Forfatterarkiv: Ousen

Årets nye øl 2016

Posted on by Standard 3

Så er det blevet tid til at kåre årets nye øl og her har bloggerne ikke en klar aftale om det er en dansk eller en udenlandsk, men jeg har valgt at kåre en dansk øl, hvilket jeg også gjorde sidste år, hvor Amager Bryghus Batch 1000 suverænt løb med titlen. De kunne også sagtens have kandidater til titlen i år, da jeg har drukket en hel del rigtig fremragende øl fra Amager. Ligeledes kunne jeg også have kigget efter favoritter fra To Øl, som brygger en del rigtig fine øl, eller hos Andreas og Alefarm Brewing, som vel ikke har haft et eneste fejlskud i året der gik. Alligevel skal vi kigge i en helt anden retning og vende blikket mod Djursland.

13767716_1600827396914831_1963037560_n1

Om det har en betydning for oplevelsen af øllet at det indtages i fantastiske omgivelser skal jeg ikke kunne afvise, men at indtage årets øl her, kan klart anbefales.

Årets familieferie gik til Ebeltoft og De maritime Øer og en god tradition på vores ferier er, at er der et bryghus i umiddelbar nærhed, så skal de besøges og i år var ingen undtagelse. Jeg kendte naturligvis allerede Ebeltoft Gaardbryggeri og var egentlig ikke helt vildt imponeret over niveauet, uden at det dog var dårligt. Det skulle ændre sig med besøget på bryggeriet, for der blev der serveret øl af en helt anden kaliber, end jeg tidligere havde prøvet fra bryggeriet.

Det var frisk og humlet, nogle med masser af bitterhed, der var syrlig saison i særklasse, der var fint sort øl, men en skilte sig markant ud og blev prøvet i flere versioner, en med Citra og en med Mosaic og begge var de fremragende. Den ene nydt fra fad udendørs, mens den anden blev nydt i bryggeriet i en hyggelig samtale med brygger Ben Howe, som jeg efter hjemkomsten fra ferien fik lov til at stille lidt spørgsmål,som han mere end svarede på. Interviewet er på engelsk og relativt langt, men jeg synes da klart, at det er værd at læse igen.

Siden ferien har jeg ved flere lejligheder nydt den rigtig lækre La Sacre Saison, som er noget af det fineste syrlige saison, der brygges i Danmark, men der er også blevet drukket nogle stykker af året ølnyhed 2016, som er:

Wildflower IPA

Den tog mig med storm med sin bløde mundfylde, sin relativt lave bitterhed, store frugtighed med noter af citrus og tropiske frugter i både aroma og smag, men også med en fin danky fornemmelse i slutningen. Måske den bedste NE- inspirerede ipa jeg har smagt fra Danmark.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Årets Ølbar 2016

Posted on by Standard 2

I dag er vi nået til kåringen af årets ølbar,som er en ny kategori i forhold til sidste år, hvilket må betyde, at at en enkelt kategori er faldet bort. Den opmærksomme læser opdager nok hvilken, når vi runder fredag.

Endnu en gang synes jeg, at det er en vanskelig kategori at finde en vinder i, da der sandt for dyden er mange gode ølværtshuse i Danmark. Jeg ville elske at kunne kåre et lokalt værtshus, men det kommer ikke til at ske. Dertil har vi i Fredericia ikke et værtshus, der holder det fornødne niveau på øludvalget. Det nærmeste vi kommer er Den Engelske, som fører et anstændigt udvalg fra Carlsberg/One Pint, hvor der er solidt øl, men sjældent nogen rigtig store oplevelser. Derudover risikerer man som blogger, at rende ind i en regulær skideballe i baren, hvis man har nævnt værtshuset på en måde, som ejeren ikke er enig i.

Så vinderen må findes udenbys og her er der heldigvis en del muligheder. Svendborg byder på en seriøs bobler i Far & Søn, som jeg dog kun har besøgt på åbningsdagen, men det var voldsomt hyggeligt, øllet var rigtig fint og selskabet fremragende. Man hygger sig altid godt i selskab med Bo fra Far & Søn, Tripplealehead, Rock on Beer og Stovt. Jeg vender helt sikkert tilbage i 2017 til en omgang øl fra Far og mad fra Søn.

Gårsdagens kåring gik til en oplevelse i København og der er der jo en ustryrlig mængde ølbarer efterhånden og flere kommer hele tiden til. I det forgangne år har jeg været på Fermentoren, som jeg altid holder meget af at komme på, da stemning og øl altid er i top. Jeg har været på Warpigs, som ølmæssigt var rigtig fint, men jeg er ikke helt solgt på klinkerne , der lidt minder mig om et offentligt toilet, men stemningen, maden og øllet fejler, som nævnt, intet og gør det til et topsted. På samme tur var vi også forbi Koelschip, hvor jeg tror, at jeg kunne bruge hele min pensionsopsparing, hvis jeg var der for længe. Et fremragende udvalg af syrligt øl i en dagligstueagtig stemning. Jeg var også i året der gik forbi Banksia, hvor Kasper Wendelboe gav en rundvisning og lidt smagsprøver. Både øl og drinks var helt i top og jeg kommer meget gerne igen, hvis de fortsætter deres fokus på det gode øl.

wp-1462776914370.jpg

Vinderen skal vi dog til Odense for at finde. Vinderen er Christian Firtal, som også altid byder på rigtig lækkert øl i Vintapperstræde, der også giver mulighed for at sidde i hyggelige omgivelser, når vejret er til det. Vintapperstræde stiller også sten til rådighed for Pale Ale Festivalen, som igen i går blev markeret sammen med de samme mennesker, som jeg fulgtes med til Svendbog og Far & Søn. Glimrende selskab, høj sol og godt øl. I løbet af året har jeg været der flere gange, bl.a. med en flok øltosser fra Fredericia, hvor vi tog en lille pubcrawl i Odense.

Kort sagt, så har C4 været det ølværtshus, som jeg har besøgt oftest i året der gik, hvilket i sig selv må betyde, at de gør rigtig mange ting rigtigt.

csm_fil_08-08-2016_07-48-00_5a729f7abd

En glad blogger kigger frem bag ryggen på de andre. Billedet er lånt fra DØE Fredericia

 

 

 

 

Årets øloplevelse 2016

Posted on by Standard 2

Så er det blevet tid til at kåre årets øloplevelse og jeg har været noget i tvivl, for der har været rigtig mange fine oplevelser, men måske ingen der helt fik mig tilat falde ned fra stolen. Jeg var igen i år til Pale Ale Festival på Christian Firtal i Odense og det var endnu en gang en rigtig hyggelig dag i rigtig godt selskab, men det er ikke helt nok til at løbe med sejren.

wp-1462776796158.jpg

Lokalt har der også været en række rigtig fine arrangementer, hvor 50 øl du skal smage før du dør- smagningen, som jeg omtalte her var en rigtig fin oplevelse, omend det ikke udelukkende var øllet, der skulle bære dagen. To af de store arrangementer i Danske Ølentusiaster er Lille Øllets Dag, hvor de lokale håndbryggere serverer deres øl til et privat arrangement for medlemmerne. Niveauet stiger år for år og hyggen er i top. Øllets Dag var en gigantisk succes med langt over tusind deltagere og endnu en gang med rigtig fint øl. Min rolle i arrangementet havde ændret sig lidt, så jeg i år serverede øl for Indslev og derfor nåede jeg ikke helt så meget rundt, som jeg plejer.

Jeg deltog også i brygningen af The Gay Gondolier, hvor Nøgne Ø besøgte Amager Bryghus. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor der blev smagt en masse glimrende øl og ikke mindst brygget en interessant øl. Aftenen blev, som man kan se i indlægget, afsluttet med en hyggelig tur på bar.

wp-1464677007694.jpeg

Hr. Hjortbøl fra Ugly Duck. Øllet er opkaldt efter Søren Hjortbøl fra Kolding Bryglaug, som desværre gik bort i år.

Nu er vi endelig nået frem til årets store oplevelse og den bliver givet til min tur til Danske Ølentusiasters Ølfestival. En del af nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer fra lokalbestyrelsen tager hvert år af sted til festivalen, men når aldrig derud. Sådan gik det ikke i år, da jeg rent faktisk tog en tur derud, mens de andre lavede noget andet. Jeg gætter på, at de drak en masse godt øl. Det gjorde jeg i hvert fald. Det var en dag med masser af gode snakke med en lang række bryggere, pr- ansatte, bekendte, venner, bloggere og bryggeriejere.

 

 

 

 

 

 

Efter nogle timer på festivalen gik turen ud i byen til de andre fra Fredericia, der i mellemtiden var nået til Warpigs, hvor jeg fik en hyggelig snak med Garrett Oliver, forfatteren bag en af mine absolutte favoritølbøger. Altid rart, når travle mennesker tager sig tid.

wp-1464677430465.jpeg

Ousen, Garrett Oliver og Pia

Efter Warpigs tog vi bl.a. en tur til Mikkeller & Friends og Koelschip, men også forbi  en gammel kending som Ølbaren. Alt i alt en helt forrygende dag, som jeg har mange fine minder fra.

wp-image-294585570jpg.jpg

En bobler helt uden for egentlig kategori, men en personlig stor oplevelse var, da ølentusiasterne i Fredericia holdt årsmøde og kaldte mig en tur på scenen. Man kan have sine holdninger til foreningen, men det her betyder faktisk noget.

 

Årets udenlandske bryggeri 2016

Posted on by Standard 2

Så er det igen blevet den tid på året, hvor hovedet skal lægges i blød og det er tid til at kigge på året der gik. Hvad var de største oplevelser og hvem stod bag dem?

Første kåring er titlen som årets udenlandske bryggeri og jeg har sandt for dyden drukket meget godt udenlandsk øl i løbet af året. Der har været meget amerikansk, men med transporttiden på en del af øllet, så har jeg en klar fornemmelse af, at øllet ofte ikke er helt i topform, når det når Danmark. Jeg har også drukket en hel del tysk, men også fra en lang række andre lande, men igen i år kommer jeg nok til at kigge en tur til Sverige, hvor der efterhånden findes mange rigtig gode bryggerier og bryghuse. Et af de helt åbenlyse at nævne er Omnipollo, som løb med titlen sidste år, men som jeg bestemt også overvejede i år. De er ganske simpelt hen fremragende til det de gør.

Sidste års vinderbryggeri stod for den ledsagende øl, mens jeg skrev dagens blogpost. Den er fremragende.


Blandt kandidaterne kunne man også finde Brewski, Beerbliotek, som begge har brygget øl, som jeg virkelig har hygget mig godt med. Jeg nød flere røde og fine øl fra Beerbliotek, mens jeg var jaloux på folk, der var til CBC tilbage i maj måned.
Vinderen skal vi dog finde et andet sted. Et bryggeri, som jeg kun havde hørt fine ting om, kom i november til salg hos Boxbeers og jeg skyndte mig at slå til og det skulle jeg ikke komme til at fortryde, for det er intet mindre en fantastisk øl, der kommer fra Gøteborg.

Vinderen af titlen som årets udenlandske bryggeri er:

Stigbergets Bryggeri

Stigberget vinder prisen for at holde et helt uhørt højt niveau på deres ipa’er. Jeg har efterhånden smagt rigtig mange forskellige bud på stilarten og holder stadig rigtig meget af den, men ganske få rammer stilen så fint og godt som Stigbergets gør det med GBG Beerweek 2016, som har fået en del hype, men bestemt også for Amazing Haze, som jeg helt uden at blinke smed fem kapsler efter på Untappd. 

Min første oplevelse med Stigbergets var denne fremragende version af en ipa. Masser af frugt i aromaen, men også en dank følelse. Begge dele gik igen i smagen.

Sidstnævnte er nok den bedste øl jeg har drukket i hele 2016, så alene af den grund vinder Stigbergets. Grattis til Olle Andersson og de andre ansatte på Stigbergets. Jeg glæder mig til at drikke mere af jeres øl i fremtiden.

Intet mindre end den bedste øl jeg har drukket i år. Perfekt i forhold til aroma, smag, bitterhed og fylde.

Bør DØE begrave kåringen af årets nye danske øl?

Posted on by Standard 3

Traditionen tro, når året nærmer sig sin slutning, så er det tid for kåringer af årets dit og dat. I øllets verden kåres Årets nye danske ølnyhed af medlemmerne af Danske Ølentusiaster (DØE), ligesom en række danske ølbloggere også i år vil give deres bud på en række priser. Sidste år kårede jeg f.eks. Amager Bryghus’ Batch 1000 som årets nye øl, mens den ikke vandt i DØE’s kåring. Vil du se hvad jeg i øvrigt valgte at hylde sidste år, så kig en gang her.

DØE har gennem længere tid været udsat for en del kritik og det samme gør sig gældende for Årets nye danske øl, hvor en del af kritikken har lydt på, at der var alt for mange kandidater, hvilket gjorde valget uoverskueligt for de fleste, da de færreste har prøvet over 1000 nye øl på et år. I en del år var vinderen som regel en sort og ganske stærk øl, så man prøvede med to kategorier. En for øl op til 5,9% og en fra 6% og op, hvilket i mine øjne gjorde kåringen lidt mere nuanceret. Uanset hvad man har gjort, så har der været kritik af afstemningen. Det har som regel været “venner” af foreningen der har været finalister, forstået på den måde, at det har været bryggerier, der har holdt rigtig mange smagninger for lokalafdelingerne og som har været synlige på Ølfestival og Øllets Dag. Det er der, i mine øjne, intet galt med, men det drejer måske fokus over på øl, som har et relativt bredt sigte, mens det smalle, nogle ville sige snobbede eller elitære,  øl bliver overset, selv om det dog er set, at lokalafdelinger kan stemme en meget smal øl i finalen, hvor de kan klare sig ret godt. I 2013 var mit lokale og tilsyneladende hedengangne fantombryggeri Frederiksodde Haandbryggerlaug ti stemmer fra en sejr med deres ganske glimrende Frederik III imperial stout. Den havde på ingen måde været bredt ude, men det understreger måske et andet problem med afstemningen, hvor relativt få mennesker stemmer og dermed skal der ikke mange stemmer til en finaleplads eller en sejr. For er det rimeligt, at det er omkring 200 mennesker, der tegner en forening med adskillige tusinde medlemmer? Og hvordan kan man aktivere flere medlemmer, hvis mancreelt ønsker en national afstemning?

Willemoes jul har ofte været kandidat og er det igen i år med en sort dobbeltbock. Det er en ok øl, men årets nyhed er det ikke.

I min tid som lokalformand blev lokalafdelingerne taget med på råd i forhold til idéer og forslag til en fornyelse og et af mine/lokalafdelingens forslag var, at antallet af kandidater på en eller anden måde skulle begrænses. Hvis det er et succeskriterie, så er det i den grad lykkedes i år. I år er der indført tre kategorier, en kategori op til 4%, én op til 7% og én til de stærke fra 7,1% og op, men kadidatfeltet er i den grad indskrænket.

Kandidaterne kan ses her.

Som man kan se, så har bryggerierne selv skulle indstille øl til årets kåring og der har tilsyneladende ikke været den helt store interesse. Det ligner lidt de sædvanlige kandidater, krydret med nogle helt usandsynlige vindere. Jeg ved ikke rigtig hvad det gør ved begrebet årets nye øl, når øl er i flertal, men jeg finder det måske en smule udvandet, når man bliver ved med at finde på nye kategorier. Næste år kan vi så kåre årets hvedeøl, årets alkoholfri øl, årets letløbende pilsner osv. I forhold til de nye øl jeg har drukket det seneste år, så tror jeg ikke, at jeg finder en af mine helt store favoritter i feltet. Der er bestemt nogle rigtig fine kandidater mellem de indstillede øl, som jeg ikke ville ryste på hovedet af, men samtidig er det måske ikke min største danske øloplevelse. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at jeg er ret glad for Ugly Duck og Indslev og jeg har været rigtig glad for White Rabbit, samt deres Nothing but trouble- serie, som jeg mener ville være helt i top at have med (var de fra 2015?), selv om jeg faktisk har været ret tilfreds med White IPA, som var en dejlig sommerøl og Red Ale, som også fik en rigtig fin omtale her. 

Af de indstillede kandidater ville den her være en fin kandidat


Hverken White Rabbit eller den problemfyldte er dog med på listen, men man kan jo evt., som medlem, indstille dem, da der åbent for indstilling af medlemmernes kandidater resten af året. Det kunne jo også skabe plads til nogen af de meget oplagte kandidater fra Alefarm Brewing, Amager Bryghus, Mikkeller og To Øl, og jeg har sikkert glemt flere. Der er i hvert fald fine kandidater nok fra de ovenstående. Ja, man kunne da også nævne Ebeltofts fremragende Wildflower IPA eller La Sacre Saison.
Jeg indrømmer, at jeg ikke har smagt alle finalisterne, men jeg tør ud fra kendskab til de deltagende bryggerier love, at vi skal finde vinderne, blandt de indtil videre kendte kandidater, blandt Indslev, Det lille Bryggeri, Hornbeer eller Midtfyn, men det er naturligvis svært at sige, når man ikke har været alle kandidater igennem og dermed kun har sine fordomme eller gisninger.

Jeg vil dog tillade mig at konkludere, at hvis ikke der sker et eller andet, så der indløber en lang række nye kandidater, så bør dette være den sidste kåring i regi af DØE. Der har i mange år været meget få der stemmer og nu er der tilsyneladende også meget få bryggerier, der egentlig er interesseret i kåringen, så måske er der ikke den store grund til at fortsætte den. Hvis både medlemmer og flertallet af bryggerierne ikke deltager, så bliver det jo udelukkende et mediestunt, hvor DØE får lidt presseomtale og formanden eller en af de tidligere formænd får lov til at komme i Go Morgen, Go aften, Aftenshowet osv. 

Lad os se hvad der sker henover december måned, men mine forventninger er ret små og jeg forestiller mig ikke, at årets patient kan reddes for alvor.
 

 

Gimmick eller ej?

Posted on by Standard Svar

Jim Lyngvild står, i hvert fald navnemæssigt, bag Bryggeriet Frejdahl, som er et label, der brygges i Assens hos Bryggeriet Vestfyen, der også spor bag Willemoes- øllene. Lyngvild er glad for vikinger og symbolikken omkring dem. Der er en hel del gimmick over det, noget som jeg plejer at have det ret svært med. Der er lavet alt for meget øl på Fyn, hvis eneste berettigelse er en tv- kok eller én, hvis eneste clame to fame er, at han kan spise vældig stærke chilier, og skal vi i den forbindelse ikke lige blive enige om, at chillers styrke måles i Scoville? Så kan vi lade meteorologer om at måle vindstyrke. 

Indpakningen er egentlig ret flot og den lille æske med Highland Park kigger lige så fint frem i toppen.

Jeg smagte første gang Frejdahl til Ølfestival i Lokonotivværkstedet sidste år og var egentlig positiv over for de tre øl med korkprop, der alle var fine øl, mens de tre på 50 cl flasker ikke er biddet at skrive hjem. Derudover findes der også et par juleøl, hvoraf jeg har haft en 75 cl flaske stående siden sidste jul, men som ikke lige er blevet åbnet. I går var jeg med familien en tur i Bilka, som enhver ordentlig provinsiel middelklassefamilie bør indimellem, og her stødte jeg på Skolder Viking Voyage Limited Edition i 75 cl med korkprop, som kommer i en fin papæske designet af Lyngvild, hvor der også følger en lille flaske Highland Park 12 års whisky med. Det hele bunder, ifølge æsken  i noget med vikinger, der er sejlet til Skotland og derfor har man brygget en øl, der skal nydes sammen med whiskyen. Det skulle selvfølgelig have chancen, selvom jeg egentlig synes, at det er et lidt spøjst sæt, så jeg smed de 95 kroner og skænkede begge i velegnede glas. 

Smukt ravfarvet whisky med fine noter af røg og frugt

Det kommer næppe som en overraskelse, at Highland Park er en smuk ravfarvet peated whisky, som dog har en del sødme sammen med røgen. Røgen er ikke voldsomt pågående og spiller fint sammen med noter af honning og frugt. I sig selv en ganske ok dram, der måske ikke er verdens største whisky, men bestemt langt mere end godkendt. 

Ganske fin mørkebrun ale, der har noter af røg i næsen

Her skulle whiskyen spille sammen med en meget mørk brun øl, der faktisk ikke slipper lys igennem. Aromaen er sød med malt, sukker, chokolade og ikke mindst røg. Det er, som i whiskyen, ikke voldsomt pågående, men er bestemt til stede. Smagen ligger i fin forlængelse af aromaen, hvor en lidt tynd mundfylde er baggrund for karamel, chokolade, lidt mørk frugt og en diskret, men tydelig, røg. I sig selv en hent fin øl, der faktisk smager ganske godt, uden helt at få mig op at ringe. Jeg har lidt følelsen af at drikke en brown ale, som vel er en af de kedeligste øltyper, men til gengæld en ret fin udgave af stilen.
Her skulle de to så spille sammen og det går faktisk ganske godt. Øllet bliver måske lidt overvældet af whiskyen, som til gengæld får lidt ekstra bid, mens det søde i øllet ryger i baggrunden og efterlader et lidt mere bittert indtryk. Røgen i begge komplimenter og underbygger hinanden. 

Jeg kunne sagtens undvære vikingeromantikken og realitypersonligheder, for brygmester Christoph Behnke fra Vestfyen brygger fine øl og behøver egentlig ikke en gimmick, selv om det virker her. Så ja, det er en gimmick, men det virker faktisk i dette tilfælde.

Et ret fint makkerpar

Amagerkansk juleshopping

Posted on by Standard Svar

I lørdags holdt Amager Bryghus release på deres juleøl, samt på et par andre nyheder. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i selve eventen, hvor der traditionen tro også blev budt på æbleskiver og Anne-Mette Meyers pebernødder. Det var jeg jo svært ked af, så jeg tog kontakt til Henrik Papsø og spurgte om jeg, da jeg alligevel var på Amager torsdag og fredag, måtte kigge forbi og gøre lidt juleshopping. Det fik jeg tilladelse til og sammen med en god ven kigge vi forbi torsdag eftermiddag, hvor Papsø rev lidt tid ud af en eller booket kalender og brugte den tid på os. Det var morderlig pænt gjort. Tak for det.

Udover de forskellige juleøl, som jeg naturligvis nok skal komme ind på i et andet indlæg, så var der også release på en række øvrige øl, ligesom jeg også fik lidt forskelligt med, som er brygget til restauranter, der har deres egen øl fra Amager. Dem har jeg dog ikke nået at smage på endnu, så det bliver en anden gang.

Det hjembragte rov.

Flere af de hjembragte øl er klassisk Amager. Lyse og crispy ipa, som ikke lægger en tung og klistret bund af karamelmalt, men som til gengæld er rig på humlearoma. Masser af tropiske frugter, bl.a. ananas, fersken og citrus. Det gælder i høj grad for Granny with a gun, som er brygget sammen med australske Edge Brewing og som er brygget med australske humler, bl.a. Ella som jeg selv har brygget med en gang og som er en rigtig dejlig humle. Udover de tropiske noter, så er der også en dejlig piney følelse, som passer ganske godt ind. En rigtig fin øl, som jeg håber mange når at smage, da Papsø luftede, at det kunne være svært at skaffe humlerne.

Granny with a gun fungerede mere end glimrende som ledsager til madlavningen.

Den første af øllene jeg åbnede var dog Psychedelic Popcorn, som er et samarbejde med brewpubben Forrest & Main, som ligger i Ambler, Pensylvania. De brygger bl.a. med en gær de hvert andet år høster på bagsiden af bygningen og hvert andet år med en gær fra forsiden. Det er en af disse gærstammer, som White Labs har arbejdet med i København. Den er sammen med en lækker blanding af humler, som f.eks. Citra og Mosaic, blevet til en grisette. En grisette er en let saison, som, ifølge Papsø, skulle være en rigtig arbejderøl fra byerne. Det ved jeg ikke noget om, men i dette tilfælde er der i hvert fald tale om en rigtig dejlig tørstslukker, der er let med sine kun godt 4% og lyse maltsammensætning. Humlen giver en masse frugtige aromaer, som efterfølges af en lille belgisk følelse fra gæren. Den er egentlig ret markant i sin smag, men det underbygger stilarten ganske fint og giver desuden en ret tør og bitter øl. Den må gerne blive en fast del af Amagers sommerprogram, hvor jeg tænker den vil kunne blive en glimrende tilføjelse. Amager Bryghus kørte i øvrigt en lille meningsmåling på Facebook om farven på etiketten og rart at se, at den flotte lilla blev valgt. Den passer fremragende til den fantastiske tegning og til øllets navn.

Endnu en gang har Amager og Simon Hartvig Daugaard ramt etiketten perfekt

Endelig var jeg også en tur forbi den imperial honney stouten La Santa Muerte, som tidligere har været ude som fadøl, men er altså nu blevet valgt til at komme på flaske og det må jeg sige, at jeg synes er et rigtig fremragende valg. Kulsort og stærk. Ristet, men sød. Blød, men samtidig med kant. Kort sagt, så er jeg ret begejstret. Allerede i næsen er man ikke i tvivl om, at vi har med de klassiske ristede malte og chokoladenoter at gøre, ligesom honningen synes at kigge frem. I munden bakkes de nævnte indtryk op med noter af lakrids, inden vi slutter med en honningagtig sødme, der dog balanceres af humlebitterhed, så øllet ikke kammer over i sin sødme.

En dejlig tung, sød, bitter og rar stout

Amager Bryghus har endnu en gang bevist, at de behersker deres humlede og sorte øl, som meget få bryggerier i Danmark.

Årsmøde, smagning og en stor ære

Posted on by Standard 1

I tirsdags var jeg af sted til årsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. Som nogen læsere sikkert ved, så har jeg været aktiv i lokalafdelingen i en del år, både i forbindelse med planlægning og gennemførsel af Øllets Dag og som aktiv i bestyrelsen, hvor jeg, udover et par års civilt medlemskab, også fik lov til at være formand i to år. Sidste år trak jeg mig frivilligt fra bestyrelsesarbejdet og arbejdet med Øllets Dag pga. sygdom, og selv om jeg måske har skåret lidt ned på deltagelsen i arrangementer, når jeg nu ikke selv må være medbestemmende på datoer, så holder jeg stadig meget af at komme til arrangementerne. Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende, og nyder at være sammen med dem. Der har, som bekendt, været en del debat på de Facebook om foreningens berettigelse og om foreningens initiativer, som, indrømmet, ikke alle er lige gode, men endnu en gang oplevede jeg, at i hvert fald vores lokalafdeling har sin klare berettigelse.

Inden årsmødet var foreningen, som sædvanen byder, vært for en øl. Generalen, som altid har lidt skiftende øl, havde bl.a. altid fremragende Orval. God start på aftenen.

Et årsmøde kan jo hurtigt blive en formel omgang, men heldigvis kan man jo hurtigt få formalia overstået, når der ikke er den store kamp om tillidsposter, så til lykke til Kirsten Samsøe og bestyrelsen med genvalg og nyvalg og mange tak for indsatsen til David og Kuno. I har, i hvert fald i min tid i bestyrelsen, leveret et fremragende stykke arbejde med de opgaver I løste. Til årsmødet uddeles også en række diplomer for forskellige ting, såsom årets værtshus, som igen i år gik til Eriksens Vinhandel og årets øl i Fredericia, en brown ale jeg ikke har smagt og til årets håndbryg, som gik til de gæve gutter fra Depotgården, der havde klonet St. Bernardus abt. 12.

Til sidst blev der uddelt et særligt diplom, som betyder særlig meget her på matriklen. Lokalafdelingen har ved særlige lejligheder uddelt diplomer til lokale æresmedlemmer. I år valgte de igen at uddele et diplom, som jeg var den glade og stolte modtager af. Det betyder faktisk noget, at blive anderkendt for den lokale indsats for det gode øl. Der er ingen tvivl om, at min holdning er, at det er lettere at påvirke folk og deres oplevelser af det gode øl, hvis man er i samme lokale og der flytter man altså ikke noget ved at stå udenfor og skælde ud. 

Jeg er oprigtig vanvittig beæret over anerkendelsen. Så har indsatsen ikke været helt uden grund.

Jeg bliver indimellem beskyldt for at være en ølsnob, og det skal såmænd nok passe, men jeg mener, at der er brug for, at vi skubber til folk, og ikke mindst ølentusiaster, så de får andre oplevelser, end dem de finder i supermarkederne, så de også oplever de sure, det bitre, det skøre og det fantastisk velbryggede og opdager, at en ipa til 50 kroner måske smager fire gange så godt, som en til 12. Jeg har helt sikkert været en helt anden type formand, end min forgænger Karsten Ejby, der solgte foreningen helt anderledes, end jeg har gjort det. Jeg har nok været mere nørdet i min tilgang, der måske har været lidt mindre spektakulær, men åbenbart slet ikke så ringe endda. Endnu en gang skal der lyde et varmt og stort tak til bestyrelsen, der har set et eller andet i min indsats.

Selv om billedet er fra i aftes og ikke fra smagningen, så er det nu stadig en glimrende øl og en moderne dansk klassiker.

Efter årsmødet gik vi over til ølsmagning, som jeg for længe siden var blevet bedt om at stå for. Egentlig burde jeg måske slet ikke have afholdt den og have overladt den til en flok amagerkanere, men jeg valgte nu alligevel at takke ja og holde en Amager Bryghus- smagning. Jeg havde i fællesskab med Beershoppen i Kolding og Henrik Feldthaus fundet ni øl, der på sin måde repræsenterede det som Amager, i mine øjne, er kendt for. Der var meget humle og der var noget sort, og så var der selvfølgelig samarbejder med udenlandske bryghuse og bryggere. Der burde selvfølgelig have været en Imperial Café Latte Brown Ale, men den var desværre ikke tilgængelig i passende mængder. Det som smagerne til gengæld fik var en række øl, som alle er ganske markante i forhold til humle eller stilart. Selv om Papsø måske nok synes, at de lokale er svære at imponere, så er det jo ikke alle, der rater eller untapper, så fik smagningen og ikke mindst øllet masser af ros. Mindst ros fik de to saison’er jeg havde valgt at tage med, mens Green Green Banshee i den anden ende var en rigtig crowdpleaser, selv om den er en ret voldsom omgang. Jeg bedømmer den også selv helt i top, men er ikke sikker på, at jeg ville kunne drikke en hel. Til gengæld er det jo en fremragende deleøl. Alle der følger lidt med her på bloggen ved, at jeg elsker humle og at jeg synes, at der er få i Danmark, der behandler humlen bedre end Amager, om nogen overhovedet, så jeg håber, at Amagerdrengene er ok med, at jeg har udsat ca. tres lokale entusiaster for en ordentlig omgang humle. De var glade for det.

Aftenens smageprogram med undertegnede som tvivlsom baggrund.

50 øl jeg skulle smage før jeg dør

Posted on by Standard 1

Dem der følger min side på Facebook kunne i går se, at jeg brugte det meste af dagen på en ganske omfangsrig smagning, der var baseret på på Carsten Berthelsen og Rolf Nielsens bog “50 øl du skal smage før du dør”, som i nogle år har stået i min reol. Den slags bøger har det jo med at blive outdatede, så den er da også udkommet i en revideret udgave, som denne smagning tog udgangspunkt i. Arrangementet var kommet i stand, da Thor Abildgaard fra Horsens sammen med sin ølgruppe skulle finde på en smagning. Omfanget af øl og de logistiske udfordringer gjorde, at Thor foreslog Henrik Feldthaus fra Beershoppen i Kolding at man arrangerede det som en offentlig smagning. Den var Henrik med på og planlægningen kunne gå i gang. Henrik fik fremskaffet det meste af øllet, enkelte måtte dog erstattes af lignende øl, f.eks. var Brewpub Cole Porter blevet til Hornbeers Charlie´s Cool Porter,  og sammen med René fra butikken blev en del af det hentet hjem fra rundt omkring i Danmark eller Belgien. 

Det var ikke mørkt, sødt og tungt det hele. Denne fremragende kriek var en af dagens højdepunkter for mig


Undervejs i processen er Carsten Berthelsen blevet overtalt til at deltage i arrangementet, så den præsentationsmæssige side af sagen var i hus, så var spørgsmålet bare, om man kunne sælge billetter til arrangementet, men på trods af prisen på knap 700 kroner, så var det intet problem, så arrangementet måtte flyttes i større lokaler end planlagt. Således mødte lige i underkanten af 100 mennesker mennesker op til en lang, men fremragende dag i øllets tegn.

Berthelsen i aktion. Det var mimik og røverhistorier til den store guldmedalje

Det vil nok blive for voldsomt at beskrive alle øllene, men det var sådan en slags walk down memory lane- smagning, hvor øl man ikke havde smagt i meget lang tid kom på bordet og udvalget afspejler selvfølgelig forfatternes stil og smag i øl. Selv havde jeg nok valg helt anderledes, men så må jeg jo selv lave sådan en smagning en anden gang. Selve smagningen var delt op i tre smagninger, så vi i løbet af dagen fik afvekslet mellem det lyse og lette, det lyse og stærke og det mørke, stærke, søde og krydrede. Det var egentlig en fin måde at organisere det på, da programmet var ret stramt. I første omgang, fra 9.30 til frokost, stod Henrik, Thor og René for præsentationerne, da Berthelsen først kunne være til stede over middag. Efter de første seksten øl var der en rigtig fin frokost fra kantinen på KUC, hvor vi holdt til. Næste afdeling startede med en gæsteoptræden fra Ole Madsen, da vi skulle have præsenteret en lys og relativt letløbende tysk pilsner fra Jever. Lige hans boldgade, selv om jeg da gerne indrømmer, at det er en fremragende pilsner. Undervejs i Oles præsentation sluttede Berthelsen sig til selskabet og så gik det derudaf i vanlig Berthelsen- stil med opløftet sprog og voldsom mimik. Det er egentlig ganske underholdende, omend en del af anekdoterne og vittighederne måske snart trænger til en fornyelse. Der var helt sikkert en del af selskabet, der havde svært ved at holde latteren tilbage, men af hvilke grunde må være usagte.

Efter anden runde var det tid til aftensmaden, som var ganske fremragende, selv om nogen vil påstå, at det ikke var stor kogekunst, men efter godt tredive øl, så var det lige hvad vi trængte til. Godt, nærende og rigtig velgørende og perfekt afstemt i forhold til de øl det skulle matche. Begge øl indgik desuden i retterne, så jeg fandt et sted, hvor den i øvrigt voldsomt søde og i mængder over 5 cl rædsomme Samiclaus havde sin plads.

Menuen bestod af svineskank marineret i 48 timer i Sort Hvede, serveret med dobbeltbafte kartofler, rodfrugter, sauce og en coleslaw. Det var lige hvad kroppen havde brug for. Desserten vidt i øvrigt chokolademousse med Samiclaus i og til. Også ganske glimrende

En del deltagere så efterhånden lidt slidte ud, men udsigten til programmet i sidste runde livede dem op og selv om lydniveauet indimellem var lidt vel højt i forhold til præsentationerne, så kom vi rigtig fint i mål. Afslutningen blev en sammenlignende smagning af Westvleteren 12 og Rochefort 10, hvor Berthelsen ved håndsoprækning kårede Kolding og omegns favorit. Det blev i øvrigt ganske klart Rochefort 10, men om det var af reelle grunde eller om folk også tog value for money med i betragtningen skal jeg ikke kunne sige, men min favorit vandt i hvert fald. Den står altid på bordet hos familien Ousen juleaften, hvor den gør et perfekt job.

Så klart denne bloggers favoritquadruppel, selv om Westvleteren 12 bestemt heller ikke er helt tosset.


Det var en rigtig hyggelig dag i rigtig godt selskab, vi var f.eks. omkring tyve af fra Fredericias lokalafdeling af Danske Ølentusiaster, så der blev hygget igennem med gamle venner, men også med lidt nyere medlemmer, som jeg ikke kender så godt. En rigtig fin oplevelse og skulle I komme forbi en smagning af samme karaktér, så kom endelig af sted. I løbet af dagen fik Beershoppen og Berthelsen i hvert fald aftalt, at de næste år laver 24 juleøl du skal smage før du dør, så der kommer helt sikkert en mulighed der.

Hvis I vil se hvad jeg syntes om øllet, så må jeg henvise til min profil på Untappd, hovr alle halvtreds har fået en bedømmelse, men ikke alle har en kommentar tilknyttet. Dertil gik det simpelt hen for stærkt. I første afdeling havde vi f.eks. kun fem minutter pr øl. Generelt set, så var det halvtreds solide øl, selv om jeg klart synes der er missere. Der er altså ingen grund til at drikke Fynsk Forår og der er også lidt for mange tunge sukkerbomber, men som samlet oplevelse er det fremragende.

Undertegnede foran dagens program

Øllets Dag 2016

Posted on by Standard 1

Der har på Facebook henover sommeren været en del debat omkring Danske Ølentusiasters rolle og berettigelse.  Jeppe Jarnit-Bjergsø følte sig endnu en gang, og ganske forståeligt, forbigået i forbindelse med uddeling af priser fra foreningen. Hans måde at udtrykke sin skuffelse på, synes jeg personligt er mindre snedig, men ham om det. Det medførte en længere debat hos både Stovt og Danske Ølentusiaster og mine holdninger kom vist også frem. DØE er for mig stedet jeg går hen og får nogle hyggelige timer i selskab med gode mennesker. Det er ikke altid, at øllet er lige spændende eller udfordrende, men selskabet fejler intet. Så kan man måske argumentere for, at jeg burde gå til møde i Danske Hyggeentusiaster i stedet, men fred nu med det.

Et område, hvor DØE i hvert fald gør en kæmpe indsats er på Ølfestivfal og på Øllets Dag. Festivallen er hvert år et tilløbsstykke og der er også masser af spændende og godt øl, men der er også en masse øl, som jeg ikke gider smide poletter efter, men der er helt sikkert noget for enhver. Øllets Dag er altid den første lørdag i september og markeres mange steder i landet, men på vidt forskellig måde. Jeg har selv været med til at arrangere Øllets Dag i Fredericia i en del år, i 2014 og 2015 som formand for lokalafdelingen, så jeg er muligvis lidt farvet, men jeg synes, at der er fundet en fornuftig form, som tiltrækker rigtig mange mennesker.

wp-image-286244560jpg.jpg

Udsigten fra standen, som den så ud det meste af dagen

I år var jeg ikke med til at arrangere og deltog som frivillig på Indslev/Ugly Ducks stand og det var en ganske populær stand, hvor vi havde et fint udvalg af både hvedeølssortimentet, men også IPA, farmhouse og stout fra den grimme ælling. Der var fuld knald på hele dagen, men jeg gør det gerne igen. Det er altid hyggeligt, at snakke og servere godt øl til glade mennesker.

På grund af travlheden, så havde jeg ikke så meget tid til at komme rundt på pladsen som jeg plejer, men jeg nåede da rundt om smage lidt forskelligt. Beershoppen i Kolding havde bl.a. en god blanding af dansk øl og surt fra det store udland. Der var klassiske sure belgiere, men også svenske Brekeriet var på standen. Semilokale Gildet Bryuglaug deltog i deres sidste event, inden de trækker stikket. De havde nogle af deres fine øl med, men særligt Løbesod var fin. Det var, ikke overraskende, en kulsort og egentlig ret bitter sag. Ud af asken opstår efter sigende Pink Stripe Brewing, som bl.a. vil fokusere på øl med en kvindevenlig sødme. Det lyder ikke som mit førstevalg, men det er jo spændende at følge lokale tiltag. Det lykkedes mig i år ikke at smage noget fra Hornbeer, men der var vist heller ingen nyheder på standen, ligesom jeg stort set ikke fik smagt noget fra det brede fynske udvalg, altså Indslev undtaget. Jeg havde glædet mig til at smage Emperor of California fra Randers Bryghus, da jeg havde læst rigtig fine ting om den, men den var en udpræget skuffelse. Sød, maltet og bitter på en ikke særlig charmerende måde. Humlearomaen var ikke eksisterende. Måske flasken ikke havde været behandlet pænt, men det var ikke ret godt. Ebeltoft havde også sendt en Mayflower IPA, som er en forløber for den fremragende Wildflower. Ikke et godt valg, da Wildflower er både friskere og bedre. Til gengæld var folk rigtig glade for deres Damn Dark Stout V.

wp-image-2095971487jpg.jpg

Dagens store skuffelse. Den levede slet ikke op til det forventede

Dagens bedste øloplevelser kom, igen i år, fra Carlsbergs stand, hvor det lokale bryggeri, som sædvanligt, havde lagt et stort stykke arbejde i standen i hjembyen. Respekt for det. De havde udover øl i eget navn og i Jacobsens også et udvalgt af Brooklyn Brewery med og der var flere perler i blandt. Dagens højeste rating på Untappd gik til 2015 udgaven af Black Ops, som bare er en fantastisk øl, men også Bel Air Sour trak smil på læben. Derudover var der en ukendt øl ude label, som slet ikke var så ringe endda, for nu at tale jysk.

Udover øl, så var det muligt at se et arbejdende brygværksted, smage på matchningen af ost og øl, ligesom der natturligvis var mad på pladsen. Underholdningen var endnu en gang lagt i hænderne på det odenseanske bluesband Harpin’ Wolf & The Black Sheep. Der var gæster på pladsen, som måske kom mere for dem, end de gjorde for øllet, men det er der også plads til.

20160903_100100

Dagens besdst bedømte øl på Untappd

Arrangementet ramte lige der, hvor jeg mener, at DØE kan påvirke og inspirere forbrugerne. De får en lang række muligheder for at prøve øl, som de ellers aldrig ville købe og folk er nysgerrige. Hvis vi får dem på pladsen, så er der muligheder i at skubbe dem forbi Ale no. 16 og classic. Deltagermæssigt vurderer jeg det også som en succes. Et arrangement som Copenhagen Beer & Whisky trak, så vidt jeg ved 1800 mennesker fordelt på tre dage, mens arrangementet i Fredericia trak mellem 1300 og 1500 på en enkelt dag.

Ingen ølfestival uden et knivskarpt team. Denne dag Jens Madsen og Ousen
Andre var skarpe på deres helt egen måde. Her Rene fra Beershoppen

Jeg er klar igen næste år. Jeg ved hvor stort et engagement der ligger bag og hvor stort et arbejde. Det deltager jeg meget gerne i.