Kategoriarkiv: Anmeldelse

Mikkeller Beer Celebration Copenhagen

Posted on by Standard Svar

Som jeg vist har gjort opmærksom på, så var jeg i lørdags til MBCC på den røde session. Det var en helt forrygende oplevelse, selv om jeg havde min tvivl, da jeg havde hørt om sindsyge køer og masser af øl, der slap op. Der var kø få steder, men jeg oplevede intet øl, der slap op.

Jeg burde nok have lavet en form for manuskript, for jeg glemte at nævne rigtig mange øl og bryggerier i min lille film, men man kan jo altid smutte enctur omkring min Untappd konto og se hvad jeg smagte og hvad jeg syntes om det. Det blev trods alt til omkring 55 forskellige på de godt fire timer. Jeg burde klart have nævnt Dry & Bitter, Alefarm, Amager Bryghus og en uoverskuelig lang række udenlandske.

Til Øllet – sund med øl i glas og gryde

Posted on by Standard Svar

Anmeldelse af bogen

Til Øllet – sund mad med øl i glas og gryde af Arne Astrup og Erik Skovenborg og udgivet af Forlaget Klim

For efterhånden alt for længe siden modtog jeg bogen Til Øllet – sund med øl i glas og gryde af lægerne Arne Astrup og Erik Skovenborg. Jeg har længe gerne villet skrive om den, men jeg syntes også, at den fortjente mere opmærksomhed, end jeg af forskellige årsager havde tid og energi til at give den. Nu har jeg dog haft tid til at læse en del af bogen, bladre i andre dele og derefter lave noget af maden fra bogen.20170225_152049

Bogen er delt op flere større afsnit, som igen er delt i mindre. Første del af bogen handler kort fortalt om øllet som makker til maden og om øllet som krydderi i maden. I denne del af bogen bliver læseren hjulpet til at matche øl med mad. Man føres gennem en række ganske brugbare tips til at matche øl og mad, som går over specifikke retter, krydderier og typer af mad og hvilke øltyper man kan sætte disse smage sammen med. Ganske fint og konstruktivt. Dernæst følger noget af det jeg synes bedst om. Forfatterne tager os ved hånden og fører os gennem øltyper fra helt lys til kulsort. De giver os stilartseksempler, som alle er til at komme i nærheden af og foreslår forskellige serveringer, som de nævnte øl og øltyper vil egne sig rigtig godt til. Undervejs i dette afsnit får man også gode råd omkring smagning, serveringstemperaturer og meget mere. Det ser alt sammen fint og fornuftigt ud. Det minder på mange måder om ølbogsklassikeren The Brewmaster’s Table af Garrett Oliver, der desuden har et opslagsværk, der går den anden vej rundt. Man har lavet noget mad og kan så finde ud af hvilken øl man kunne servere til.

Lynhurtig kommer vi nu allerede til de første opskrifter og gode råd om hvordan man benytter øl i madlavningen. Der er en række ret lettilgængelige opskrifter fra forskellige kokke og kokkeelever, ligesom der også er gode råd til at vælge de rette øl til de rette tilberedningsmetoder. Alt sammen igen ganske informativt og direkte brugbart.

20170225_152130

Bogen er flot sat op med masser af flotte billeder og med en masse brugbare råd og tips

Nu følger et afsnit om alkohol og alkoholfri øl. Personligt synes jeg ikke, at det er ret interessant, men naturligvis kan alkoholfrit øl have sin berettigelse, hvis man gerne vil undgå alkohol. Jeg synes bare, at alkoholfrit øl oftest er ret kedeligt, mens der findes masser af interessante alkoholsvage øl. Afsnittet om restalkohol er kort, men mere interessant, da man her får et skema, der giver en letoverskuelig oversigt over hvordan og hvor hurtigt alkoholen forsvinder ved forskellige tilberedninger. Det er jo godt at vide, når man har børn eller afholdsfolk i huset.

Efter disse indledende øvelser følger godt 100 sider, hvor opskrifter fra en række forskellige kokke tager over. Det er et sandt overflødighedshorn af mere eller mindre kendte kokke, der hver især har leveret nogle rigtig spændende opskrifter, som i forskellig grad er til at gå til. I en anden omtale af bogen, får den lidt hug for at være hipsteragtig og meget svært tilgængelig. Jeg er ikke helt enig i kritikken, men anderkender dog, at når David Johansen fra Kokkeriet har leveret en opskrift, der kræver Xantana, som kan findes på nettet, men som er usandsynlig dyrt og flydende kvælstof, så kommer de fleste hjemmekokke nok til kort, men til hans/bogens forsvar, så advares der om, at opskriften er meget svær, for de fleste nok nærmere umulig, mens Jesper Koch, som en del nok kender fra Masterchef, disker op med en bradepandekage med vaniljeis. Her skulle de fleste nok kunne følge med. Flere af kokkene har også forkellige opskrifter på brød, hvor sværhedsgraden er menneskelig. Carsten Kyster, der også er bogens madstylist, har leveret en opskrift ølnaise, som jeg ved lejlighed skal have kigget på. Den ser rigtig fin ud, som en variation over den klassiske bearnaise. Den har ganske vist tidligere været bragt i Godt bryg, god mad, som han lavede med Carsten Berthelsen, men lad det fare. Jeg har brugt rigtig lang tid på at bladre igennem opskrifterne og finde lidt inspiration i hvordan fantastiske kokke som Lauterbach, Torsten Vildgaard, men også mere “jordnære” som Gorm Wisweh arbejder med øl og mad.

20170225_152144Den sidste del af bogen er måske her hvor forfatterne er allerstærkest, når man tager deres baggrund i betragtning. De er begge medicinsk uddannede og Astrup er institutleder på Idræt og Ernæring ved KU, mens Skovenborg er læge og forsker, ligesom han er vinanmelder. Her kommer de meget grundigt omkring øl og sundhed. Vi kommer omkring energitæthed, alkoholtæthed, men også omkring vigtige næringsstoffer, som vi også kan få gennem øllet, ligesom forfatterne også tager fat på overvægt, blodtryk og om begrebet ølvom, som ifølge forfatterne ligeså godt kunne hedde skodvom eller sofamave, da rygning og stillesiddende livsstil tyder på at være større syndere end moderat indtag af øl.

Bogen sidste del er et leksikon, der alfabetisk tager læseren igennem en masse opslag, der går over alt fra amning, over glutenallergi til urinsyregigt. Et ganske fint afsnit, men næppe et, hvor den ene side bare æder den anden.

Forlaget Klim og forfatterne har udgivet en rigtig fin bog om øl og mad, men også om sundhed og øllets gavnlige og mindre gavnlige effekter på sundheden. Det er ikke nødvendigvis en bog man læser fra ende til anden, men de enkelte afsnit har alle deres klare berettigelse. Jeg er klart mest til de dele af bogen, der handler om madlavning og om sammensætningen af øl og mad. Jeg kommer helt sikkert til at finde den frem indimellem for at finde en opskrift, når jeg gerne vil udfordre mine evner i køkkenet, så jeg forventer, at I kan finde nogle af retterne fra bogen på bloggen i løbet af det kommende år.

Til slut vil jeg gerne takke Forlaget Klim for at sende mig et eksemplar af bogen.

Braiserede oksehaler i mørkt øl med gulerødder

Posted on by Standard Svar

I forbindelse med anmeldelsen af bogen Til Øllet, så har det naturligvis været nærliggende, at teste nogle af bogens opskrifter, så det har jeg gjort. Et par af dem vil komme op her på siden i løbet af den kommende tid, da jeg gerne vil have lidt mere fokus på øl og mad, både med øllet som tilbehør, men også med øllet som ingrediens i maden.

Den første opskrift jeg har kastet mig over er Thomas Rode, der jo har en fortid på Kong Hans’ kælder, men i dag vel lige så meget er kendt  som et forbillederne for palæo- bølgen.

Her har han kastet sig over en opskrift, der i hans udgave vel også kunne have gået som en palæoopskrift, da man, måske bortset fra øllet, ikke skal have fat i ingredienser, som stenaldermanden ikke ville kunne nedlægge eller indsamle.

Opskriften er i udgangspunktet ret simpel og kræver ikke nogen komplicerede ingredienser, som kræver den store kemieksamen at benytte, men det kræver lidt planlægning, da det tager lang tid. Heldigvis passer maden sig selv det meste af tiden, så man behøver ikke være skræmt over den krævede indsats.

Dagen før man skal spise tager man to kilo oksehaler i stykker og lader dem i en skål møde en Gl. Carlsberg Porter, en god stak rødløg i både, lidt hakkede hvidløgsfed og en håndfuld krydderurter. Jeg brugte oregano, salvie, rosmarin og laurbær. Sæt låg på/dæk skålen til og lad den stå i køleskabet natten over.

20170122_005328

Oksehaler, rødløg, hvidløg, krydderurter og en Gl. Carlsberg Porter

Dagen efter fisker man halerne op af øllet og løgene og krydrer dem med salt og peber, her skal de trække yderligere to timer, så lang tid havde jeg ikke helt, men det gik nu helt fint alligevel. Derefter skal halerne en tur i en bradepande og i ovnen, for at brunes godt på alle sider ved 200 grader. Undervejs kan man fint skumme fedtet fra og bruge det til stegning sidenhed i tilberedningen. Der skal steges nogle stifter/bjælker/stykker af fem gode tykke skiver god bacon, jeg valgte en gourmetbacon fra Aalbæk, men du vælger det du har lyst til. Når baconen er er gylden og let sprødt, så tilsættes løg, hvidløg og krydderurter fra marinaden og steger med. Når halerne er brunet godt af ryger de i gryden sammen med øllet og der spædes til med vand til det dækker halerne. Derefter skal der braiseres til halerne er helt møre. Det tager tre til fire timer. Jeg valgte, at smide gryden i ovnen ved ca. 140-150 grader. Det synes jeg er lidt lettere, men du bruger bare en kogeplade, hvis det er din favorit.

20170122_141135

Bacon. Bare fordi bacon er godt.

Når oksehalerne er helt møre, så fiskes de op af gryden og saucen skal koges ind til den begynder at blive tyk. Thomas Rode foreslår, at kødet kan pilles af benene og varmes i saucen. Det gjorde jeg på andendagen, da det hos os blev til todagesmad.

Tilbehøret er i bogen gulerødder, som er halveret på langs, inden de ryger i en stor pande med oksefedt, flækkede hvidløgsfed, skallen fra en citron og krydderurter. Panden skal dækkes med låg, så dampen holdes ved gulerødderne, der skal steges møre. Det tager en halv times tid. I bogen skal de stegte gulerødder kombineres med gulerodsstrimler lavet med en tyndskræller, hvilket jeg dog sprang over. De stegte og de tynde rå gulerødder skal lige inden servering vendes med saften fra citronen.

Da vi hjemme hos os også skal tilgodese to børn, hvoraf den ene er autistisk og derfor ikke nødvendigvis er glad for nye ting, så lavede jeg udover gulerødderne en ganske almindelig kartoffelmos, som naturligvis laves af kogte kartofler, rigeligt smør, mælk, muskatnød, salt og peber.

20170122_174255

Jeg elsker at lave mad, men det er ikke altid min anretning er helt på toppen. Her er jeg dog ok tilfreds. Der er endda røget en lille kvist brøndkarse på, som ikke kun ser pænt ud, men som også giver et fint spil i forhold til de ørige smage. Retten ligner ikke rigtig billerne i bogen, men jeg behøver ikke nødvendigvis vinde over en Michelinkok og en madstylist.

Alt i alt var det en fremragende ret, som jeg helt sikkert kommer til at lave igen. Den kan uden tvivl tilpasses og twistes, så den bliver som man selv har lyst til.

Årets danske bryggeri 2016

Posted on by Standard 2

I går kårede vi årets nye øl og jeg valgte, at gå den danske vej, men kunne lige så let have gået udenlandsk, men jeg var nok ikke nået længere end Sverige, da de eneste to rigtig seriøse kandidater må være Olle Andersson fra O/O Brewing og Stigbergets og mon ikke jeg var endt ved Amazing Haze fra sidstnævnte.

I dag bevæger vi os i retning af Sverige, men skal lige knap så langt, da vi standser i det københavnske. Vi kunne uden brok være havnet på Amager,som igen i år ville kunne tage titlen med en lang række fremragende samarbejdsbryg, der for en dels vedkommende vakte en del begejstring til den Amager- smagning jeg afholdt til årsmødet i DØE Fredericia. Jeg var generelt ret begejstret igen i år.

To Øl har jeg også også været omkring af en del omgange og generelt har jeg ratet deres øl ret højt på Untappd, hvor de sjældent kommer under fire kapsler, hvilket vidner om et ret højt niveau. Højest ratet er Liquid Confidence/Confidential, som er en fremragende imperial stout.

20161018_202942

Kindred Spirits brygget på Warpigs er en glimrende partner, når der skal games

Vinderen skal dog findes et andet sted i nærheden af København, nærmere betegnet i nærheden af Køge, hvor Andreas Skytt Larsen har slået sig ned med Alefarm Brewing, som jeg sidste år kårede til årets nye bryggeri, en kategori der ikke kåres i år, da der ikke rigtig er nogen, der rigtig springer i øjnene. Til gengæld vil jeg gerne give et mere end solidt skulderklap til Andreas, der 100% har holdt niveauet i forhold til opstarten. Han brygger ganske simpelt hen fremragende øl, og har, blandt de øl jeg har smagt fra Alefarm, endnu ikke sendt et fejlskud på gaden, uanset om der er tilsat frugt, laktose eller slet og ret bare malt, humle og gær.

20160813_173704

Elsinore er et samarbejde med svenske Brewski og er en saison med solbær

Kort og godt, så glæder jeg mig til at følge Alefarm i årene fremover, for potentialet og talentet er tårnhøjt. Som en ekspedient i en Københavnsk bottle shop sagde til mig, da jeg hentede lidt øl fra Alefarms Farmers Barrel Club, så er potentialet til at blive bedre end Mikkeller, som man ikke kan afvise som succes.

20160906_200956

Et sending fra Alefarms Farmers Barrel Club

Bør DØE begrave kåringen af årets nye danske øl?

Posted on by Standard 3

Traditionen tro, når året nærmer sig sin slutning, så er det tid for kåringer af årets dit og dat. I øllets verden kåres Årets nye danske ølnyhed af medlemmerne af Danske Ølentusiaster (DØE), ligesom en række danske ølbloggere også i år vil give deres bud på en række priser. Sidste år kårede jeg f.eks. Amager Bryghus’ Batch 1000 som årets nye øl, mens den ikke vandt i DØE’s kåring. Vil du se hvad jeg i øvrigt valgte at hylde sidste år, så kig en gang her.

DØE har gennem længere tid været udsat for en del kritik og det samme gør sig gældende for Årets nye danske øl, hvor en del af kritikken har lydt på, at der var alt for mange kandidater, hvilket gjorde valget uoverskueligt for de fleste, da de færreste har prøvet over 1000 nye øl på et år. I en del år var vinderen som regel en sort og ganske stærk øl, så man prøvede med to kategorier. En for øl op til 5,9% og en fra 6% og op, hvilket i mine øjne gjorde kåringen lidt mere nuanceret. Uanset hvad man har gjort, så har der været kritik af afstemningen. Det har som regel været “venner” af foreningen der har været finalister, forstået på den måde, at det har været bryggerier, der har holdt rigtig mange smagninger for lokalafdelingerne og som har været synlige på Ølfestival og Øllets Dag. Det er der, i mine øjne, intet galt med, men det drejer måske fokus over på øl, som har et relativt bredt sigte, mens det smalle, nogle ville sige snobbede eller elitære,  øl bliver overset, selv om det dog er set, at lokalafdelinger kan stemme en meget smal øl i finalen, hvor de kan klare sig ret godt. I 2013 var mit lokale og tilsyneladende hedengangne fantombryggeri Frederiksodde Haandbryggerlaug ti stemmer fra en sejr med deres ganske glimrende Frederik III imperial stout. Den havde på ingen måde været bredt ude, men det understreger måske et andet problem med afstemningen, hvor relativt få mennesker stemmer og dermed skal der ikke mange stemmer til en finaleplads eller en sejr. For er det rimeligt, at det er omkring 200 mennesker, der tegner en forening med adskillige tusinde medlemmer? Og hvordan kan man aktivere flere medlemmer, hvis mancreelt ønsker en national afstemning?

Willemoes jul har ofte været kandidat og er det igen i år med en sort dobbeltbock. Det er en ok øl, men årets nyhed er det ikke.

I min tid som lokalformand blev lokalafdelingerne taget med på råd i forhold til idéer og forslag til en fornyelse og et af mine/lokalafdelingens forslag var, at antallet af kandidater på en eller anden måde skulle begrænses. Hvis det er et succeskriterie, så er det i den grad lykkedes i år. I år er der indført tre kategorier, en kategori op til 4%, én op til 7% og én til de stærke fra 7,1% og op, men kadidatfeltet er i den grad indskrænket.

Kandidaterne kan ses her.

Som man kan se, så har bryggerierne selv skulle indstille øl til årets kåring og der har tilsyneladende ikke været den helt store interesse. Det ligner lidt de sædvanlige kandidater, krydret med nogle helt usandsynlige vindere. Jeg ved ikke rigtig hvad det gør ved begrebet årets nye øl, når øl er i flertal, men jeg finder det måske en smule udvandet, når man bliver ved med at finde på nye kategorier. Næste år kan vi så kåre årets hvedeøl, årets alkoholfri øl, årets letløbende pilsner osv. I forhold til de nye øl jeg har drukket det seneste år, så tror jeg ikke, at jeg finder en af mine helt store favoritter i feltet. Der er bestemt nogle rigtig fine kandidater mellem de indstillede øl, som jeg ikke ville ryste på hovedet af, men samtidig er det måske ikke min største danske øloplevelse. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at jeg er ret glad for Ugly Duck og Indslev og jeg har været rigtig glad for White Rabbit, samt deres Nothing but trouble- serie, som jeg mener ville være helt i top at have med (var de fra 2015?), selv om jeg faktisk har været ret tilfreds med White IPA, som var en dejlig sommerøl og Red Ale, som også fik en rigtig fin omtale her. 

Af de indstillede kandidater ville den her være en fin kandidat


Hverken White Rabbit eller den problemfyldte er dog med på listen, men man kan jo evt., som medlem, indstille dem, da der åbent for indstilling af medlemmernes kandidater resten af året. Det kunne jo også skabe plads til nogen af de meget oplagte kandidater fra Alefarm Brewing, Amager Bryghus, Mikkeller og To Øl, og jeg har sikkert glemt flere. Der er i hvert fald fine kandidater nok fra de ovenstående. Ja, man kunne da også nævne Ebeltofts fremragende Wildflower IPA eller La Sacre Saison.
Jeg indrømmer, at jeg ikke har smagt alle finalisterne, men jeg tør ud fra kendskab til de deltagende bryggerier love, at vi skal finde vinderne, blandt de indtil videre kendte kandidater, blandt Indslev, Det lille Bryggeri, Hornbeer eller Midtfyn, men det er naturligvis svært at sige, når man ikke har været alle kandidater igennem og dermed kun har sine fordomme eller gisninger.

Jeg vil dog tillade mig at konkludere, at hvis ikke der sker et eller andet, så der indløber en lang række nye kandidater, så bør dette være den sidste kåring i regi af DØE. Der har i mange år været meget få der stemmer og nu er der tilsyneladende også meget få bryggerier, der egentlig er interesseret i kåringen, så måske er der ikke den store grund til at fortsætte den. Hvis både medlemmer og flertallet af bryggerierne ikke deltager, så bliver det jo udelukkende et mediestunt, hvor DØE får lidt presseomtale og formanden eller en af de tidligere formænd får lov til at komme i Go Morgen, Go aften, Aftenshowet osv. 

Lad os se hvad der sker henover december måned, men mine forventninger er ret små og jeg forestiller mig ikke, at årets patient kan reddes for alvor.
 

 

Gimmick eller ej?

Posted on by Standard Svar

Jim Lyngvild står, i hvert fald navnemæssigt, bag Bryggeriet Frejdahl, som er et label, der brygges i Assens hos Bryggeriet Vestfyen, der også spor bag Willemoes- øllene. Lyngvild er glad for vikinger og symbolikken omkring dem. Der er en hel del gimmick over det, noget som jeg plejer at have det ret svært med. Der er lavet alt for meget øl på Fyn, hvis eneste berettigelse er en tv- kok eller én, hvis eneste clame to fame er, at han kan spise vældig stærke chilier, og skal vi i den forbindelse ikke lige blive enige om, at chillers styrke måles i Scoville? Så kan vi lade meteorologer om at måle vindstyrke. 

Indpakningen er egentlig ret flot og den lille æske med Highland Park kigger lige så fint frem i toppen.

Jeg smagte første gang Frejdahl til Ølfestival i Lokonotivværkstedet sidste år og var egentlig positiv over for de tre øl med korkprop, der alle var fine øl, mens de tre på 50 cl flasker ikke er biddet at skrive hjem. Derudover findes der også et par juleøl, hvoraf jeg har haft en 75 cl flaske stående siden sidste jul, men som ikke lige er blevet åbnet. I går var jeg med familien en tur i Bilka, som enhver ordentlig provinsiel middelklassefamilie bør indimellem, og her stødte jeg på Skolder Viking Voyage Limited Edition i 75 cl med korkprop, som kommer i en fin papæske designet af Lyngvild, hvor der også følger en lille flaske Highland Park 12 års whisky med. Det hele bunder, ifølge æsken  i noget med vikinger, der er sejlet til Skotland og derfor har man brygget en øl, der skal nydes sammen med whiskyen. Det skulle selvfølgelig have chancen, selvom jeg egentlig synes, at det er et lidt spøjst sæt, så jeg smed de 95 kroner og skænkede begge i velegnede glas. 

Smukt ravfarvet whisky med fine noter af røg og frugt

Det kommer næppe som en overraskelse, at Highland Park er en smuk ravfarvet peated whisky, som dog har en del sødme sammen med røgen. Røgen er ikke voldsomt pågående og spiller fint sammen med noter af honning og frugt. I sig selv en ganske ok dram, der måske ikke er verdens største whisky, men bestemt langt mere end godkendt. 

Ganske fin mørkebrun ale, der har noter af røg i næsen

Her skulle whiskyen spille sammen med en meget mørk brun øl, der faktisk ikke slipper lys igennem. Aromaen er sød med malt, sukker, chokolade og ikke mindst røg. Det er, som i whiskyen, ikke voldsomt pågående, men er bestemt til stede. Smagen ligger i fin forlængelse af aromaen, hvor en lidt tynd mundfylde er baggrund for karamel, chokolade, lidt mørk frugt og en diskret, men tydelig, røg. I sig selv en hent fin øl, der faktisk smager ganske godt, uden helt at få mig op at ringe. Jeg har lidt følelsen af at drikke en brown ale, som vel er en af de kedeligste øltyper, men til gengæld en ret fin udgave af stilen.
Her skulle de to så spille sammen og det går faktisk ganske godt. Øllet bliver måske lidt overvældet af whiskyen, som til gengæld får lidt ekstra bid, mens det søde i øllet ryger i baggrunden og efterlader et lidt mere bittert indtryk. Røgen i begge komplimenter og underbygger hinanden. 

Jeg kunne sagtens undvære vikingeromantikken og realitypersonligheder, for brygmester Christoph Behnke fra Vestfyen brygger fine øl og behøver egentlig ikke en gimmick, selv om det virker her. Så ja, det er en gimmick, men det virker faktisk i dette tilfælde.

Et ret fint makkerpar

Amagerkansk juleshopping

Posted on by Standard Svar

I lørdags holdt Amager Bryghus release på deres juleøl, samt på et par andre nyheder. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i selve eventen, hvor der traditionen tro også blev budt på æbleskiver og Anne-Mette Meyers pebernødder. Det var jeg jo svært ked af, så jeg tog kontakt til Henrik Papsø og spurgte om jeg, da jeg alligevel var på Amager torsdag og fredag, måtte kigge forbi og gøre lidt juleshopping. Det fik jeg tilladelse til og sammen med en god ven kigge vi forbi torsdag eftermiddag, hvor Papsø rev lidt tid ud af en eller booket kalender og brugte den tid på os. Det var morderlig pænt gjort. Tak for det.

Udover de forskellige juleøl, som jeg naturligvis nok skal komme ind på i et andet indlæg, så var der også release på en række øvrige øl, ligesom jeg også fik lidt forskelligt med, som er brygget til restauranter, der har deres egen øl fra Amager. Dem har jeg dog ikke nået at smage på endnu, så det bliver en anden gang.

Det hjembragte rov.

Flere af de hjembragte øl er klassisk Amager. Lyse og crispy ipa, som ikke lægger en tung og klistret bund af karamelmalt, men som til gengæld er rig på humlearoma. Masser af tropiske frugter, bl.a. ananas, fersken og citrus. Det gælder i høj grad for Granny with a gun, som er brygget sammen med australske Edge Brewing og som er brygget med australske humler, bl.a. Ella som jeg selv har brygget med en gang og som er en rigtig dejlig humle. Udover de tropiske noter, så er der også en dejlig piney følelse, som passer ganske godt ind. En rigtig fin øl, som jeg håber mange når at smage, da Papsø luftede, at det kunne være svært at skaffe humlerne.

Granny with a gun fungerede mere end glimrende som ledsager til madlavningen.

Den første af øllene jeg åbnede var dog Psychedelic Popcorn, som er et samarbejde med brewpubben Forrest & Main, som ligger i Ambler, Pensylvania. De brygger bl.a. med en gær de hvert andet år høster på bagsiden af bygningen og hvert andet år med en gær fra forsiden. Det er en af disse gærstammer, som White Labs har arbejdet med i København. Den er sammen med en lækker blanding af humler, som f.eks. Citra og Mosaic, blevet til en grisette. En grisette er en let saison, som, ifølge Papsø, skulle være en rigtig arbejderøl fra byerne. Det ved jeg ikke noget om, men i dette tilfælde er der i hvert fald tale om en rigtig dejlig tørstslukker, der er let med sine kun godt 4% og lyse maltsammensætning. Humlen giver en masse frugtige aromaer, som efterfølges af en lille belgisk følelse fra gæren. Den er egentlig ret markant i sin smag, men det underbygger stilarten ganske fint og giver desuden en ret tør og bitter øl. Den må gerne blive en fast del af Amagers sommerprogram, hvor jeg tænker den vil kunne blive en glimrende tilføjelse. Amager Bryghus kørte i øvrigt en lille meningsmåling på Facebook om farven på etiketten og rart at se, at den flotte lilla blev valgt. Den passer fremragende til den fantastiske tegning og til øllets navn.

Endnu en gang har Amager og Simon Hartvig Daugaard ramt etiketten perfekt

Endelig var jeg også en tur forbi den imperial honney stouten La Santa Muerte, som tidligere har været ude som fadøl, men er altså nu blevet valgt til at komme på flaske og det må jeg sige, at jeg synes er et rigtig fremragende valg. Kulsort og stærk. Ristet, men sød. Blød, men samtidig med kant. Kort sagt, så er jeg ret begejstret. Allerede i næsen er man ikke i tvivl om, at vi har med de klassiske ristede malte og chokoladenoter at gøre, ligesom honningen synes at kigge frem. I munden bakkes de nævnte indtryk op med noter af lakrids, inden vi slutter med en honningagtig sødme, der dog balanceres af humlebitterhed, så øllet ikke kammer over i sin sødme.

En dejlig tung, sød, bitter og rar stout

Amager Bryghus har endnu en gang bevist, at de behersker deres humlede og sorte øl, som meget få bryggerier i Danmark.

Ugly Duck Imperial Red Ale

Posted on by Standard 2

I fredags var jeg en tur forbi gårdbutikken på Indslev Bryggeri for at købe lidt øl til en forfest. Sådan én har jeg vist ikke været til siden jeg gik på seminariet, men hyggeligt var det og ikke mindst pga det fine øl fra Indslev. Mike fra bryggeriet havde været så flink, at stille lidt øl til mig og i den var bl.a. Ugly Duck Imperial Red Ale, som hidtil har været tilgængelig på ølfestivaller, men ikke på flaske og er brygget i forbindelse med modersvanens ti års fødselsdag. Den er nu ude på flaske og i går blev den så testet som følgesvend, mens jeg passede grillen.

Fin rødlig øl med et godt cremet beige skum

Stilmæssigt er vi på den amerikanske vestkyst og ude i noget både sødt og bittert. Jeg bryggede selv for nogle år siden en stærk rødlig ipa, strong ale- agtig ting, og der blev brugt en del karamelmalt og også en del humle. Det har de gode folk hos Indslev helt sikkert også gjort. Aromaen er præget af malten, som giver sødlige karamelnoter, men efter lidt tid i glasset kommer humlen i form af Amarillo. Derudover er der humlet med El Dorado og Mosaic, der leverer en del frugt i smagen. Øllet er en fin let uklar rødlig farve, der giver masser af sød toffee og karamel i smagen. Det er umiddelbart meget sødt, men så er der heldigvis tilsat humle på old school manér. Her er der ikke tale om blød og rund lav-ibu ipa, men om voldhumlet bitterhed, der dog passer rigtig fint til sødmen, så øllet egentlig fremstår forholdsvis i balance. Humlen giver også indslag i smagen, hvor der er en del tropisk frugt og piney noter. I slutningen fornemmer man lidt egetræ, der giver en tørhed og en lille tanninpræg. Jeg kan ikke rigtig finde rødvinen, som har boet i fadene tidligere, men jeg tror egentlig ikke, at det gør noget.

Skummet trak nogle fine mønstre på glasset efterhånden som det, i øvrigt ganske velvilligt, gled ned.

På en eller anden måde er Imperial Red i familie med Double Retro, som også er en old school- humlet relativt alkoholstærk amerikansk inspireret øl og den slags kan jeg egentlig ret godt lide. Der er intet galt med en moderne ipa med masser af frugt og aroma, men indimellem er det sgu meget godt med en masse bitterhed og fylde og her leverer Ugly Duck fuldt ud.

Er det den bedste øl jeg har fået fra Ugly Duck? Det er det nok ikke, men det er stadig rigtig godt og jeg glæder mig til at dele flaske nummer to med mig selv.

En umulig øl der virker

Posted on by Standard 1

En gang imellem kommer man forbi en øl, hvor listen over ingredienser er så åndssvag, at det kun kan have to udfald. Enten bliver det en mærkelig gang rod, eller også ved bryggeren virkelig hvad han laver. Med The Stay Puft, så er det sidste tilfældet, eller også er bryggeren måske virkelig heldig, men vi lader tvivlen komme ham til gode og tror på talent. Det lille Bryggeri har i hvert fald tidligere lavet rigtig fine stærke stouts.

Udover malt, humle, gær og vand, så har bryggeren valgt at hive fat i Marsmallow- manden fra Ghost Busters, der har hevet sine venner kokos, salt, kandis og chokolade med. Det burde ikke give en god øl og jeg har da også kigget på den nogle gange, men har valgt noget andet, men både Stovt og Tripplealehead anbefalede, at jeg gav den chance, så det gjorde jeg.

Overraskende nok, så virker den kaotiske opskrift. Øllet er kort og godt fremragende med en meget, men på en eller anden måde elegant, markant aroma og smag af kokos, der bliver flankeret af sødme og en meget let bitterhed med chokolade i sidevognen. Jeg formoder, at Marshmallows giver sødme, men salten ikke står meget frem, men den kan være med til at fremhæve de øvrige nuancer. Det ville jeg jo gøre, hvis jeg lavede en dessert med chokolade. Man fornemmer også alkoholen, men ikke på en brændende måde.

Som skrevet, så er det en fremragende stout, som klart skal have en anbefaling med.

Aus Deutschland

Posted on by Standard Svar

Da Fru Ousen snart rundt et skarpt hjørne og i den forbindelse har inviteret gæster, så gik turen den anden dag til Tyskland og Scandinavian Park, der har et ganske ok udvalg af vin, men bestemt også af rom og whisky. Jeg kom faktisk derfra med en, til prisen, fin rye whisky fra Rittenhouse, men nu er dette jo en blog om øl, så jeg købte hele to af slagsen. Butikken har naturligvis en masse ligegyldigt dansk dåseøl, som jeg mod forventning ikke så nogen købe, men også en smule fra Mikkeller. Derudover har de en del tysk flaskeøl, både de mere gængse hvedeøl og bock, men også nogle jeg ikke kendte og da jeg ikke havde netværk af betydning på mobilen, så tog jeg chancen og puttede to ukendte i vognen.

Den første var en pale ale fra Braufactum, der tilsyneladende er en del af Oetker-koncernen, så der er ikke ligefrem tale om et lille håndværksforetagene, men det diskvalificerer jo ikke Palor på forhånd. Vi har at gøre med en klassisk udseende, men dog tilsyneladende filtreret, pale ale. Lys orange, hvidt skum og en medium karbonering. Aromaen er frisk med en smule krydderurter, som mynte og så en let citrus. Mynten må stamme fra brugen af Polaris- humle, som jeg selv har brygget med og som netop netop gav en fornemmelse af mynte. Derudover er der benyttet Cascade, som dog ikke træder så markant igennem. Smagen underbygger rigtig fint aromaen. 

Slet ikke er tosset forsøg på at lave en pale ale

Alt i alt én Ikke voldsomt udfordrende øl, men bestemt ikke dårlig. Carlsberg og Royal Unibrew kunne sagtens lære lidt her. Bedre end deres forsøg på mikrobryg/craft beer.

Øl nummer to er en  Baltic Stout, som jeg ikke er stødt på tidligere. Det plejer vel egentlig at være en porter, når den er baltic, men skidt nu med det. Øllet er brygget af Rügener Insel-Brauerei, så vi er ikke så langt fra Danmark og det giver jo også forklaringen på navnet, da vi er i Østersøen. Øllet er en britisk inspireret imperial stoutmed en alkoholprocent på 7,5. Indpakningen er ganske gennemført og øllet ser da også ud, som noget skal. Sort med brunt skum. Aromaen er let, men med klare noter af kaffe og kakao. Mundfylden er til den lette side, men bygger langsomt på, hvilket er fint, da der ikke er så meget at byde på smagsmæssigt. Lidt ristet malt, kaffe, kakao og så en let fornemmelse af soya. 

I forhold til indpakning og udseende, så skuffer den en smule, men den et mere kedelig, end den er dårlig.

Der skal mere til end flot indpakning. Selve øllet fejler intet, men er lidt kedeligt.