En aften i Guds hus

De der følger min side på Facebook ved det naturligvis allerede, men I andre skal naturligvis ikke snydes for et par ord omkring lørdagens ølsmagning.

Danske Ølentusiaster i Fredericia har fået en knopskydning, der kalder sig Skyggekabinettet, eller Skygge Kabinettet, som de fejlagtigt insisterer på. Det er en lille gruppe af ildsjæle, der alle enten har siddet i bestyrelsen og/eller har været med i udvalget, der arrangerer Øllets Dag.

Alteret i kirkerummet, hvor vi startede med en lille Rochefort med portvin. En blanding man måske vil kunne finde på mit julebord, når desserten skal indtages.

Alteret i kirkerummet, hvor vi startede med en lille Rochefort med portvin. En blanding man måske vil kunne finde på mit julebord, når desserten skal indtages.

I lørdags inviterede de os en lille tur nærmere Gud, da de havde sat ca. 30 mænd og kvinder stævne i Skt. Knuds Kirke i Fredericia. Kirken er byens katolske kirke og jeg har ikke tidligere været i kirken. Vi lagde ud i kirkerummet, hvor der blev serveret en ganske lækker blanding af Rochefort 10 og portvin, inden undertegnede slog det tidligere bestyrelsesmedlem Peter Mygind Leth til ridder af vores lille orden, eller egentlig blev han æresmedlem i lokalafdelingen for god og tro tjeneste i ordenen.

Aftenens hårde program

Aftenens hårde program

Efter denne lille seance rykkede selskabet andægtigt op på kirkens loft, hvor vi under kyndig vejledning af en gæv ølbroder i form af Henrik Feldhaus fra YNWA Beershop, skulle igennem en række klosterøl fra Europa.

Broder Henrik bærer de hellige dråber fra Westvleteren og Sct. Bernardus

Broder Henrik bærer de hellige dråber fra Westvleteren og Sct. Bernardus ind

Vi kom i løbet af smagningen vidt omkring og selv om meget af øllet naturligvis var kendt i forvejen, så var det en rigtig god og hyggelig smagning, da rammerne i kirken var helt fantastiske og stemningsfulde, selv om det var både mørkt og koldt.

Der var indtil flere højdepunkter i løbet af aftenen og man kan som sædvanligt se min bedømmelser på Untappd, men det er da naturligvis værd, at nævne et par stykker. Jeg havde ikke tidligere smagt Kasteel Rouge, som er en belgisk strong ale tilsat kirsebærlikør. Den delte vandene, men jeg fandt den altså rigtig god med en lille fin syrlighed og marcipan i smagen.

Kasteel Rouge med kirsebærlikør

Kasteel Rouge med kirsebærlikør

Det er naturligvis altid værd at nævne Westvleteren abt. 12, som i lørdags var sat op imod Sct. Bernardus 12, der jo efter sigende skulle være brygget på den samme opskrift, men med forskellige gærstammer. I mine øjne er Westvleteren den bedste øl, men til prisen kan man nok “nøjes” med Bernardus.

Alle deltagere var vist ret enige om, at det var en smagning, der udmærkede sig ved de fantastiske omgivelser, så tak til Joachim fra Skt. Knud for at gøre det muligt og tak til Skyggekabinettet og Broder Henrik, for at arrangere.

Julen kommer snigende

Som overskriften antyder, så var det ugen, hvor juleøllet i stor stil blev frigivet og det blev markeret på forskellig vis alt efter hvilken type juleøl man mest er til.

Fredag var det traditionen tro de store bryggerier, der markerede deres juleøl med blå huer, nissepiger og kampdruk. Jeg har intet imod Carlsbergs markering af Tuborg Julebryg, men jeg må også erkende, at jeg nok bare ikke er til den type fest. Jeg gider heller ikke oktoberfester, afterskibarer osv. Der er for lidt fokus på øllet og for meget fokus på branderten. Jeg var til et møde med regionen i DØE lørdag formiddag og Vejle var ikke så køn dagen efter. Mange flasker og mange pøle maveindhold.

Så er jeg langt mere til ØJ- dagen, som markeres dagen før med kvalitetsøl og fokus på nydelsen. Læs evt. mere her

Desværre var jeg ikke i nærheden af et værtshus, der deltog, så jeg markerede dagen på hjemmatriklen med Mikkellers ganske glimrende Til Fra Via.

En glimrende gave til mig selv. Tak til Ousen.

En glimrende gave til mig selv. Tak til Ousen.


Den kunne samtidig passende markere, at det samme dag var International Stout- dag. To mærkedage på en gang er slet ikke så ringe endda.

Weekenden bød på en række fine øl, hvor jeg bl.a. genopdagede en af de øl, der i sin tid fik mig i gang med specialøl.

En af de øl, der startede ølimteressen

En af de øl, der startede ølinteressen

Lørdag fik jeg langt om længe smagt en øl, som jeg længe har haft lyst til at smage. Jeg har kun hørt fine ting om Rugbrød fra amerikanske The Bruery. Det er en krydret sag brygget på flere typer rugmalt og den skuffede bestemt ikke.

Rugbrød i flydende form er mindst lige så godt, som den i fast form.

Rugbrød i flydende form er mindst lige så godt, som den i fast form.

Jeg fik også fingrene i en rigtig god amerikansk barley wine brygget af skotske Brewdog i samarbejde med amerikanske Oskar Blues. Det er en af de bedste barley wines jeg har fået med en god balance mellem alkohol, maltsødme og bitterhed.

Min nye favorit barley wine

Min nye favorit barley wine

Næste uge skulle byde på et par gode øloplevelser, der bl.a. involverer et kirkeloft og munke. Jeg glæder mig.

And we have a winner

image

Så er der fundet en vinder i kategorien gær og det lader til, at det bliver en højst interessant øl, da I har valgt saison-gær. Det betyder, at der skal brygges Smoked Dark Pacific Saison. Det tror jeg ikke, at jeg har smagt før.

image

Dobbelt mærkedag

I dag er det, som det måske er nogen bekendt, dobbelt mærkedag, da det både er ØJ-dag og International Stout Day. Det må naturligvis markeres.

Stout et jo en fantastisk stilart, og er jo også stilarten til Dansk Blog Bryg 2014, hvor I har valgt en røget stout, så det skal naturligvis markeres med lidt gode dråber.

I kan læse mere om dagen her.

Den anden, og bestemt ikke mindre vigtige dag, er ØJ- dag.

ØJ- dagen er startet i 2003 af Ølbaren i København, som modvægt til J- dag og er, i modsætning til sidstnævnte, en fejring af godt øl og ikke en hyldest til meningsløs druk af middelmådigt øl.

Christian Skovdahl fra Beer Here har udtrykt det ganske smukt: “I stedet for uhæmmet druk, letpåklædte nissepiger og millioner af PR-kroner er kvalitetsøllet i centrum. Da kvalitetsøl, kvalitetsmennesker og kvalitetstid hænger sammen er det et arrrangement med en del mere substans i glasset om aftenen end suspekt stads på fortovet næste morgen.”

Så skulle I læse dette i tide, så er det bare af sted. Hvis altså man skulle være så heldig, at bo i nærheden af et værtshus, der deltager i ØJ-dagen. Det er hovedsageligt i de store byer, men Varde er også repræsenteret.

Der er en liste over deltagende værtshuse her.

Jeg bor desværre ikke lige om hjørnet fra et deltagende værtshus, men markerer senere dagene med den her.

image

Den har jeg haft et par år og tænker, at det vil være en passende øl, att dele med mig selv

Dansk Blog Bryg 2014: Gær

IMG_0502.JPG

Nu nærmer vi os så småt rammerne for en færdig opskrift. I har bestemt, at vi skal brygge en røget stout med humle fra down under. Jeg har faktisk relativt store forventninger til blandingen af røg og frugtige noter fra humlen. Nu skal vi så finde ud af, hvor stor og hvilken indflydelse gæren skal spille. Skal den være neutral eller med frugtige indslag. Skal den have krydrede pebernoter eller skal vi ud i en røget belgisk stout med tropisk frugt?

I kan stemme her

Misundelsens uge

Endnu en uge i ølland er gået og det har på flere måder været en blandet uge. Der er blevet drukket godt øl, men det et bestemt også øl, der desværre ikke blev drukket.

Onsdag var jeg, som I måske har set på en de andre danske ølblogs, inviteret til et særligt arrangement på Taphouse i København, hvor brygmester på Brooklyn Brewery, Garrett Oliver. Han er desuden forfatter til min absolutte favoritbog om øl, The Brewmasters Table, som er et fantastisk værk om øltyper, mad og deres mange kombinationsmuligheder.

Jeg var mildest talt træt af det i onsdags og stærkt misundelig, men sådan er det jo. Jeg tænkte længe og grundigt over en løsning, men jeg fandt den ikke og må erkende, at Fredericia kan næppe bære de samme arrangementer eller værtshuse, som de store byer kan.

image

Lokalafdelingen giver altid en øl i starten af årsmødet og non blev i år Gouden Carolus Classic

Heldigvis bød ugen på et rigtig godt ølarrangement.

Torsdag var der årsmøde i Danske Ølentusiaster i Fredericia og det var første gang jeg skulle stå for beretning og de forskellige kåringer vi skal igennem. Jeg har en fornemmelse af, at beretningen blev vel modtaget blandt de lokale medlemmer og af vores landsformand Anne Lise Knørr.

Jeg blev, uden modkandidat, genvalgt som lokalformand og fik også min gode bestyrelse med endnu et år.

Når det formelle er overstået, så har vi altid en række kåringer og i år modtog to af de store kapaciteter i Fredericia, Karsten Ejby og Lars Texel titlen som æresmedlem. De var blandt initiativtagerne til lokalafdelingen og var i de første fem år formand og idéansvarlig. Meget velfortjent.

Gæsterne på Øllets Dag stemmer om årets øl og (igen) i år gik titlen til Frederiksodde Haandbryggerlaug med deres nyhed Vandtårnet.

image

Årets øl i Fredericia. En lys stærk belgier

Per og Bjarke fra Frederiksodde præsenterede i øvrigt en verdenspremiere på årsmødet i form af en ny IPA, Fæstnings IPA.

image

Fin IPA fra det lokale bryghus

Der blev uddelt flere priser, bl.a. til Danny Brockhoff og hans Taulov Bryggers, som fik titlen Årets Håndbryg med Tyksak, som er en trippel, mens han tog titlen Årets Ølentusiast i Fredericia for hans utrættelige arbejde med udbredelsen af gode øl.

Der kommer snarest et referat på afdelingens side på www.ale.dk.

Efterfølgende var der smagning med de to nykårede æresmedlemmer, som havde fået til opgave, at præsentere deres favoritter. En fin lille, men også umulig, opgave.

Vi smagte bl.a. på min egen yndlingsbock Celebrator fra Ayinger og Duchesse de Bourgogne.

image

Verdens bedste bock?

image

Dejlig syrlig øl

Belgisk øl i Kolding

Som jeg vist har nævnt en gang eller to, så var jeg i lørdags til en belgisk smagning arrangeret af ølbutikken YYNWABeershop i Kolding, som drives af Henrik Feldthaus, der bl.a. er kendt fra Liva i Kolding, Kolding Bryglaug og Danske Ølentusiaster. I butikken finder man også Rene Christoffersen, det også er med i Kolding Bryglaug.

De to herrer bød på atten smagsprøver, delt op i ni stilarter, hvor vi skulle smage udgave brygget i Belgien og en brygget andetsteds.

Da offentlig transport var påkrævet tog jeg en kort tortur med DSB og ankom til butikken i god tid, hvor René var så venlig, at byde på en ganske fin Straffe Hendrik Quadruppel. Så var der lidt, at slå ventetiden ihjel med.

Smagningen skulle finde sted i festlokalet i den bygning, hvor butikken ligger, så der travede vi over.

image

Dagens frygtindgydende program

Undervejs i smagningen blev der budt på chips, flutes, sennep med trappistøl, samt ost fra trappisterne.

Selve øllene holdt et ganske pænt niveau, men der er da god grund til, at fremhæve nogle stykker.

De to saison’er bare rigtig fine udgaver, men den twistede udgave fra Amager og Prairie står lige en anelse skarpere end den fra Fantome. Den indeholder bl.a. Simcoe- humle, som er en af mine favorithumler. Desuden er den lavet brettanomyces.

image

Tulsa Twister

Carlsens IPA står også skarpt, men desværre ikke for noget godt. Det er anden gang jeg får øllen og jeg er sikker på, at der er noget galt med brygget, da vege flasker opførte sig ens. Det er voldsomt glad for, at forlade flasken i høj fart og øllet har en bismag af smør. Ved mit bord valgte de fleste, at kassere smagsprøven. Jeg har desværre hørt, at Midtfyns er klar over det og derfor sælger den til nedsat pris i deres dørsalg, men det er i hvert fald ikke nået ud til forhandlerne, hvis det er sandt.

image

Fejlbryg?

Jeg holder rigtig meget af surt øl og derfor var det rigtig rart, at smage på en jeg ikke tidligere er stødt på, nemlig La Luna Rossa fra italienske Del Ducato. Den bød på en dejlig syrlighed, men var lige en tand efter Rodenbach Grand Cru, som den vist oppe imod.

image

Dejlig sur øl fra Italien

Det var måske lidt tarveligt, at man havde sat Kongebryg op imod Rochefort 8, da den er blevet en klassiker en grund. Den er ganske simpelt hen fremragende og den franske Page 24 var en fin øl, men kom totalt til kort over for Maredsous i trioen- kategorien.

image

Belgisk verdensklasse

Efter smagningen ville jeg med min gode ven Tex på den legendariske pub YNWA i Kolding, men pga af et privat arrangement, var der kun åben i deres nye afdeling ved siden af, hvor udvalget var meget sparsomt og også lyst kedeligt, så vi tog hjem til Fredericia og Den Engelske, hvor der blev plads til et par fine øl, inden den friske og våde aften havde godt af mig.

Alt i alt var det en rigtig fremragende dag og aften.

DBB2014: Anden afstemningsrunde

IMG_0502.JPG

Som allerede afsløret, så blev der stemt på stout til #DBB2014 og derfor skal vi nu have afgjort, hvilken slags stout, der skal brygges.

Afstemningen findes her

Jeg håber meget, at I har lyst til at give jeres mening til kende i form af en stemme, men I er også meget velkomne til at smide en kommentar.

Der vil flere steder rundt i landet være mulighed for, at man kan deltage i brygningen af Dansk Blog Bryg 2014, når den endelige opskrift er på plads.

And og øl

Jeg havde vist egentlig lovet et indlæg om smagningen i lørdags, men i mellemtiden får I lige et kort indlæg om aftenens menu.

And med ananas, hoisinsauce, ingefær, gulerødder, risvineddike og appelsinsaft.

image

Gulerødderne og andebrystet i skiver, ingefær i strimler, ananas i tern og appelsinsaft rørt og med kartoffelmel. Det burde have været maizena, men det havde jeg ikke.

image

Gulerod og ingefær steges ved høj varme i et minuts tid i en wok.

image

Andebrystet steger med i fire-fem minutter, inden 4 spsk hoisinsauce, en god skefuld eddike kommes ved og varmes igennem. Til sidst jævnes med appelsinsaft.

image

Maden er færdig og serveres med jasminris og Duvel, som med alkohol, krydrede noter fra belgisk gær og relativt høje bitterhed, matchede rettens fedme og sødme helt perfekt.

Dansk Blog Bryg 2014

IMG_0502-1.JPG
En lang række af de danske ølbloggere er gået sammen om Dansk Blog Bryg 2014, som er en øl, hvor publikum får liv til at være medbestemmende i forhold til stilart, ingredienser osv.

Øllet vil efter de sidste afstemninger blive brygget rundt om i landet, hvor der vil blive mulighed for, at man kan møde op og deltage og nyde et par øl i hyggeligt selskab.

Den første afstemning er allerede i gang og det drejer sig naturligvis om stilarten. Afstemningen løber til på fredag og mangler du valgmuligheder, så fortvivl ikke, da der vil blive mulighed for, at stilarten bliver nøjere specificeret, således at man f.eks vil kunne skelne mellem wit og weissbier eller belgisk pale ale og IPA.

Stem her