En uge med farvel

Den forgangne uge har været lidt speciel. Jeg har gennem de sidste fire år været medlem af bestyrelsen af Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. De sidste to år har jeg endda fungeret som formand. I onsdags var det så slut.

Det har været nogle rigtig sjove og spændende år, der egentlig startede for længere tid siden, da jeg kom med i planlægningen af Øllets Dag og blev admin i afdelingens gruppe på Facebook og senere på siden. (Skulle bestyrelsen læse med og ønske det, så fortsætter jeg gerne med siden). Set i lyset af det sidste års tid, hvor jeg har kæmpet med en sygemelding og den almindelige udfordring med et handicappet barn, så var det tid til at slutte og overlade ansvaret til andre. Heldigvis overlader jeg pladsen til min næstformand, som nok skal klare opgaven fint. Den tomme plads i bestyrelsen blev også fyldt ud af et meget kompetent medlem, så det skal nok gå fint. Der er jo også noget rart over, at man selv får lov til at vælge, at det er slut. Der har da også været opfordringer på at forsætte, så helt skidt kan det ikke have været.

image

En formand er blevet træt og trækker sig. (Foto: Danny Brockhoff)

Jeg er klar over, at mange ølnørder Ikke nødvendigvis har de store tanker om Danske Ølentusiaster og deres medlemmer, men jeg har haft rigtig mange fine oplevelser i min tid i foreningen og jeg vil helt sikkert også fortsætte fremover. Til gengæld vil jeg nu nyde, at jeg kan komme når smagningerne starter og så sætte mig og nyde øllet, uden at skulle have sat sig ind i det på forhånd eller at skulle fise rundt med smagsprøver. En vigtig del af foreningen er også Det sociale og jeg har mødt mennesker jeg ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Nogle af dem kan jeg i dag kalde venner. Er der noget bedre, end at dele gode øloplevelser med gode venner?

Mit sidste årsmøde som formand inkluderede naturligvis også en efterfølgende smagning, som blev varetaget af Bo og Fabian aka Far & Søn, der diskede op med ost i verdensklasse, samt fem øl fra bryghuset.

image

De fem øl fra Far & Søn havde alle potentiale, men var desværre lidt underkarbonerede. Mine fem ekstra testeksemplarer får lige lidt tid, så skulle det ikke være et problem

Bo holdt en spændende smagning, hvor han fortalte levende om forskellige kunstværker han har været involveret i. Det inkluderer bl.a. øl med kvindelig kønsbehåring. Rygtet vil vide, at det var en ganske sur øl.

image

Bryggeren undervejs i smagningen


Enkelte deltagere savnede noget fylde i øllene, som de på trods af alkoholstyrken fandt ret lette i mundfylden. Det kunne man dog ret let rette op på, da det var medbragt en lang række flasker med udtræk og essenser af urter og træ. På den måde kunne man hurtigt ændre øllets fremtoning og karakter. Det lykkedes f.eks. bartenderen at lave en ret velsmagende Tuborg. Selv er jeg ret begejstret for tilførslen af ristet træ direkte i porter og stout. Fadlagring på sekunder har et vist potentiale.
image

Porteren var nok min favorit på aftenen

Jeg er ikke i tvivl om, at Far & Søn nok skal finde en plads i den danske ølverden og Jeg glæder mig til at følge rejsen, da jeg altid har hygget mig rigtig godt i selskab med Bo og håber, at det kommer lejlighed til det igen fremover.

Untappd

I det seneste nummer af ØLentusiasteN er der en artikel, der giver et bud på hvad Untappd er for en størrelse. Artiklen/indlægget er skrevet af undertegnede og jeg tænker, at det godt kan klare en offentliggørelse her også.

Har du undret dig over hvad Untappd er for en størrelse? Så kommer her et bud.

Du kender sandsynligvis Ratebeer og måske også BeerAdvocate, som begge er sider, hvor man kan finde øl og give dem en bedømmelse, ud fra forskellige kriterier som udseende, aroma, smag osv. I sammenligning er Untappd langt mere simpel i sit udgangspunkt. I sidste ende ligner toplisterne over danske øl og bryggerier dog hindanden en del, selv om Danmarks bedste bryggeri på Untappd er noget af en overraskelse.

Untappd benytter selv sloganet Drink Socially og det er da også langt hen ad vejen et socialt medie, som f.eks. Facebook og Twitter, mere end det er et grundigt og dybdeborende anmeldelsessite.

Helt grundlæggende er tanken, at når man alligevel er i gang med at nyde en god øl, så kan man jo lige så godt dele det med vennerne. Undertegnede har en lang række venner på Facebook, som ikke interesserer sig voldsomt for øl, og som derfor ikke gider følge mine rejser ud i øllets verden. De slipper og jeg kan dele mine øloplevelser med folk, der udelukkende er mine ”venner” med det formål, at se statusopdateringer om netop øl. Untappd har ikke en like- knap, men til gengæld er der en toast- knap, så man skåler frem for at like. Det giver jo ganske god mening, når man tager typen af opdateringer i betragtninger. Ligesom på de mere gængse sociale medier er der i Untappd også en mulighed for at tjekke ind, der hvor man drikker sin øl. Lokaliteterne findes i et samarbejde med siden Foursquare, der leverer real time lokalitetscheckins. En funktion alle sociale medier har i dag.

Untappd leverer en realtivt simpel bedømmelsesdel, men man kan dog godt undlade at give en bedømmelse og bare tjekke ind. Undertegnede er venner med flere bryggere eller ansatte på bryghuse og de nøjes som regel med et checkin, frem for en egentlig bedømmelse. Det giver dem mulighed for, at deltage i et socialt ølfællesskab, samtidig med, at de kan holde sig gode venner med kolleger fra andre bryghuse.
image

Selve bedømmelsen er en vurdering af det samlede indtryk af øllet og skal altså ikke, som f.eks. på Ratebeer, deles op i øllets forskellige elementer. Der gives mellem 0 og 5 stjerner, der dog kan deles i kvarte stjerner. Der er også plads til en kort beskrivelse/anmeldelse af øllet, men pladsen begrænses til 140 tegn og har dermed maksimalt samme længde, som et tweet på Twitter, hvilket naturligvis ikke giver de store muligheder for at komme grundigt omkring, men som er fint til at give et hurtigt indtryk af øllet.

Untappd har også et gamification- element, hvor man tildeles forskellige badges alt efter hvilke og hvor mange øl man smager. Det kan være alt fra type- eller landespecifikke badges, som det kan være relateret til helligdage og lignende. Det har i sig selv ingen praktisk funktion, men det giver et sjovt element til oplevelsen.
image

Untappd findes på nettet på http://www.untappd.com, men det er mest logisk at tilgå Untappd som app fra telefon. Den er altid lige ved hånden, så man kan finde nærmeste bar, bryggeri eller om der er andre, der drikker øl i nærheden, derudover er den udstyret med kamera, så man også kan forevige det øl man drikker. Og ja, der er også et badge, når man har haft tilstrækkelig mange checkins ledsaget af et billede.

Home Brew Wednesday og nyt anlæg

Jeg har ikke fået skrevet indlæg i et stykke tid, men nu skulle det være igen. På Youtube kommer der hver onsdag en række videoer under temaet Homebrew Wednesday og da jeg netop har investeret i et nyt håndbryganlæg og alligevel ville tage lidt billeder til et indlæg, så optog jeg lidt klip, da jeg bryggede på det for første gang. Jeg tænkte, at I lige så godt kunne komme med på besøg i mit meget gamle køkken og se hvordan en Grainfather virker.

image

Min Grainfather hver første testkørsel

Jeg skal ikke selv vurdere resultatet af videoen, men jeg siger sgu godt nok sgu meget. Jeg får vist heller ikke sagt det i videoen, men der brygges en ret humlet og ret bitter ipa.

Det er ikke det store tekniske mesterværk, da de hele, ligesom bloggen generelt, er produceret på en Samsung Galaxy S5.

Sure blåbær

Da jeg hentede de i sidste indlæg omtalte øl, så fik jeg bl.a. også indkøbt et eksemplar af Crooked Stave Petite Sour Blueberry. Crooked Stave brygger altid rigtig godt øl, så det var med store forventninger, at jeg valgte den som ledsager til Champions League på tv.

Allerede da jeg knapper den op kan man dufte øllets syrlighed og frugtpræg. Det bliver på ingen måde mindre, da øllet rammer glasset. Blåbær står klart krydret med syrlighed, som giver mindelser om balsamisk bæreddike. Lovende.

Øllet er en smuk rød farve med et meget flygtigt skum, der forsvinder helt uden spor.

image

Øllet står rigtig flot i glasset

Smagen ligger klart i forlængelse af aromaen og har tydelig smag af blåbær med en markant syrlighed og og et hint af brettanomyces, som giver øllet en lille smule stald på den gode måde. Mundfylden er let og karboneringen til den friske side, hvilket efterlader en perlende fornemmelse I munden.

Det er en rigtig let drikkelig øl, hvis man er til syrligt øl, som alligevel er en kompleks oplevelse. Glimrende balanceret og en rigtig god oplevelse.

image

Inden Champions League og øl, så samlede jeg lige sådan en krabat. Mon ikke der kaster et indlæg eller to af sig

Et par mere end anstændige IPA’er

Jeg følger ganske mange blogs og sider på Facebook, så det er lidt lettere at følge med i hvad der er tilgængeligt rundt omkring. Det kan jo være både godt og skidt. Godt fordi man opdager, at vi generelt får rigtig meget rigtig fint øl til byen, skidt fordi vi lidt for sjældent får decideret superøl til byen. Jeg forstår godt butikkerne. De skal jo have et marked til det øl, de har på hylderne, så det skal bestemt ikke ses som en klage over butikkerne, der generelt gør det fint.

På Facebook så jeg, at Meny i Bjerringbro havde fået double IPA’er Citra ass down på hylderne, men der er jo halvlangt fra Fredericia til Bjerringbro, så jeg regnede ikke med, at jeg skulle have fingrende i et eksemplar. Heldigvis var Rene, der også arbejder i YNWA Beershop, hurtig til at sørge for, at han fik lov til at få sendt et eksemplar til Kolding. Den aftale koblede jeg mig på og således ankom der en flaske til mig i Kolding. I går bragte vejen mig så til Kolding, hvor jeg udover at afhente Citra ass down, også kom til at købe lidt ekstra ind.

image

Jeg kom til at købe lidt ind, når jeg nu alligevel var i Kolding

Against the grain har to halvlange beskrivelser på etiketten. Den ene handler mest om Citra-humlen og dens opståen og smagsnoter, mens den anden er en beskrivelse af øllet og hvad man bør gære ved det.

This beer is not candy or mother’s milk. It is not brewed by gypsies or aliens, nor does it contain any zombie dirt. This is an American Style IPA brewed with Citra Hops. It is citrusy, sticky, hoppy and delicious. Simply drink it and enjoy it. Don’t hoard this beer, Citra Ass Down and drink it now.

Jeg turde naturligvis ikke lægge mig ud med etiketten, så jeg måtte have bagdelen i sædet og kapslen af. Umiddelbart er det ikke en voldsom aroma, der kommer direkte fra flasken, men derimod en afdæmpet duft af revet citrusskal. I glasset er det en lys orange eller meget mørk gul klar øl med et fint kridhvidt skum, der bliver liggende som en tynd hinde. Karboneringen er relativt afdæmpet.

image

Fed etiket og en pæn øl

De første par slurke er mest præget af grape og lidt nåletræ, men efterhånden som man kommer lidt længere igennem øllet, så åbner det sig lidt mere og afslører flere nuancer af citrus og gule tropiske frugter. Hovedsagligt ananas, men også noter af noget mango eller fersken. Det hele slutter i en behagelig og blivende bitterhed. Det hele er ikke kun humle, da malten spiller en ikke uvæsentlig rolle, som en solid bund under humlen og balancerer øllet. Mundfylden er mediumfyldig og har en lille karamelnote, der gør at øllet har en fin balance og bliver super drikkevenlig.

Alt i alt en rigtig fin øl, selv om jeg har en fornemmelse af, at den havde en lille smule alder på bagen og derfor har været mere markant i aromaen.

Jeg fik også prøvet et af indkøbene fra YNWA Beershop, nemlig Hop Hunter fra Sierra Nevada., som er en typisk IPA fra Sierra Nevada og så alligevel ikke, da de her har brugt en ny metode til at få det optimale ud af den friske humle. De destillerer humleolierne med damp direkte på marken, hvilket skulle bevare smag og aroma fra den friske humle bedre og giver en anden smag end tørret humle. De har lavet en lille film om processen her.

Øllet er i sin enkelthed en typisk IPA fra Sierra Nevada og minder en del om klassikeren Pale Ale, som altid er en nogenlunde sikker go to øl.

image

En klassisk IPA fra Sierra Nevada

En klar og god maltprofil underbygger humlen med lidt karamelnoter og en medium mundfylde. Endnu en gang er aromaen ikke overvældende, men dog alligevel markant med harpiks og nåletræer. Smagen spiller hovedsagligt på citrusnoter med harpiks. Altså helt klassiske smags og aromanoter i amerikanske IPA’er. Den slutter med en markant bitterhed, der dog er meget behagelig. Det er en seks måneder gammel øl, så den er naturligvis ikke ultrafrisk. Det er dog en helt fin og meget drikkevenlig IPA, som ligger fint i tråd med bryggeriets øvrige øl. Hvis man kan få enten Pale Ale eller Torpedo fra samme bryggeri, så er der dog ingen grund til at rejse langt efter Hop Hunter.

Ingen af de to øl var helt de superøl jeg havde håbet, men begge var mere end anstændige og var måske lidt præget af transport og lidt alder. I virkeligheden kan det ofte bedst svare sig med en danskproduceret IPA, da de ofte er friskere og de har naturligvis ikke haft samme lange rejse. Til en lidt billigere penge kunne man f.eks. opleve Against the Grain i deres samarbejdsbryg med Amager Bryghus.

image

The Great Big Kentucky Sausage Fest. Egentlig ville jeg have delt et billede af Pocketfull of Dollars, men jeg kunne ikke lige finde det.

Simremad og øl

Efteråret har gjort sit indtog  og det kunne jo være en undskyldning for at lade noget kød braissere i nogle timer. Samtidig var det måske en mulighed for at kigge lidt på fryserens og køleskabets udvalg.

Lørdag aften tog jeg et dyk i fryseren og fandt et stykke nakkefilét, der sikkert har været tiltænkt at skulle trækkes, men ikke er blevet det. Derudover havde jeg lidt bacon, af den gode slagterlavede, der var til overs fra lørdagens burgere.

imageUdover det kunne køkkenet byde på en rodfrugtblanding, så lidt persillerod, eller var det mon pastinak, gulerødder, en håndfuld hvidløg og lidt rødløg røg med i gryden, sammen med rosmarin, laurbær, tørrede Karl Johan, salt, peber, tomatpuré, hønsefond og en sort øl.

imageDa øllet skulle i retten begik jeg en lille fejl og tilsatte en øl jeg ikke havde smagt på og derfor ikke kendte. Frejdahl/Vestfyen har begået seks forskellige øl. Tre i store flasker, som faktisk er ganske fine og så tre i halvliters flasker, hvor stouten blev valgt her. Den er desværre noget tynd og vandet, men det var jo lidt sent at gøre noget ved. I sidste ende ende gik det nu fint alligevel, da jeg brugte et lille ninjatrick.

image

image

Efter godt fire timer i ovnen tog jeg gryden ud og fiskede, det nu helt smørmøre, kød op af gryden, inden jeg tog det måske lidt besynderlige valg, at give sovs og grøntsager en tur med stavblenderen. På den måde blev en smag og kraft i retten, uden at det skulle spises udkogte rodfrugter.image
Som tilbehør lavede jeg en gang stegte champignoner og kartoffelmos.image

Øllets Dag 2015

I lørdags var det som bekendt Øllets Dag, som er en mærkedag arrangeret af Danske Ølentusiaster. Som lokalformand i Fredericia var jeg naturligvis involveret i markeringen, som foregår på Humletorvet i centrum af Fredericia. Vanen tro foregik arrangementet som en minifestival, hvor gæsterne mod udlevering af en polet kunne vælge mellem ca. 150 forskellige øl fra et bredt udvalg af danske og udenlandske bryghuse og bryggerier.

image

Dagens første øl var denne lille skønhed


Erling Juhl, der tidligere stod ølafdelingen hos Havnens Vin & Tobak, har de sidste par år stået i spidsen for kontakten til bryggerierne og hans forbindelser er guld værd. Stor ros til ham, men bestemt også til de deltagende bryghuse, der med stor velvilje og engagement deltager.
image

Erling løste en vigtig opgave på dagen. Vindstød tog lidt voldsomt fat i teltet, hvor Harpin' Wolf spillede, så Erling agerede levende ballast

I år var der, som nævnt et meget bredt udvalg fra såvel lokale, danske og udenlandske bryggerier. I år lykkedes det mig, stort set, kun at smage på øl, som jeg ikke tidligere har smagt. Det er egentlig meget godt, når man tager i betragtning, at det er et bredt arrangement, der skal ramme den almindelige øldrikker, der gerne vil prøve lidt nyt.

image

Carlsberg havde udover eget øl også forskellige eksklusive øl fra Brooklyn med. Denne fadlagrede Hand & Seal var fremragende

Udover de almindelige gæster, så havde arrangørgruppen inviteret alle byens restauranter og butikker, der kunne tænkes at være interesseret i at sælge eller servere bedre øl. En del af dem mødte op og jeg håber da helt bestemt, at de har smagt noget de kunne lide, så udvalget rundt i byen kan forbedres. Det ville være en gevinst, da udvalget på, særligt byens restauranter, med få undtagelser, er lidt tamt.

Endnu en gang var der også live blues på pladsen og det lod til, at gæsterne satte stor pris på husorkesteret Harpin’ Wolf and the Black Sheep, der satte en fin stemning i det svingende vejr.

Der var også et par andre nye tiltag i form af en skotsk stand, hvor mænd i kjoler serverede prøver på bl.a. Brewdog og Belhaven. Såvel smukt, som velsmagende.

image

Mænd i kjoler og store piber


Ikke mindst var der også en stand, hvor YNWA Beershop, sammen to af foreningens medlemmer præsenterede lidt mere eksklusivt øl og det gav mulighed for, at der kunne smages på bl.a. Westvleteren 12, Amager Bryghus og Cantillon. Det må meget gerne gentages.
image

Den eksklusive stand var rigtig populær og Lervigs Barley Wine gik rigtig godt.


Alt i alt var det en rigtig hyggelig og fin dag, som bestemt kan anbefales. Jeg glæder mig i hvert fald til næste år.

Ugly Duck Putins

Indslev Bryggeri er et af mine lokale bryggerier, hvilket ikke er så skidt endda. De brygger jo som regel dejligt øl og når man kan hente øllet direkte ved døren, så får man, stort set, altid frisk øl. En rigtig fin ting, da Indslev både brygger godt hvedeøl og under brandet Ugly Duck en række mere udfordrende øl, heriblandt nogle ganske fremragende ipa’er, der jo er bedst helt friske.

Fredag frigav Indslev to fadlagrede versioner fra Ugly Duck- serien, så her er der naturligvis ikke tale om helt frisk øl.

image

Fredag havde jeg desværre ikke mulighed for at kigge forbi Indslev, men der var heldigvis øl tilbage, da jeg stod der lige før åbningstid lørdag

Den første af dem jeg befriede for champagneproppen var Putins (Berries), der har imperial wheat stout’en Putin som base. En fin base for en fadlagring. I stedet for at tappe øllet med det samme, så har de rare mennesker på Indslev ladet det lagre i et års tid på rødvinsfade med selskab af solbær, inden det er tappet på 37,5 cl flasker med champagneprop og har fået lov til at lagre i yderligere et halvt år. Den slags koster naturligvis en smule, da fade og tid koster og med 75 kroner flasken, så vil nogen måske slå op i banen, men hvis øllet er i orden, så ser jeg intet problem. Jeg har i hvert fald dyrere øl på lager, som blot venter på den rette lejlighed.

image

Putins etiket faldet meget godt i tråd med flere af de øvrige i serien

Allerede da proppen, efter lidt arbejde, ryger af med et fint knald, der sendte hunden ud af stuen med halen mellem benene, fornemmer man fadpræg og solbær. Særligt solbær er markant i duften, som en såvel sød, som syrlig note. Efterhånden som øllet får lidt luft i glasset fornemmer man en smule eg og rødvin, men det er ikke overvældende.

Putins er rigtig flot i glasset, da det bliver skænket. Det er ikke kulsort, men lader lys slippe igennem og afslører et meget mørkt rødligt, nærmest lilla bryg med et meget fint og holdbart lysebrunt skum, som har et lyserødt skær over sig. Hvad der tidligere har været på fadet ved jeg ikke, men måske Bordeaux. Det ville nok være det rette navn til øllets skær.

image

Billedet yder måske ikke øllet retfærdighed, men man kan nok lige ane skummets lyserøde skær

I munden er det en overraskende let øl, som ikke har den tyngde, som man måske forventer af en øl på 10% med anseelige mængder mørk malt. De ristede noter fra den oprindelige øl er trængt i baggrunden af en ret tør og syrlig fornemmelse, der giver en frisk oplevelse. Fadlagringen og solbærene har i den grad ændret øllets karakter og har gjort det langt mere vinøs. En fornemmelse, der bliver mere markant efterhånden som man kommer igennem flasken, hvor også en behagelig bitterhed opbygges.

Jeg er begejstret. Så kort kan det siges. Jeg havde forventet noget helt andet og langt tungere, men det relativt lette øl med de friske syrlige noter er virkelig godt. Jeg har flere gange diskuteret, om man kan betegne en kendt øl i en fadlagret version som en ny øl, men her giver det mening. Jeg vil bestemt anbefale, at man smider de 75 kroner efter Putins, hvis man skulle komme forbi et eksemplar.

image

I modsætning til Putins, så er der masser af ristede, næsten askeagtige noter i Putin, som også har en større fedme i mundfølelsen


Jeg var naturligvis nødt til at åbne en sammenligningsøl, da jeg havde den oprindelige Putin på lager. I øvrigt et eksemplar, som Anders Busse, der er direktør for Indslev, har foræret væk pga af sommerstemning og en manglende deltagelse i en koncert. Det er bestemt også en fin øl, som jeg ofte har på lager.

Bryllupsdagsmiddag

I fredags kunne Fru Ousen og undertegnede fejre vores elleve års bryllupsdag og da ældstesønnen var i aflastning og yngstesønnen kunne afleveres ved sin mormor, så var muligheden for en tur væk fra de hjemlige kødgryder til stede. Vi behøvede heller ikke tage hensyn til børnemenuer eller andres skrigende unger.

Der blev på forhånd kigget på online menukort på de lokale restauranter, hvor vi enten ikke har været længe, eller ikke har været før. Vi kiggede muligvis ikke med de helt samme briller, men valget stod til sidst mellem tapas i Fredericia eller Holms i Middelfart. Sidstnævnte vandt og som ølmand, så er det bestemt ikke et dårligt valg.

Holms ligger i Middelfarts gågade i et flot bindingsværkshus og har udover en indendørs restaurant og skænkestue også en hyggelig gårdhave, hvor de bl.a. har livemusik i form af jazz om sommeren. Vi havde bestilt bord i gårdhaven og fik et fint bord i det ene hjørne, hvor vi sad godt i læ og alligevel fik lidt aftensol.

image

Holms tager sig charmerende ud

Vi har spist på Holms for et par år siden og var rigtig positive, så det var spændende om menukort og ikke mindst ølkortet kunne leve op til minderne. Ølkortet byder på de belgiske trappister, minus Westvleteren, og et udvalg af fynskbrygget øl. Holms har deres egen taffelpilsner, som jeg ikke fik spurgt på, men husker jeg rigtigt fra sidste besøg, så er den brygget hos Indslev, der som lokalt bryggeri, naturligvis er på kortet med både Indslev og Ugly Duck. Derudover findes der fynsk øl fra Midtfyns, Refsvindinge og Vestfyen. Der findes også lidt, for undertegnede, lokalt øl fra Carlsberg og Jacobsen. Fru Ousen havde indvilget i at være chauffør, så hun valgte Clausthaler Alkoholfri, som hun umiddelbart godkendte, som en ok alkoholfri øl. Mere om mine valg straks.

Selv om menuen var undersøgt hjemmefra, så blev jeg alligevel lidt i tvivl, da vi sad der og derfor ramte jeg måske et par retter, som nogen måske vil sige, var lidt tunge sammen, men det gik nu helt fint. Fru Ousen valgte den røgede makrel til forret og det fik rosende ord med på vejen. Selv gik jeg i en anden retning og kastede mig over, hvad der på det fysiske menukort i restauranten var beskrevet som foie gras- creme med toast melba. Jeg var noget i tvivl i forhold til øl og overvejede en IPA/IIPA, Indslev Spelt Bock, men endte med en belgier i form af Orval, som har både sødme og bitterhed og lidt funk.

I en, for lille, dyb tallerken, eller var det en skål, fik jeg serveret to solide skefulde rigtig lækker creme med fedme og behagelig smag af gåselever og en fin sprød toast. For at spille op mod fedmen, havde kokken valgt at servere på salat og garnere med tre slags bær, hvoraf de to gav fortrinlig mening, mens det sidste ikke spillede 100%. Ribsene var syrlige og skar godt igennem fedmen, mens blåbær gav en rar sødme. Jordbærrene forstod jeg ikke helt, men de gled da ned uanset. Orval’en var på arbejde i forhold til rettens fedme, men den klarede det lige og var rigtig god i forhold til at rense munden og klargøre til næste mundfuld. Og så smager den jo bare fremragende.

image

Rigtig lækker foie gras, men måske et bær eller to for meget

Med forretten vel overstået var det tid for hovedretten og mens Fru Ousen valgte den fyldte unghane, så gik jeg all in på tyngde og bestilte steak. Den var velvoksen, mør, veltillavet og som ejeren kunne oplyse mig, så vidste han ikke hvor stor den var, men han vurderede den var stor nok. Eneste lille anke var, at tjenereleven, der tog imod bestillingen glemte at spørge til stegningen, som jeg selv nok ville have stoppet lige et øjeblik før kokken, men kødet var af en kvalitet, der kunne bære det og var saftig og god. Da der blev serveret kom en lille skål kartofler på bordet. Fruen mente, at de måtte være til deling, men jeg takkede pænt nej og retten behøvede dem heller ikke, da de fire forskellige tilberedninger af løg klarede det helt fint. Sød og let karameliseret puré, sursøde syltede rødløg, friturestegte sprøde løgringe og friske let tilberedte forårsløg var glimrende i forhold til smag og tekstur. Alle fire var rigtig gode hver for sig, men også sammen. Saucen med kørvel og lidt ærter i bælg, eller var det måske en bønne, gav det sidste til retten. 
Naturligvis skulle der øl til. Valget faldt på Rochefort 10, som med alkohol og sødme spillede fint med både kød og løg. Det gør heller ikke noget, at det er en af mine absolutte favoritter, når det drejer sig om de mørke og stærke belgiere. 

image

Øl og mad gik op i en højere enhed. Dejlig ret

Efter to solide retter var der ikke plads til dessert, men det lever jeg fint med, når de to retter det blev til var så fine, som de var.

I forhold til vores forrige besøg var elegancen i maden dalet en smule og serveringens viden om øl kunne være større, men i forhold til prisen, som endte lige i underkanten af 800 kroner, så var det bestemt pengene værd og jeg kommer gerne igen.