The Hop Concept godt tidligere begavet os med glimrende ipa’er, der lagde vægt på de forskellige nuancer, som humlen bringer øllet i form af frugt, græs, nåletræ osv.
Nu har de så sendt en serie på gaden, som i stedet tager udgangspunkt i humlens navne. En tur i et supermarked i Middelfart sørgede for, at jeg fik fingrene i en variant, der fokuserer på to nyere humler fra Hallertau i Bayern, nemlig Hallertauer Blanc og Hüll Melon, der bringer vidt forskellige, men rigtig gode, egenskaber til øllet. Jeg har tidligere brugt begge humler sammen i en ipa jeg kaldte Ace of Spades, som faldt nogenlunde heldigt ud.
En fin mundfylde fra malten, der giver en smule sødme til at balancere humlen. Aromaen byder på nåletræ med harpiks og frugt med lidt ananas og melon, men det er ikke overvældende.
Øllet er naturligvis præget af humlen, hvor Blanc bringer bitterhed grænsende til det ubalancerede, men den bærer hjem. Der er masser af harpiks, ananas og tropisk frugt, mens Hüll Melon giver balance med jordbær og blomstrede noter.
Det er en rigtig fin ipa, som spiller på noget af det jeg holder meget i en ipa.