Ølfestival: Anbefalinger

20170520_162515I morgen går det løs til Danske Ølentusiasters årlige ølfestival i Lokomotivværkstedet. Forsalget er gået fint og der er udsolgt for forsalgsbilletter til fredag og lørdag, mens det stadig skulle være muligt at få billetter i forsalg til i morgen. Der skulle dog være billetter i døren til alle tre dage, så der er ingen grund til ikke at tage af sted, hvis man har lyst til en god øloplevelse i weekenden.

Hvor MBCC i Øksnehallen nok var en til nørderne og bestod af avant garden af bryggerier, så er ølentusiasternes festival mere folkelig, selv om de nogle steder har fået lidt kritik fra bryggere for at ville dæmpe festen på standene og at gå lidt vel små sko i forhold til standenes størrelse. Det har jeg som sådan ikke en holdning til, da jeg ikke går til ølfestival for at høre hornmusik og kigge på bjørne eller nonner.

I år er festivalguiden i papirform blevet erstattet af en online guide, som virker ok, men som savner en app og måske interaktion med Untappd, som guiden til MBCC havde. Det håber jeg kommer næste år. Jeg har været guiden igennem og vil, som flere andre har gjort de sidste dage, prøve at give lidt anbefalinger til øloplevelser som kunne være værd at gå efter.

Min anbefalinger kommer ikke 100% til at gå på enkelte øl, men også på stande, som helt generelt kunne være et fint sted at besøge. Der vil ikke være anbefalinger på nogle af de bryggerier, selv om de måske laver fint øl, som er er bredt tilgængelige i supermarkeder til relativt lave priser, da poletterne bliver for kostbare i forhold til øllets pris i almindelig handel.

1. Indslev/Ugly Duck. Stand A-25

Et af mine helt faste besøg på festivallen. Det er altid en rigtig fin stand og de har altid noget spændende med. I år vil jeg gå efter deres sours med frugt, men vil da ikke sige nej tak til samarbejdet med Mikkeller 50 g/l eller den nye india pale lager. Generelt set, så går man ikke galt i byen her.

2. Det Belgiske Hus. Stand C-09.

Det belgiske hus har de sidste år stået for nogle af de største danske øloplevelser på 20170520_113241festivalen og igen i år har de en række fine danske øl med. Det er bl.a. en række øl fra Amager Bryghus, ligesom de igen medbringer en af de fineste ipa’er fra sidste år, nemlig Get Schwifty fra Flying Couch

3. Spy Brew. Stand C-06

Temaet hos Spy Brew er i år samarbejdsbryg og det ser på papiret interessant ud. Der er brygget med Jannik Sahlholdt fra Sidekick, Christian Skovdahl fra bl.a. Beer Here, Lervig fra Norge og med Michael Rahbek fra Nørrebro Bryghus. Jeg kender Rahbek fra hans tid i Fredericia og går nok efter Codename Rahbek, men kan nok sagtens overtales til at smage de andre.

4. Det lille Bryggeri. Stand C-04

Det er blevet en tradition, at jeg starter med en Humlemord, eller sidste år fik jeg vist en anden, hos Det Lille Bryggeri. Det gør jeg nok også i år. Det er ikke lige godt hver år, men en tradition er en tradition.

5. Alesmith Speedway Stout. Stand C-07

På Ølkassen.dk’s stand har de to udgaver af den fantastisk Speedway Stout fra Alesmith. Har du ikke tidligere smagt den, så er det et klart must. De har desuden øl fra Perennial, Rodenbach og De Molen, så det kunne være et rigtig fint sted at kigge forbi.

6. Åben. Stand C-03

Åben, som holder til mellem Kolding og Fredericia, er en relativt ny spiller, men de har gjort sig bemærket med en serie af rigtig gode humlede øl, som jeg klart kan anbefale. Jeg går dog nok efter deres saison og de nye stouts, som jeg endnu ikke har smagt. Hvis niveauet er som på de humlede, så er det værd at gå efter.

7. Dry & Bitter. Stand C-18

Søren Parker holder altid et højt niveau på sit øl og det er klart værd at gå efter, så det bør man selvfølgelig gøre. Jeg ville selv gå efter de to syrlige frugtøl Mangalore og Raspvery, men både UW og As seen on tv ville også være fine valg.

8. Herslev Bryghus. Stand C-01

Hvis man ikke har prøvet Herslevs serie af Mark- øl, der alle dyrker terroir og er gæret på f.eks. hø, hamp og kirsebær. De er ikke alle lige fremragende, men det er øl, der har prøvet at skubbe til hvad danske øl er og kan. De har desuden fadlagrede udgaver med og det kunne jeg sagtens finde på at gå efter.

9. Golden Ticket. Stand A-15 og Brush Stand C-17

Svenske poppels har sammen med All in Brewing og J. Wakefield brygget Golden Ticket som er en Russian Imperial Stout brygget med lakrids, saltkaramel og chokolade. Det kunne godt vise sig at være rigtig fint, selv om jeg ikke nødvendigvis synes lakrids har noget at gøre i øl. j. Wakefield kan også finde på Vielviel Mehrs stand, hvor de sammen med Omnipollo har brygget Brush, som ligeledes er en potent stout med tilsætninger af skumfiduser, chokolade, hasselnøddekaffe og Anchochilli. Jeg har det ofte med chili i øl, som jeg har det med lakrids, men hvis det er gjort rigtigt, så kan det være super fint.

10. Nyd din festival.

Til sidst vil jeg dog gerne anbefale, at man tager det stille og roligt, så man sørger for at få en god oplevelse. Smag på øl, eller måske en cider, som ikke nødvendigvis var en del af planen. Snak med folk på de forskellige stande om hvad du plejer at kunne lide og lad dem guide dig, men også lade dem udfordre dig. Kig ind til importører og distributører, da de også har en masse spændende udenlandsk øl fra de høje hylder.  Jeg har sikkert også misset en række fine danske øl fra både bryggerier og fra håndbryggerstanden. Der er også guidede ture på festivalen, som kunne være rigtig fine.

Anmeldelse: Omnipollo/Buxton Yellow Belly Sundae

aviary-image-1526416105363.jpgOmnipollo er om nogen kongerne af adjuncts og har efterhånden brygget en bred vifte af dessert-, is- og kageøl. En af de mest legendariske er vel nok deres samarbejde med Buxton om Yellow Belly, der med sin specielle emballage giver et helt særligt udtryk. Den kan vi tale om en anden dag, for her har vi fat i den særlige Sundae- udgave af føromtalte øl. Vi har at gøre med en kraftig stout på 12%, der har været en tur omkring tønder, der tidligere har opbevaret bourbon og det er man i øvrigt ikke i tvivl om, hverken når man stikker næsen i øllet eller når man smager på det.

Vi bevæger os i den kendte og ganske mundrette stilart Peanut Butter Biscuit Stout og navnet giver faktisk god mening. Der er bestemt en masse peanut butter og kiks i smagen, men også en ret intens sødme, som stammer fra laktose og vanilje. Der er brugt aroma af peanuts, som på en eller anden måde giver mening, selv om purister nok ville foretrække en eller anden form for naturlig peanuttilsætning.  Aromaen minder om kage, soft ice og karamel og det er altså virkelig indbydende, selv om det måske lyder lidt voldsomt. Bedst som man tror det er vildt, så smider den lige lidt alkohol og bourbon gennem næseborene.

Smagen vil, som sagt, heller ikke stå tilbage, og der er ingen smalle steder, når den 20180515_221727flydende kage glider ned. Det er sødt, bittert, masser af chokolade, kaffe, vanilje, bourbon, der er kiks og lidt fornemmelse af Snickers. Det hele ligger over en klar alkoholisk fornemmelse, som dog ikke kammer over. Det er en ret vild øl, som faktisk er bedre end sit ophav, som jeg har fået et par gange og finder en lille smule overhypet.

Alt i alt er jeg en ret glad mand efter denne oplevelse, men den holdt som sagt også 12%, så hvem ville ikke være glad.

 

Årets Udenlandske Bryggeri 2017

Så er det igen blevet den uge, hvor en række danske ølbloggere kårer årets bedste i en række kategorier og jeg deltager naturligvis, i hvert fald i de fleste kategorier, da jeg grundet min sygemelding ikke helt har haft overblikket over min indsats i denne uge, ligesom jeg måske ikke har været så aktiv på ølfronten i en periode. Alligevel synes jeg, at det skal have et skud.

Når man skal kåre et bryggeri som det bedste, så kan man jo udvælge forskellige kriterier og hvordan de øvrige bloggere gør skal jeg lade dem om at forklare, men selv har jeg kigget på de øl jeg har registreret på Untappd, hvorefter jeg har sorteret dem efter ratings givet i dette kalenderår. Disse ratings har jeg så sammenholdt med hvor mange øl jeg har smagt fra et givent bryggeri. Derfor er det måske ikke bryggeriet bag den enkeltstående bedste øl, der løber med prisen, men nok nærmere det bryggeri, der har holdt et stabilt højt niveau gennem året.

En kandidat, hvis man da kunne kalde bryggeriet udenlandsk, men det mener jeg 20170606_201533.jpgegentlig godt man kan, kunne være Mikkeller San Diego. Det har været super fedt, at der er kommet en masse frisk øl til landet, hvoraf de fleste af dem jeg har smagt, har holdt et rigtig flot niveau. Prisen er lidt høj, men det er nok noget man må acceptere, hvis man vil have amerikansk produceret øl, som samtidig er relativt friskt. Mikkeller SD holder et flot niveau, men må tage til takke med en plads som bobler til prisen.

Jeg har gennem året også nydt en række rigtig fine øl fra svenske Omnipollo, som i lang20170629_215720.jpg tid har været mestrene af adjuncts i deres øl. De har sammen med Buxton bl.a. givet os en ny omgang dessertøl, som i denne ombæring ikke kun var stouts, men også lettere lyse øl med citronmarengssmag. De sluttede også året af med en omgang tyndtflydende Nutella i form af Noa Hazelnut Cupcake, som jeg syntes var en fornøjelse. Indimellem synes jeg dog, at de i forsøget på at skubbe til grænsen for øl, indimellem bliver for skøre og for anderledes.

Når jeg kigger ned over min liste i Untapp, så bliver jeg egentlig overrasket over et bryggeri, som jeg egentlig slet ikke havde tænkt over skulle havne i toppen af min liste, men hvis jeg skal gå ud fra mine egne kriterier, så er årets udenlandske bryggeri fra Norge. Vinderen er:

Cervisiam

De har gennem året givet mig rigtig fine oplevelser med en række forskellige øl, hvoraf kun en skuffede narginalt, uden at den egentlig var dårlig. Jeg havde vist bare forventet mere af Cervisiam.

20171109_224712

Jeg var ret glad for deres Bad Mango, som jeg smagte, da jeg selv havde brygget en mango og laktose ipa, som egentlig lå ret tæt på Cervisiams, selv om deres nok var lidt pænere. Det er dog især i deres sorte øl, at jeg synes de er stærke. Jeg er normalt ikke så glad for chili i øl, men Bhuthurt var en ret fin stout med bl.a. chili, ligesom Satanic Panic, som gav den fuld gas med chokolade, vanilje, kaffe og laktose.

20171117_155155Jeg afventer aktuelt en forsendelse med årets udgave af Krampus, men i ventetiden har jeg måttet nøjes med Chocolate Salty Christmas Balls og S’Morbidly Obese, som begge er fantastiske eksemplarer på dessertøl, som virkelig rykker Cervisiam op i den nordiske elite af brygggerier.

Flydende kage

Jeg bestilte for et stykke tid siden lidt øl fra Beergium, der havde udsalg og derfor var priserne fornuftige, selv efter forsendelsen var betalt. Beergium leverede hurtigt og effektivt, men desværre var der en flaske, der ikke overlevede turen til Danmark.

image

En Idjit nåede ikke helt frem. Øv.


Heldigvis overlevede dagens øl, en Noa Pecan Mud Pie fra Omnipollo, ganske glimrende, hvilket jeg er glad for, selv om det er en stout, den egentlig er for meget på alle parametre. Den er stærk, voldsomt sød, bitter og meget aromatisk.
image

Flydende chokoladekage


Aromaen er stor med masser af sødme, kakao, nødder og vanilje og det går igen i smagen, som er en oplevelse, der sikkert vil dele vandene. Jeg har aldrig fået en Mississippi mud pie, men jeg forestiller mig, at smagen ikke kan være milevidt fra denne flydende udgave, som jeg faktisk rigtig godt kan lide, selv om den er for meget.
image

En rigtig nyder. Det er ikke en stout man drikker i store mængder ad gangen

Årets udenlandske bryggeri

I rækken af kåringer et vi nået til øllets udenlandske bryggeri og det er, synes jeg, også årets sværeste kategori. Jeg har drukket en del udenlandsk øl fra en lang række bryggerier og der har bestemt været rigtig meget godt øl imellem.

Hvis man både betragter Evil Twin som et bryggeri og som et dansk et af slagsen, så ville det være en meget klar kandidat. Jeg erindrer ikke at have indtaget dårligt eller kedeligt øl fra den kant. Dog er de vist stadig registeret som et dansk foretagende.

Jeg har også med stor glæde fået øl fra engelske Beavertown, der udover at brygge godt øl, også emballerer der i forrygende fine dåser.

Lervig i Norge har også gjort det glimrende, ligesom Orval og Rochefort også er højt på listen.

Vinderne skal dog findes i Sverige, og her bliver jeg vægelsindet, for jeg har meget svært ved at vælge, men i sidste ende løber Omnipollo med titlen foran Beerbibliotek. Sidstnævnte har jeg smagt en del øl fra, mens de lidt færre jeg har smagt fra Omnipollo har været fremragende. Det er velbryggede og ofte lidt utraditionelle øl med frugt eller andre tilsætninger. Jeg har stadig til gode, at smage en kedelig eller dårlig øl fra Omnipollo, så derfor går sejren i den retning.

image