Kort til øl under Corona- krisen

Jeg har lavet et kort over ølsteder over hele landet, der enten har åbent for salg til take away eller som tilbyder levering af øl. Det er både barer, bottle shops og bryggerier. Nogle af stederne dækker flere af kategorierne, så selv om om de evt. står anført som bryggeri, så kan de også have webshop osv.

Jeg opfordrer meget kraftigt til, at alle støtter op om deres lokale butikker, bryggerier og barer, så vi også har dem på den anden side af krisen.

Hvis du møder fysisk op for at handle, så husk alle retningslinjer som myndighederne har opstillet. Det er ikke for sjov.

Der findes naturligvis også en lang række gode webbutikker, som også fortjener, at der handles hos dem, så det vil jeg også gerne opfordre til.

Bliver 2020 the year of the lager?

Da jeg satte mig ned for at skrive dette indlæg var meningen egentlig, at det bare skulle være en forsigtig forudsigelse af året der kommer. Nu er vi halvanden måned inde i året, og der skete et eller andet med indlægget, så nu er det måske mere et af de der indlæg, hvor jeg kommer til at mene noget om noget og derfor bliver jeg nok nødt til at dele det her indlæg op i mere end et indlæg, hvis ikke det skal blive for langt. Derfor bliver der kun plads til pilsneren i dag.

Bad Seed fra det nordjyske har brygget Neu, som vel egentlig ikke er noget nyt, men som til gengæld er rigtig velbrygget og velsmagende.

Der er ingen tvivl om, at der er mange, der har en mening om hvor den danske ølscene skal hen og pilsner er igen i år svaret, når man spørger et udvalg af de mindre danske bryggerier og bryghuse, ligesom Christian Andersen, der bl.a. står bag bloggen Durst og har en fortid i ledelsen hos DØE, har en stor interesse i pilsneren. Så stor at han har skrevet en hel bog om øltypen. Jeg har haft bogen stående siden udgivelse, men jeg må erkende, at jeg faktisk ikke har haft den åbnet endnu. Det skal dog nok komme, men den lå ikke lige først i køen over ølbøger, som jeg var i gang med eller skulle i gang med. Mikkel Borg Bjergsø har også været i nyhederne på tv og fortælle os, at den rene og klassiske øl skulle være den næste store ting.

En af de mere hypede nye danske pilsnere er Octopils fra brygkollektivet Slowburn og er en italiensk pilsner. Det er en super fin og velbrygget pilsner

Bliver 2020 så pilsnerens år? Og er hvert år ikke pilsnerens år? Hvis man kigger på de forskellige øltypers markedsandele hos Bryggeriforeningen, så udgør de undergærede øl langt den overvejende del af markedet. Hvis man tager udgangspunkt i det, så er hvert år pilsnerens år, men tallene dækker jo også over, at langt de fleste øl der bliver solgt er fra de store bryggerier, og at de sælger konsumøl til en relativt lav pris. Så måske skal man hellere spørge om det bliver årets øltype hos de små bryggerier? Det lader i hvert fald til, at der kommer flere og flere pilsnere i forskellige afskygninger, både de helt rene, de tørhumlede og dem med tilsætning af majs, ris og andet. Jeg kan dog god tvivle lidt på om der egentlig er et marked for den danske craft pilsner, for er de virkelig 35-40 kroner bedre eller mere interessant, end de store bryggeriers versioner? Og kan en dansk håndbrygger med en diplombryggeruddannelse virkelig give en tysk brygmester, der har brugt fem år på universitetet på at lære at brygge pilsner, baghjul? Der findes masser af glimrende tyske pilsnere i Tyskland, som kommer fra store koncerner, men bestemt også fra mindre foretagender. Og er en Carlsberg eller Royal Pilsner virkelig så ringe?

Jeg var for nyligt på et internatkursus og efter middagen sad vi og hyggede over et par øl. Udvalget var ikke specielt udfordrende, men den her fejler jo egentlig ikke noget. Den slukker i hvert fald tørsten.

På Amager Bryghus’ Greed kan man læse om grunden til netop pilsneren som øltype til Greed. Indimellem kunne man godt mistænke, at det er grunden flere steder. ”Hvorfor gør vi ikke bare det samme som alle de store aktører i branchen: vi brygger en røvbillig øl og sælger den til en premium pris. Det er sgu’ da grådighed. ”

Jeg kan godt tvivle på, at at der er et ret stort dansk marked for craft pilsneren på flaske eller dåse, mens det godt kunne være anderledes på barer og caféer, hvor det masseproducerede pilsnere også er relativt dyre så der kan man jo ligeså godt bruge pengene på et mindre og uafhængigt bryggeri, hvis altså det er vigtigt for en. Men er der nørder og purister nok til pilsneren? Jeg tror ikke, at jeg har svaret, men jeg kan faktisk godt lide en velbrygget pilsner, selv om jeg ikke får en stor aha- oplevelse ud af det, men det er heller ikke altid nødvendigt, så længe det er godt lavet.

Dinnerdays på Hantwerk

For andet år i træk var jeg i forbindelse med dinnerdays blevet inviteret på Hantwerk, der ligger et stenkast fra færgelejet på Århus Havn. I år var det Fru Ousen, der stod for invitationen og den slags kan man jo kun blive glad for. Hantwerk er, som mange sikkert ved, også hjemsted for Michael og Lene, der bedre er kendt som humlelænderne fa Humleland.

V i ankom til Hantwerk i ret god tid, men vejret var en katastrofe og letbanen kunne åbenbart ikke køre i regnvejr, så vores slentretur blev til ilmarch. Vi fordrev ventetiden med en øl. Mit glas indeholder den fine Hallo! Weekend.

Dinnerdays er et koncept, som findes flere steder rundt i landet. Det går, kort sagt, ud på, at man på en lang række restauranter kan spise tre retter mad til en meget fornuftig pris. Vi fik tre retter super lækker mad for den beskedne pris af 210 kroner pr kuvert. Det kan ikke siges, at være urimeligt for den kvalitet vi fik på tallerkenerne. Der er naturligvis ikke mulighed for a la carte til den pris, men det gør bestemt ikke noget i forhold til konceptet. Det fingerer så glimrende med, at man køber sine billetter til en af de sittings, der er på den givne restaurant, og så er der egentlig kun drikkevarerne at bekymre sig om.

Maden var hele vejen igennem rigtig fin og veltillavet. Alt smagte rigtig godt og der var intet at udsætte på noget. I kan se beskrivelser af retterne i galleriet nedenfor. Vi valgte at overlade ølvalget til Rasmus Lyng Kroer, der med sikker hånd og gode forslag styrede os gennem aftenens middag. Der var valg jeg ikke ville have foretaget, men jeg kendte jo heller ikke menuens elementer og hvad de krævede af øllet, så det er jo rart, at man kan blive taget i hånden og ført den rigtige vej. Det kan kun anbefales.

Efter middagen vandrede vi forbi lidt godt øl, da vi flere fine steder lå nogenlunde på vores rute på vej mod hotellet ved Europaplads. Først var vi en tur omkring Erlings, dernæst aflagde vi Mig & Ølsnedkeren et besøg, inden Highlander’s fik æren af at servere en godnat- øl. Alle tre steder var på hver sin måde et besøg værd. Erlings var super hyggeligt og bød på stille jazz fra grammofonen og mens fruen fik ipa fra Bad Seed,så snuppede jeg en glimende stout fa Evil Twin, M&Ø var ret crowdet, men vi fandt et bord nedenunder og fik en fin syrlig sag, inden jeg sluttede med hollandsk hvid chokostout som afslutning.

Alt i alt var det en super hyggelig og fin tur, hvis man da lige ser bort fra en lille fin gul hilsen i forruden på bilen, men så må man jo huske at skifte nummerplade i parkerings- app’en, når man skifter bil.

Beer Blog Awards 2019: Årets danske Bryggeri

Hvor jeg i et par af de andre kategorier har haft lidt svært ved at finde en vinder, så var det ikke så svært i denne kategori, for jeg har egentlig kun haft tre kandidater, som alle ville være rigtig fine vindere og jeg bevæger mig naturligvis også rundt i omegnen af min kåring fra i går, hvor vi kårede årets ølnyhed, der som bekendt gik til Bornholm, Pennyllan, Christian og Jessica med den fremragende Roxy i sin dobelte fadlagring. Kunne de også have vundet denne pris og været værdige vindere? Det kunne de helt sikkert og uden tvivl sagtens, ligesom Amager Bryghus vel har gjort det de plejer og bare har leveret en lang række gode bryg af uhyre høj kvalitet, men skulle de have haft en pris i år, så bakker jeg i stedet op om Stovt, som den anden dag kårede dem til årtiets bryggeri i Danmark. Det må være sådan.

Derfor kan der kun være en vinder i denne kategori og vinderen af Årets Bryggeri er:

Åben

Næppe det bedste billede jeg har taget, men det er en fremragende ipa, som er blevet stil i samarbejde mellem Åben, BRAW og Gamma

Lige uden for Kolding huserer Kongen af Kolding på sit lille bryggeri, der på meget kort tid er blevet stort i Danmark. Læsere af bloggen kender med garanti allerede historien om Philip og Johannes, erhvervsjuristen og landmanden, der fik en god idé, rakte ud og spurgte om hjælp, bryggede 60 testbryg og så sendte en umiddelbar succes på gaden.

Philip er i den grad Kongen af Kolding og nu overtager han hele landet. King of Kolding er i øvrigt også et samarbejde med BRAW, som er på vej på gaden.

Sidenhen er det gået hurtigt for det lille bryggeri på Hulgaard. Der er kommet mange fantastiske øl til, Johannes er ikke længere en del af bryggeriets ledelse, da landbrug og familie tager tiden, en stor del af øllet brygges af hollandske Rick Musters, mens Philip har travlt med at udvide imperiet med intet mindre end to barer, ligesom han deltager i samarbejdsbryg rundt i landet, bl.a. som den seneste partner i Amagers Talents & Legends, så der er noget helt poetisk smukt i, at årtiets bryggeri går sammen med årets bryggeri om at brygge en west coast ipa.

Bryg 61 der satte det hele i gang. Den kan man heldigvis altid finde på fad lokalt på Urbania

Jeg tror ikke, at nogen kunne være i tvivl om, at jeg er fan af Åben, deres øl og deres filosofi. Jeg er på ingen måde den eneste, der sidder med den følelse, for de fik også en række indstillinger fra lokalafdelinger i DØE, ligesom de til sidst vandt den tilsvarende pris i DØE- regi. Medlemmerne får ofte skyld for, at de kun drikker kedeligt eller middelmådigt øl. Det er tilsyneladende ikke sandt. Hvis øllet er godt nok, så får det også stemmer.

Beer Blog Awards 2019: Årets Ølbar

Endnu engang skal vi have foretaget en kåring, og endnu engang synes jeg slet ikke, at det her er en let kategori, da jeg faktisk frygtelig sjældent er på værtshus. Det er der sikkert mange grunde til, men også en masse vaner og dårlige undskyldninger, som bunder i netop de vaner. Femten år med en handicappet søn gør helt sikkert, at man lærer at prioritere sin tid og de øl man drikker, for når man bor i Fredericia, så har vi ikke altid været velsignet med en masse spændende øl på barer, selv om der da indimellem har været et par gode øl på haner eller flasker rundt omkring. Hovedsageligt har det dog været, hvad der udefra ligner, eksklusivaftaler, der har været toneangivende. Heldigvis har det ændret sig og med sidste års tilgang af Urbania Streetfood med tilhørende bar skete der noget. Pludselig kunne man købe et udvalg af øl fra f.eks. Åben, Mikkeller og saison fra Dupond. Det kan altså noget, at man kan gå ned og finde Bryg 61 på hanen.

Fredericia Brewpub har også for nyligt slået dørene op og det har jeg meget store forventninger til. Jeg har desværre ikke slet ikke været der nok, men det håber jeg vil ændre sig i det kommende år, for starten har været mere end lovende med både egne øl og øl fra andre bryggerier. Det glæder jeg mig til at følge med i femover.

Uanset hvad, så må jeg udenbys, når jeg skal finde årets ølbar og så er der jo adskillige muligheder, men vi skal tilbage til min kåring af årets oplevelse, for de hænger sammen.

Vinderen af Årets Ølbar er: 1420

Oplevelsen på 1420 i forbindelse med MBCC var helt uovertruffen. Her gik kompetent betjening hånd i hånd med godt selskab blandt gæsterne og et udvalg, som jeg ikke er sikker på findes andre steder i Danmark. Dennis har en helt fantastisk måde at møde kunderne på, som jeg virkelig sætter pris på. Den er imødekommende og jovial.

Jeg har åbenbart kun taget dårlige billeder på 1420, så jeg har lånt deres logo på Facebook. Jeg satser på tilgivelse.

Jeg har vist alt i alt været tre gange på 1420 og jeg er altid gået derfra og har brugt lidt for mange penge, men helt uden at fortryde det. Det spiller bare hver gang, uanset om jeg har fået Fou Foune fra fad eller en Angel Foam fra In de Verzekering tegen de Grote Dorst til walk in smagning. En gammel Adam from the Wood var egentlig heller ikke helt skidt.

En af de helt store øloplevelser for mig i det forgange år hænger sammen med årets bar

Jeg glæder mig til at komme tilbage til 1420, som løber med årets titel som Årets Udskænkningssted 2019. Alle mine besøg i København burde faktisk inkludere 1420 og andre barer. Det gør de for sjældent.

Jeg har også en række boblere, som det trods alt, er lykkedes mig at besøge i løbet af året. På turen til MBCC havde vi super fine oplevelser på Skaal, Amager Bryghus Taproom, Himmeriget og Boorleggers, mens jeg senere på året var en tur i Århus med Fru Ousen, hvor den stod på middag på Hantwerk, fremragende hygge på Erlings og ganske fine ting på både Ølsnedkeren & Mig og Highlander’s. Jeg har et indlæg om turen i støbeskeen, men af forskellige grunde er det trukket lidt ud.

Fra et kommende blogindlæg fra Århus

Beers behind Bars

Forrige weekend var jeg sammen med Niels Kristian fra A word on Beers og min gode ven Søren en tur i Horsens, hvor vi repræsenterede Amager Bryghus til en ny festival kaldet Beers behind Bars. Sidste år arrangerede Danske Ølentusiaster også en en lille festival i Horsens, som blev afholdt i et lokalt beboerhus, men i år havde de opskalleret en hel del og havde flyttet arrangementet i Fængslet. Det var en ret fremragende idé, for ikke alene er det gamle magasin et ret fint lokale til en ølfestival, så er Fængslet ikke helt uvant med større arrangementer, så praktisk talt alt klappede som det skulle. Der var kun småting at udsætte på arrangementet, og lad os da endelig få dem overstået med det samme. Vandtrykket forsvandt i perioder fra toiletterne, hvilket gjorde nogle af dem ubrugelige og håndvask umuligt, men der blev kæmpet med det, og jeg tror det blev løst. Den største udfordring var musikken. Der var to bands i løbet af dagen, og særligt det sidste spillede alt for højt. Vi stod lige ved siden af scenen og havde i perioder ret svært ved at kommunikere med gæsterne. Derudover oplevede jeg kun, at alting spillede ret godt.

Beard Brew fra Randers havde præmiere på en super sprød og frisk lager, som jeg nød med min frokost. Den sad ret tæt på lige i skabet.

Der var på forhånd solgt 1000 billetter, som også betød udsolgt, men der blev dog solgt lidt ekstra i døren. Selv om der var mange gæster, så oplevede vi kun meget lidt kø i døren og i de enkelte stande, som lå spredt ud i hele magasinet med god plads mellem boderne, så det lod også til, at gæsterne var ret tilfredse med manglen på ventetid.

I løbet af dagen havde vi rigtig travlt på standen og fik langet en hel masse smagsprøver og flasker over disken. Det må man betegne som en succes for Amager Bryghus, men det stod også klart, at den helt almindelige forbruger var stærkt til stede, for vi fik ret ofte spørgsmålet om vi var meget lokale, for vi var da helt ukendte i Jylland. Det gav naturligvis mulighed for at smide en røverhistorie eller to, men også til at lokke en sour med citrongræs i glasset, selv om det nok ikke var den de fleste valgte helt af sig selv. Årets juleøl, amber ale, gik ret godt blandt det segment, hvor den ramte ret bredt med maltsødme og en balanceret bittehed, mens superfrisk Demon Juice og Double Black Mash 2018 nok mere var for nørderne.

En af de nyere øl fra Amager er samarbejdet med den legendariske Klemme fra Thisted. Helt i hans ånd har de brygget en stenøl, som så har fået en omgang eg, der har hygget sig i Lagavulin.

Jeg nåede heldigvis også lidt omkring og fik smagt på lidt forskelligt ved nogen af de andre udstillere og niveauet var faktisk ganske fint. Der var en god blanding, så der både var noget for nørderne og noget for den almindelige øldrikker. Det var også rart at møde kendte ansigter både bag hanerne, men også foran dem og få sludret lidt omkring øllet og ølmiljøet i Danmark.

Jeg håber, at Beers behind Bars vender tilbage næste år, måske med endnu flere udstillere, for der er helt sikkert et marked for det. Det vidner de mange solgte billetter om.

Nytårsrant

2016 er gået, og en række bloggere fik sluttet det af med en række kåringer. Det synes jeg er en fin tradition, og jeg forventer at det gentages, når vi når december 2017. Mens vi venter på det, så skulle der jo gerne opleves en masse i øllets verden, som er værd at skrive om, uanset om det er for noget godt eller noget skidt, for begge dele er rigt repræsenteret i øjeblikket.

Jeg kårede Wildflower fra Ebeltoft som årets ølnyhed i 2016 og derfor håber jeg på, at jeg kommer til at opleve flere forrygende øl derfra i året der kommer. Ben har rigtig fint styr på såvel ipa, men absolut også på saison/farmhouse- øl, som f.eks. Le Sacre. Lad endelig flere øl fra dem komme i handel i nærheden af mit geografiske udgangspunkt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Mine to favoritbryggerier fra de sidste par år, Alefarm og Amager, står begge foran udvidelser af kapaciteten og i Amagers tilfælde også en flytning. Begge står for et rigtig højt niveau og jeg håber på, at det gør dem endnu mere tilgængelige i 2017. Amager kan man allerede finde relativt bredt, men Alefarm fortjener i den grad at nå meget bredere ud.

2017 bliver også året hvor jeg skal til min første CBC/Mikkeller Beer Celebration, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg lægger forsigtigt ud og tager en enkelt session, så der også bliver plads til en tur ud i København, hvis det da overhovedet giver mening efter mængden af spændende øl tilgængeligt på hver enkelt session. Jeg håber på en storslået oplevelse.

Ligeledes håber jeg, at jeg igen må få en masse spændende møder med ølnørder og bloggere fra hele landet. Det er altid superhyggeligt at være sammen med flokken af Odense- bloggere og det håber jeg, at der bliver lejlighed til igen snart. Jeg kunne bruge en guide mellem banegården og Dunkbar, som jeg endnu ikke har nået at besøge.

Generelt ønsker jeg, at det bliver et godt år for kvalitetsøl og for tilgængeligheden af dette. Alt for meget ligegyldigt og indimellem ringe øl henslæber tilværelsen på hylderne i supermarkederne, men sandelig også i specialforretningerne. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til begrebet specialøl, som jeg finder ganske meningsløst. Det er et begreb, som de lidt større bryggerier og supermarkederne synes at være glade for. Desværre dækker det som regel over, i bedste fald, middelmådigt industrifremstillet øl, som tit er mere specielt, end det er godt. Der er naturligvis undtagelser, som f.eks. Limfjords Porter fra Thisted, Høkerbajer fra Hancock eller når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk  Sierra Nevada eller Brewdog, mens bryggerier som Skovlyst, Braunstein, De Jyske Bryghuse og flere af de fynske spillere gerne må forsvinde langt væk for min skyld. De bringer intet interessant til hylderne og jeg  vil ærlig talt hellere have en kold Carlsberg, end jeg vil prøve at nyde deres øl.

Desværre kan man nok trække en linje fra dagligvarebutikkernes manglende interesse direkte over i Danske Ølentusiaster, der i 2016 kastede sig over anmeldelser af middelmådigt øl i reklamer fra Fakta, men det beskriver desværre nok meget godt ambitionerne hos landsorganisationen, hvor sigtet synes at være rette skarpt mod det helt brede publikum og lidt mindre på nørderne, hvor jeg efterhånden nok hører til i sidste kategori. Det siger i hvert fald en hel del, når årets bryggeri i Danmark ifølge medlemmerne af DØE er Thisted, der, udover samarbejdet med Mikkeller, ikke har markeret sig med en eneste mindeværdig øl sidste år. Man har også prøvet med en reformation af årets ølnyhed, der i år dækker over tre øl i forskellige styrker, hvor bryggerierne selv skulle indstille sine kandidater. Det ser dog ikke ud til, at bryggerierne er interesserede i kåringen, som ser ud til at blive en farce. Jeg vil i hvert fald overveje grundigt om jeg overhovedet gider deltage i en finalesmagning i år.

20161210_095028

En af de lokale Føtex- forretninger har verdens mindste ølafdeling, men har et ganske fint vintorv, hvor man kan finde alskens vin kategoriseret efter farve, land, type osv. De kalder den ikke en gang craft wine.

Når det drejer sig om øloplevelser uden for hjemmets fire vægge, så må jeg rette blikket med misundelse i retning af København, Århus og Odense, hvor der efterhånden er et fantastisk udbud af ølbarer og værtshuse, mens min egen by ikke rigtig har det helt vilde at byde på. Bedste bud på et rigtig godt udvalg finder man hos Eriksens Vinhandel, som i butikkens åbningstid også har vin- og ølbar. Særligt om sommeren synes jeg det er fantastisk at sidde ved rådhuspladsen med en kølig ipa eller syrlig øl i varmen. Desværre er Eriksen vokset ud af sine rammer og flytter uden for bymidten, hvilket efterlader os med to pubber, et par caféer og en række brune værtshuse. Begge pubber har et udvalg af ok øl, men er præget af Carlsberg og et relativt safe udvalg fra One Pint. Jeg savner igen fokus på et solidt udvalg. Måske jeg indimellem taler for meget om den slags, for min 8- årige spurgte den anden dag hvornår jeg åbner min bar. Måske man skulle kaste sig ud i det? Jeg savner i hvert fald en bar med fokus på øllet og ikke nødvendigvis på antallet af haner. Det må der være et marked for.

Det bliver spændende at se om der dukker nye trends op i 2017 eller om der er ting der langsomt dør ud. Jeg har f.eks. stadig til gode at blive overbevist om Ny Nordisk Øls store berettigelse på spillepladen. Hvorfor skulle jeg vælge en middelmådig øl med ukrudt, når der findes så meget godt øl med humle.

Der kommer måske lidt færre opslag her på bloggen i det kommende år, selv om jeg da ikke sigter efter det. Jeg kommer pga. arbejde og almindeligt familieliv i en ualmindelig familie med handicappet barn måske til at fokusere indlæggene på længere og mere holdningsbaserede skriv og beskrivelser af oplevelser, besøg, interview osv, samt øget fokus på øl og mad, som jeg går ret højt op i, mens der nok kommer lidt færre enkelte anmeldelser af øl. Så er der mere kød på det der kommer på bloggen, mens de lidt lettere, også at skrive og fylde ud med, anmeldelser af øl vil have lidt mindre fokus. Der vil stadig komme korte anmeldelser på Facebook, ligesom man kan følge mig på Untappd og Instagram. Jeg er i øjeblikket ved at læse og skal have testet en bog om netop mad og øl og forventer en anmeldelse på bloggen i løbet af en uge eller to.

Kort sagt må mit ønske for øllets verden være fokus. Fokuser på kvalitet og ikke på kvantitet.

Øllets Dag 2016

Der har på Facebook henover sommeren været en del debat omkring Danske Ølentusiasters rolle og berettigelse.  Jeppe Jarnit-Bjergsø følte sig endnu en gang, og ganske forståeligt, forbigået i forbindelse med uddeling af priser fra foreningen. Hans måde at udtrykke sin skuffelse på, synes jeg personligt er mindre snedig, men ham om det. Det medførte en længere debat hos både Stovt og Danske Ølentusiaster og mine holdninger kom vist også frem. DØE er for mig stedet jeg går hen og får nogle hyggelige timer i selskab med gode mennesker. Det er ikke altid, at øllet er lige spændende eller udfordrende, men selskabet fejler intet. Så kan man måske argumentere for, at jeg burde gå til møde i Danske Hyggeentusiaster i stedet, men fred nu med det.

Et område, hvor DØE i hvert fald gør en kæmpe indsats er på Ølfestivfal og på Øllets Dag. Festivallen er hvert år et tilløbsstykke og der er også masser af spændende og godt øl, men der er også en masse øl, som jeg ikke gider smide poletter efter, men der er helt sikkert noget for enhver. Øllets Dag er altid den første lørdag i september og markeres mange steder i landet, men på vidt forskellig måde. Jeg har selv været med til at arrangere Øllets Dag i Fredericia i en del år, i 2014 og 2015 som formand for lokalafdelingen, så jeg er muligvis lidt farvet, men jeg synes, at der er fundet en fornuftig form, som tiltrækker rigtig mange mennesker.

wp-image-286244560jpg.jpg

Udsigten fra standen, som den så ud det meste af dagen

I år var jeg ikke med til at arrangere og deltog som frivillig på Indslev/Ugly Ducks stand og det var en ganske populær stand, hvor vi havde et fint udvalg af både hvedeølssortimentet, men også IPA, farmhouse og stout fra den grimme ælling. Der var fuld knald på hele dagen, men jeg gør det gerne igen. Det er altid hyggeligt, at snakke og servere godt øl til glade mennesker.

På grund af travlheden, så havde jeg ikke så meget tid til at komme rundt på pladsen som jeg plejer, men jeg nåede da rundt om smage lidt forskelligt. Beershoppen i Kolding havde bl.a. en god blanding af dansk øl og surt fra det store udland. Der var klassiske sure belgiere, men også svenske Brekeriet var på standen. Semilokale Gildet Bryuglaug deltog i deres sidste event, inden de trækker stikket. De havde nogle af deres fine øl med, men særligt Løbesod var fin. Det var, ikke overraskende, en kulsort og egentlig ret bitter sag. Ud af asken opstår efter sigende Pink Stripe Brewing, som bl.a. vil fokusere på øl med en kvindevenlig sødme. Det lyder ikke som mit førstevalg, men det er jo spændende at følge lokale tiltag. Det lykkedes mig i år ikke at smage noget fra Hornbeer, men der var vist heller ingen nyheder på standen, ligesom jeg stort set ikke fik smagt noget fra det brede fynske udvalg, altså Indslev undtaget. Jeg havde glædet mig til at smage Emperor of California fra Randers Bryghus, da jeg havde læst rigtig fine ting om den, men den var en udpræget skuffelse. Sød, maltet og bitter på en ikke særlig charmerende måde. Humlearomaen var ikke eksisterende. Måske flasken ikke havde været behandlet pænt, men det var ikke ret godt. Ebeltoft havde også sendt en Mayflower IPA, som er en forløber for den fremragende Wildflower. Ikke et godt valg, da Wildflower er både friskere og bedre. Til gengæld var folk rigtig glade for deres Damn Dark Stout V.

wp-image-2095971487jpg.jpg

Dagens store skuffelse. Den levede slet ikke op til det forventede

Dagens bedste øloplevelser kom, igen i år, fra Carlsbergs stand, hvor det lokale bryggeri, som sædvanligt, havde lagt et stort stykke arbejde i standen i hjembyen. Respekt for det. De havde udover øl i eget navn og i Jacobsens også et udvalgt af Brooklyn Brewery med og der var flere perler i blandt. Dagens højeste rating på Untappd gik til 2015 udgaven af Black Ops, som bare er en fantastisk øl, men også Bel Air Sour trak smil på læben. Derudover var der en ukendt øl ude label, som slet ikke var så ringe endda, for nu at tale jysk.

Udover øl, så var det muligt at se et arbejdende brygværksted, smage på matchningen af ost og øl, ligesom der natturligvis var mad på pladsen. Underholdningen var endnu en gang lagt i hænderne på det odenseanske bluesband Harpin’ Wolf & The Black Sheep. Der var gæster på pladsen, som måske kom mere for dem, end de gjorde for øllet, men det er der også plads til.

20160903_100100

Dagens besdst bedømte øl på Untappd

Arrangementet ramte lige der, hvor jeg mener, at DØE kan påvirke og inspirere forbrugerne. De får en lang række muligheder for at prøve øl, som de ellers aldrig ville købe og folk er nysgerrige. Hvis vi får dem på pladsen, så er der muligheder i at skubbe dem forbi Ale no. 16 og classic. Deltagermæssigt vurderer jeg det også som en succes. Et arrangement som Copenhagen Beer & Whisky trak, så vidt jeg ved 1800 mennesker fordelt på tre dage, mens arrangementet i Fredericia trak mellem 1300 og 1500 på en enkelt dag.

Jeg er klar igen næste år. Jeg ved hvor stort et engagement der ligger bag og hvor stort et arbejde. Det deltager jeg meget gerne i.

En uge med farvel

Den forgangne uge har været lidt speciel. Jeg har gennem de sidste fire år været medlem af bestyrelsen af Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. De sidste to år har jeg endda fungeret som formand. I onsdags var det så slut.

Det har været nogle rigtig sjove og spændende år, der egentlig startede for længere tid siden, da jeg kom med i planlægningen af Øllets Dag og blev admin i afdelingens gruppe på Facebook og senere på siden. (Skulle bestyrelsen læse med og ønske det, så fortsætter jeg gerne med siden). Set i lyset af det sidste års tid, hvor jeg har kæmpet med en sygemelding og den almindelige udfordring med et handicappet barn, så var det tid til at slutte og overlade ansvaret til andre. Heldigvis overlader jeg pladsen til min næstformand, som nok skal klare opgaven fint. Den tomme plads i bestyrelsen blev også fyldt ud af et meget kompetent medlem, så det skal nok gå fint. Der er jo også noget rart over, at man selv får lov til at vælge, at det er slut. Der har da også været opfordringer på at forsætte, så helt skidt kan det ikke have været.

image

En formand er blevet træt og trækker sig. (Foto: Danny Brockhoff)

Jeg er klar over, at mange ølnørder Ikke nødvendigvis har de store tanker om Danske Ølentusiaster og deres medlemmer, men jeg har haft rigtig mange fine oplevelser i min tid i foreningen og jeg vil helt sikkert også fortsætte fremover. Til gengæld vil jeg nu nyde, at jeg kan komme når smagningerne starter og så sætte mig og nyde øllet, uden at skulle have sat sig ind i det på forhånd eller at skulle fise rundt med smagsprøver. En vigtig del af foreningen er også Det sociale og jeg har mødt mennesker jeg ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Nogle af dem kan jeg i dag kalde venner. Er der noget bedre, end at dele gode øloplevelser med gode venner?

Mit sidste årsmøde som formand inkluderede naturligvis også en efterfølgende smagning, som blev varetaget af Bo og Fabian aka Far & Søn, der diskede op med ost i verdensklasse, samt fem øl fra bryghuset.

image

De fem øl fra Far & Søn havde alle potentiale, men var desværre lidt underkarbonerede. Mine fem ekstra testeksemplarer får lige lidt tid, så skulle det ikke være et problem

Bo holdt en spændende smagning, hvor han fortalte levende om forskellige kunstværker han har været involveret i. Det inkluderer bl.a. øl med kvindelig kønsbehåring. Rygtet vil vide, at det var en ganske sur øl.

image

Bryggeren undervejs i smagningen


Enkelte deltagere savnede noget fylde i øllene, som de på trods af alkoholstyrken fandt ret lette i mundfylden. Det kunne man dog ret let rette op på, da det var medbragt en lang række flasker med udtræk og essenser af urter og træ. På den måde kunne man hurtigt ændre øllets fremtoning og karakter. Det lykkedes f.eks. bartenderen at lave en ret velsmagende Tuborg. Selv er jeg ret begejstret for tilførslen af ristet træ direkte i porter og stout. Fadlagring på sekunder har et vist potentiale.
image

Porteren var nok min favorit på aftenen

Jeg er ikke i tvivl om, at Far & Søn nok skal finde en plads i den danske ølverden og Jeg glæder mig til at følge rejsen, da jeg altid har hygget mig rigtig godt i selskab med Bo og håber, at det kommer lejlighed til det igen fremover.

Bryllupsdagsmiddag

I fredags kunne Fru Ousen og undertegnede fejre vores elleve års bryllupsdag og da ældstesønnen var i aflastning og yngstesønnen kunne afleveres ved sin mormor, så var muligheden for en tur væk fra de hjemlige kødgryder til stede. Vi behøvede heller ikke tage hensyn til børnemenuer eller andres skrigende unger.

Der blev på forhånd kigget på online menukort på de lokale restauranter, hvor vi enten ikke har været længe, eller ikke har været før. Vi kiggede muligvis ikke med de helt samme briller, men valget stod til sidst mellem tapas i Fredericia eller Holms i Middelfart. Sidstnævnte vandt og som ølmand, så er det bestemt ikke et dårligt valg.

Holms ligger i Middelfarts gågade i et flot bindingsværkshus og har udover en indendørs restaurant og skænkestue også en hyggelig gårdhave, hvor de bl.a. har livemusik i form af jazz om sommeren. Vi havde bestilt bord i gårdhaven og fik et fint bord i det ene hjørne, hvor vi sad godt i læ og alligevel fik lidt aftensol.

image

Holms tager sig charmerende ud

Vi har spist på Holms for et par år siden og var rigtig positive, så det var spændende om menukort og ikke mindst ølkortet kunne leve op til minderne. Ølkortet byder på de belgiske trappister, minus Westvleteren, og et udvalg af fynskbrygget øl. Holms har deres egen taffelpilsner, som jeg ikke fik spurgt på, men husker jeg rigtigt fra sidste besøg, så er den brygget hos Indslev, der som lokalt bryggeri, naturligvis er på kortet med både Indslev og Ugly Duck. Derudover findes der fynsk øl fra Midtfyns, Refsvindinge og Vestfyen. Der findes også lidt, for undertegnede, lokalt øl fra Carlsberg og Jacobsen. Fru Ousen havde indvilget i at være chauffør, så hun valgte Clausthaler Alkoholfri, som hun umiddelbart godkendte, som en ok alkoholfri øl. Mere om mine valg straks.

Selv om menuen var undersøgt hjemmefra, så blev jeg alligevel lidt i tvivl, da vi sad der og derfor ramte jeg måske et par retter, som nogen måske vil sige, var lidt tunge sammen, men det gik nu helt fint. Fru Ousen valgte den røgede makrel til forret og det fik rosende ord med på vejen. Selv gik jeg i en anden retning og kastede mig over, hvad der på det fysiske menukort i restauranten var beskrevet som foie gras- creme med toast melba. Jeg var noget i tvivl i forhold til øl og overvejede en IPA/IIPA, Indslev Spelt Bock, men endte med en belgier i form af Orval, som har både sødme og bitterhed og lidt funk.

I en, for lille, dyb tallerken, eller var det en skål, fik jeg serveret to solide skefulde rigtig lækker creme med fedme og behagelig smag af gåselever og en fin sprød toast. For at spille op mod fedmen, havde kokken valgt at servere på salat og garnere med tre slags bær, hvoraf de to gav fortrinlig mening, mens det sidste ikke spillede 100%. Ribsene var syrlige og skar godt igennem fedmen, mens blåbær gav en rar sødme. Jordbærrene forstod jeg ikke helt, men de gled da ned uanset. Orval’en var på arbejde i forhold til rettens fedme, men den klarede det lige og var rigtig god i forhold til at rense munden og klargøre til næste mundfuld. Og så smager den jo bare fremragende.

image

Rigtig lækker foie gras, men måske et bær eller to for meget

Med forretten vel overstået var det tid for hovedretten og mens Fru Ousen valgte den fyldte unghane, så gik jeg all in på tyngde og bestilte steak. Den var velvoksen, mør, veltillavet og som ejeren kunne oplyse mig, så vidste han ikke hvor stor den var, men han vurderede den var stor nok. Eneste lille anke var, at tjenereleven, der tog imod bestillingen glemte at spørge til stegningen, som jeg selv nok ville have stoppet lige et øjeblik før kokken, men kødet var af en kvalitet, der kunne bære det og var saftig og god. Da der blev serveret kom en lille skål kartofler på bordet. Fruen mente, at de måtte være til deling, men jeg takkede pænt nej og retten behøvede dem heller ikke, da de fire forskellige tilberedninger af løg klarede det helt fint. Sød og let karameliseret puré, sursøde syltede rødløg, friturestegte sprøde løgringe og friske let tilberedte forårsløg var glimrende i forhold til smag og tekstur. Alle fire var rigtig gode hver for sig, men også sammen. Saucen med kørvel og lidt ærter i bælg, eller var det måske en bønne, gav det sidste til retten. 
Naturligvis skulle der øl til. Valget faldt på Rochefort 10, som med alkohol og sødme spillede fint med både kød og løg. Det gør heller ikke noget, at det er en af mine absolutte favoritter, når det drejer sig om de mørke og stærke belgiere. 

image

Øl og mad gik op i en højere enhed. Dejlig ret

Efter to solide retter var der ikke plads til dessert, men det lever jeg fint med, når de to retter det blev til var så fine, som de var.

I forhold til vores forrige besøg var elegancen i maden dalet en smule og serveringens viden om øl kunne være større, men i forhold til prisen, som endte lige i underkanten af 800 kroner, så var det bestemt pengene værd og jeg kommer gerne igen.