En duo født i Humleland

En jagt på et par af de helt forrygende oste fra Arla Unika gik min vej omkring Den Lille Vinkælder i Fredericia, hvorfra jeg hjembragte en Gammel Knas, som er en  havarti, der er lagret i to år og en Gnalling, som er en kombination af rødkit og hvidskimmel. Begge oste er helt fantastiske og fortjener deres egne blogposts, men det må blive en anden gang, for jeg kunne ikke lade være med at kigge lidt på øludvalget, som er ganske fint og byder på flere af de de bedste danske, samt et solidt udvalg udenlandsk øl. Denne gang kom jeg derfra med en øl fra amerikanske Clown Shoes, samt et tilbud på tre øl fra århusianske Humleland.

Jeg lagde ud med at skænke Juice, som er en amerikansk influeret pale ale, der på en relativt spinkel maltkrop byder på en rigtig lækker aroma af citron og tropisk frugt, mens den i munden er let med et lille hit sødme, mens humlen understreger navnet og byder på masser af frugtagtig og juicy humlesmag, der igen har fokus på citrus. Det hele slutter med en godt balanceret bitterhed, der giver lyst til en slurk mere. Bestemt en godkendt pale ale.

image

Senere på aftenen måtte jeg lige prøve FuldmåneVildskab fra samme bryghus. Det er en meget mørk rødlig brun øl med et flot beige skum, der bliver hængende ganske længe. Den er brygget med rug og har den krydrede aroma og smag, som rug bringer. Aromaen er præget af netop de mørke malte med kakao og en frugtig note, som humlen spiller ind med.

I munden er det en ret fyldig øl med ristet malt, chokolade og rug. Den frugtige fornemmelse, med noter af harpiks og grape, går igen i smagen, som dog også har en let støvet fornemmelse, der dog ikke bliver dominerende. Alt i alt en rigtig fin mørk ipa, som spiller på de rigtige ting.

image

Humleland er en sjov størrelse, som bevæger sig lidt under den hypede del af den danske ølverden, men de brygget rigtig mange fine og rigtig gode øl med fokus på de nyere humler. De kunne godt fortjene lidt fokus.

På øljagt i supermarkedet 4

Jeg har taget endnu en tur ud at handle og kiggede naturligvis efter lidt øl, som jeg troede på ville kunne give en god oplevelse.

image

En ok øl, men ikke så god som hukommelsen sagde

Jeg manglede et par småting, som jeg kunne få i Fakta, som indimellem er leveringsdygtig i et par anstændige tilbud og denne uge var der lidt forskellige fra Svaneke Bryghus, som ikke virkede helt tossede. Der var bl.a. en saison, en blonde, en pilsner, men også en øl, som jeg egentlig havde fine minder om, nemlig deres sorte ipa Grunge. Jeg gik på gymnasiet midt i halvfemserne, så navnet alene burde jo være nok. Jeg huskede Grunge som en øl med ristet malt med aroma og smag af humle, der serveret frisk var intet mindre end et fremragende køb. Enten har Fakta fået gamle flasker på hylderne, eller også har Svaneke ændret opskriften/sparet på humlen, for det eneste humlen bidrager med er en meget pågående bitterhed, som ikke er behagelig i længden. Til tretten kroner er den pengene værd, men et fremragende køb er det ikke længere.

image

Ølsnedkeren har begået en rigtig fin øl, der bestemt er de ca tyve kroner værd

Få meter fra min arbejdsplads ligger der en Løvbjerg, som startede med et rigtig fint øludvalg, da de åbnede for nogle år siden, men som så mange andre supermarkeder, så er udvalget skrumpet lidt. Dog har der på det seneste været lidt fremgang at spore. Bl.a. har de altid to varianter fra Ølsnedkeren og jeg lagde lidt Jyske Dollars i kurven. Den læner sig op ad westcoast ipa’erne, med en spinkel krop som baggrund for en masse humle, der bringer grapefrugt, citrus og harpiks og bitterhed. Det er måske ikke voldsomt elegant, men det virker ganske glimrende. En rigtig god øl til prisen.

Nu tror jeg, at der kun mangler lidt konklusion om øl i supermarkederne, hvilket kommer i en snarlig post.

The Hop Concept Hüll Melon og Blanc

The Hop Concept godt tidligere begavet os med glimrende ipa’er, der lagde vægt på de forskellige nuancer, som humlen bringer øllet i form af frugt, græs, nåletræ osv.

image

Men får præcis hvad etiketten lover.

Nu har de så sendt en serie på gaden, som i stedet tager udgangspunkt i humlens navne. En tur i et supermarked i Middelfart sørgede for, at jeg fik fingrene i en variant, der fokuserer på to nyere humler fra Hallertau i Bayern, nemlig Hallertauer Blanc og Hüll Melon, der bringer vidt forskellige, men rigtig gode, egenskaber til øllet. Jeg har tidligere brugt begge humler sammen i en ipa jeg kaldte Ace of Spades, som faldt nogenlunde heldigt ud.

En fin mundfylde fra malten, der giver en smule sødme til at balancere humlen. Aromaen byder på nåletræ med harpiks og frugt med lidt ananas og melon, men det er ikke overvældende.

image

Masser af bitterhed spiller sammen med noter af tropisk frugt og jordbær

Øllet er naturligvis præget af humlen, hvor Blanc bringer bitterhed grænsende til det ubalancerede, men den bærer hjem. Der er masser af harpiks, ananas og tropisk frugt, mens Hüll Melon giver balance med jordbær og blomstrede noter.

Det er en rigtig fin ipa, som spiller på noget af det jeg holder meget i en ipa.

På øljagt i supermarkedet 1

Når jeg er ude at handle, så kan jeg ikke lade være med at kigge efter gode tilbud på anstændigt øl og jeg får da også købt lidt indimellem. Jeg kørte for et stykke tid siden en lille serie med sort øl fra supermarkederne og nu outrigger jeg en gang mere, men uden det sorte dogme. Denne gang må jeg købe præcis den type og farve, som jeg får lyst til, men jeg må kun besøge det enkelte supermarked en gang, dog kan jeg godt købe mere end en øl.

Det første supermarked bliver Rema 1000, der ligger lige om hjørnet. De har generelt ikke det store udvalg, men der er dog altid Limfjordsporter og Wiibroe Porter i sortimentet.

Da jeg var der den anden dag havde de dog to øl fra Kona Brewing fra Hawaii, som røg ned i kurven.

Den første var Big Wave, som er en let golden ale, der har en spinkel krop og en let bitter slutning. Den er ikke dårlig, men gør heller ikke noget særligt væsen af sig. Den ville sikkert have gjort det fint en varm sommerdag, men i den danske vinter var den ikke det store sus.

image

Lys, let, let bitter og lidt kedelig

Anden servering var Castaway som er en ipa i klassisk amerikansk stil med en relativt tør profil, der bakkes op af citrus, harpiks og bitterhed. Den havde ikke den store aroma eller ret kraftig humlesmag, så Jeg mistænker, at den ikke var helt frisk. Det var synd, for den får generelt fine bedømmelser på Ratebeer og Untappd. Jeg fandt den ret kedelig, da den manglede nogle vigtige elementer for en ipa.

image

En ipa som i en friskere udgave kunne være en rigtig fin øl.

Ingen af dagene to øl overbeviste mig om, at Kona er et super valg, hvis man går efter en god øl i supermarkedet, selv om den ene helt sikkert har potentiale til mere.

Bedre valg i Rema vil klart være de tidligere nævnte sorte øl eller måske en London Pride fra Fuller’s.

Når etiketten holder hvad den lover

For en uges tid siden faldt jeg over Port Brewings Hop Freshener Series Lemon & Grassy, som jo i navnet mere end antyder, hvad man har i vente og man må sige, at den holder hvad den stiller i udsigt.

image

En flot IPA, der virkelig leverer stor aroma, af præcis det navnet antyder

I glasset er det en mørk gul, eller måske lys orange, øl med et holdbart kridhvidt skum og en ganske frisk karbonering. Aromaen leverer en klar aroma af citronskal med en undertone af friskslået græs og tropisk frugt. Det et ikke tit, at en øl så klart leverer præcis hvad man forventer ud fra etiketten, allerede i aromaen.

Smagen er sød og frugtagtig i anslaget, men går hurtigt over i en markant smag af citronskal, hvor man har fået lidt af det hvide med, tropisk frugt, grapefrugt, inden bitterheden tager over og bliver hængende, dog uden at kamme over.

Det er en virkelig velbrygget IPA, der leverer smag i overensstemmelse med navnet. Det kan jeg egentlig ret godt lide og jeg smagt gerne de andre øl i serien, da jeg har hørt rigtig fine ting om dem. Det er ikke den perfekte IPA, men den er rigtig god.

image

Citronskal og græs er slet ikke tossede aromaer i en IPA

Årets nye øl

Årets nye øl var egentlig ikke særlig svær og hvis man fulgt min blog og Facebookside, så vil man have opdaget min kærlighed til årets øl, som er fra årets bryggeri.

Årets nye øl er fra Amager Bryghus

Batch 1000

Tilbage i marts måned stødte jeg første gang på Batch 1000, men var egentlig ikke blæst bagover, men det ændrede sig, da jeg gensmagte med friskere smagsløg. Siden hen har jeg adskillige gange nydt årets øl.

image

Umådelig tæt på den perfekte ipa

Jeg vil egentlig ikke gentage mig selv, men blot henvise til mit eget indlæg fra slutningen af april, hvor ord som perfekt indgik.

https://ousensoel.com/2015/04/25/431/

Grimme ællinger

Som følgere af min Facebook- side vil vide, så havde jeg for et par uger siden besøg af Mike fra Indslev Bryggeri, som bragte mig en lille leverance af et udvalg, af de nyeste øl fra Ugly Duck. Jeg takker endnu en gang og kvitterer gerne med lidt omtale på bloggen. Reglen er naturligvis, at jeg siger min mening, uanset om den er positiv eller negativ.

image

Udvalget i min beermail fra Indslev Bryggeri

Første øl, i det ellers hovedsageligt, sorte selskab, var Golden Eye, som er en gylden og let sødlig øl, der er gæret med belgisk gær, som giver det der særligt belgiske. Det er dog ikke en helt klassisk belgier, da der er tilsat en vis mængde humle, som giver en fin bitterhed, men også en frisk aroma af den tilsatte Simcoe. Det er dog mere en gylden belgier, end det er en IPA eller APA, så forventer man en humledomineret øl, så bliver man skuffet. Jeg kunne nu ret godt lide den og tænker, at man sagtens kan tage et par stykker, eller mere, på en festlig aften.

image

Gylden belgier med et strejf amerikaner


Den næste i pakken, der blev befriet fra sit fængsel var Double Retro IPA, som er en klassisk moderne IPA med humler, der var moderne for ti år siden, men som måske er forsvundet lidt de sidste par år. Det er en let tåget orange IPA, der har en rigtig fin aroma fra de tilsatte humler Cascade, Columbus og Chinook. Der er altså godt gang i harpiks og grape. Øllet er med sine 9% ganske fyldigt og vi bevæger os vel også i omegnen af en double IPA, der ofte er relativt sød under bitterheden. Double Retro blev smagt helt frisk, så humlen stod helt klart i billedet og leverede på både aroma, smag og bitterhed. På ingen måde en nyskabende IPA, men en heldigste en af slagsen, for Den smager sgu godt.
image

Retro øl og et spil jeg vel har spillet i mere end tyve år, CM/FM, så der var dobbelt retro


Mens folkeafstemningen blev fulgt, så blev den kulsorte stout Nothing but Trouble nydt. Det er en stærk, sød og bitter imperial stout på 11%, som er brygget sammen med Menno fra hollandske De Molen. Martin fra Stovt deltog i øvrigt på brygdagen og har skrevet om det her.

Nothing but Trouble er som nævnt både stærk, sød og bitter, men derudover fornemmes røg i både aroma og smag og jeg formoder, at man fra starten har søgt en grundøl, der skulle smides på et udvalg af træfade, ganske som det jo også er sket. I sin rene form er Nothing but Trouble ikke den mest spændende stout fra hverken Ugly Duck eller De Molen, til gengæld er den uforskammet godt lavet, så jeg glæder mig til de fadlagrede udgaver.

image

Den rene udgave, som i høj grad beder om lidt træfad

Home Brew Wednesday og nyt anlæg

Jeg har ikke fået skrevet indlæg i et stykke tid, men nu skulle det være igen. På Youtube kommer der hver onsdag en række videoer under temaet Homebrew Wednesday og da jeg netop har investeret i et nyt håndbryganlæg og alligevel ville tage lidt billeder til et indlæg, så optog jeg lidt klip, da jeg bryggede på det for første gang. Jeg tænkte, at I lige så godt kunne komme med på besøg i mit meget gamle køkken og se hvordan en Grainfather virker.

image

Min Grainfather hver første testkørsel

Jeg skal ikke selv vurdere resultatet af videoen, men jeg siger sgu godt nok sgu meget. Jeg får vist heller ikke sagt det i videoen, men der brygges en ret humlet og ret bitter ipa.

Det er ikke det store tekniske mesterværk, da de hele, ligesom bloggen generelt, er produceret på en Samsung Galaxy S5.

Et par mere end anstændige IPA’er

Jeg følger ganske mange blogs og sider på Facebook, så det er lidt lettere at følge med i hvad der er tilgængeligt rundt omkring. Det kan jo være både godt og skidt. Godt fordi man opdager, at vi generelt får rigtig meget rigtig fint øl til byen, skidt fordi vi lidt for sjældent får decideret superøl til byen. Jeg forstår godt butikkerne. De skal jo have et marked til det øl, de har på hylderne, så det skal bestemt ikke ses som en klage over butikkerne, der generelt gør det fint.

På Facebook så jeg, at Meny i Bjerringbro havde fået double IPA’er Citra ass down på hylderne, men der er jo halvlangt fra Fredericia til Bjerringbro, så jeg regnede ikke med, at jeg skulle have fingrende i et eksemplar. Heldigvis var Rene, der også arbejder i YNWA Beershop, hurtig til at sørge for, at han fik lov til at få sendt et eksemplar til Kolding. Den aftale koblede jeg mig på og således ankom der en flaske til mig i Kolding. I går bragte vejen mig så til Kolding, hvor jeg udover at afhente Citra ass down, også kom til at købe lidt ekstra ind.

image

Jeg kom til at købe lidt ind, når jeg nu alligevel var i Kolding

Against the grain har to halvlange beskrivelser på etiketten. Den ene handler mest om Citra-humlen og dens opståen og smagsnoter, mens den anden er en beskrivelse af øllet og hvad man bør gære ved det.

This beer is not candy or mother’s milk. It is not brewed by gypsies or aliens, nor does it contain any zombie dirt. This is an American Style IPA brewed with Citra Hops. It is citrusy, sticky, hoppy and delicious. Simply drink it and enjoy it. Don’t hoard this beer, Citra Ass Down and drink it now.

Jeg turde naturligvis ikke lægge mig ud med etiketten, så jeg måtte have bagdelen i sædet og kapslen af. Umiddelbart er det ikke en voldsom aroma, der kommer direkte fra flasken, men derimod en afdæmpet duft af revet citrusskal. I glasset er det en lys orange eller meget mørk gul klar øl med et fint kridhvidt skum, der bliver liggende som en tynd hinde. Karboneringen er relativt afdæmpet.

image

Fed etiket og en pæn øl

De første par slurke er mest præget af grape og lidt nåletræ, men efterhånden som man kommer lidt længere igennem øllet, så åbner det sig lidt mere og afslører flere nuancer af citrus og gule tropiske frugter. Hovedsagligt ananas, men også noter af noget mango eller fersken. Det hele slutter i en behagelig og blivende bitterhed. Det hele er ikke kun humle, da malten spiller en ikke uvæsentlig rolle, som en solid bund under humlen og balancerer øllet. Mundfylden er mediumfyldig og har en lille karamelnote, der gør at øllet har en fin balance og bliver super drikkevenlig.

Alt i alt en rigtig fin øl, selv om jeg har en fornemmelse af, at den havde en lille smule alder på bagen og derfor har været mere markant i aromaen.

Jeg fik også prøvet et af indkøbene fra YNWA Beershop, nemlig Hop Hunter fra Sierra Nevada., som er en typisk IPA fra Sierra Nevada og så alligevel ikke, da de her har brugt en ny metode til at få det optimale ud af den friske humle. De destillerer humleolierne med damp direkte på marken, hvilket skulle bevare smag og aroma fra den friske humle bedre og giver en anden smag end tørret humle. De har lavet en lille film om processen her.

Øllet er i sin enkelthed en typisk IPA fra Sierra Nevada og minder en del om klassikeren Pale Ale, som altid er en nogenlunde sikker go to øl.

image

En klassisk IPA fra Sierra Nevada

En klar og god maltprofil underbygger humlen med lidt karamelnoter og en medium mundfylde. Endnu en gang er aromaen ikke overvældende, men dog alligevel markant med harpiks og nåletræer. Smagen spiller hovedsagligt på citrusnoter med harpiks. Altså helt klassiske smags og aromanoter i amerikanske IPA’er. Den slutter med en markant bitterhed, der dog er meget behagelig. Det er en seks måneder gammel øl, så den er naturligvis ikke ultrafrisk. Det er dog en helt fin og meget drikkevenlig IPA, som ligger fint i tråd med bryggeriets øvrige øl. Hvis man kan få enten Pale Ale eller Torpedo fra samme bryggeri, så er der dog ingen grund til at rejse langt efter Hop Hunter.

Ingen af de to øl var helt de superøl jeg havde håbet, men begge var mere end anstændige og var måske lidt præget af transport og lidt alder. I virkeligheden kan det ofte bedst svare sig med en danskproduceret IPA, da de ofte er friskere og de har naturligvis ikke haft samme lange rejse. Til en lidt billigere penge kunne man f.eks. opleve Against the Grain i deres samarbejdsbryg med Amager Bryghus.

image

The Great Big Kentucky Sausage Fest. Egentlig ville jeg have delt et billede af Pocketfull of Dollars, men jeg kunne ikke lige finde det.

En rigtig guldøl

Jeg har på bloggen tidligere været kritisk over for øl, der er mere gimmick, end det er en god idé. Hidtil har det mest drejet sig om øl med fjollede navne, der sælger hovedsageligt på grund af det eller meningsløs tilsætning af chili.

Denne gang drejer det sig ikke om hverken navn eller chili, men om en dekadent tilsætning af 24 karat guld. Det leder i hvert fald tankerne hen på gimmick for gimmickens skyld. Dog er bagmændene, som regel, garanter for øl, der er værd at drikke, så måske det ikke er så ringe endda. Prøves skal det i hvert fald.

image

Spanske Naparbier er på We brew gold gået sammen med Mikkeller om en IPA/IIPA på 9% og har tilsat guld til brygget.

Da kapslen ryger af virker øllet lidt livligt og der er noget skumdannelse i flaskehalsen, men ikke meget voldsomt. Øllet er relativt pænt i starten, men da der tilsyneladende ikke kommer guld med ud, så skænkede jeg anden halvdel lidt frisk, hvilket hev en del hvidt bundfald med ud sammen med guld og efterlod øllet uklart orange med et hvidt skum på toppen.

image

Hvis der skulle være tvivl om indholdet af guld, så er der lidt beviser på flasken.

Aromaen er præget af malt med en sødlig note af frugt, som leder tankerne hen på grape og lidt harpiks, inden det slutter med en krydret fornemmelse jeg ikke rigtig kan placere.

Som nævnt er øllet uklart og guldet kommer måske ikke helt til sin ret i glasset, hvor det hurtigt bundfældes. Dog kan en frisk gang svingen øllet rundt i glasset bringe guldet i spil, men helt på toppen bliver det aldrig.

image

Uklart orange IPA med en god portion gyldent bundfald

Uanset hvordan øllet ser ud og hvad der er tilsat, så må det være smagen, der er afgørende. I munden er øllet ret sødt og man fornemmer, at der er brugt en del karamelmalt i brygget. Sødmen bliver hængende længe, men kæmper om pladsen med smag af grapefrugt, harpiks og en smag jeg har vanskeligheder ved at placere. Måske er det smagen af guld? Jeg tror ikke, at jeg tidligere har spist eller drukket guld, så det kunne jo være.

Jeg har købt flasken i Voldby Købmandsgård, da jeg stadig gik med vinterjakke, så den er ikke helt frisk, hvilket fint forklarer, at jeg savner lidt aroma og frisk smag fra humlen. Det skal i hvert fald ikke lastes bryggerne, men mere at jeg ventede på en lejlighed til at åbne en ægte guldøl. Nu blev grunden, at det var mandag og jeg havde lyst. Smagen er dog fint balanceret mellem netop det søde og fyldige og det bitre.

image

Det var lidt svært at få et ordentligt billede af guldet, men det her giver en fornemmelse

Samlet set er det en ganske god stærk IPA eller måske en IIPA, men til ca 100 kroner for 33 cl, så er den ikke pengene værd, hvis man kun tænker på øllet. Der findes mindst lige så godt øl til en billigere penge, men jeg går ud fra, at guld koster en smule og der er et eller andet over, at drikke rent guld.

I sidste ende er det dog en ret dyr gimmick, som det var sjovt at prøve, men som jeg ikke nødvendigvis har behov for at prøve igen, men som jeg bestemt heller ikke vil afvise.