Nytårsrant

2016 er gået, og en række bloggere fik sluttet det af med en række kåringer. Det synes jeg er en fin tradition, og jeg forventer at det gentages, når vi når december 2017. Mens vi venter på det, så skulle der jo gerne opleves en masse i øllets verden, som er værd at skrive om, uanset om det er for noget godt eller noget skidt, for begge dele er rigt repræsenteret i øjeblikket.

Jeg kårede Wildflower fra Ebeltoft som årets ølnyhed i 2016 og derfor håber jeg på, at jeg kommer til at opleve flere forrygende øl derfra i året der kommer. Ben har rigtig fint styr på såvel ipa, men absolut også på saison/farmhouse- øl, som f.eks. Le Sacre. Lad endelig flere øl fra dem komme i handel i nærheden af mit geografiske udgangspunkt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Mine to favoritbryggerier fra de sidste par år, Alefarm og Amager, står begge foran udvidelser af kapaciteten og i Amagers tilfælde også en flytning. Begge står for et rigtig højt niveau og jeg håber på, at det gør dem endnu mere tilgængelige i 2017. Amager kan man allerede finde relativt bredt, men Alefarm fortjener i den grad at nå meget bredere ud.

2017 bliver også året hvor jeg skal til min første CBC/Mikkeller Beer Celebration, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg lægger forsigtigt ud og tager en enkelt session, så der også bliver plads til en tur ud i København, hvis det da overhovedet giver mening efter mængden af spændende øl tilgængeligt på hver enkelt session. Jeg håber på en storslået oplevelse.

Ligeledes håber jeg, at jeg igen må få en masse spændende møder med ølnørder og bloggere fra hele landet. Det er altid superhyggeligt at være sammen med flokken af Odense- bloggere og det håber jeg, at der bliver lejlighed til igen snart. Jeg kunne bruge en guide mellem banegården og Dunkbar, som jeg endnu ikke har nået at besøge.

Generelt ønsker jeg, at det bliver et godt år for kvalitetsøl og for tilgængeligheden af dette. Alt for meget ligegyldigt og indimellem ringe øl henslæber tilværelsen på hylderne i supermarkederne, men sandelig også i specialforretningerne. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til begrebet specialøl, som jeg finder ganske meningsløst. Det er et begreb, som de lidt større bryggerier og supermarkederne synes at være glade for. Desværre dækker det som regel over, i bedste fald, middelmådigt industrifremstillet øl, som tit er mere specielt, end det er godt. Der er naturligvis undtagelser, som f.eks. Limfjords Porter fra Thisted, Høkerbajer fra Hancock eller når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk  Sierra Nevada eller Brewdog, mens bryggerier som Skovlyst, Braunstein, De Jyske Bryghuse og flere af de fynske spillere gerne må forsvinde langt væk for min skyld. De bringer intet interessant til hylderne og jeg  vil ærlig talt hellere have en kold Carlsberg, end jeg vil prøve at nyde deres øl.

Desværre kan man nok trække en linje fra dagligvarebutikkernes manglende interesse direkte over i Danske Ølentusiaster, der i 2016 kastede sig over anmeldelser af middelmådigt øl i reklamer fra Fakta, men det beskriver desværre nok meget godt ambitionerne hos landsorganisationen, hvor sigtet synes at være rette skarpt mod det helt brede publikum og lidt mindre på nørderne, hvor jeg efterhånden nok hører til i sidste kategori. Det siger i hvert fald en hel del, når årets bryggeri i Danmark ifølge medlemmerne af DØE er Thisted, der, udover samarbejdet med Mikkeller, ikke har markeret sig med en eneste mindeværdig øl sidste år. Man har også prøvet med en reformation af årets ølnyhed, der i år dækker over tre øl i forskellige styrker, hvor bryggerierne selv skulle indstille sine kandidater. Det ser dog ikke ud til, at bryggerierne er interesserede i kåringen, som ser ud til at blive en farce. Jeg vil i hvert fald overveje grundigt om jeg overhovedet gider deltage i en finalesmagning i år.

20161210_095028

En af de lokale Føtex- forretninger har verdens mindste ølafdeling, men har et ganske fint vintorv, hvor man kan finde alskens vin kategoriseret efter farve, land, type osv. De kalder den ikke en gang craft wine.

Når det drejer sig om øloplevelser uden for hjemmets fire vægge, så må jeg rette blikket med misundelse i retning af København, Århus og Odense, hvor der efterhånden er et fantastisk udbud af ølbarer og værtshuse, mens min egen by ikke rigtig har det helt vilde at byde på. Bedste bud på et rigtig godt udvalg finder man hos Eriksens Vinhandel, som i butikkens åbningstid også har vin- og ølbar. Særligt om sommeren synes jeg det er fantastisk at sidde ved rådhuspladsen med en kølig ipa eller syrlig øl i varmen. Desværre er Eriksen vokset ud af sine rammer og flytter uden for bymidten, hvilket efterlader os med to pubber, et par caféer og en række brune værtshuse. Begge pubber har et udvalg af ok øl, men er præget af Carlsberg og et relativt safe udvalg fra One Pint. Jeg savner igen fokus på et solidt udvalg. Måske jeg indimellem taler for meget om den slags, for min 8- årige spurgte den anden dag hvornår jeg åbner min bar. Måske man skulle kaste sig ud i det? Jeg savner i hvert fald en bar med fokus på øllet og ikke nødvendigvis på antallet af haner. Det må der være et marked for.

Det bliver spændende at se om der dukker nye trends op i 2017 eller om der er ting der langsomt dør ud. Jeg har f.eks. stadig til gode at blive overbevist om Ny Nordisk Øls store berettigelse på spillepladen. Hvorfor skulle jeg vælge en middelmådig øl med ukrudt, når der findes så meget godt øl med humle.

Der kommer måske lidt færre opslag her på bloggen i det kommende år, selv om jeg da ikke sigter efter det. Jeg kommer pga. arbejde og almindeligt familieliv i en ualmindelig familie med handicappet barn måske til at fokusere indlæggene på længere og mere holdningsbaserede skriv og beskrivelser af oplevelser, besøg, interview osv, samt øget fokus på øl og mad, som jeg går ret højt op i, mens der nok kommer lidt færre enkelte anmeldelser af øl. Så er der mere kød på det der kommer på bloggen, mens de lidt lettere, også at skrive og fylde ud med, anmeldelser af øl vil have lidt mindre fokus. Der vil stadig komme korte anmeldelser på Facebook, ligesom man kan følge mig på Untappd og Instagram. Jeg er i øjeblikket ved at læse og skal have testet en bog om netop mad og øl og forventer en anmeldelse på bloggen i løbet af en uge eller to.

Kort sagt må mit ønske for øllets verden være fokus. Fokuser på kvalitet og ikke på kvantitet.

Øllets Dag 2016

Der har på Facebook henover sommeren været en del debat omkring Danske Ølentusiasters rolle og berettigelse.  Jeppe Jarnit-Bjergsø følte sig endnu en gang, og ganske forståeligt, forbigået i forbindelse med uddeling af priser fra foreningen. Hans måde at udtrykke sin skuffelse på, synes jeg personligt er mindre snedig, men ham om det. Det medførte en længere debat hos både Stovt og Danske Ølentusiaster og mine holdninger kom vist også frem. DØE er for mig stedet jeg går hen og får nogle hyggelige timer i selskab med gode mennesker. Det er ikke altid, at øllet er lige spændende eller udfordrende, men selskabet fejler intet. Så kan man måske argumentere for, at jeg burde gå til møde i Danske Hyggeentusiaster i stedet, men fred nu med det.

Et område, hvor DØE i hvert fald gør en kæmpe indsats er på Ølfestivfal og på Øllets Dag. Festivallen er hvert år et tilløbsstykke og der er også masser af spændende og godt øl, men der er også en masse øl, som jeg ikke gider smide poletter efter, men der er helt sikkert noget for enhver. Øllets Dag er altid den første lørdag i september og markeres mange steder i landet, men på vidt forskellig måde. Jeg har selv været med til at arrangere Øllets Dag i Fredericia i en del år, i 2014 og 2015 som formand for lokalafdelingen, så jeg er muligvis lidt farvet, men jeg synes, at der er fundet en fornuftig form, som tiltrækker rigtig mange mennesker.

wp-image-286244560jpg.jpg

Udsigten fra standen, som den så ud det meste af dagen

I år var jeg ikke med til at arrangere og deltog som frivillig på Indslev/Ugly Ducks stand og det var en ganske populær stand, hvor vi havde et fint udvalg af både hvedeølssortimentet, men også IPA, farmhouse og stout fra den grimme ælling. Der var fuld knald på hele dagen, men jeg gør det gerne igen. Det er altid hyggeligt, at snakke og servere godt øl til glade mennesker.

På grund af travlheden, så havde jeg ikke så meget tid til at komme rundt på pladsen som jeg plejer, men jeg nåede da rundt om smage lidt forskelligt. Beershoppen i Kolding havde bl.a. en god blanding af dansk øl og surt fra det store udland. Der var klassiske sure belgiere, men også svenske Brekeriet var på standen. Semilokale Gildet Bryuglaug deltog i deres sidste event, inden de trækker stikket. De havde nogle af deres fine øl med, men særligt Løbesod var fin. Det var, ikke overraskende, en kulsort og egentlig ret bitter sag. Ud af asken opstår efter sigende Pink Stripe Brewing, som bl.a. vil fokusere på øl med en kvindevenlig sødme. Det lyder ikke som mit førstevalg, men det er jo spændende at følge lokale tiltag. Det lykkedes mig i år ikke at smage noget fra Hornbeer, men der var vist heller ingen nyheder på standen, ligesom jeg stort set ikke fik smagt noget fra det brede fynske udvalg, altså Indslev undtaget. Jeg havde glædet mig til at smage Emperor of California fra Randers Bryghus, da jeg havde læst rigtig fine ting om den, men den var en udpræget skuffelse. Sød, maltet og bitter på en ikke særlig charmerende måde. Humlearomaen var ikke eksisterende. Måske flasken ikke havde været behandlet pænt, men det var ikke ret godt. Ebeltoft havde også sendt en Mayflower IPA, som er en forløber for den fremragende Wildflower. Ikke et godt valg, da Wildflower er både friskere og bedre. Til gengæld var folk rigtig glade for deres Damn Dark Stout V.

wp-image-2095971487jpg.jpg

Dagens store skuffelse. Den levede slet ikke op til det forventede

Dagens bedste øloplevelser kom, igen i år, fra Carlsbergs stand, hvor det lokale bryggeri, som sædvanligt, havde lagt et stort stykke arbejde i standen i hjembyen. Respekt for det. De havde udover øl i eget navn og i Jacobsens også et udvalgt af Brooklyn Brewery med og der var flere perler i blandt. Dagens højeste rating på Untappd gik til 2015 udgaven af Black Ops, som bare er en fantastisk øl, men også Bel Air Sour trak smil på læben. Derudover var der en ukendt øl ude label, som slet ikke var så ringe endda, for nu at tale jysk.

Udover øl, så var det muligt at se et arbejdende brygværksted, smage på matchningen af ost og øl, ligesom der natturligvis var mad på pladsen. Underholdningen var endnu en gang lagt i hænderne på det odenseanske bluesband Harpin’ Wolf & The Black Sheep. Der var gæster på pladsen, som måske kom mere for dem, end de gjorde for øllet, men det er der også plads til.

20160903_100100

Dagens besdst bedømte øl på Untappd

Arrangementet ramte lige der, hvor jeg mener, at DØE kan påvirke og inspirere forbrugerne. De får en lang række muligheder for at prøve øl, som de ellers aldrig ville købe og folk er nysgerrige. Hvis vi får dem på pladsen, så er der muligheder i at skubbe dem forbi Ale no. 16 og classic. Deltagermæssigt vurderer jeg det også som en succes. Et arrangement som Copenhagen Beer & Whisky trak, så vidt jeg ved 1800 mennesker fordelt på tre dage, mens arrangementet i Fredericia trak mellem 1300 og 1500 på en enkelt dag.

Jeg er klar igen næste år. Jeg ved hvor stort et engagement der ligger bag og hvor stort et arbejde. Det deltager jeg meget gerne i.

En uge med farvel

Den forgangne uge har været lidt speciel. Jeg har gennem de sidste fire år været medlem af bestyrelsen af Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. De sidste to år har jeg endda fungeret som formand. I onsdags var det så slut.

Det har været nogle rigtig sjove og spændende år, der egentlig startede for længere tid siden, da jeg kom med i planlægningen af Øllets Dag og blev admin i afdelingens gruppe på Facebook og senere på siden. (Skulle bestyrelsen læse med og ønske det, så fortsætter jeg gerne med siden). Set i lyset af det sidste års tid, hvor jeg har kæmpet med en sygemelding og den almindelige udfordring med et handicappet barn, så var det tid til at slutte og overlade ansvaret til andre. Heldigvis overlader jeg pladsen til min næstformand, som nok skal klare opgaven fint. Den tomme plads i bestyrelsen blev også fyldt ud af et meget kompetent medlem, så det skal nok gå fint. Der er jo også noget rart over, at man selv får lov til at vælge, at det er slut. Der har da også været opfordringer på at forsætte, så helt skidt kan det ikke have været.

image

En formand er blevet træt og trækker sig. (Foto: Danny Brockhoff)

Jeg er klar over, at mange ølnørder Ikke nødvendigvis har de store tanker om Danske Ølentusiaster og deres medlemmer, men jeg har haft rigtig mange fine oplevelser i min tid i foreningen og jeg vil helt sikkert også fortsætte fremover. Til gengæld vil jeg nu nyde, at jeg kan komme når smagningerne starter og så sætte mig og nyde øllet, uden at skulle have sat sig ind i det på forhånd eller at skulle fise rundt med smagsprøver. En vigtig del af foreningen er også Det sociale og jeg har mødt mennesker jeg ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Nogle af dem kan jeg i dag kalde venner. Er der noget bedre, end at dele gode øloplevelser med gode venner?

Mit sidste årsmøde som formand inkluderede naturligvis også en efterfølgende smagning, som blev varetaget af Bo og Fabian aka Far & Søn, der diskede op med ost i verdensklasse, samt fem øl fra bryghuset.

image

De fem øl fra Far & Søn havde alle potentiale, men var desværre lidt underkarbonerede. Mine fem ekstra testeksemplarer får lige lidt tid, så skulle det ikke være et problem

Bo holdt en spændende smagning, hvor han fortalte levende om forskellige kunstværker han har været involveret i. Det inkluderer bl.a. øl med kvindelig kønsbehåring. Rygtet vil vide, at det var en ganske sur øl.

image

Bryggeren undervejs i smagningen


Enkelte deltagere savnede noget fylde i øllene, som de på trods af alkoholstyrken fandt ret lette i mundfylden. Det kunne man dog ret let rette op på, da det var medbragt en lang række flasker med udtræk og essenser af urter og træ. På den måde kunne man hurtigt ændre øllets fremtoning og karakter. Det lykkedes f.eks. bartenderen at lave en ret velsmagende Tuborg. Selv er jeg ret begejstret for tilførslen af ristet træ direkte i porter og stout. Fadlagring på sekunder har et vist potentiale.
image

Porteren var nok min favorit på aftenen

Jeg er ikke i tvivl om, at Far & Søn nok skal finde en plads i den danske ølverden og Jeg glæder mig til at følge rejsen, da jeg altid har hygget mig rigtig godt i selskab med Bo og håber, at det kommer lejlighed til det igen fremover.

Bryllupsdagsmiddag

I fredags kunne Fru Ousen og undertegnede fejre vores elleve års bryllupsdag og da ældstesønnen var i aflastning og yngstesønnen kunne afleveres ved sin mormor, så var muligheden for en tur væk fra de hjemlige kødgryder til stede. Vi behøvede heller ikke tage hensyn til børnemenuer eller andres skrigende unger.

Der blev på forhånd kigget på online menukort på de lokale restauranter, hvor vi enten ikke har været længe, eller ikke har været før. Vi kiggede muligvis ikke med de helt samme briller, men valget stod til sidst mellem tapas i Fredericia eller Holms i Middelfart. Sidstnævnte vandt og som ølmand, så er det bestemt ikke et dårligt valg.

Holms ligger i Middelfarts gågade i et flot bindingsværkshus og har udover en indendørs restaurant og skænkestue også en hyggelig gårdhave, hvor de bl.a. har livemusik i form af jazz om sommeren. Vi havde bestilt bord i gårdhaven og fik et fint bord i det ene hjørne, hvor vi sad godt i læ og alligevel fik lidt aftensol.

image

Holms tager sig charmerende ud

Vi har spist på Holms for et par år siden og var rigtig positive, så det var spændende om menukort og ikke mindst ølkortet kunne leve op til minderne. Ølkortet byder på de belgiske trappister, minus Westvleteren, og et udvalg af fynskbrygget øl. Holms har deres egen taffelpilsner, som jeg ikke fik spurgt på, men husker jeg rigtigt fra sidste besøg, så er den brygget hos Indslev, der som lokalt bryggeri, naturligvis er på kortet med både Indslev og Ugly Duck. Derudover findes der fynsk øl fra Midtfyns, Refsvindinge og Vestfyen. Der findes også lidt, for undertegnede, lokalt øl fra Carlsberg og Jacobsen. Fru Ousen havde indvilget i at være chauffør, så hun valgte Clausthaler Alkoholfri, som hun umiddelbart godkendte, som en ok alkoholfri øl. Mere om mine valg straks.

Selv om menuen var undersøgt hjemmefra, så blev jeg alligevel lidt i tvivl, da vi sad der og derfor ramte jeg måske et par retter, som nogen måske vil sige, var lidt tunge sammen, men det gik nu helt fint. Fru Ousen valgte den røgede makrel til forret og det fik rosende ord med på vejen. Selv gik jeg i en anden retning og kastede mig over, hvad der på det fysiske menukort i restauranten var beskrevet som foie gras- creme med toast melba. Jeg var noget i tvivl i forhold til øl og overvejede en IPA/IIPA, Indslev Spelt Bock, men endte med en belgier i form af Orval, som har både sødme og bitterhed og lidt funk.

I en, for lille, dyb tallerken, eller var det en skål, fik jeg serveret to solide skefulde rigtig lækker creme med fedme og behagelig smag af gåselever og en fin sprød toast. For at spille op mod fedmen, havde kokken valgt at servere på salat og garnere med tre slags bær, hvoraf de to gav fortrinlig mening, mens det sidste ikke spillede 100%. Ribsene var syrlige og skar godt igennem fedmen, mens blåbær gav en rar sødme. Jordbærrene forstod jeg ikke helt, men de gled da ned uanset. Orval’en var på arbejde i forhold til rettens fedme, men den klarede det lige og var rigtig god i forhold til at rense munden og klargøre til næste mundfuld. Og så smager den jo bare fremragende.

image

Rigtig lækker foie gras, men måske et bær eller to for meget

Med forretten vel overstået var det tid for hovedretten og mens Fru Ousen valgte den fyldte unghane, så gik jeg all in på tyngde og bestilte steak. Den var velvoksen, mør, veltillavet og som ejeren kunne oplyse mig, så vidste han ikke hvor stor den var, men han vurderede den var stor nok. Eneste lille anke var, at tjenereleven, der tog imod bestillingen glemte at spørge til stegningen, som jeg selv nok ville have stoppet lige et øjeblik før kokken, men kødet var af en kvalitet, der kunne bære det og var saftig og god. Da der blev serveret kom en lille skål kartofler på bordet. Fruen mente, at de måtte være til deling, men jeg takkede pænt nej og retten behøvede dem heller ikke, da de fire forskellige tilberedninger af løg klarede det helt fint. Sød og let karameliseret puré, sursøde syltede rødløg, friturestegte sprøde løgringe og friske let tilberedte forårsløg var glimrende i forhold til smag og tekstur. Alle fire var rigtig gode hver for sig, men også sammen. Saucen med kørvel og lidt ærter i bælg, eller var det måske en bønne, gav det sidste til retten. 
Naturligvis skulle der øl til. Valget faldt på Rochefort 10, som med alkohol og sødme spillede fint med både kød og løg. Det gør heller ikke noget, at det er en af mine absolutte favoritter, når det drejer sig om de mørke og stærke belgiere. 

image

Øl og mad gik op i en højere enhed. Dejlig ret

Efter to solide retter var der ikke plads til dessert, men det lever jeg fint med, når de to retter det blev til var så fine, som de var.

I forhold til vores forrige besøg var elegancen i maden dalet en smule og serveringens viden om øl kunne være større, men i forhold til prisen, som endte lige i underkanten af 800 kroner, så var det bestemt pengene værd og jeg kommer gerne igen.

Posten kom forbi

Der findes et utal af brugbare kilder til viden om øl på diverse hjemmesider, blogs, Youtube- kanaler osv, men engang imellem er det nu meget rart, at sidde med en fysisk bog på godt gammeldags trykt papir i hånden, så derfor var glæden stor, da posten kiggede forbi den anden dag. Ikke fordi overraskelsen var stor, da jeg på en eller anden måde selv havde sørget for hans besøg.

Jeg kom til at surfe lidt rundt på den engelske Amazon og fik puttet tre bøger i kurven, der alle tre gerne skulle kunne udvide min viden om øl på forskellige områder.

Den første kendte jeg ikke på forhånd, men da prisen for et let brugt eksemplar var ganske fornuftigt, så slog jeg til. Det kunne jo være, at mine beskrivelser af øl bliver lidt mere kvalificerede. Titlen er Evaluating Beer og er skrevet af en bred vifte af folk med relevant baggrund i øllets verden.

Den gennemgår alle aspekter af ølsmagning fra aroma og udseende, over smag og detektering af fejlkilder. Såvidt jeg har læst, så er den også en del af pensum ved Danske Øldommere. Jeg glæder mig i hvert fald til, at få læst lidt i den.

image

Måske en lidt kedelig bog, men jeg håber den bliver lærerig


Den anden er en bog om håndbryg og er skrevet af Drew Beechum og Denny Conn, som mange håndbryggere sikkert vil kende. Den hedder Experimental Homebrewing og lover, at ,an kan lære at brygge øl med spændende ingredienser som kantareller, bacon og peanut butter. Den er utrolig lækkert sat op med flotte billeder, gode gennemgange, overskuelige opskrifter og en fin vekselvirkning mellem nørd og tilgængeligt. Jeg bruger selv lidt alternative ingredienser indimellem, så bogen er mest købt som inspirationsmateriale, da jeg aldrig har prøvet at kopiere en opskrift. Det virker sådan lidt kedeligt, men det er altid spændende at se hvordan andre gør. Bogen har afsnit om alt fra opskriftdesign, eller som Martin ville kalde det øldesign, valg af traditionelle og utraditionelle ingredienser, samt et afsnit med praktiske eksperimenter, hvis man har en lille videnskabsmand i maven.
image

Utrolig flot bog, som jeg glæder myg til at blive inspireret af


Den sidste af de tre nyindkøb er bogen Cheese & Beer af Jane Fletcher. Indholdet af bogen giver jo lidt sig selv og forener to gode ting. Forfatteren er en produktiv dame, som har skrevet 25 bøger om ost, vin, øl og mad.  Igen er der tale om en utrolig flot bog med mange flot styrede billedet. Den er ret simpelt bygget op. De første 2/3 gennemgår en lang række ales of foreslår ost til de forskellige typer, mens den sidste 1/3 laver samme øvelse ned lagers.
image

Parring af mad og øl er altid sjovt at nørde med

En amerikansk bog har naturligvis stor fokus på amerikansk øl og ost, men det lader til, at det er ret let at oversætte til Danmark og Europa. Der er naturligvis også klassiske europæiske øl og oste i bogen. Det ville også være mærkeligt andet. Sidst i bogen er der et lille opslagsværk, som går den anden vej. Du har en ost, men er i tvivl om øllet til. Let og overskueligt, som man også kender det fra min yndlingsbog om mad og øl. The Brewmaster’s table af Brooklyn Brewery’s brygmesteren Garret Oliver. En fantastisk bog om parringen af mad og øl.

image

Min absolutte favoritølbog, hvis vi ikke tager vælger om håndbryg med. Intet mindre end fantastisk

Jeg har gennem tiden haft stor glæde af et udvalg af bøger om brygning og øl. Mine to første danske bøger om håndbryg, som jeg lånte ud til nogen og ikke har set siden, så hvis denne nogen, som jeg ikke husker hvem er, så vil jeg egentlig gerne have dem tilbage. Den amerikanske Brewing Classic styles af Jamil Zeinasheff, IPA af Mitch Steele og Farmhouse Ales af Phil Markowitz. Alle har de på en elleranden måde påvirket mig dom håndbrygger, mens andre bøger bare har været sjove, underholdende og lærerige. Lige fra en lille bog om mad og øl, som Netto har lavet til Kyster og Berthelsens Godt bryg, god mad, der har flere rigtig gode og lettilgængelige opskrifter. Deres pulled beef er slet ikke dum.

image

Rigtig fin bog om øl og mad


Jeg har bevidst ikke taget vælger i stil med 50 øl du skal smage, Ølguide osv med, da nettet her et langt stærkere end et statisk værk.

Jeg håber, at der bliver tid til lidtsommerferielæsning og lidt godt sommerøl, hvad det så end måtte være.

Den første uge i juleland

Så er den første uge af december gået og dermed er den første tredjedel af min julekalender indtaget med stort velbehag.

Øllet har været ganske fornuftigt og I kan som sædvanligt se mine karakterer på Untappd.

Julekalenderen har været et klart højdepunkt i en ellers noget mørk tid, hvor depression og hvad det fører med sig. Det er åbenbart svært, at få hjælp i Danmark, når man fejler noget der ikke kan ses. Ventetiden er lang og samtidig er siger de mennesker, der skal stå for behandlingen, at det er afgørende at komme hurtigt i gang.

Derfor bliver det kun de korte og lidt intetsigende indlæg, men det er lige hvad der er overskud til lige nu. Jeg laver en daglig opdatering på min Facebook-side, så der kan I selvfølgelig følge med i mit daglige indtag af juleøl.

En ok øl, der ikke for alvor imponerer. Den smager fint, men også uden at stikke ud på nogen måde.

1. december. En ok øl, der ikke for alvor imponerer. Den smager fint, men også uden at stikke ud på nogen måde.

En lys undergæret øl, der ikke gør meget væsen af sig. Ved dog fra tidligere år, at den gør det ganske fint til en sild med karrysalat.

2. december. En lys undergæret øl, der ikke gør meget væsen af sig. Ved dog fra tidligere år, at den gør det ganske fint til en sild med karrysalat.

3. december. Årets humlede juleøl fra Ugly Duck er en ganske glimrende IPA fra Indslev.

3. december.
Årets humlede juleøl fra Ugly Duck er en ganske glimrende IPA fra Indslev.

4. december. Nissen havde i torsdags bragt mig en af mine favoritøl, så der var god grund til at glædes. En rigtig lækker sur øl, som jeg aldrig bliver træt af.

4. december.
Nissen havde i torsdags bragt mig en af mine favoritøl, så der var god grund til at glædes. En rigtig lækker sur øl, som jeg aldrig bliver træt af.

3. december. Den her havde jeg glædet mig til, men desværre var der noget galt med flasken, så den røg i vasken.

5. december.
Den her havde jeg glædet mig til, men desværre var der noget galt med flasken, så den røg i vasken.

3. december. Da den oprindelige øl ikke var god, så måtte jeg jo finde en erstatning fra eget lager og hvilken erstatning. En dejlig bitter IPA med noter af tropisk frugt, citrus og appelsin.

5. december.
Da den oprindelige øl ikke var god, så måtte jeg jo finde en erstatning fra eget lager og hvilken erstatning.
En dejlig bitter IPA med noter af tropisk frugt, citrus og appelsin.

6. december. Det lille Bryggeri fik et forsøg mere og denne gang fejlede flasken ingenting.  En klassisk belgier, som de da også har fået brygget i Belgien hos Brouwerij Sterkens.

6. december.
Det lille Bryggeri fik et forsøg mere og denne gang fejlede flasken ingenting.
En klassisk belgier, som de da også har fået brygget i Belgien hos Brouwerij Sterkens.

7. december. Endnu en smuttur til Belgien, hvor de har brygget en ganske fin skotsk inspireret wee heavy.

7. december.
Endnu en smuttur til Belgien, hvor de har brygget en ganske fin skotsk inspireret wee heavy.

8. december. Så tager vi en tur til Refsvindinge og frygten var stor, da de havde skåret hjørner og tilsat sovsekulør i øllet. Det smagte dog ikke så slemt, som jeg frygtede og øllet var faktisk nogenlunde.

8. december.
Så tager vi en tur til Refsvindinge og frygten var stor, da de havde skåret hjørner og tilsat sovsekulør i øllet.
Det smagte dog ikke så slemt, som jeg frygtede og øllet var faktisk nogenlunde.