Ost og øl

For efterhånden nogle uger siden smed jeg en ordre hos Arla Unikas webshop, da jeg synes at de oste jeg har smagt fra dem er ganske fremragende. Jeg havde ikke tidligere benyttet webshoppen, da jeg lokalt i Fredericia har kunnet købe en mindre udvalg hos Den lille Vinkælder eller hos Ostergaard i Middelfart, der meget bekvemt ligger lige ved siden af Kvickly, der som bekendt har et af Danmarks mest omfattende udvalg af øl.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve et af deres osteborde og da jeg både er udstyret med tænder og har prøvet en del af de mere gængse oste fra Unika- serien, så valgte jeg Eksperimentet, der i den udgave jeg modtog bestod af en god blanding af bløde og hårde oste. Derudover smed jeg et glas tomatmarmelade og tre matchende øl i kurven, for at teste hele konceptet.

Det hele blev leveret med dag til dag service og ankom behørigt pakket og kølet. Intet at udsætte på det, hvis man spørger Fru Ousen, som modtog forsendelsen og stod for udpakningen.

20170603_175230

Udover de fem oste, så blev ostebordet leveret med lidt mandler, lidt sprøde knækrød/kiks og lidt sylt. Det synede ikke af meget og fruen supplerede med lidt godt skinke og pølse, samt lidt pesto og brød.

Lad mig med det samme konstatere, at alle ostene, på hver deres måde, var fremragende og man kommer vidt omkring i smagbilledet. Fra det bløde og cremede til det meget markante med noter af stald. Havgus byder ind med en lækker frugtighed og nødder og har rigtig fine krystaller, der giver en fint knas i osten. Den har i lang tid, sammen med Gammel Knas, været en snackfavorit her i huset, så det var ikke et eksperiment, men en slags tryg begyndelse. Geko, som er fremstillet ikke langt fra hvor jeg bor, var en mild og blød hvidskimmel, der dog havde en fin karakter og en markant syrlighed, der klædte den rigtig godt. Til ostene fik vi naturligvis også de øl, som Arla havde valgt til os og til første valgte vi Mikkeller Hva’ så, som vist egentlig hed Årh hvad. Det er en hyldest til den klassiske Orval og den matchede ret fint. Den havde lidt bid fra brettanomyces, men alligevel en lethed. Det virkede glimrende.

De næste oste vi tog fat på var en ret fast ost lavet med Mosaic, hvilket man ikke kunne være i tvivl om, når man smagte. Klar karakter af de den frugtige humle, som tilførte både bitterhed, men også noter af tropisk frugt.

20170603_182020

Nederst er det Geko, til venstre Havgus og øverst er det Mosaic.

Den medfølgende Session IPA med Mosaic spillede naturligvis fremragende sammen med netop denne ost, som var de skabt til hinanden. Øllet gik også fremragende til Habanero Cheddar, som i første omgang virkede til svag i sit chilibid, men den havde faktisk en rigtig fin smag af frugten, men efterhånden opbyggede der sig en fin varme, som man ikke får på samme måde i de mere kendte chilioste, hvor man har hakket færdig ost sammen med chili og presset det i form. Arla har haft chilien i mælken fra starten af

processen. Sidste ost på programmet var Blå Friser, som er en ret markant blåskimmel, som Fru Ousen ikke helt blev gode venner med, men som jeg virklig nød. Den var skarp, syrlig, havde en lille snert af noget ammoniak, men den havde også en masse umami, som sjovt nok blev understøttet ret fremragende af den tilkøbte tomatmarmelade, som ellers også var, hvad Arla kalder, en umamibombe. Selv om stykket virkede ret småt, så måtte jeg levne en smule, der i øvrigt dagen efter endte på en pizza, hvor det også var glimrende. Sammen med Blå Friser, og faktisk også Habanero- osten, havde Arla valgt en Milk Stout, som med sin fylde og sødme virkelig underbyggede ostenes markante smagsnuancer.

20170603_184555

Et ostebord nærmer sig sin slutning

Alt i alt fungerede alt fra bestilling og levering til selve smagsoplevelserne rigtig godt. Det er næppe sidste gang, at jeg kaster mig ud i en bestilling fra Arla Unika. Det så ikke ud  af meget, men de store smage, og sikkert også ret høje kalorieindtag, gjorde at det faktisk var meget passende, også selv om vi ikke havde suppleret bestillingen. Skulle man finde et kritikpunkt, så er det den manglende vejledning i forhold til match mellem ost og drikkevarer. Der var faktisk ikke noget information om de tre øl, der var valgt. Jeg havde en ret fin idé om hvordan jeg ville matche øl og ost, men prøvede også et par andre kombinationer, som egentlig gik fint, men nogle ville nok savne lidt hjælp.

Øl fra Kvickly 2

Andendagsgildet med øl fra Kvickly startede lige så levende, som førstedagen, da jeg åbnede en meget levende øl fra bryggeriet De Halve Maan. Jeg havde ikke tidligere prøvet Straffe Hendrik Tripel og her var det tilmed i en 2014 Wild- udgave.

Som sagt, så var det en særdeles levende og vild øl, der gerne ville ud af flasken, men jeg var heldigvis klar og fik grebet det meste, men glæden og forventningerne faldt en smule.

Det var en ganske pæn øl, der afslørede sig. Uklar orange med et fint hvidt skum. Den havde en let metallisk aroma med et lille hint af plastic. Begge dele forsvandt dog, da øllet fik lidt tid i glasset. Det afslørede en fin aroma af citron, sukker og en let alkohol.

Smagen åbnede sig også efterhånden som den fik lidt tid og et par graders varme. Den havde relativt stor fylde af en tripel med smag af sukker, alkohol og citrus. Derudover havde en klar funkyness fra brettanomyces. Andre beskriver det som stald og hestedækken. Det er ikke voldsomt, men der er noget om snakken.

I starten var jeg ikke særligt imponeret, men da den fik lidt tid, så åbnede en rigtig fin øl sig og jeg drikker den gerne igen.

image

Den startede lidt lukket og kedelig, men åbnede sig rigtig fint


Senere på aftenen fandt jeg den sidste af de to sorte Raasted frem. Det var deres nummer 8 Kokos Porter. Det burde naturligvis være en kokosporter, men sammensatte ord er desværre en udfordring for mange bryghuse. Heldigvis skal øllet ikke vurderes ud fra etiketten, så jeg åbnede flasken og øllet skulle hjælpes med at forlade flasken, så det var jo ikke så skidt. Jeg havde ikke de store forventninger til en kokosporter, men ud af flasken kom en kulsort porter med et fint lysebrunt skum. Porteren præsenterede en fin aroma, der var præget af karamel, kokos og mælkechokolade og de noter gik igen i smagen, der ydermere var sød, let bitter og havde en lille smule syrlighed.

Samlet set en rigtig fin øl, der mindede lidt om flydende Bounty. Det ville jeg ikke umiddelbart tro, at jeg ville kunne lide, men det var ganske fint. Den var ret let drikkelig og var ikke voldsomt fyldig. Den ville være fin, som en lille flydende dessert eller måske til en kugle is.

image

En flaske flydende Bounty