en dejlig smag af rug og jeg synes, at det er ganske godt til prisen.

image

Øllet blev drukket sammen med en hotdog med karameliserede rødløg og hjemmelavet ølsennep

Den sidste øl i denne omgang er også fra Lervig er en single hop IPA brygget med Galaxy- humle.

Det er endnu en gang en irange og ret klar øl med et meget holdbart tæt hvidt skum.

Aromaen er pakket af humle med noter af melon, passionsfrugt, fersken og grapefrugt.

Den er massivt bitter med omkring 100 ibu, men er alligevel ret frisk og let drikkelig, selv om den er ret fyldig fra malten, der giver en let sødme som modspil til bitterheden.

Humlen bringer masser af tropisk frugt med præg af de samme frugter som også var til stede i aromaen, suppleret med harpiks/nåletræ, som bliver hængende i munden længe, hvor det gør bitterheden selskab.

Rigtig fin ipa, der kombinerer bitterheden fint med frugt og jeg drikker Den meget gerne en anden gang.

image

En rigtig dejlig IPA, der blev indtaget som selskab til et spil FIFA

Lidt weekendvrøvlerier

Så gik der endnu en uge i den virkelige verden. Jeg måtte bl.a. tage et par dage på langs med smerter. Hurra for livet med defekte nyrer. Heldigvis betyder det jo ikke, at øl er forbudt. Det ville være katastrofalt.

I løbet af ugen blev det ikke rigtig til det store i forhold til øl, men heldigvis har weekenden været mere end anstændig.
image
Jeg havde lovet bobestyreren, at køre min fars bil til auktion i Vejle og der blev heldigvis tid til et lille smut omkring Havnens Vin og Tobak. Jeg havde hørt, at der ikke længere var det store at komme efter, men det er på ingen måder rigtigt og jeg kom derfra med fire rigtig fine øl. Jeg købte ikke flere, da jeg også havde en god gåtur foran mig. Min kone skulle hente mig i Vejle, men vores bil var punkteret, så det blev en hyggelig gåtur på 3 km i silende regn og så offentlig transport til Fredericia. I sandhed en fæl omgang. Vel ankommet hjemme havde jeg fortjent en øl og Munkebo Mikrobrygs Hejmdal blev med velbehag indtaget. Jeg havde ikke forestillet mig, at en Coconut Wheat Ale ville være noget særligt, men det er en rigtig fin øl, som er ret forfriskende. Senere åbnede jeg et tilbud fra Fakta, i form af Raasted Harejagt og jeg vil nøjes med at forbigå oplevelsen i tavshed.
image
Lørdag bød på et par rigtig gode oplevelser, da yderligere to af de hjembragte øl blev nydt. Det var i første omgang Almanac Extra Pale Ale, som er en belgisk pale ale tilsat appelsiner. Den har en helt fantatisk aroma af netop appelsin, mens smagen ikke helt kan følge med. Det er dog en rigtig god øl og jeg drikker meget gerne Almanac en anden gang. Mens jeg lavede mad blev det også tid til en Fat Cat fra Beer Here. Som sædvanlig en ganske fin øl.
image

Senere lørdag, da den øvrige hustand var gået til ro, åbnede jeg en Caribbean Chocolate Stout fra engelske Siren Craft Brew i samarbejde med Wayne Wambles fra Cigar City i Florida. Det er den bedste øl jeg har drukket i et stykke tid. Den havde en fantastisk aroma af chokolade og tropiske frugter, der skulle komme fra ristet cacaonibs og en eksperimental humle. Smagen fulgte rigtig glimrende op på aromaen og var med stor mundfylde og skutte med let syrlighed. Fantastisk måde at slutte dagen på.
image
I dag havde jeg overvejet en tur på stadion, men kom ikke af sted, så jeg kan desværre ikke skrive noget om Carlsberg Fadøl i plastkrus. Det bliver en anden gang, men til gengæld har jeg lavet mad med øl. Gammeldags oksegrydesteg braiseret i hvedeøl og æblemost. Det var egentlig ret simpelt at lave.
image
Kødet krydres og brunes godt af. Gulerødder, løg og blegselleri får samme tur, inden kød, et par deciliter æblemost, en halv liter oksefond og det meste af en Svane Hvede røg i gryden. Tre timer senere kom det ud af en 150 grader varm ovn. Lidt kortere tid eller måske lavere temperatur havde været fint, men kødet var saftig og kunne snildt have været brugt til noget pulled halløj.
image

Sovsen blev skummet af og kogt ind, inden jeg lod det møde min stavblender, så urterne jævnede sovsen og smagte godt igennem. Lidt fløde, æblecidereddike og kulør senere kogte jeg det kort igennem. Det blev serveret med kartofler og rosenkål. Jeg er en af de der sære mennesker, der faktisk sætter pris på rosenkål, så længe de blot har fået kort tid og noget syre.

Til maden drak jeg selvfølgelig øl og valget faldt på Hvede Bock fra Indslev, som passede så glimrende.
image

Øllets Dag 2014

Som lokalformand i Danske Ølentusiaster, så er Øllets Dag naturligvis et af årets store højdepunkter og i år var ingen undtagelse. Vejret var fantastisk og der var rigtig mange mennesker på Humletorvet i Fredericias midtby.

image

Planlægningen af dagen har været i gang siden Øllets Dag sluttede sidste år og allerede nu tør jeg godt love, at næste års program bliver mindst lige så godt som i år. Vores ansvarlige for kontakt og aftaler med bryggerne gør et fantastisk stykke arbejde på den front, ligesom resten af udvalget har lagt mange timer og meget arbejde i dagen. Derfor er det fantastisk at opleve, at det hele klapper på dagen.

Vi havde i år deltagelse af 20 bryghuse og bryggerier, der enten selv var på pladsen eller havde sendt øl, som frivillige fra foreningen stod for at servere for gæsterne. Vi havde også deltagelse af tre butikker, der sælger godt øl og de stod for, at servere amerikansk, belgisk og italiensk øl. Vi havde også en aftale med en lokal slagter og en ostehandler, så der var lidt fast føde til øllet. Vi havde også en arbejdende håndbryggerstand i et fint samarbejde mellem Taulov Bryggers og Lillebælt Bryghus.

Og nu skal det handle lidt om øl i stedet for alt det snak.

Jeg gik hovedsageligt efter øl jeg ikke selv havde smagt tidligere, selv om der også røg noget kendt øl indenbords.

image

I år var lokale bryghuse og bryggere godt repræsenteret og der var godt øl fra Frederiksodde Haandbryggerlaug, der havde en ny belgier kaldet Vandtårnet med, ligesom de serverede en rigtig god fadlagret udgave af Krudttårnet, som havde fået XO tilføjet navnet. En ny IPA havde de også med. Alle tre var ganske fine øl.

Delvist lokale Gildet Bryglaug havde som sædvanligt stor succes på dagen og deres juleøl, som er en mørk belgier på 9,9% og tilsat stjerneanis, fik meget ros og jeg er spændt på at se hvordan den klarer sig, når den kommer i butikkerne op til jul. Jeg ønsker dem rigtig meget held og lykke.

image

Vores lille lokale bryghus Carlsberg deltog selvfølgelig også med såvel Carlsberg, som øl fra Jacobsen i Valby. Vores tidligere næstformand brygger øl i Valby og han havde sendt en fadlagret udgave af Mermaid Porter og tak til ham for det. Den var lækker.

Der var naturligvis også meget godt udenbys øl og jeg har særligt gode minder om Megingjord fra Munkebo, som er en rigtig fin amerikansk barleywine med god bitterhed og Ebeltofts Texarcana var også ganske fin i sommervarmen. Bøgedal er også altid populære.

image

Aarup Bryghus, som generelt ikke får så stor ros blandt ølnørder havde et par ok øl med, som de har udviklet sammen med Hotel Kongebrogården. Dem ville jeg gerne prøve sammen med mad fra hotellet.

image

Dagens eneste deciderede skuffelse var Mark Høøl fra Herslev, som jeg havde glædet mig til at smage, men den ramte helt forbi mine smagsløg. Jeg elsker surt øl, men den her lugtede decideret af urin og havde intet skum, lav karbonering og havde ingen nuancer udover det sure.

image

Jeg fik dog også rigtig fint surt øl fra Boon og Del Ducato, så jeg var glad og tilfreds,da vi efter en lang dag var færdige med oprydningen af pladsen, slog os ned på Generalen med en kold øl og smørebrød.

image

Jeg vil gerne i dette forum takke vores gæster, vores udstillere og ikke mindst vores frivillige. I er guld værd og jeg glæder mig allerede til næste år.