I denne uge kører de “traditionelle” årets bedste kåringer i form af Beer Blog Awards. Jeg deler naturligvis mine vindere i de kategorier, hvor jeg synes det giver mening, og hvor der falder sammen med kategorierne fra Beer Blogger Awards, der jo finder sted online 21/12, og som er kommet i stand i fællesskabet Beerbloggers.dk. Det her skabt lidt debat internt mellem nogle af bloggerne, men jeg synes ny sagtens, at man kan deltage i begge dele. Alle kan jo dele det de vil, samtidig med at man indstiller sine nominerede i de forskellige kategorier til awardshowet.
I dag er det tid til at kåre årets udenlandske bryggeri og mit valg er faldet på hollandske DeMoersleutel, som igennem et par år har været fremragende på det stærke og sorte øl, hvor de har sendt en række fremragende på gaden. De forskellige udgaver af olie synes jeg klart holder hele vejen.
I år har jeg bl.a. fået deres fire års dinner party, som har været en på mange måder voldsom oplevelse med kraftfulde og smagfulde øl, ligesom jeg var ret glad for deres west coast ipa Hoptub og deres stregkode- øl.
Som I sikkert allerede ved, og kunne se her i går, så prøver Beerbloggers.dk sig med et online award show, hvor der skal kåres vindere i en række kategorier.
Det plejer jo at være heromkring, at de enkelte bloggere kårer deres vindere, så det gør jeg naturligvis også i år. Mine vindere er naturligvis de samme som mine nomineringer.
Første kåring er Årets Bryggeri, og mellem flere værdige kandidater har jeg valgt @aabenbryg, som i et meget mærkeligt år har været ret synlige. De har åbnet bar i Århus, pop-up i Kødbyen, offentliggjort planer om en kommende udvidelse i netop Kødbyen og så har de generelle holdt et rigtig flot niveau på øllet.
Kort og godt, så har Åben gjort det rigtig flot i et svært år.
Kraftige boblere på min liste er helt klart Penyllan og Jessica for igen i år at være kompromisløse i tilgangen til øllet. Det gælder faktisk også Beer Here, som også gør præcis det, som Christian synes de skal.
Amager Bryghus fortjener i den grad også et shout out for deres indsats i 2020. De smed en lang, lang række nye øl ud, de kom på dåser, men vigtigst af alt, så fadlagrede de Double Black Mash på fade fra Woodford Reserve. En af mine favoritøl sammen med min yndlingsbourbon. Det er næsten i sig selv nok til at vinde
Jeg har som afslutning på årets barleywember haft Paragon fra Lervig i glasset. Jeg havde fundet min nye mobil frem, men det gik ikke nødvendigvis helt glat. I får dog videoen alligevel. Jeg vrøvler i øvrigt på en slags engelsk.
Overskriften er sikkert provokerende på nogen, men derfor kan den jo godt indeholde noget sandt og fornuftigt. Jeg mener i hvert fald, at man sagtens kan argumentere for, at de ville kunne vinde Danske Ølentusiasters afstemning, som i det store hele består i lokale indstillinger, selv om der dog er undtagelser.
For at forstå min overskrift, og dermed min påstand, så er man nødt til at se på de kriterier, som DØE foreslår lokalafdelingerne, at de kan udgangspunkt i. Jeg sidder selv i det udvalg, der formelt set arbejder med konceptet Årets Bryggeri, ligesom vi også tog os af, og tog livet af, Årets Ølnyhed. Vi har ikke mødtes i år, og derfor er konceptet en gentagelse af tidligere års kåringer. Kriterierne for en indstilling kan være en eller flere af følgende, men andre kriterier kan også ligge til grund for en indstilling
Lokalafdelingerne opfordres til at indstille et bryggeri, der har udmærket sig på et eller flere af følgende områder:
Fokus på produktudvikling
Fokus på valget af råvarer til ølproduktionen
Fokus på udbredelsen af kvalitetsøl
Fokus på bryggeriets kontakt med sine forbrugere
Fokus på bryggeriets bidrag til samfundet – det kunne for eksempel være miljøindsats eller indsats omkring svage grupper
Nå man ser på de foreslåede kriterier, så kan man ikke nægte, at Royal Unibrew (RU) faktisk kunne være en god vinder. De har i forbindelse med pandemien holdt flere succesfulde online ølsmagninger, hvor de, udover deres egne brands, har haft en bred vifte af mindre danske bryghuse med. Brygmestrene og/eller ejerne har selv præsenteret deres øl, og en del af dem har haft muligheden for at nå et publikum, som de ikke altid ville kunne nå ud til. Nogen af dem får muligheden igen, når Natholdet igen skal igennem deres julekalender. Hvad jeg mener om den udsendelserække kræver til gengæld nok et indlæg for sig selv. I mine øjne rammer RU ned i flere af kriterierne. Brygger de så det bedste øl i feltet af muligheder? Det synes jeg bestemt ikke, men det er egentlig heller ikke direkte et kriterie, selv om det da i mine øjne ikke ville skade. Jeg kan da også afsløre, at jeg ikke har stemt på RU, men på et af de andre indstillede bryggerier, som jeg mener også rammer ned i flere kriterier.
Der er, som sædvanligt, en høj grad af lokalpatriotisme, når lokalafdelingerne indstiller kandidater, hvilket sikkert er forventeligt, men der er godt nok også nogle besynderlige imellem. Middelfarts argument med, at de er glade for gratis øl, synes jeg er decideret tåbeligt, mens et par af de øvrige er så lokale, at det ikke giver mening i forhold til en landsdækkende pris, men der er også nogle ret åbenlyse kandidater. Jeg kan dog undre mig over et par fravalg, for hvad har f.eks. Amager og Åben gjort så meget dårligere i år, end de har de foregående år?
Danske Ølentusaster har sammen med Skanderborg Bryghus skudt Ølvalg 2020 i gang. Der skal stemmes om hvilken af tre kandidater, der er den bedste ipa. Skanderborg Bryghus har i samarbejde med DØE (Danske Ølentusiaster), brygget tre undergenrer af IPA.
DØE skriver selv følgende på hjemmesiden:
“De tre øl er Danske Ølentusiasters egen produktion i samarbejde med Skanderborg Bryghus, og opskrifterne bygger på en bred vifte af gode IPA’er og lavet med tanke på at repræsentere hver øltype bedst muligt.”
Du kan finde mine reaktioner på de enkelte øl i videoerne nedenfor. Jeg savner bl.a. lidt mere info på etiketterne. Det gør jeg sådan set stadigvæk, men det viser sig, at det hele kan findes her.
De tre øl er en klassisk engelsk, en west coast og en moderne NEIPA. De sælges i samarbejde med Salling Group og kan desuden findes i udvalgte Meny. Øllene er lanceret op til første lørdag i september, der jo som bekendt er Øllets Dag i DØE- regi. Jeg kan dog læse mig frem til på nettet, at ikke alle kunne finde de tre øl i deres lokale butikker. Min lokale Meny var ikke blandt de udvalgte og min kone kunne ikke finde dem i Bilka. Jeg fandt dem i Føtex, men de havde ikke fået nogen særlig fokus eller placering i butikken. De stod sammen med de øvrige slagtilbud på ølhylderne, som ganske vist er blevet lidt bedre hos Salling Group, men nogen god reklame for tiltaget var det ikke. Jeg kunne heller intet finde om valget i nogen reklamer fra de deltagende supermarkeder.
Første øl i glasset var den engelske IPA Den lange sørejse. Jeg savner noget info om øllene på etiketten. Det viser sig, at det kan man finde på hjemmesiden.
Jeg har jo selv været med til at arrangere Årets Ølnyhed i DØE, så jeg er som udgangspunkt helt med på, at konkurrencer og kåringer kan skabe gode ting for DØE, men også for det vindende bryghus. I dette tilfælde forstår jeg dog ikke konceptet. Jeg ved simpelt hen ikke hvem der vinder på det her. DØE har smidt alle æg i en kurv, men har ikke kigget på kurven før de smed. Man har valgt, eller er blevet valgt, af et bryghus, der ikke på nogen måde er kendt for at brygge ipa. På de sociale medier kan man godt få det indtryk, at de faktisk slet ikke er kendt for at brygge godt øl generelt. Vinder DØE på det? Vinder Skanderborg Bryghus på det? Får vi flere gode øl i Salling Group ud af det? Jeg tror, at svaret er nej til alle spørgsmålene.
Først og fremmest tror jeg DØE taber, fordi øllene simpelt hen ikke er gode repræsentanter for deres stilart. Dernæst tror jeg, at de kunne risikere at tabe andre bryggerier. Hvorfor støtte DØE i form af annoncer og reklamer, hvis Skanderborg alligevel er husbryggeriet. Selv om beskyldninger om Thisted som DØE’s husbryggeri, så har de vel trods alt aldrig haft så tæt forbindelse til maskinrummet. Det klæder ikke en uafhængig forbrugerorganisation. For det tredje så svækker det, endnu engang, DØE’s image blandt de øldrikkere, der ikke er en del af foreningen. Igen støtter DØE middelmådigheden og ikke det gode øl. Det tror jeg desværre allerede er historien om dette ølvalg.
Anden øl i glasset var Den nye humlejuice
Jeg ser heller ikke Skanderborg som de store vindere, men her kan jeg sagtens tage fejl. Hvis man kan sælge de her øl som benchmarks for stilarterne, så vinder Skanderborg måske lidt på salget. Til gengæld taber øllet. Hvis man kigger lidt på hjemmesiderne før de tre øl, så har de alle tre måneder på bagen, inden de overhovedet kom til salg. En ipa skal, i mine øjne, være frisk og ikke lagres. Derfor giver en alder på tre måneder ingen mening. Endnu mindre giver to års holdbarhed fra tappedato. Det kan ikke være en ølmand, der har foretaget den vurdering.
Kort sagt, så synes jeg, at det er et helt forfejlet initiativ. Det er dårligt solgt og dårligt udført, men kunne det have været reddet? Det tror jeg faktisk ret let, at det kunne. Man kunne som afløser for årets ølnyhed kåre årets øltype, hvilket i år så ville være ipa. Læg det ud til bryggerierne med en opfordring til at brygge deres bedste ipa, som skal være tilgængelig i en bestemt mængde til et bestemt tidspunkt og få det ud i samarbejde med f.eks. Salling Group eller en anden med bredde nok i distributionen. Kommer der så ikke alt for mange øl? Hvis vi tager erfaringerne fra årets ølnyhed med, så bliver det nok ikke et kæmpe problem, men så har alle fået buddet og DØE ville ikke have forfordelt alle andre end Skanderborg. Forslaget kræver nok lidt finpudsning, men det kunne man jo nok nå inden næste Øllets Dag.
Den anden dag var jeg i en af mine lokale brugsforeninger, hvor jeg fik en overraskelse på ølfronten. De havde indkøbt en ordentlig omgang Symbiostout fra Ørbæk, som de solgte til en tilsyneladende ret lav pris, hvilket jeg ikke kunne stå for, så jeg købte lidt sort øl med hjem.
Nu har en af dem været i glasset, mens jeg har filmet det.
Så er vi her igen. En tur til pantautomaten giver som regel en bon med en masse korrekt mærket emballage, som automaterne enten stjæler pengene fra, eller som de spytter ud igen. Jeg oplever oftest det første, hvilket er med til at generere et stort millionoverskud til @danskretursystem, en virksomhed som ikke burde generere et overskud.
Så simpelt plejer historien at blive fremstillet, men så simpelt er det desværre ikke, for på denne bon var halvdelen af nullerne fra dåser, som kom fra en abonnementskasse fra en dansk webshop, der åbenbart tager chancen og simpelt hen dropper pantmærkerne på nogen af deres øl. Ikke på alle, men på nogen.
I går aftes drak jeg tre øl fra tre danske webshops. To af dem var med pantmærke, mens den sidste var uden. Tror jeg, at de danske netbutikker snyder med ville? Det tror jeg faktisk helt sikkert, at de gør, men jeg tror også, at det er fordi systemet er sygt og ikke virker efter hensigten.
Det er tungt, ufleksibelt og giver de mindre spillere på markedet en helt urimelig mængde arbejde i forhold til administration og fedten rundt med klistermærker. Jeg har oplevelsen af, at systemet virker rigtig godt for de store spillere på markedet, som sjovt nok også er ejerne af DRS, og at det passer dem ret fint, at de på den måde kan chikanere de små spillere. For ikke så længe siden talte jeg med en brygger og en lille importør/distributør, som begge gerne ville betale lidt mere til et fungerende dansk pantsystem, hvis bare de kunne slippe for at spilde deres tid med ligegyldigheder, og i stedet lave noget arbejde, som ville gavne deres forretning i stedet.
Og så har jeg slet ikke nævnt hvor lidt de ansatte i detailhandlen generelt kender til reglerne, men det må næsten blive en anden gang.
Jeg har haft et par brune ales fra West Brew i glasset og har haft kameraet tændt imens. Det er der, helt som vanligt, kommet en ganske kort lille video ud af.
Ousen om øl 