Beer Blog Awards 2019: Årets Ølnyhed

Da jeg satte mig ved tastaturet, så var jeg egentlig ikke rigtig i tvivl om, hvilken øl jeg skulle kåre til årets ølnyhed, for selv om jeg har smagt en ordentlig bunke fremragende øl, så var der på en eller anden måde ret få, der rigtig har sat sig i hukommelsen. Der er rigtig mange, der brygger fremragende øl og som har sendt dem på gaden i det forgangne år. Nogle af bryggerierne rammer rigtigt en gang imellem, mens andre rammer et konstant højt niveau. Det gælder naturligvis alle min favoritbryggerier med Åben og Amager i spidsen. Dem synes jeg aldrig, at jeg går galt i byen med, og derfor hjælper jeg dem også gerne, når de spørger om jeg vil. Det er lettere at springe til, hvis man ved at øllet er i orden og at folkene bag også er det. Jeg kunne let have valgt en øl fra de to og ingen ville have haft noget at brokke sig over.

Min vinder af årets ølnyhed skal findes på Bornholm, som jeg besøgte i sommer, men hvor jeg faktisk ikke smagte årets ølnyhed. Den smagte jeg første gang til MBCC, hvor Jessica og Christian var til stede med Penyllan. Den vindende øl har jeg både gode minder om, men det er også den øl jeg har rated højst af alle danske øl i 2019, når jeg kigger efter på Untappd. Det gav jo også lige en anledning til at gensmagning, hvilket på ingen måde er noget jeg hadede.

Vinderen af årets ølnyhed 2019 er:

Roxy Cognac Bordeaux

Jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud fra det lille bryggeri i Tejn i det kommende år, for kan de holde niveauet, så kan det kun blive en fremragende år for Penyllan.

Jeg satte lige stativet op og vrøvlede lidt, mens jeg smagte på Roxy. Den er ikke så lang, som jeg plejer at lave dem, så kig lige på den.

Øl og smørrebrød

Tidligere i år skrev jeg en artikel om øl og smørrebrød til Food & Drink. Nedenstående er i runde tal den artikel, der blev bragt i bladet. Vil du se artiklen, som den bør se ud, så er det trykte magasin klart at foretrække, men online- udgaven ser faktisk også ret fin ud. Den kan findes her.

Findes der næsten noget mere alsidigt end smørrebrød? Der er så mange muligheder i forhold til udformning og variationer over forskelligt fyld. Lige fra den klassiske rejemad på lyst brød til mørkere og væsentligt tungere stykker, som f.eks. tatar.

Desværre kniber det ret ofte, når der skal sættes drikkevarer sammen med smørrebrød. Nogen vil nok endda mere, at det for alt for mange restauranter og caféer kniber med overhovedet at føre et spændende udvalg af øl. Jeg fik for et par år siden foræret en grundbog, der har været benyttet på tjeneruddannelsen, når der undervises i øl og jeg må sige, at det ikke kan undre nogen, at det kan knibe for tjenere og restauranter at råde og vejlede i øl, for selv om bogen er ret grundig i forhold til øllets ingredienser og sensorik, og har et fint afsnit om øltyper, så er selve vejledningen i at matche øllet med mad ikke ret omfattende eller grundig. Der kan tilsyneladende kun drikkes lagerøl til røget og marineret fisk. Der kan man nu sagtens finde på andre velfungerende øl, men måske er der kommet en opdateret udgave, der er fulgt lidt mere med tiden i forhold til øl.

Da jeg kastede mig over denne artikel, gik det op for mig, at der hvor jeg bor, er der visse udfordringer, hvis man vil ud at spise smørrebrød i en ordentlig kvalitet. Vi har forskellige muligheder for at tage med hjem og selv matche med øl, så det bliver i høj grad det, som jeg her tager udgangspunkt i, da jeg af den årsag ikke alt for ofte går ud og spiser smørrebrød. Den eneste restaurant, der regelmæssigt serverer smørrebrød, har et fint udvalg af håndværkssodavand fra Ebeltoft Gaardbryggeri, men øllet leveres af et af de store firmaer og selv om det faktisk kan lade sig gøre, at lave nogenlunde fornuftige matches, så bliver det aldrig rigtig spændende. Her er det, som det meget ofte er en one size fits all, hvor hovedrollen spilles af et af de store bryggerier og byder på en pilsner og en classic, hvilket uden tvivl også dækker mange menneskers behov, men måske vi kan gøre det lidt mere spændende end det. Der er ingen tvivl om, at man ikke går helt galt i byen, hvis man vælger en af de ovennævnte øl og de vil da næppe heller overdøve det stykke, som man vil parre det med. Men bliver det ikke kedeligt i længden? Til meget andet mad ville vi næppe lade os nøje med to næsten ens vine. Begge hvidvine, men med små nuancers forskel. Det ville vi næppe acceptere, så i det følgende vil jeg prøve at give nogle bud på en mere interessant sammensætning af smørrebrød og øl.

20180330_115517I forbindelse med påsken prøvede jeg at kaste mig ud i et stykke med sild, som jeg selv kreerede, og her ville en smørrebrødsjomfru nok ryste på hovedet, men det virkede nu ret godt. Jeg købte nogle kryddersild, som røg på et stykke hjemmebagt rugbrød og blev pyntet af med lidt skalotteløg, karse, brøndkarse og en hjemmelavet karrysalat. Jeg er slet ikke i tvivl om, at en god pilsner ville gøre det helt fint her og en Høkerbajer fra Hancock ville nok være mit valg. På dagen tog jeg dog en Påske IPA fra Ebeltoft Gaardbryggeri, som har en fin fylde og en god frugtig aroma, der også går igen i smagen, uden at det dog går helt over i frugtjuice. Det hele balanceres ud med en rigtig fin bitterhed, som skærer igennem fedmen fra både fisk og karrysalaten og renser munden inden næste bid. Jeg har flere gange sat ikke for bitre ipa’er sammen med både krydret mad, men også med fisk, hvor det kan fungere helt fint. Som en tredje mulighed kunne man vælge en saison- type, som også giver en noget fint til et stykke med sild. Den tilfører både noget frisk og noget krydret, som kan virke ret godt.

20180406_112459Rejemaden, uanset om den har fået æg, fisk eller andet til, kræver en ikke alt for dominerende øl, da rejerne i sig selv er sarte og fine i smagen. Det skal man være meget forsigtig med at overdøve og derfor giver en pilsner igen faktisk fin mening, men den kan også kombineres med f.eks. en hvedeøl af enten tysk eller belgisk forbillede. Her er der masser af muligheder fra Indslev Bryggeri på Fyn. De har siden starten været fokuseret på hvedeøl i forskellige afskygninger og har en tysk uddannet brygmester, der har lært faget på verdens ældste bryggeri, Weihenstephaner, som jo nok er mest kendt for netop hvedeøl.

For laksemadden gælder mange de samme anbefalinger som gør sig gældende for rejerne. Man skal passe på ikke at overdøve fisken, men i den røgede udgave kan man godt give den lidt mere modspil og hvis man vil prøve noget lidt mere våget, så kunne man jo udfordre sin gæster med en gueuze fra Belgien, som med sin markante syrlighed, men også vinøse følelse vil kunne give et spændende modspil til en røget laks.

 

20180406_113804Til leverpostej, dyrlægens natmad eller måske en hønsesalat foretrækker min bedre halvdel en pilsner og til sidstnævnte har hun ganske ret. Der bliver det ikke meget bedre end en god bitter pilsner, mens jeg til de to andre f.eks. ville vælge en bock eller måske en dobbelbock. Det er undergæret øl med klar malt karakter, der giver mulighed for maden til at spille hovedrollen. Til testspisningen valgte jeg en klassiker i ølverdenen, nemlig Salvator fra tyske Paulaner. Den er fyldig og med lidt sødme fra malten, der giver et fint spil sammen med leverpostej, løg og sky. Den er nok det tungeste, der egner sig til leverpostej, men til gengæld skulle den vise sig, at være noget nær perfekt til en gang tatar med løg, kapers, peberrod og æggeblomme. Den underbygger kødets umami, æggets fedme og de skarpe og salte ting fra resten. Jeg er også ret glad for en god mørk belgier til oksekød i forskellige former. Den fineste af dem er, i mine øjne, Rochefort 10, som er intet mindre end sublim. En helt tredje mulighed kunne være en ipa, som f.eks. Bonny Beer fra Amager Bryghus, der har en fin aroma og bitterhed, der mere skærer gennem fedme og fylde, end den decideret underbygger dem, men det kan også fungere godt.

Min opfordring skal være, at man tør udfordre både sig selv, men også sine gæster og kunder. Der er så mange muligheder, der kan underbygge smørrebrød, men også mad generelt. Vi har omkring 200 aktive bryghuse i Danmark og min ikke, at der skulle være et lokalt bryghus, der har en eller flere øl, der kan give noget til maden. En god tommelfingerregel er dog, at man skal gå efter de traditionelle typer, der ofte ikke har alt for mange tilsætninger af specielle ting, der kan overdøve det emne man sætter det sammen med.

20180406_112117

Et lille videorant

For knap et par uger siden satte jeg mig ved bordet og pakkede en kasse øl ud. Den video har jeg allerede delt på Youtube og på Facebook. Da jeg var færdig med at pakke ud kom jeg til at skænke en øl og snakke videre. Det blev til tyve minutter uden manuskript eller noter. I får det hele uredigeret og som jeg umiddelbart tænkte det, da jeg sad der. Noget har måske ændret sig og jeg er aldrig uimodtagelig for debat og argumenter for noget andet end min holdning.

En rigtig blindsmagning

Da lokalafdelingen i Fredericia i slutningen af 2017 slog arrangementet Beertasting in the dark op, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle jeg naturligvis deltage i. Hele præmissen syntes jeg var rigtig sjov, for hvad sker der, når man lukker en flok entusiaster ind i et kulsort rum, for dernæst at lade dem gå ombord i elleve forkskellige øl og tilhørende tapas.

Billedresultat for black

Et ganske glimrende billede af aftenens oplevelse.

Jeg havde på forhånd en idé om, at selve synet måske ikke var super vigtigt for smageoplevelsen og jeg så frem til at få det enten be- eller afkræftet. Vi ankom til Fuglsangcentret, som er Dansk Blindesamfunds kursus og konferencecenter i Fredericia. De er naturligvis vant til at håndtere gæster med synshandicap og dermed syntes det oplagt, at de skulle være dem, der gav os oplevelsen af at smage i blinde. De 29 deltagere blev budt velkommen og fik en kort præsentation af stedet, deres arrangementer og aftenenes tjenere, hvoraf en var blind, inden vi gennem en sluse blev ledt ind til vores pladser ved bordene. Dette foregik med en tjener i hånden, som heldigvis havde noget lettere ved at finde vej i mørket og jeg fandt min plads som nummer 8 ved bord 2. Foran os stod, tilsyneladende, en anretning af charcutteri og lidt øvrige snacks, samt en

20180111_220345

Da vi kom ud fra smagningen stod aftenens serveringer linet op. Det var ikke alt øllet vi havde gættet, så det var sjovt at få dem afsløret. Ligeledes var der et par ting på tallerkenen, der lige skulle be- eller afkræftes.

cocotte med mørbrad a la creme. Særligt sidstnævnte var en udfordring at spise, når man ikke rigtig kan se hvad man laver. Jeg indrømmer blankt, at jeg udnyttede mørkets beskyttelse og spiste med fingrene, da jeg først havde fået kødet flået fra hinanden. Det krævede også lidt, at få sendt kander med vand og brødkurve omkring, men det hele gik nu nogenlunde gnidningsfrit.

 

Allerede inden vi gik ind i mørket blev vi bedt om, at undersøge hvordan vi kunne bruge

20180111_213554

Aftenens øl bød på et bredt udvalg af forskellige øltyper.

vores fingre som måleenheder i forhold til 5 og 10 cl og foreningens smageglas og min langefinger matcher med henholdsvis et og to led. Det kom ret hurtigt i brug, da aftenens øl kom ind relativt hurtigt og i nogenlunde hurtig rækkefølge, så fingerspidserne blev hurtigt fugtige. Ved de første par øl skulle folk lige have styr på højre og venstre, samt mængden af skænket øl, så øl nummer to fik jeg ikke smagt, da der ikke var mere tilbage, da den nåede enden af bordet. Generelt set kom der rigtig mange spændende forslag til både øltyper og bryggerier. Nogen havde fået det indtryk, at det kun var dansk øl vi skulle smage og derfor blev der virkelig gættet på bryggeriet ud fra flaskens og etikettens form. Nogle af øllene var ret svære at placere i forhold til smagsnuancer og øltyper, men et par små ledetråde fra næstformand Robert Markussen ledte ofte i en fin retning og således blev f.eks. øllen fra Fantome gættet, da tilsætningen af mælkebøtter blev afsløret. Da der kom en Faro på banen blev det ret hurtigt gættet, at vi havde med en øl fra Boon at gøre, men der blev gættet både på kriek og framboise, da den faktisk havde meget frugt i smagen, men først da den markante sukkertilsætning blev afsløret gættede vi, at det var en faro. Da vi fik aftenens første stout blev der ud fra aroma, smag og flaskens form gættet på Mikkeller, men det viste sig, at vi tog fejl, da vi var på Fyn og smagte en Coisbo. Sådan kan man jo blive snydt.

20180111_213935

Når man er på et kursuscenter for blinde, så er toiletterne udstyret med lidt ekstra, som man ellers ikke ser.

Det var ret sjovt at høre folks bud rundt ved bordene, da nogle af øllene blev oplevet meget forskelligt. Hvad nogen oplevede meget humlet, syntes andre gav helt andre oplevelser og f.eks. Fuller’s IPA gav bud som amerikansk barley wine og stout. Min egen oplevelse var, at hjernen helt klart bliver forprogrammeret af synet, så den ved hvad den skal forvente i forhold til smag. Aromaen giver naturligvis et hint, men man er helt anderledes på bar bund, når man ikke kan se farve, karbonering og skum.

Hele oplevelsen var rigtig sjov, men også noget der gav stof til eftertanke. Kommunikation blev pludselig ret vigtig, da øllet skulle sendes rundt og ingen ønsker jo, at flasken eller dåsen ender på gulvet, så det var ret vigtigt, at vi fandt hindanden og at ingen gav slip, før man var sikker på, at sidemanden havde fat. Det viste sig også, at flasken er langt mere praktisk end dåsen, når man ikke kan se hvad man laver. Dåser skal ikke holdes meget skævt, før man kommer til at spilde, mens flasken praktisk nok, har den samme åbning uanset hvordan man drejer den.

20180111_213321

Det er ikke verdens bedste billede, men efter ca. to timer i mørke var mine øjne ikke helt skarpe og man kan måske fornemme, at jeg ikke var helt alene om det.

Hvis man skulle få muligheden for en lignende smagning, så vil jeg klart anbefale, at man tager af sted. Man får virkelig udfordret sine øvrige sanser og oplevelsen af øl. Man er måske ret forudindtaget, når man kender bryggeri og stilart, mens man her udelukkende kunne stole på lugte, smage, høre og følesansen. Nogle vil klart have en idé om kvaliteten og smagen, men her havde man ikke den reference.

 

Årets danske bryggeri 2017

Så er det blevet tid til årets sidste kåring, nemlig Årets danske bryggeri og her er der flere meget fine kandidater i min bog. Jeg har været rigtig meget i tvivl, og da jeg startede med at skrive dette indlæg, var jeg faktisk ikke helt sikker på, hvor det skulle ende henne, men jeg tror, at jeg er nået fornuftigt i mål. Jeg har endnu en gang været omkring min konto på Untappd og har kigget lidt på hvad jeg har nydt fra danske bryggerier i år. Jeg har kigget både på antal forskellige øl, antallet af gange jeg er vendt tilbage til den samme øl, hvilke karakterer jeg har tildelt bryggeriet i gennemsnit og så har jeg naturligvis lyttet lidt til min mavefornemmelse.

En kandidat kunne være Alefarm, som jeg har kåret til Årets Nye Bryggeri i 2015 og Årets Bryggeri i 2016. Hvis jeg udelukkende kigger på gennemsnittet på de øl jeg har fået smagt i år, hvilket kun var fem, så ligger Andreas og Alefarm sig i spidsen, som det bedste bryggeri, men der var dog også fejlskud i form af to ret ordinære og kedelige samarbejdsbryg med Northern Monk. Derfor løber Alefarm ikke med prisen i år.

Amager ligger altid højt på min liste. De holder altid højt niveau og er selv, når de ikke er helt på toppen, stadig rigtig gode. Jeg har været igennem en hel del af deres øl i år og jeg har ikke rigtig været skuffet over noget af det, omend årets samarbejder måske ikke helt fik mig 100% op at ringe. Til gengæld var deres fødselsdagsøl ret gode og den første af dem er blevet smagt i den på markedet netop udsendte fadlagrede udgave. Det var sgu ret fint. Det rakte ikke helt til titlen som årets bryggeri i år. Amager må stadig varme sig med titlen fra 2015.

Sidste bobler på listen er Ugly Duck/Indslev som altid er at finde blandt mine boblere, men som i år måske nok er rykket et skridt tættere på titlen. De har sendt en række fremragende øl på gaden i år, hvor det for mig nok mest er øl som Lemon Half Moon, hvornår kommer den på flaske, og Kinky Cowboy, der står klarest. Det er ganske fremragende øl. Jeg har et par gange i løbet af året hjulpet Indlev ved at par arrangementer, hvor de havde behov for at få serveret deres øl. Det var bl.a. til Øllets Dag i Fredericia og til bryggeriets eget arrangement i forbindelse med release af deres juleøl. Jeg har bl.a. haft deres julehvede med til en ølsmagning og jeg må sige, at det var noget der begejstrede smagerne. Der er vist ingen tvivl om, at det var aftenens øl. Nogle vil måske sige, at jeg ikke er helt neutral i forhold til Indslev, og de har sikkert ret, men jeg glæder mig til at følge dem i 2018, hvor jeg håber at se mere til deres projekt med fadlagring og åben fermentering. Jeg har i hvert fald skudt penge i deres crowdfunding, så det har bare at være en succes.

Det bringer os til vinderen af titlen som Årets Danske Bryggeri, som er:

Mikkeller

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Mikkeller en markant spiller på markedet. Der sendes usandsynlig mange øl på markedet, hvilket naturligvis åbner op for, at der også kan være en del fejlskud imellem, men der er sandt for dyden også plads til mange fremragende øl og når jeg kigger på hvad jeg har nydt i år, så er der godt nok meget øl fra Mikkeller i toppen af listen, ligesom der også er rigtig mange forskellige.

20170307_213707

Tilbage i marts måned var jeg til smagning med Danske Ølentusiaster i Fredericia. Lukas Marmer Hohwü fra Mikkeller i Århus guidede os på fremragende vis gennem aftenens ret spændende program, der bl.a. inkluderede den ret eksklusive Polly 0

20170217_201203

Dry Stout på Den Engelske

Mikkeller er som bekendt ikke kun et bryggeri, men breder sig også over restauranter, musikfestivaler, ølfestivaler, løbeklubber og så er der vist også penge i et firma, der producerer børnetøj. Mikkel Borg Bjergsø har i den grad formået, at finde en model, der virkelig virker. Han kommer ret bredt ud, samtidig med at Mikkeller stadig tilhører en elite blandt bryggerier. Jeg kan finde Mikkeller meget forskellige steder, de har bl.a. en af deres juleøl i min lokale SuperBrugsen, mens de også indimellem dukker på hanen på Den Engelske (Pub) i Fredericia. Det blev også i 2017, så vidt jeg da husker, at Mikkeller fik et fysisk bryggeri i USA, som brygger nogle ret fine øl, som bliver fløjet til Danmark, så vi kan få frisk amerikansk ipa, der er kommet hertil opbevaret på en ordentlig måde. Det udløser kæmpe ros herfra.

20170512_173517.jpg

Lidt at styrke sig på. Godt øl og god mad på Warpigs i Kødbyen

Mikkeller var, som bekendt, også vært for min bedste øloplevelse i år og det giver naturligvis også pluspoint på kontoen. Det var ganske simpelt hen verdensklasse og jeg glæde mig meget til at gentage oplevelsen igen til maj og glæder mig til at se hvad Mikkeller find

 

er på i det kommende år. I første omgang udvider de antallet af ølbarer med en i Odense, der også kommer til at indeholde en bottle shop. Det skal nok blive rigtig fint.

Til lykke med titlen og held og lykke i 2018. Må jeg tillade mig at foreslå en Mikkeller bar Fredericia?