Kategoriarkiv: Anmeldelse

The Hop Concept Hüll Melon og Blanc

Posted on by Standard Svar

The Hop Concept godt tidligere begavet os med glimrende ipa’er, der lagde vægt på de forskellige nuancer, som humlen bringer øllet i form af frugt, græs, nåletræ osv.

image

Men får præcis hvad etiketten lover.

Nu har de så sendt en serie på gaden, som i stedet tager udgangspunkt i humlens navne. En tur i et supermarked i Middelfart sørgede for, at jeg fik fingrene i en variant, der fokuserer på to nyere humler fra Hallertau i Bayern, nemlig Hallertauer Blanc og Hüll Melon, der bringer vidt forskellige, men rigtig gode, egenskaber til øllet. Jeg har tidligere brugt begge humler sammen i en ipa jeg kaldte Ace of Spades, som faldt nogenlunde heldigt ud.

En fin mundfylde fra malten, der giver en smule sødme til at balancere humlen. Aromaen byder på nåletræ med harpiks og frugt med lidt ananas og melon, men det er ikke overvældende.

image

Masser af bitterhed spiller sammen med noter af tropisk frugt og jordbær

Øllet er naturligvis præget af humlen, hvor Blanc bringer bitterhed grænsende til det ubalancerede, men den bærer hjem. Der er masser af harpiks, ananas og tropisk frugt, mens Hüll Melon giver balance med jordbær og blomstrede noter.

Det er en rigtig fin ipa, som spiller på noget af det jeg holder meget i en ipa.

På øljagt i supermarkedet 3

Posted on by Standard Svar

Jeg har været i to forskellige supermarkeder under Dansk Supermarked, men fik købt øl af samme type.

I Føtex faldt jeg over et tilbud på en klassiker på hylderne i Dansk Supermarked, nemlig Torpedo fra amerikanske Sierra Nevada. Det er er klassisk/old school double ipa med fokus på harpiks og grapefrugt fra humlen, mens malten balancerer det ud. Mit eksemplar var ikke helt frisk og manglede lidt vitalitet i aromaen, men den var heller ikke helt faded. Skulle man faldt over Torpedo eller dens lillebror Pale Ale, så går man ikke helt galt i byen og det er vel noget af det bedste i prisklassen.

image

Måske lidt mindre legendarisk end Pale Ale fra samme bryggeri, men stadig en rigtig solid øl til prisen

I Netto fandt jeg den nye Stone Street ipa i Royal Unibrews Lottrup- serie., der er ligeledes tale om en ipa med en solid base af malt, i dette tilfælde nok lidt for solid, hvilket gav en alt for sød og karamelpræget. Bitterheden er meget enstrenget og kedelig. Der er klart præg af grape i smagen, men den er også tilsat både skal og ekstrakt af netop grape. Til ti kroner er det lige akkurat et godt køb, men den bliver næppe en favorit hos denne blogger.

image

Stone Street har fået meget ros i flere anmeldelser, men jeg er ikke enig. Til ti kroner er den ligge akkurat et fint køb, men ikke mere end det.

Den sidste af påskens bryg blev fundet i en COOP- butik. Påskefrokost fra Svaneke og indtil videre er det klart noget af det bedste, som denne serie har budt på. En lys, frisk, krydret og relativt bitter kombination af ipa og saison, som med gærens bidrag af af peber og krydderier og humlens bitterhed og frugt går rigtig glimrende til netop en god frokost, men også som tørstslukker i varmen. Jeg fandt den til omkring 30 kroner i SuperBrugsen i Erritsø ved Fredericia, men om den stadig kan findes her efter påske er måske tvivlsomt. Hvis den Kaj findes, så er det i hvert fald et rigtig fint køb.

image

Klart en af kandidaterne til bedste supermarkedskøb i denne omgang.

På øljagt i supermarkedet 1

Posted on by Standard Svar

Når jeg er ude at handle, så kan jeg ikke lade være med at kigge efter gode tilbud på anstændigt øl og jeg får da også købt lidt indimellem. Jeg kørte for et stykke tid siden en lille serie med sort øl fra supermarkederne og nu outrigger jeg en gang mere, men uden det sorte dogme. Denne gang må jeg købe præcis den type og farve, som jeg får lyst til, men jeg må kun besøge det enkelte supermarked en gang, dog kan jeg godt købe mere end en øl.

Det første supermarked bliver Rema 1000, der ligger lige om hjørnet. De har generelt ikke det store udvalg, men der er dog altid Limfjordsporter og Wiibroe Porter i sortimentet.

Da jeg var der den anden dag havde de dog to øl fra Kona Brewing fra Hawaii, som røg ned i kurven.

Den første var Big Wave, som er en let golden ale, der har en spinkel krop og en let bitter slutning. Den er ikke dårlig, men gør heller ikke noget særligt væsen af sig. Den ville sikkert have gjort det fint en varm sommerdag, men i den danske vinter var den ikke det store sus.

image

Lys, let, let bitter og lidt kedelig

Anden servering var Castaway som er en ipa i klassisk amerikansk stil med en relativt tør profil, der bakkes op af citrus, harpiks og bitterhed. Den havde ikke den store aroma eller ret kraftig humlesmag, så Jeg mistænker, at den ikke var helt frisk. Det var synd, for den får generelt fine bedømmelser på Ratebeer og Untappd. Jeg fandt den ret kedelig, da den manglede nogle vigtige elementer for en ipa.

image

En ipa som i en friskere udgave kunne være en rigtig fin øl.

Ingen af dagene to øl overbeviste mig om, at Kona er et super valg, hvis man går efter en god øl i supermarkedet, selv om den ene helt sikkert har potentiale til mere.

Bedre valg i Rema vil klart være de tidligere nævnte sorte øl eller måske en London Pride fra Fuller’s.

Sure englændere

Posted on by Standard Svar

For et stykke tid siden bestilte jeg en kasse øl fra Beergium. Der var flere rigtig fine øl i kassen, som måske kunne fortjene et blogindlæg, men for nu bliver det engelske Wild Beer Co, der løber med omtalen.

Jeg havde smidt to øl i kassen, som begge var ret markante, men på meget forskellige måder.

Den første jeg tog hul på var Sour Dough, som er brygget i samarbejde med en lokal bager, der har leveret gæren til brygget. Allerede før bryggeriet åbnede var der samtaler mellem bager og bryggere om at lave noget med bageriets 58 år gamle surdejskultur. Sour dough er en lys og ret alkohollet øl med en lidt skarp syrlighed, der giver mindelser om citron, men der fornemmes også en lille smule salt og lidt frugt i smagen. Ifølge bryggerne er Sour Dough baseret på en en berliner weisse, hvilket bestemt giver mening i forhold til mælkesyrekultur og surdej. Det er ikke en øl, der skiller sig voldsomt ud i forhold til stilarten, men den er virkelig vellavet og forsøget med surdejen falder rigtig heldigt ud. Skulle man støde på den, så er den bestemt anbefalelsesværdig.

image

Sådan ser flydende, og ganske velsmagende, surdej ud

Den anden af de to øl var Somerset Wild, som jeg nød til en omgang sushi, hvor syren og letheden matchede fisk og ris helt perfekt og ligesom ingefæren havde den en god evne til at skære igennem og rense munden mellem de forskellige stykker sushi. Bryggerne foreslår selv, at man nyder øllet med fed fisk eller ceviche, så min idé var nok ikke helt i skoven.

Endnu en gang er det en ret let øl, men med en markant citusfrugt, igen fra citroner, men også en lille note af appelsin. Øllet er gæret på  de mikroorganismer som Somerset har at byde på i luften, altså samme metode som også de belgiske lambic- bryggere benytter.

image

En frodig fint match til sushi


Alt i alt har Wild Beer Co været en rigtig fin oplevelse og jeg vil rigtig gerne prøve flere af deres bryg. Udover at de smager godt, så ser de godt ud med er stilsikker og konsekvent artwork på flaskerne.

Flydende kage

Posted on by Standard Svar

Jeg bestilte for et stykke tid siden lidt øl fra Beergium, der havde udsalg og derfor var priserne fornuftige, selv efter forsendelsen var betalt. Beergium leverede hurtigt og effektivt, men desværre var der en flaske, der ikke overlevede turen til Danmark.

image

En Idjit nåede ikke helt frem. Øv.


Heldigvis overlevede dagens øl, en Noa Pecan Mud Pie fra Omnipollo, ganske glimrende, hvilket jeg er glad for, selv om det er en stout, den egentlig er for meget på alle parametre. Den er stærk, voldsomt sød, bitter og meget aromatisk.
image

Flydende chokoladekage


Aromaen er stor med masser af sødme, kakao, nødder og vanilje og det går igen i smagen, som er en oplevelse, der sikkert vil dele vandene. Jeg har aldrig fået en Mississippi mud pie, men jeg forestiller mig, at smagen ikke kan være milevidt fra denne flydende udgave, som jeg faktisk rigtig godt kan lide, selv om den er for meget.
image

En rigtig nyder. Det er ikke en stout man drikker i store mængder ad gangen

Da himmel og jord stod i røg

Posted on by Standard Svar

I fredags gik min vej omkring Middelfart og den glimrende ostebutik Ostergaard, der skulle levere min aftensmad i form af tapas med vægt på gode oste. Det blev i den grad leveret og blev nydt med en Chimay Rood.

image

Ost, pølse og Chimay Rood er en glimrende combo

Mens Kasper gjorde aftensmaden klar, så blev de øvrige indkøb klaret hos naboen Kvickly, hvor Jørgen Pølsemager huserer i pølsemageriet og så står han for en forrygende ølafdeling, der byder på mere end 400 forskellige. Mens jeg gik og sugede næringen ud af flaskerne med øjnene, og måske røg der en smule i vognen, så kom Jørgen trillende med lidt varer til hylderne. Vi faldt naturligvis i snak om øl og om nye øl på hylderne. Blandt de nye varer var hollandske De Molen og Jørgen var så venlig at give mig en Hemel & Aarde med hjem. Jeg takker mange gange for den gestus, for det er en voldsomt rar øl. Hvis man altså er til røg.

Der er en klassisk De Molen, kulsort og kraftig med en høj alkoholprocent. Skummet er tæt, vedholdende og flot lysebrunt, mens astmaen et meget markant. Solid aroma med store mængder tørverøg fra Bruichladdich- malten, der skulle være den mest røgede i verden. Bag røgen fornemmes lidt chokolade, men ikke meget trænger igennem.

image

Hemel & Aarde er glimrende, men man skal nok være klar på kraftig røg

Det er en fyldig og kraftig imperial stout, hvor tørverøgen går igen i smagen og ligger sig i forgrunden flytte chokolade, kaffe og sødme, inden det hele slutter med bitterhed.

Det er måske ikke verdens mest elegante øl, men den smager forbandet godt og jeg triller gerne af sted efter en mere.

En beermail uden nogen problemer

Posted on by Standard Svar

Jeg var så heldig, at Indslev Bryghus for et stykke tid siden fandt undertegnede og bloggen værdig til at modtage et udvalg af deres nyeste øl. Det mindste jeg kan gøre i den forbindelse er, at skrive et par ord om øllet.

Jeg har allerede tidligere nævnt Golden Eye, som er en belgisk gylden ale, der ikke skubber til rammerne, men som er en dejlig og letdrikkelig øl med både sødme og bitterhed, krydret med belgisk gær.

image

Ikke så meget James Bond, bare en fin øl

Double Retro har jeg også været omkring. Igen er der tale om en øl, der ikke sprænger rammerne, men som gør det den skal. En god maltbaggrund udgør basen for nyklassiske amerikanske humler, der giver masser af citrus og bitterhed. Dejlig double IPA, der bliver rigtig god, når solen og varmen kommer.

Hovednummeret i leverancen er helt sikkert serien Nothing but trouble, som er en imperial stout, som er brygget i samarbejde med Menno fra hollandske De Molen. Efter endt gæring er øllet blevet overført til en række forskellige træfade, der hver især har givet deres præg til øllet. Martin fra Stovt var til stede på brygdagen og har skrevet om det her, mens jeg selv har skrevet om den rene udgave, samt de to tidligere nævnte her.

Når kvaliteten af basisøllet et så godt, som det er her, så går det ikke helt galt med de lagrede udgaver, selv om et par stykker af dem måske ville have vundet lidt mere ved længere tids lagring, men det kan jeg naturligvis ikke sige med sikkerhed.

image

En fortrinlig samling

Der er ingen af øllene i serien, der på nogen måde skuffer, De er faktisk temmelig gode, men jeg havde måske håbet på lidt mere fra den cognaclagrede og den Bruichladdich- lagrede, der begge havde tydeligt præg af alkohol og lidt mindre karakter af fadets og dets oprindelige beboeres smag. Stout på rødvin er en helt ok oplevelse, der bestemt kan anbefales, men for mig var de mest interessante i serien udgaven på Jack Daniels, den på sherry og den der have været på fade, der havde huset peated whisky.

Jack D- udgaven bød på lige præcis hvad man kunne forvente af sødme, egetræ og vanilje og det kan jeg altså godt lide. Så kan man diskutere om det er originalt eller ej, men det virker altså glimrende for mig.

image

Måske ikke nyskabende, men Sørens godt

Den sherrylagrede synes jeg er rigtig interessant, selv om jeg må erkende, at mine erfaringer med sherry ikke er imponerende. Den har en fin vinøs dybde med sødme og en afsluttende tørhed, der markerer en god bitterhed, der ikke kommer fra humle, men fra noget ristet eller måske fra fadet.

Den måske bedste er, den der er lagret på røget whisky, i dette tilfælde et Port Charlotte- fad, som ligesom den anden whiskyudgave er en Bruichladdich. Den har en let peated røg i aromaen, men ikke så voldsomt, som man kunne tro, eller måske frygte, hvis man ikke er til Islay- whisky. Er man ikke det, så er smagen nok heller ikke noget, for den byder på en ganske markant fornemmelse af tørverøg med lidt sødme og en tør næsten lidt prikkende bitterhed, som jeg holder ganske meget af.

image

Min favorit i flokken. Kompleks, røget, sød, frodig og fandens dejlig

En rigtig kompleks og god imperial stout, som i alle udgaver bestemt kan anbefales. Det er jo en god undskyldning for en parallelsmagning i hyggeligt selskab.

Når etiketten holder hvad den lover

Posted on by Standard Svar

For en uges tid siden faldt jeg over Port Brewings Hop Freshener Series Lemon & Grassy, som jo i navnet mere end antyder, hvad man har i vente og man må sige, at den holder hvad den stiller i udsigt.

image

En flot IPA, der virkelig leverer stor aroma, af præcis det navnet antyder

I glasset er det en mørk gul, eller måske lys orange, øl med et holdbart kridhvidt skum og en ganske frisk karbonering. Aromaen leverer en klar aroma af citronskal med en undertone af friskslået græs og tropisk frugt. Det et ikke tit, at en øl så klart leverer præcis hvad man forventer ud fra etiketten, allerede i aromaen.

Smagen er sød og frugtagtig i anslaget, men går hurtigt over i en markant smag af citronskal, hvor man har fået lidt af det hvide med, tropisk frugt, grapefrugt, inden bitterheden tager over og bliver hængende, dog uden at kamme over.

Det er en virkelig velbrygget IPA, der leverer smag i overensstemmelse med navnet. Det kan jeg egentlig ret godt lide og jeg smagt gerne de andre øl i serien, da jeg har hørt rigtig fine ting om dem. Det er ikke den perfekte IPA, men den er rigtig god.

image

Citronskal og græs er slet ikke tossede aromaer i en IPA

Årets udenlandske bryggeri

Posted on by Standard 1

I rækken af kåringer et vi nået til øllets udenlandske bryggeri og det er, synes jeg, også årets sværeste kategori. Jeg har drukket en del udenlandsk øl fra en lang række bryggerier og der har bestemt været rigtig meget godt øl imellem.

Hvis man både betragter Evil Twin som et bryggeri og som et dansk et af slagsen, så ville det være en meget klar kandidat. Jeg erindrer ikke at have indtaget dårligt eller kedeligt øl fra den kant. Dog er de vist stadig registeret som et dansk foretagende.

Jeg har også med stor glæde fået øl fra engelske Beavertown, der udover at brygge godt øl, også emballerer der i forrygende fine dåser.

Lervig i Norge har også gjort det glimrende, ligesom Orval og Rochefort også er højt på listen.

Vinderne skal dog findes i Sverige, og her bliver jeg vægelsindet, for jeg har meget svært ved at vælge, men i sidste ende løber Omnipollo med titlen foran Beerbibliotek. Sidstnævnte har jeg smagt en del øl fra, mens de lidt færre jeg har smagt fra Omnipollo har været fremragende. Det er velbryggede og ofte lidt utraditionelle øl med frugt eller andre tilsætninger. Jeg har stadig til gode, at smage en kedelig eller dårlig øl fra Omnipollo, så derfor går sejren i den retning.

image

Grimme ællinger

Posted on by Standard 1

Som følgere af min Facebook- side vil vide, så havde jeg for et par uger siden besøg af Mike fra Indslev Bryggeri, som bragte mig en lille leverance af et udvalg, af de nyeste øl fra Ugly Duck. Jeg takker endnu en gang og kvitterer gerne med lidt omtale på bloggen. Reglen er naturligvis, at jeg siger min mening, uanset om den er positiv eller negativ.

image

Udvalget i min beermail fra Indslev Bryggeri

Første øl, i det ellers hovedsageligt, sorte selskab, var Golden Eye, som er en gylden og let sødlig øl, der er gæret med belgisk gær, som giver det der særligt belgiske. Det er dog ikke en helt klassisk belgier, da der er tilsat en vis mængde humle, som giver en fin bitterhed, men også en frisk aroma af den tilsatte Simcoe. Det er dog mere en gylden belgier, end det er en IPA eller APA, så forventer man en humledomineret øl, så bliver man skuffet. Jeg kunne nu ret godt lide den og tænker, at man sagtens kan tage et par stykker, eller mere, på en festlig aften.

image

Gylden belgier med et strejf amerikaner


Den næste i pakken, der blev befriet fra sit fængsel var Double Retro IPA, som er en klassisk moderne IPA med humler, der var moderne for ti år siden, men som måske er forsvundet lidt de sidste par år. Det er en let tåget orange IPA, der har en rigtig fin aroma fra de tilsatte humler Cascade, Columbus og Chinook. Der er altså godt gang i harpiks og grape. Øllet er med sine 9% ganske fyldigt og vi bevæger os vel også i omegnen af en double IPA, der ofte er relativt sød under bitterheden. Double Retro blev smagt helt frisk, så humlen stod helt klart i billedet og leverede på både aroma, smag og bitterhed. På ingen måde en nyskabende IPA, men en heldigste en af slagsen, for Den smager sgu godt.
image

Retro øl og et spil jeg vel har spillet i mere end tyve år, CM/FM, så der var dobbelt retro


Mens folkeafstemningen blev fulgt, så blev den kulsorte stout Nothing but Trouble nydt. Det er en stærk, sød og bitter imperial stout på 11%, som er brygget sammen med Menno fra hollandske De Molen. Martin fra Stovt deltog i øvrigt på brygdagen og har skrevet om det her.

Nothing but Trouble er som nævnt både stærk, sød og bitter, men derudover fornemmes røg i både aroma og smag og jeg formoder, at man fra starten har søgt en grundøl, der skulle smides på et udvalg af træfade, ganske som det jo også er sket. I sin rene form er Nothing but Trouble ikke den mest spændende stout fra hverken Ugly Duck eller De Molen, til gengæld er den uforskammet godt lavet, så jeg glæder mig til de fadlagrede udgaver.

image

Den rene udgave, som i høj grad beder om lidt træfad