En fuldstændig overdådig oplevelse

Onsdag d. 8/11 2023 var en helt særlig dag for mig, for det var første gang, at jeg havde fornøjelsen af, at spise på en restaurant, der er tildelt en af de eftertragtede stjerner fra Michelin, og der var ingen tvivl om, at den gamle guide har helt ret, for Ti trin Ned er helt bestemt værd at køre en stor omvej efter. Det var nu egentlig slet ikke nødvendigt, for de ligger jo lige i mit lokalområde med placeringen på Skibbroen i det nye byområde Kanalbyen i Fredericia.

Min bedre halvdel og jeg har i længere tid gerne villet besøge Ti trin Ned, men det er bare aldrig rigtig blevet til noget, men da Daniel True fra Stepping Stone havde fået overtalt restaurantens sommelier til at teste en ølmenu til at matche den store oplevelse, som hos Ti Trin Ned kaldes Vores Verden, og tilmed til en på dagen særlig pris, så besluttede jeg, at jeg gerne ville invitere Lene-Christina ud, og da min gode ven og podcastmakker Niels Kristian og hans bedre halvdel Christina gerne ville tage turen fra Silkeborg til Fredericia, så blev det til en udflugt for podcastværter og hustruer, og det var slet ikke så ringe endda. Faktisk meget langt fra.

Det første der slog mig var, at alt på restauranten bare spiller max, helt fra velkomsten, hvor Mette Gassner, der er restaurantchef og ejer tager imod med smil og imødekommenhed til mit sidste stop, toilettet, hvor der også bare var fuld fokus på alt. Det lyder måske lidt underligt, men det var altså udover det sædvanlige. Da vi kom ind i selve restauranten, som desværre er alt for ringe besøgt på en almindelig onsdag, når man tager dagens pris i betragtning, men de havde haft nogle aflysninger, så fik vi hilst på alle aftenenes øvrige gæster. Det tænker jeg ikke er normal praksis, men det gav god mening, da det var førnævnte Daniel fra Stepping Stone, Peter fra Bad Seed Brewing og Simon fra Observartoriet, som også var repræsentanter for de tre bryggerier, der skulle udgøre ølindslaget i dagens ølmenu. Derudover var gæsterne Kasper Mundt, der er redaktør på Ølentusiasten og madbloggeren Johan Johansen, der er en del af Gastromand, så alle var på en eller anden måde en del af det samme fællesskab, selv om vi sad ved to borde.

Når man læser resten, og ser på billederne, så vil man opdage, at jeg faktisk ikke rigtig har fået taget billeder af øllet, men kun af maden, og at de billeder nok kunne være bedre. Det er der flere grunde til, men den vigtigste er faktisk, at det var nydelsen og selskabet, der var i højsædet, og så var lyser ikke super venligt i forhold til billeder, og det er egentlig ret fint. Bliv ved med det.

Da vi var fulgt til bords, så blev der serveret aftenens første øl, der også skulle være ledsager til de tre snacks, som blev serveret inden middagen, selv om de lige så kunne kaldes retter i menuen. Neu Pilsner fra Bad Seed var sat sammen med de tre snacks, og det virkede, i mine øjne, ret godt, selv om der måske er lidt meget bitterhed til stede. Her kunne dagens anden øl, som er den fuldstændig fremragende Tableau fra Observatoriet også sagtens have været en seriøs bejler. Faktisk tror jeg, at skulle man kun have en øl til alle retterne, så var det nok mit valg, men det var heldigvis ikke aktuelt, for vi fik så rigeligt med godt øl.

Alle de tre snacks var, som resten af maden i øvrigt, rigtig fremragende, og bestod af sprød blomst af jordskokker og kaviar, salat af kammusling med sylt og hummertærte med hindbær og hybenrose. Det lyder måske simpelt, men som man nok kan se, så var det ikke sådan.

Derefter fik vi præsenteret og serveret aftenens brød, som var surdejsbrød, grydebrød med urter og et maltbrød med valnødder. De tre brød, samt det utroligt lækre saltede smør fra Holstebro Mejeri, blev rigeligt suppleret under hele måltidet. Det var super lækkert og skulle man skære ind til benet, så behøvede man faktisk ikke andet, selv om jeg er lykkelig for, at vi fik alle de andre serveringer.

Først ret blev, som blev serveret med Tableau fra Observatoriet var rejer med græskar og æblevinagrette, og selv om øllet er ret simpelt, så passede det helt perfekt til den ret sarte ret med fine rå rejer, Hokkaido, græskarkerne og syrlighed fra bl.a. eddike.

Næste ret var anden gang vi stødte på den lokale sorthummer fra Trelde Næs, som i først emøde hace bær og hybenrose fra samme sted, så havde den i anden ombæring fået selskab af bl.a. forårsløg i en sfogliatella af kartofler og en sauce valle fra Havgus fra Arla Unika og løvstikke, og så lige en fin lille skefuld god kaviar på toppen. Dertil havde Lasse valgt Lobotomy fra Bad Seed, som have fin balance med lidt koriander og lime til de fine smage. Det var, som resten af aftenen ret godt arbejde fra en mand, der klart var mest på hjemmebane med vin, men som delte sine overvejelser og valg med os, men som også spurgte interesseret ind og bad om kritik. Det fungerede fint, for vi følte os tage seriøst og det gjorde det både lærerigt, men også hyggeligt og uformelt.

Jeg tror, at alle var ret glade for både mad og øl indtil videre, og næste servering var et stykke bagt pighvar med en fars med krydderurter, der blev serveret i en sauce på pighvar og essens af Karl Johan, der var ret intent til den lyse fik og der sprøde element på toppen. Retten serveres sædvanligvis med rødvin, da saucen er så intens, at den sagtens kan trække det, men i dagens anledning havde man valgt en double ipa’en Autumn Drops fra Stepping Stone, hvilket gav god mening, når man tænker over valget af vin, men ellers havde jeg nok ikke selv fundet på det, men den intense umami fra svampene gjorde, at det frugtige i øllet blev fremhævet, samtidig med, at bitterheden ikke tog overhånd, selv om den var til stede.

Som man nok har bemærket, så er der ikke voldsomt meget kød på menuen hos Ti trin Ned, og Mette er da også, så vidt jeg ved, vegetar, så mon ikke, at det også kunne smitte af på køkkenet, som hendes mand Rainer leder med kyndig hånd, men nu skulle vi alligevel til at stykke rosa canette, som blev srveres med en kompot af bagt blomme og et tilbehør af rødbede med trøffelcrouton, og her kom aftenens måske bedste og mest overaskende ølvalg i spil, for Lasse havde sat retten sammen med Svart fra Observatoriet, som Simon egentlig selv var lidt ked af var blevet valg. Det havde han dog slet ingen grund til, for de dybe og lidt jordede smage fra retten passede perfekt sammen med øllet, og de to ting spillede bare hinanden bedre. Øllet var både syrligt og fyldig på en gang, og har et slægtsskab med f.eks. Duchesse de Bourgogne eller Rodenbach Grand Gru, men var alligevel sin egen, men and og tilbehør var en glimrende ret med både fylde og dybde.

Efter den fine “hovedret”, så kom der en lille ganerenser i form af en skum på saltet citron og en granité på citronverbena. Super frisk og rigtig dejlig. Den kunne nærmest have udgjort det for en dessert i sig selv, men der kom faktisk endnu mere på bordet.

Efter ganerenseren, så var det blevet tid til, hvad der vel egentlig var, aftenens dessert, som var en flødecreme med honning, havesyresorbet og solbær. Dertil lidt skovmærke og sprød honningkiks. Det var ret frækt matchet med Friendly fra Stepping Stone, som er en syrlig øl med ret store mængder hindbær. Det viste sig, at det skulle være et ret fint match til en ret, som legede lidt med hjernes opfattelse af retten, for jeg var, ikke som den eneste, klar til at lægge lidt flere kræfter i skeen, end der reelt var brug for, da retten så så skarp ud, men i virkeligheden var den blød og lækker, mens øllet bød ind med syre og kant til retten. Det virkede altså rigtig godt.

Dernæst var det tid til kaffe, kage, chokolade og så lige en lille Adambier fra Bad Seed og så Respite fra Stepping Stone, der er en imperial stout, der er lige i skabet. Ingen mærkelige tilsætninger, men bare masser af velsmag. Begge gav noget fint til den lille kage med bær fra Himmerigsskov, der er ejernes gård, og som derfor er en naturlig leverandør af flere af aftenens råvarer, og den meget smukke fyldte chokolade fra samme sted.

Det var en helt gennemført og meget mindeværdig oplevelse, som jeg meget gerne anbefaler, for planen er, at man lige om lidt kan bestille en ølmenu på lige vilkår, som en af husets vinmenuer eller saftmenuen, og selv om det her er en ølblog, så vil jeg meget gerne vende tilbage engang og prøve en af vinmenuerne, for jeg er slet ikke i tvivl om, at det også er rigtig kompeptent.

Øllets Dag 2022

Så gik der igen alt for lang tid, hvor jeg ikke har fået skrevet noget old school blog, men til mit eget ynkelige forsvar, så har jeg sagt mange Ord om Øl sammen med Niels Kristian, ligesom der også kommer ord i eget regi på min Facebook- side og på Instagram, så jeg har på ingen måde været inaktiv, men det har måske nok været lidt svært at finde noget at mene noget om, som jeg ikke allerede har ment og skrevet noget om et par gange allerede, og så hygger jeg mig gevaldig meget med podcast- formatet, og heldigvis får vi da ros for vores ord, så mon ikke de vil blive ved at komme i en lind strøm hver anden torsdag?

I lørdags var vejret indstillet på sommer, mens der er efterår på menuen, mens jeg skriver dette. Med hjem fra i lørdags havde jeg bl.a. IPA fra Thisted, som er en tilpasset/ny udgave af en øl, som tidligere har fungeret langt dårligere end nu. Den er faktisk ganske fin.

Normalt så deltager jeg i Øllets Dag i Fredericia, hvor jeg jo gennem årene har været med til at arrangere dagen, bl.a. som lokalformand og bestyrelsesmedlem, men i år var det anderledes. Som en del nok ved, så er jeg ret vild med Amager Bryghus, som jeg selv gennem længere tid prøvede at lokke til festivaller i Jylland, men i stedet for at Amager kom selv, så endte det med, at vi var tre kammerater, der blev til en slags jysk festivalcrew for Amager. Vi er stadig to i gang forskellige steder rundt omkring, og nu har Søren og jeg selv været udsat for den store glæde, at nogen har villet lokke det jyske hold af sted til et event langt hjemmefra. Kjeld, som er brygger på Thisted Bryghus, har gennem et par år prøvet at lokke mig, og dermed os, en tur til Thisted og til Thisted Ølefestival, som holdes på bryghuset i samarbejde med de lokale ølentusiaster, og i år lykkedes hans projekt, og vi startede bilen i Fredericia i fredags og kørte mod Thy. Det skulle blive en tur, som vi på ingen måde kom til at fortryde, for sikke dog en gæstfrihed vi blev mødt med lige fra det øjeblik vi satte vores fødder på bryghuset. Indenfor fem minutter drak vi frisk Thy Pilsner på fad og ligeså hurtigt blev vi, sammen med de også nys ankomne folk fra Spybrew, serveret hjemmelavet lasagne med tilbehør. Kjeld havde lovet, at han ville finde overnatning til os, og i løbet af kort tid blev vi afhentet af den ene halvdel af vores værtspar, som efter lidt hygge på bryghuset tog os med hjem til fruen, hvor vi hyggede lidt tid med lidt øl, bl.a. en rigtig fin hjemmebrygget stout. Næste morgen mødte mig med en fremragende udsigt og fantastisk morgenmad med hjemmebagte boller og rugbrød med rigtig god ost fra Thise Mejeri. Det kunne virkelig noget. Fra lørdag til søndag fik vi endda selskab af Jonas fra Fanø Bryghus, så hyggen blev kun endnu bedre. I løbet af de dage vi var der servicerede vores vært os også som chauffør mellem hjem og bryghus. Vi er blevet inviteret tilbage næste år, og allerede inden jeg har skrevet noget om selve festivalen lørdag, så kan jeg da godt afsløre, at det tager vi gerne imod, hvis Amager vil have os af sted igen, for det hele spillede som det skulle i forhold til det hele.

Vi ankom og gik i seng i mørke første aften, men sikke dog en udsigt der mødte mig udenfor mit værelse lørdag morgen. Fantastisk udsigt over Thisted Bredning

Lørdag blev vi i god tid kørt til bryghuset, hvor Øllets Dag skulle markeres i et kæmpestort telt, hvor alle udstillerne stod i to lange rækker på langsiderne. Det fungerede rigtig fint, og det virkede ikke voldsomt pakket, selv om der på forhånd var udsolgt med 1300 biletter, hvilket jeg synes var ret imponerende, men som en af de lokale sagde, så sker der jo heller ikke så meget andet. Det gjorde der til gengæld til Øllets Dag, for jeg har faktisk ikke fået taget så mange billeder, da vi havde relativt travlt det meste af dagen, men der var rigelig tid til hygge og snak med gæster og andre udstillere. Jeg hørte kun rosende ord om arrangementet, og det nærmeste vi kom utilfredshed var på grund af, at vi havde det positive problem, at vi løb tør for et par af de øl vi havde med, men alle seks varianter blev taget rigtig fint imod.

Lidt stemning fra teltet først på dagen.

Vi fik skænket en masse øl, og det er klart mit indtryk, at alle de andre bryggerier, som i flæng, foruden Amager, f.eks. talte Gamma, Spybrew, Det lille Bryggeri, Schwesterbrau, Slowburn og en del flere mere lokale, men der var også plads til en række håndbryggere, der også lod til at have en rigtig fin dag. Jeg nåede ikke ret meget omkring i løbet af dagen, så mine smagsprøver var koncentreret om egen stand med lidt afstikkere til den andre, der stod i nærheden.

Da dagen lukkede for gæster, så var der efterfest, og der blev der bedre tid til at få smagt på lidt øl fra de andre bryggerier, hvor nogle stykker vente hanerne og lod det resterende øl stå til venlig selvbetjening. Jeg tror nok, at jeg fik taget det Spybrew, som tilkom mig.

Codename Thy som er et collab mellem Thisted og Spybrew og så et lille glas 2650 pilsner. Et par stykker af det øl, som vi fik til maden til efterfesten.

Efter en omgang rigtig lækker hjemmelavet mad, så stod den på rundvisning på bryggeriet, hvor Kjeld med flere bød på fine røverhistorier, sjove anekdoter og spændende smagsprøver. Jeg kan da godt løfte sløret for, at der sker noget, indtil videre spændende nyt senere på året, og at Limfjordsporter uden lakrids faktisk er ret godt. Den gad jeg godt have på markedet frem for den med ekstra lakrids, bare lige hvis Kjeld og Aage læser med.

Trætte og glade blev vi hentet af vores vært efter en rigtig fin dag og aften, og med sådan en gæstfrihed og sådan et værtsskab, så er det ikke underligt, at flere af de sjællandske bryggerier kommer igen år efter år. Jeg håber meget, at flere vil komme til, både som udstillere og som gæster, for det her er altså et ret fint arrangement, som på fineste vis slår fast, at øl er en social ting, som ikke bliver ringere i godt selskab. og med fin mad og god livemusik.

Blogpause- og så alligevel ikke rigtig

Det er rigtig længe siden jeg har haft noget nyt på bloggen, og så alligevel ikke rigtig. Der har ganske rigtig ikke været så meget nyt på selve hjemmesiden, men der har nu alligevel været gang i lidt forskelligt, selvom jeg ikke har fået skrevet så mange ord. Det er jo ikke første gang, men denne gang har det bare varet længere end tidligere. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor, men måske havde jeg efterhånden bare ment det, som jeg havde at mene for et stykke tid. Der er jo stor forskel på hvordan man blogger, og også på hvad man opfatter som blogging. Jeg er stadig ikke overbevist om, at det er en blog, når man dagligt slår billeder op på Instagram, hvor der kan være en kort tekst om den givne øl, men efterhånden sandsynligvis mere handler om profilens bagmand eller kvinde. I den sammenhæng virker det at mene noget, som en håbløst gammeldags omgang, som bare vil understrege rollen som sur gammel ølblogger. Den rolle kan jeg nu sagtens bære, og kommer ganske givet til det igen, men i en periode har det bare ikke givet mig motivation til at skrive og mene. Der har hele tiden været min fredagsøl på Instagram og Facebook, som jeg hygger mig med, når jeg kommer hjem fra arbejde fredag. Den giver lidt feedback, hvilket jeg synes er hyggeligt. Bliv endelig ved med det.

Jeg har gennem lang tid prøvet at finde glæden og motivationen på f.eks. Instagram og YouTube, både på dansk og engelsk. Engelsk har jeg droppet, tror jeg da nok, men jeg fortsætter i hvert fald på Instagram, men slår op når jeg har lyst, og ikke for at høste følgere og gå efter maksimalt reach og interaktion. Det er hyggeligt, når folk responderer, men det er ikke afgørende for mig. YouTube hyggede jeg mig med, og måske der kommer mere på et tidspunkt, men det bliver næppe heller lige med det første. I kan, hvis I har lyst finde min Instagram her, og skulle I have lyst til at se nogle af mine tidligere videoer på YouTube kan de ses her.

Til gengæld har jeg fundet et outlet på podcast- mediet, hvor Ord om Øl, som jeg laver sammen med Niels Kristian fra A Word on Beers giver mig lyst til at mene og sige en masse om øl, og jeg synes vi har fået lavet noget lytteværdigt og spændende, og stadig holdningsbaseret, lyd om øl. Det giver mig energi, og naturligvis skader det heller ikke, at vi indtil videre får god kritik på vores episoder. Det gør mig glad.

Vi har fået smagt på en række gode øl, vi har haft gode gæster og vi har fået talt om alt muligt indenfor øllets verden. Sidst fik vi talt om collabs og om hvad vi gerne ville se ske på både den danske scene og på den internationale. Vi har stadig spændende ting linet op, og der kommer også idéer ind fra lytterne, så jeg tænker vi kører på fremover.

Til gengæld har den energi, som podcasten giver, også givet mig lyst til at få lidt på bloggen igen. Det bliver nok ikke hver eller hveranden uge, men podcasten har en fast sektion, hvor vi kort fortæller om hvad vi har lavet siden sidst. Den del kommer jeg nok til at uddybe på bloggen, nu hvor vi igen kan komme ud til festivaller og den slags. Der kommer også #barleyvember, jul, advent, MBCC, Ølfestival, Beers Behind Bars, årets kåringer og nomineringer og sikkert en helt masse andet, så det glæder jeg mig til at skrive lidt om.

Siden sidst har jeg faktisk været til Øllets Dag i Fredericia, hvilket altid kaster et skriv af sig, men i år bliver det en del af dette opslag. I år havde lokalafdelingen flyttet arrangementet fra Ryes Plads og et par hundrede meter mod syd til den sydlige ende af Gothersgade, som ikke er så bred som den gamle plads. Det gjorde, at det virkede som om, at der var mange gæster hele dagen, og det var der nok også. Det havde dog også den store fordel, at vi kom ned til Urbania Street Food og Fredericia Brewpub, hvilket gav bedre adgang til toiletter og mad, men gav også afstand til Den Engelske, som har været en del af arrangementet alle de tidligere år. De lavede så deres egen udgave på den gamle plads. Jeg var ikke deroppe, men jeg håber ikke, at det er starten på en konkurrence, men i stedet starten på et endnu større arrangement, hvor man samarbejder i stedet.

Musikken blev vanen tro leveret af Harpin’ Wolf & the Black Sheep fra Odense, der har været husorkester i årevis. Ikke en Øllets Dag uden dem. Øl var der også masser af, og igen som sædvanligt, var variationen bred. Der var øl fra Carlsberg og Vestfyn i den ene ende af skalaen, mens der var To Øl, Åben og en række spændende udenlandske øl fra mindre bryggerier i den anden. Derimellem var der alt muligt i forhold til stilarter og bryggerier. Jeg hjalp til hos Beershoppen, og en af dagens store positive overraskelser kom fra vores naboer, der kom fra Frederikshavn Bryghus. De holdt et rigtig fint niveau, og havde nogle rigtig gode og spændende fadlagrede øl med. Dem kan man altså roligt give sig i kast med.

Næste år kender arrangørerne den nye plads bedre, og jeg er sikker på, at der er potentiale, som kan udnyttes på den lokation. Måske et samarbejde med den nye cocktailbar eller mad med øl på streetfood, eller? Jeg glæder mig i hvert fald.

Det blev de ord jeg havde i mig lige nu, men jeg vender frygteligt tilbage snart. Det lover jeg næsten.

Kort til øl under Corona- krisen

Jeg har lavet et kort over ølsteder over hele landet, der enten har åbent for salg til take away eller som tilbyder levering af øl. Det er både barer, bottle shops og bryggerier. Nogle af stederne dækker flere af kategorierne, så selv om om de evt. står anført som bryggeri, så kan de også have webshop osv.

Jeg opfordrer meget kraftigt til, at alle støtter op om deres lokale butikker, bryggerier og barer, så vi også har dem på den anden side af krisen.

Hvis du møder fysisk op for at handle, så husk alle retningslinjer som myndighederne har opstillet. Det er ikke for sjov.

Der findes naturligvis også en lang række gode webbutikker, som også fortjener, at der handles hos dem, så det vil jeg også gerne opfordre til.

Bliver 2020 the year of the lager?

Da jeg satte mig ned for at skrive dette indlæg var meningen egentlig, at det bare skulle være en forsigtig forudsigelse af året der kommer. Nu er vi halvanden måned inde i året, og der skete et eller andet med indlægget, så nu er det måske mere et af de der indlæg, hvor jeg kommer til at mene noget om noget og derfor bliver jeg nok nødt til at dele det her indlæg op i mere end et indlæg, hvis ikke det skal blive for langt. Derfor bliver der kun plads til pilsneren i dag.

Bad Seed fra det nordjyske har brygget Neu, som vel egentlig ikke er noget nyt, men som til gengæld er rigtig velbrygget og velsmagende.

Der er ingen tvivl om, at der er mange, der har en mening om hvor den danske ølscene skal hen og pilsner er igen i år svaret, når man spørger et udvalg af de mindre danske bryggerier og bryghuse, ligesom Christian Andersen, der bl.a. står bag bloggen Durst og har en fortid i ledelsen hos DØE, har en stor interesse i pilsneren. Så stor at han har skrevet en hel bog om øltypen. Jeg har haft bogen stående siden udgivelse, men jeg må erkende, at jeg faktisk ikke har haft den åbnet endnu. Det skal dog nok komme, men den lå ikke lige først i køen over ølbøger, som jeg var i gang med eller skulle i gang med. Mikkel Borg Bjergsø har også været i nyhederne på tv og fortælle os, at den rene og klassiske øl skulle være den næste store ting.

En af de mere hypede nye danske pilsnere er Octopils fra brygkollektivet Slowburn og er en italiensk pilsner. Det er en super fin og velbrygget pilsner

Bliver 2020 så pilsnerens år? Og er hvert år ikke pilsnerens år? Hvis man kigger på de forskellige øltypers markedsandele hos Bryggeriforeningen, så udgør de undergærede øl langt den overvejende del af markedet. Hvis man tager udgangspunkt i det, så er hvert år pilsnerens år, men tallene dækker jo også over, at langt de fleste øl der bliver solgt er fra de store bryggerier, og at de sælger konsumøl til en relativt lav pris. Så måske skal man hellere spørge om det bliver årets øltype hos de små bryggerier? Det lader i hvert fald til, at der kommer flere og flere pilsnere i forskellige afskygninger, både de helt rene, de tørhumlede og dem med tilsætning af majs, ris og andet. Jeg kan dog god tvivle lidt på om der egentlig er et marked for den danske craft pilsner, for er de virkelig 35-40 kroner bedre eller mere interessant, end de store bryggeriers versioner? Og kan en dansk håndbrygger med en diplombryggeruddannelse virkelig give en tysk brygmester, der har brugt fem år på universitetet på at lære at brygge pilsner, baghjul? Der findes masser af glimrende tyske pilsnere i Tyskland, som kommer fra store koncerner, men bestemt også fra mindre foretagender. Og er en Carlsberg eller Royal Pilsner virkelig så ringe?

Jeg var for nyligt på et internatkursus og efter middagen sad vi og hyggede over et par øl. Udvalget var ikke specielt udfordrende, men den her fejler jo egentlig ikke noget. Den slukker i hvert fald tørsten.

På Amager Bryghus’ Greed kan man læse om grunden til netop pilsneren som øltype til Greed. Indimellem kunne man godt mistænke, at det er grunden flere steder. ”Hvorfor gør vi ikke bare det samme som alle de store aktører i branchen: vi brygger en røvbillig øl og sælger den til en premium pris. Det er sgu’ da grådighed. ”

Jeg kan godt tvivle på, at at der er et ret stort dansk marked for craft pilsneren på flaske eller dåse, mens det godt kunne være anderledes på barer og caféer, hvor det masseproducerede pilsnere også er relativt dyre så der kan man jo ligeså godt bruge pengene på et mindre og uafhængigt bryggeri, hvis altså det er vigtigt for en. Men er der nørder og purister nok til pilsneren? Jeg tror ikke, at jeg har svaret, men jeg kan faktisk godt lide en velbrygget pilsner, selv om jeg ikke får en stor aha- oplevelse ud af det, men det er heller ikke altid nødvendigt, så længe det er godt lavet.

Dinnerdays på Hantwerk

For andet år i træk var jeg i forbindelse med dinnerdays blevet inviteret på Hantwerk, der ligger et stenkast fra færgelejet på Århus Havn. I år var det Fru Ousen, der stod for invitationen og den slags kan man jo kun blive glad for. Hantwerk er, som mange sikkert ved, også hjemsted for Michael og Lene, der bedre er kendt som humlelænderne fa Humleland.

V i ankom til Hantwerk i ret god tid, men vejret var en katastrofe og letbanen kunne åbenbart ikke køre i regnvejr, så vores slentretur blev til ilmarch. Vi fordrev ventetiden med en øl. Mit glas indeholder den fine Hallo! Weekend.

Dinnerdays er et koncept, som findes flere steder rundt i landet. Det går, kort sagt, ud på, at man på en lang række restauranter kan spise tre retter mad til en meget fornuftig pris. Vi fik tre retter super lækker mad for den beskedne pris af 210 kroner pr kuvert. Det kan ikke siges, at være urimeligt for den kvalitet vi fik på tallerkenerne. Der er naturligvis ikke mulighed for a la carte til den pris, men det gør bestemt ikke noget i forhold til konceptet. Det fingerer så glimrende med, at man køber sine billetter til en af de sittings, der er på den givne restaurant, og så er der egentlig kun drikkevarerne at bekymre sig om.

Maden var hele vejen igennem rigtig fin og veltillavet. Alt smagte rigtig godt og der var intet at udsætte på noget. I kan se beskrivelser af retterne i galleriet nedenfor. Vi valgte at overlade ølvalget til Rasmus Lyng Kroer, der med sikker hånd og gode forslag styrede os gennem aftenens middag. Der var valg jeg ikke ville have foretaget, men jeg kendte jo heller ikke menuens elementer og hvad de krævede af øllet, så det er jo rart, at man kan blive taget i hånden og ført den rigtige vej. Det kan kun anbefales.

Efter middagen vandrede vi forbi lidt godt øl, da vi flere fine steder lå nogenlunde på vores rute på vej mod hotellet ved Europaplads. Først var vi en tur omkring Erlings, dernæst aflagde vi Mig & Ølsnedkeren et besøg, inden Highlander’s fik æren af at servere en godnat- øl. Alle tre steder var på hver sin måde et besøg værd. Erlings var super hyggeligt og bød på stille jazz fra grammofonen og mens fruen fik ipa fra Bad Seed,så snuppede jeg en glimende stout fa Evil Twin, M&Ø var ret crowdet, men vi fandt et bord nedenunder og fik en fin syrlig sag, inden jeg sluttede med hollandsk hvid chokostout som afslutning.

Alt i alt var det en super hyggelig og fin tur, hvis man da lige ser bort fra en lille fin gul hilsen i forruden på bilen, men så må man jo huske at skifte nummerplade i parkerings- app’en, når man skifter bil.

Beer Blog Awards 2019: Årets danske Bryggeri

Hvor jeg i et par af de andre kategorier har haft lidt svært ved at finde en vinder, så var det ikke så svært i denne kategori, for jeg har egentlig kun haft tre kandidater, som alle ville være rigtig fine vindere og jeg bevæger mig naturligvis også rundt i omegnen af min kåring fra i går, hvor vi kårede årets ølnyhed, der som bekendt gik til Bornholm, Pennyllan, Christian og Jessica med den fremragende Roxy i sin dobelte fadlagring. Kunne de også have vundet denne pris og været værdige vindere? Det kunne de helt sikkert og uden tvivl sagtens, ligesom Amager Bryghus vel har gjort det de plejer og bare har leveret en lang række gode bryg af uhyre høj kvalitet, men skulle de have haft en pris i år, så bakker jeg i stedet op om Stovt, som den anden dag kårede dem til årtiets bryggeri i Danmark. Det må være sådan.

Derfor kan der kun være en vinder i denne kategori og vinderen af Årets Bryggeri er:

Åben

Næppe det bedste billede jeg har taget, men det er en fremragende ipa, som er blevet stil i samarbejde mellem Åben, BRAW og Gamma

Lige uden for Kolding huserer Kongen af Kolding på sit lille bryggeri, der på meget kort tid er blevet stort i Danmark. Læsere af bloggen kender med garanti allerede historien om Philip og Johannes, erhvervsjuristen og landmanden, der fik en god idé, rakte ud og spurgte om hjælp, bryggede 60 testbryg og så sendte en umiddelbar succes på gaden.

Philip er i den grad Kongen af Kolding og nu overtager han hele landet. King of Kolding er i øvrigt også et samarbejde med BRAW, som er på vej på gaden.

Sidenhen er det gået hurtigt for det lille bryggeri på Hulgaard. Der er kommet mange fantastiske øl til, Johannes er ikke længere en del af bryggeriets ledelse, da landbrug og familie tager tiden, en stor del af øllet brygges af hollandske Rick Musters, mens Philip har travlt med at udvide imperiet med intet mindre end to barer, ligesom han deltager i samarbejdsbryg rundt i landet, bl.a. som den seneste partner i Amagers Talents & Legends, så der er noget helt poetisk smukt i, at årtiets bryggeri går sammen med årets bryggeri om at brygge en west coast ipa.

Bryg 61 der satte det hele i gang. Den kan man heldigvis altid finde på fad lokalt på Urbania

Jeg tror ikke, at nogen kunne være i tvivl om, at jeg er fan af Åben, deres øl og deres filosofi. Jeg er på ingen måde den eneste, der sidder med den følelse, for de fik også en række indstillinger fra lokalafdelinger i DØE, ligesom de til sidst vandt den tilsvarende pris i DØE- regi. Medlemmerne får ofte skyld for, at de kun drikker kedeligt eller middelmådigt øl. Det er tilsyneladende ikke sandt. Hvis øllet er godt nok, så får det også stemmer.

Beer Blog Awards 2019: Årets Ølbar

Endnu engang skal vi have foretaget en kåring, og endnu engang synes jeg slet ikke, at det her er en let kategori, da jeg faktisk frygtelig sjældent er på værtshus. Det er der sikkert mange grunde til, men også en masse vaner og dårlige undskyldninger, som bunder i netop de vaner. Femten år med en handicappet søn gør helt sikkert, at man lærer at prioritere sin tid og de øl man drikker, for når man bor i Fredericia, så har vi ikke altid været velsignet med en masse spændende øl på barer, selv om der da indimellem har været et par gode øl på haner eller flasker rundt omkring. Hovedsageligt har det dog været, hvad der udefra ligner, eksklusivaftaler, der har været toneangivende. Heldigvis har det ændret sig og med sidste års tilgang af Urbania Streetfood med tilhørende bar skete der noget. Pludselig kunne man købe et udvalg af øl fra f.eks. Åben, Mikkeller og saison fra Dupond. Det kan altså noget, at man kan gå ned og finde Bryg 61 på hanen.

Fredericia Brewpub har også for nyligt slået dørene op og det har jeg meget store forventninger til. Jeg har desværre ikke slet ikke været der nok, men det håber jeg vil ændre sig i det kommende år, for starten har været mere end lovende med både egne øl og øl fra andre bryggerier. Det glæder jeg mig til at følge med i femover.

Uanset hvad, så må jeg udenbys, når jeg skal finde årets ølbar og så er der jo adskillige muligheder, men vi skal tilbage til min kåring af årets oplevelse, for de hænger sammen.

Vinderen af Årets Ølbar er: 1420

Oplevelsen på 1420 i forbindelse med MBCC var helt uovertruffen. Her gik kompetent betjening hånd i hånd med godt selskab blandt gæsterne og et udvalg, som jeg ikke er sikker på findes andre steder i Danmark. Dennis har en helt fantastisk måde at møde kunderne på, som jeg virkelig sætter pris på. Den er imødekommende og jovial.

Jeg har åbenbart kun taget dårlige billeder på 1420, så jeg har lånt deres logo på Facebook. Jeg satser på tilgivelse.

Jeg har vist alt i alt været tre gange på 1420 og jeg er altid gået derfra og har brugt lidt for mange penge, men helt uden at fortryde det. Det spiller bare hver gang, uanset om jeg har fået Fou Foune fra fad eller en Angel Foam fra In de Verzekering tegen de Grote Dorst til walk in smagning. En gammel Adam from the Wood var egentlig heller ikke helt skidt.

En af de helt store øloplevelser for mig i det forgange år hænger sammen med årets bar

Jeg glæder mig til at komme tilbage til 1420, som løber med årets titel som Årets Udskænkningssted 2019. Alle mine besøg i København burde faktisk inkludere 1420 og andre barer. Det gør de for sjældent.

Jeg har også en række boblere, som det trods alt, er lykkedes mig at besøge i løbet af året. På turen til MBCC havde vi super fine oplevelser på Skaal, Amager Bryghus Taproom, Himmeriget og Boorleggers, mens jeg senere på året var en tur i Århus med Fru Ousen, hvor den stod på middag på Hantwerk, fremragende hygge på Erlings og ganske fine ting på både Ølsnedkeren & Mig og Highlander’s. Jeg har et indlæg om turen i støbeskeen, men af forskellige grunde er det trukket lidt ud.

Fra et kommende blogindlæg fra Århus

Beers behind Bars

Forrige weekend var jeg sammen med Niels Kristian fra A word on Beers og min gode ven Søren en tur i Horsens, hvor vi repræsenterede Amager Bryghus til en ny festival kaldet Beers behind Bars. Sidste år arrangerede Danske Ølentusiaster også en en lille festival i Horsens, som blev afholdt i et lokalt beboerhus, men i år havde de opskalleret en hel del og havde flyttet arrangementet i Fængslet. Det var en ret fremragende idé, for ikke alene er det gamle magasin et ret fint lokale til en ølfestival, så er Fængslet ikke helt uvant med større arrangementer, så praktisk talt alt klappede som det skulle. Der var kun småting at udsætte på arrangementet, og lad os da endelig få dem overstået med det samme. Vandtrykket forsvandt i perioder fra toiletterne, hvilket gjorde nogle af dem ubrugelige og håndvask umuligt, men der blev kæmpet med det, og jeg tror det blev løst. Den største udfordring var musikken. Der var to bands i løbet af dagen, og særligt det sidste spillede alt for højt. Vi stod lige ved siden af scenen og havde i perioder ret svært ved at kommunikere med gæsterne. Derudover oplevede jeg kun, at alting spillede ret godt.

Beard Brew fra Randers havde præmiere på en super sprød og frisk lager, som jeg nød med min frokost. Den sad ret tæt på lige i skabet.

Der var på forhånd solgt 1000 billetter, som også betød udsolgt, men der blev dog solgt lidt ekstra i døren. Selv om der var mange gæster, så oplevede vi kun meget lidt kø i døren og i de enkelte stande, som lå spredt ud i hele magasinet med god plads mellem boderne, så det lod også til, at gæsterne var ret tilfredse med manglen på ventetid.

I løbet af dagen havde vi rigtig travlt på standen og fik langet en hel masse smagsprøver og flasker over disken. Det må man betegne som en succes for Amager Bryghus, men det stod også klart, at den helt almindelige forbruger var stærkt til stede, for vi fik ret ofte spørgsmålet om vi var meget lokale, for vi var da helt ukendte i Jylland. Det gav naturligvis mulighed for at smide en røverhistorie eller to, men også til at lokke en sour med citrongræs i glasset, selv om det nok ikke var den de fleste valgte helt af sig selv. Årets juleøl, amber ale, gik ret godt blandt det segment, hvor den ramte ret bredt med maltsødme og en balanceret bittehed, mens superfrisk Demon Juice og Double Black Mash 2018 nok mere var for nørderne.

En af de nyere øl fra Amager er samarbejdet med den legendariske Klemme fra Thisted. Helt i hans ånd har de brygget en stenøl, som så har fået en omgang eg, der har hygget sig i Lagavulin.

Jeg nåede heldigvis også lidt omkring og fik smagt på lidt forskelligt ved nogen af de andre udstillere og niveauet var faktisk ganske fint. Der var en god blanding, så der både var noget for nørderne og noget for den almindelige øldrikker. Det var også rart at møde kendte ansigter både bag hanerne, men også foran dem og få sludret lidt omkring øllet og ølmiljøet i Danmark.

Jeg håber, at Beers behind Bars vender tilbage næste år, måske med endnu flere udstillere, for der er helt sikkert et marked for det. Det vidner de mange solgte billetter om.

Nytårsrant

2016 er gået, og en række bloggere fik sluttet det af med en række kåringer. Det synes jeg er en fin tradition, og jeg forventer at det gentages, når vi når december 2017. Mens vi venter på det, så skulle der jo gerne opleves en masse i øllets verden, som er værd at skrive om, uanset om det er for noget godt eller noget skidt, for begge dele er rigt repræsenteret i øjeblikket.

Jeg kårede Wildflower fra Ebeltoft som årets ølnyhed i 2016 og derfor håber jeg på, at jeg kommer til at opleve flere forrygende øl derfra i året der kommer. Ben har rigtig fint styr på såvel ipa, men absolut også på saison/farmhouse- øl, som f.eks. Le Sacre. Lad endelig flere øl fra dem komme i handel i nærheden af mit geografiske udgangspunkt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Mine to favoritbryggerier fra de sidste par år, Alefarm og Amager, står begge foran udvidelser af kapaciteten og i Amagers tilfælde også en flytning. Begge står for et rigtig højt niveau og jeg håber på, at det gør dem endnu mere tilgængelige i 2017. Amager kan man allerede finde relativt bredt, men Alefarm fortjener i den grad at nå meget bredere ud.

2017 bliver også året hvor jeg skal til min første CBC/Mikkeller Beer Celebration, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg lægger forsigtigt ud og tager en enkelt session, så der også bliver plads til en tur ud i København, hvis det da overhovedet giver mening efter mængden af spændende øl tilgængeligt på hver enkelt session. Jeg håber på en storslået oplevelse.

Ligeledes håber jeg, at jeg igen må få en masse spændende møder med ølnørder og bloggere fra hele landet. Det er altid superhyggeligt at være sammen med flokken af Odense- bloggere og det håber jeg, at der bliver lejlighed til igen snart. Jeg kunne bruge en guide mellem banegården og Dunkbar, som jeg endnu ikke har nået at besøge.

Generelt ønsker jeg, at det bliver et godt år for kvalitetsøl og for tilgængeligheden af dette. Alt for meget ligegyldigt og indimellem ringe øl henslæber tilværelsen på hylderne i supermarkederne, men sandelig også i specialforretningerne. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til begrebet specialøl, som jeg finder ganske meningsløst. Det er et begreb, som de lidt større bryggerier og supermarkederne synes at være glade for. Desværre dækker det som regel over, i bedste fald, middelmådigt industrifremstillet øl, som tit er mere specielt, end det er godt. Der er naturligvis undtagelser, som f.eks. Limfjords Porter fra Thisted, Høkerbajer fra Hancock eller når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk  Sierra Nevada eller Brewdog, mens bryggerier som Skovlyst, Braunstein, De Jyske Bryghuse og flere af de fynske spillere gerne må forsvinde langt væk for min skyld. De bringer intet interessant til hylderne og jeg  vil ærlig talt hellere have en kold Carlsberg, end jeg vil prøve at nyde deres øl.

Desværre kan man nok trække en linje fra dagligvarebutikkernes manglende interesse direkte over i Danske Ølentusiaster, der i 2016 kastede sig over anmeldelser af middelmådigt øl i reklamer fra Fakta, men det beskriver desværre nok meget godt ambitionerne hos landsorganisationen, hvor sigtet synes at være rette skarpt mod det helt brede publikum og lidt mindre på nørderne, hvor jeg efterhånden nok hører til i sidste kategori. Det siger i hvert fald en hel del, når årets bryggeri i Danmark ifølge medlemmerne af DØE er Thisted, der, udover samarbejdet med Mikkeller, ikke har markeret sig med en eneste mindeværdig øl sidste år. Man har også prøvet med en reformation af årets ølnyhed, der i år dækker over tre øl i forskellige styrker, hvor bryggerierne selv skulle indstille sine kandidater. Det ser dog ikke ud til, at bryggerierne er interesserede i kåringen, som ser ud til at blive en farce. Jeg vil i hvert fald overveje grundigt om jeg overhovedet gider deltage i en finalesmagning i år.

20161210_095028

En af de lokale Føtex- forretninger har verdens mindste ølafdeling, men har et ganske fint vintorv, hvor man kan finde alskens vin kategoriseret efter farve, land, type osv. De kalder den ikke en gang craft wine.

Når det drejer sig om øloplevelser uden for hjemmets fire vægge, så må jeg rette blikket med misundelse i retning af København, Århus og Odense, hvor der efterhånden er et fantastisk udbud af ølbarer og værtshuse, mens min egen by ikke rigtig har det helt vilde at byde på. Bedste bud på et rigtig godt udvalg finder man hos Eriksens Vinhandel, som i butikkens åbningstid også har vin- og ølbar. Særligt om sommeren synes jeg det er fantastisk at sidde ved rådhuspladsen med en kølig ipa eller syrlig øl i varmen. Desværre er Eriksen vokset ud af sine rammer og flytter uden for bymidten, hvilket efterlader os med to pubber, et par caféer og en række brune værtshuse. Begge pubber har et udvalg af ok øl, men er præget af Carlsberg og et relativt safe udvalg fra One Pint. Jeg savner igen fokus på et solidt udvalg. Måske jeg indimellem taler for meget om den slags, for min 8- årige spurgte den anden dag hvornår jeg åbner min bar. Måske man skulle kaste sig ud i det? Jeg savner i hvert fald en bar med fokus på øllet og ikke nødvendigvis på antallet af haner. Det må der være et marked for.

Det bliver spændende at se om der dukker nye trends op i 2017 eller om der er ting der langsomt dør ud. Jeg har f.eks. stadig til gode at blive overbevist om Ny Nordisk Øls store berettigelse på spillepladen. Hvorfor skulle jeg vælge en middelmådig øl med ukrudt, når der findes så meget godt øl med humle.

Der kommer måske lidt færre opslag her på bloggen i det kommende år, selv om jeg da ikke sigter efter det. Jeg kommer pga. arbejde og almindeligt familieliv i en ualmindelig familie med handicappet barn måske til at fokusere indlæggene på længere og mere holdningsbaserede skriv og beskrivelser af oplevelser, besøg, interview osv, samt øget fokus på øl og mad, som jeg går ret højt op i, mens der nok kommer lidt færre enkelte anmeldelser af øl. Så er der mere kød på det der kommer på bloggen, mens de lidt lettere, også at skrive og fylde ud med, anmeldelser af øl vil have lidt mindre fokus. Der vil stadig komme korte anmeldelser på Facebook, ligesom man kan følge mig på Untappd og Instagram. Jeg er i øjeblikket ved at læse og skal have testet en bog om netop mad og øl og forventer en anmeldelse på bloggen i løbet af en uge eller to.

Kort sagt må mit ønske for øllets verden være fokus. Fokuser på kvalitet og ikke på kvantitet.