Kategoriarkiv: Anmeldelse

Et syrligt mesterværk

Posted on by Standard Svar

Allerede da kapslen ryger af og korkproppen under den blottes fornemmer man syrlighed. Er proppen utæt? Der er lidt frugt på toppen af proppen og det smager ganske syrligt og bringer løfter om en stor oplevelse.

Flot, flot øl. Orange med livlig karbonering og næsten intet skum.

image

En gueuze med et umanerlig højt niveau

Duften er syrlig, vinøs og har noter af stald. Måske det berømte hestedækken, som man tit taler om i forbindelse med syrlige øl, men jeg må indrømme, at min erfaring med stalde og dækkener er begrænset. Derudover fornemmes noget sødt, der bringer tankerne hen på druer og vingummi.

Øllet virker let og friskt i munden med en let perlende fornemmelse fra karboneringen. Det minder om mousserende vin, så måske den skulle have været i et højt champagneglas.

Smagen er kompleks med stor syrlighed og mange af de samme noter, der også var i aromaen. Hver lille tår efterlader munden tæt og inviterer til endnu en tår, som jeg gladeligt indtager. Efterhånden som man kommer ned igennem glasset, så får man en fornemmelse af en let bitterhed, der komplementerer det sødlige anslag og den markante syrlighed.

image

Cantillon leverer en stor oplevelse

Cantillon holder altid højt niveau og den økologiske gueuze er da heller ingen undtagelse. Det er en fantastisk øl, som på trods af sin kompleksitet leverer høj drinkability.

Absolut en anbefaling værd.

Frygtelig tæt på det perfekte

Posted on by Standard 4

Amager Bryghus har efterhånden, helt fortjent, opbygget et ry, som et af landets ypperligste bryghuse og derfor fortjener de også lidt omtale på bloggen, da de i mine øjne ikke bare er blandt toppen, men er selve toppen, når snakken falder på humlet øl i Danmark.

Der findes rigtig mange gode IPA’er derude, både danske og udenlandske, men når man ser hvad der kommer på markedet fra f.eks. Ugly Duck, hvor jeg kan hente øllet ved bryggeriet, og Amager, så behøver vi måske ikke importere øl, der har en lang og potentiel skadelig rejse, inden det står i butikkerne.

Amager har rundet de tusind brygdage, og den slags skal selvfølgelig markeres med en øl. Amager Bryghus har, ligesom deres Batch 500, valgt at brygge en sand humlebombe og de har, med John Faxes ord, ramt den lige i røven.

image

Mit første møde med Batch 1000 foregik på Søernes Ølbar, hvor jeg efter en lang dag i øllets tegn havde lidt trætte smagsløg, så jeg var ikke helt så imponeret som i dag

Vi har at gøre med en lys orange øl med et ganske holdbart hvidt skum. Sammensætningen af malt er relativt simpel med basismalt, münchner og melanoidin. Sværere behøver det åbenbart ikke være.

Humlen er en anden historie med otte forskellige humler, som alle komplementerer hinanden perfekt i en bitterhed, der langsomt bygger sig op i mundhulen, hvor det med den største elegance blander sig med lidt sødme, grapefrugt, tropiske frugter, harpiks, citrus og den der ting, som Sorachi Ace tilfører.

image

Mit andet møde med Batch 1000 og her kom blandingen af Herkules, Amarillo, Chinook, Simcoe, Citra, Mosaic, Sorachi Ace og Centennial bedre til sin ret

Som bekendt håndbrygger jeg også, og meget gerne humlebomber og derfor sidder jeg indimellem med en øl, hvor jalousien melder sig og men virkelig ønsker, at man selv havde brygget øllen. Den følelse har jeg i aften.

Den perfekte IPA brygges åbenbart på Amager.

image

Mit tredje møde med Batch 1000 blev en halvsen lørdag aften, hvor den endnu en gang stod knivskarp og frygtelig tæt på perfekt.

Øl fra Eriksens Vinhandel

Posted on by Standard Svar

For lidt mere end et år siden fik Fredericia en ny vinhandel, der også fokuserer på øl. Som lokalformand i DØE prøver jeg, at handle lidt hos alle de lokale ølhandlere, men jeg får vist ikke altid nævnt, hvor jeg handler.

Den anden dag var jeg et smut nede hos Eriksen i Jyllandsgade for at proviantere lidt. Eriksen fører et godt og solidt udvalg af øl, hvor en del er fast i sortimentet, men der er også en reol med skiftende øl. Man kan altid finde et udvalg af trappister, øl fra Samuel Smith, samt en række italienske og danske øl. Der er også altid et udvalg af syrlige øl, med og uden frugt.

Udover at forhandle vin, øl, spiritus, olie, eddike, kaffe osv, så er det også muligt at nyde vin og øl i butikken, hvor der er indrettet til servering. En stor del af øludvalget står på køl, så man kan altid finde en fornuftig øl at nyde. Hvis foråret på et tidspunkt slår igennem og evt bliver til sommer, så er der også udendørs servering.

image

En håndfuld øl fra reolen med skiftende udvalg

Jeg tog et par øl fra norske Lervig Aktiebryggeri, to fra tyske Ratsherrn, en gueuze og en gose fra Italien og Holland og jeg startede med den sidste.

Brewfist fra Italien har jeg tidligere fået øl fra og har kunnet lide det meste. De er gået sammen med Menno fra hollandske De Molen, der især er kendt for stærke, kraftfulde sorte øl. Sådan en har han for nyligt brygget i Indslev og han har tidligere lavet X-porter sammen med Midtfyn.

Denne gang er det dog ikke en stout eller porter de har begået, men derimod en gose, som ikke er en øltype man ofte støder på, men det kan være rigtig godt. Jeg formoder at de har været klar over, at de fleste finder toppen speciel. De har i hvert fald kaldt brygget for Beautiful & Strange.

Gose er en syrlig øltype og er som regel brygget med koriander og salt. Her er den dog uden koriander og med bergamotte.

Øllet er en bleg gul farve med et hurtigt aftagende hvidt skum og en medium karbonering.

Aroma en er ret let med en brødagtig duft og en syrlig note, der giver mindelser om citrus, så måske det er bergamotten, der slår igennem.

Det er en frisk og ikke så fyldig øl med de 3,7% alkohol og beherskede 20 IBU. Der er masser af citrus/citron i smagen og det leder tankerne i retning af limonade. Det helt slutter med en balanceret salt fornemmelse og man mangler egentlig ikke koriander, som ellers hører til stilen.

Samlet set er det en let og frisk øl, der nok ikke er for alle, da surt og salt øl ikke rammer den typiske smag af øl.
Den er dog let drikkelig og meget forfriskende. Jeg kunne godt tænke mig en anelse mere salt, men det er bestemt en fin øl og der er god valuta for pengene.

image

Kombinationen af salt og syrlighed er ret forfriskende

De to nordmænd er fra deres Brewers Reserve- serie og de befinder sig begge i det godt humlede segment.

Den første jeg smagte var deres Rye IPA, som jeg glædede mig til, da jeg rigtig godt kan lide rug i øl.

Det er en orange, let uklar øl med et holdbart hvidligt skum. Den er relativt svagt karboneret.

Aromaen er præget af en let fornemmelse af alkohol, harpiks, en smule citrusfrugter og malt. Det hele er dog noget mudret og ikke ret kraftigt. Jeg forventer mere, når der er tale om en IPA.
Svag aroma

Smagen virker umiddelbart lidt sprittet, men det fortager sig efter lidt tid I glasset. Derefter overtager malten med dominans af rug, inden humlen sætter ind med noter af nåletræ og harpiks, samt lidt citrus.

Med mere end 100 ibu, så er den ret bitter, hvilket er fint, som modspil til malten.

Samlet er det en øl over gennemsnittet, men alligevel ikke helt på toppen, da jeg savner lidt friskhed og frugt til at balancere bitterheden, som bliver meget skiftende efterhånden som man kommer længere igennem øllet. Hele tiden er der dog en dejlig smag af rug og jeg synes, at det er ganske godt til prisen.

image

Øllet blev drukket sammen med en hotdog med karameliserede rødløg og hjemmelavet ølsennep

Den sidste øl i denne omgang er også fra Lervig er en single hop IPA brygget med Galaxy- humle.

Det er endnu en gang en irange og ret klar øl med et meget holdbart tæt hvidt skum.

Aromaen er pakket af humle med noter af melon, passionsfrugt, fersken og grapefrugt.

Den er massivt bitter med omkring 100 ibu, men er alligevel ret frisk og let drikkelig, selv om den er ret fyldig fra malten, der giver en let sødme som modspil til bitterheden.

Humlen bringer masser af tropisk frugt med præg af de samme frugter som også var til stede i aromaen, suppleret med harpiks/nåletræ, som bliver hængende i munden længe, hvor det gør bitterheden selskab.

Rigtig fin ipa, der kombinerer bitterheden fint med frugt og jeg drikker Den meget gerne en anden gang.

image

En rigtig dejlig IPA, der blev indtaget som selskab til et spil FIFA

Landskamp

Posted on by Standard Svar

I anledning af landskampen mellem Danmark og USA fandt jeg en dansk og en amerikansk øl frem og delte halvlegene mellem de to lande.

Første halvleg blev dansk og Danmark stillede med årets ølnyhed i den alkoholsvage kategori.

Medlemmerne af Danske Ølentusiaster har stemt på årets ølnyheder og efter mere end tusind øl, så står to øl tilbage som vindere. Endnu en gang tog Indslev sejren med en øl fra deres Ugly Duck- brand, nemlig Foxy Brown.

Vi bevæger os i en kategori jeg normalt ikke bruger meget tid på. Brown Ale. Jeg synes oftest, at det er en kedelig stilart, sådan lidt traktoragtig. Solid, fyldig og ganske fin, men uden de store spektakulære udsving.

Foxy Brown fik da heller ikke min stemme i finalefeltet, men kom ind på min andenplads.

Det er naturligvis en mørk brun øl, som er toppet af et solidt skum. Den har aroma af karamel og humle. Den er fyldig og sød med karamel og chokolade, men modsat mange brown ales, så er den også ret bitter. Humlen er ret markant og flytter tankerne hen i retning af en IPA.

Jeg har fået Foxy Brown en del gange efterhånden og jeg står ved min første reaktion, hvor jeg kaldte den fire Danmarks bedste brown ale.

image

Årets Ølnyhed 2014 og Danmarks bedste brown ale

Anden halvleg bringer os en tur omkring Jack’s Abby og deres black lager/schwarzbier, der ifølge bryggeriet selv ligger mellem de nævnte typer og en røget porter.

I glasset er det en meget Mørk rødlig brun øl med et kraftigt beige skum, som dog hurtigt knitrer væk og efterlader en tynd film.

Aromaen er let røget og derudover præget af chokolademalt.

Smag og mundfylden er i begyndelsen ret let og præget af chokolade, lidt kaffe og ikke mindst røgmalt. Røgen er ikke voldsom, men bygger stille og roligt op og bliver i munden med et bittert strejf.

En rigtig fin øl, som er godt balanceret. Den er en smule til den bitre side, når man tager den lette mundfylde i betragtning, men den slipper rigtig godt fra det og er ret let drikkelig.

image

Stort pilsner med røg


Hvem vinder så landskampen på ølfronten? Det er tæt, men med et afrettet skud, så vinder USA på dagen. Spiller de igen en anden dag, så kan Danmark sagtens tage en uafgjort eller sågar sejren, men lige i dag virkede USA lige en tand skarpere.

Sidste omgang supermarkedssortsyn

Posted on by Standard Svar

Så er det blevet tid til de sidste to sorte øl fra de fredericianske supermarkeder. Jeg kunne sagtens have valgt et par andre fra både danske og udenlandske bryggerier, men hvis ikke det skal udvikle sig til en uendelig historie, så lader vi dagens to øl sætte punktum.

Vi er i to vidt forskellige ender af det spektret for porter og stout, hvor den ene er en for stilarterne meget let øl, mens den anden er alt hvad man Lan ønske sig.

Vi starter på Fyn, hvor Refsvindinge står bag Mors Stout, der fremstår mørkebrun med et støvet gråligbrunt skum, der bliver liggende på toppen længe.

Aromaen bærer præg af af sødlig sukkeraroma og en svag note af malt, mens smagen er meget let, på grænsen til det vandede og mørkt sukker går igen i smagen, der også har lidt ristede noter og slutter med en let syrlighed.

Samlet set byder Mors Stout ikke på nogen store udfordringer i forhold til at tackle smagsoplevelsen. Der sker simpelt hen for lidt. Den minder om Uglens Stout fra Aldi, som dog er noget billigere og dermed er et bedre køb.

image

Mors Stout i en lidt voldsomt skænket udgave

Seriens sidste øl er også klart den bedste og det relativt klart. Vi skal en tur til Thisted, hvor den vel nærmest legendariske Limfjords Porter brygges. Det er en kulsort porter eller måske en double brown stout, som der står på etiketten. Det er i hvert fald en udgave af baltic porter, som er en undergæret type.

Den er som sagt kulsort og har er fint relativt holdbart lysebrunt skum.

Aromaen byder på lakrids, kaffe og en klar røget note, hvilket livet godt for smagen.

Smagen er præget af de mørke og ristede malte, der giver fornemmelse af kaffe, karamel, mørk sirup og endnu en gang slutter det med en omgang røg. Øllet har en rigtig god balance mellem det søde, bitre og røgede.

Limfjords Porter er en fantastisk øl, som vel er den øl i Danmark, der byder på den bedste value for money. Man kan finde mange og meget dyrere portere og stout, der på ingen måde byder på samme oplevelse og det er en af mine go to øl jeg aldrig bliver træt af.

image

Danmarks bedste øl til prisen?

Endnu en omgang sortsyn

Posted on by Standard Svar

Det ser stadig sort ud i forhold til øl indkøbt i supermarkeder. Denne gang har jeg været en tur i Rema 1000, hvor jeg har indkøbt et par sorte herligheder, hvoraf den ene, Wiibroe Porter, kommer i dette indlæg, samt en Gl. Carlsberg Porter, som jeg har fundet i Løvbjerg.

Begge øl er jo lokale, da de er brygget på Fredericia Bryggeri, det som bekendt står bag en lang række øl under Carlsberg- navnet, ligesom de også brygger en lang række andre brands, heriblandt altså Wibroe, som Carlsberg også ejer. Fælles for hele sortimentet er, at det er undergæret, da bryggeriet ikke arbejder med overgær. Faktisk er bryggeriet så lokalt for mig, at jeg ganske ofte kan dufte, når der mæskes og det gør der jo syv dage om ugen, nærmest i døgndrift.

Porteren fra Wiibroe er en gammel dansk ølklassiker, som har været svært tilgængelig, men som Rema har taget i fast sortiment og tak for det, for det er en dejlig øl.

I glasset er den kulsort med etholdbart lysebrunt skum, der bliver hængende længe.

Aromaen er præget af kaffe, lakrids og en sødlig duft af mørk frugt.

Smagen er kraftigt ristet med en lille note af aske. Der fornemmes lidt alkohol, kaffe og sød lakrids i en ganske fyldig fornemmelse. Slutningen er meget let bitter, men smagen holder godt ved.

Det er en meget vellykket porter til prisen og helt på niveau med mange dyrere sorte øl.

image

Wiibroe Porter er en meget vellykket porter

Gl. Carlsberg Porter eller måske er det en imperial stout. Det fortaber sig lidt, men en fin øl er det i hvert fald.

Endnu en gang en sort øl med et flot lysebrunt skum, der ligger sig som et tyndt holdbart lag på toppen og bliver der.

Aromaen er de klassiske mærke noter af kaffe, chokolade og mørkt sukker/karamel.

Smagen er fyldig med karamelmalt, lakrids og bitterhed som fra kaffe. Mørk chokolade og humle. Bitterheden er langvarig og bliver i munden længe, hvor det suppleres med en let fornemmelse af røg.

Det er samlet set en rigtig god øl og Till prisen er det intet at udsætte på oplevelsen.

image

Carlsbergs bud på en porter eller imperial stout

Carlsberg for tit skyld for at de kun brygger kedeligt øl, men med de to sorte øl beviser de, at det er noget sludder. Begge to er af langt højere kvaliteter, end mange af de små bryghuses udgaver af stout og porter og det til meget fornuftige priser.

Det ser stadig sort ud

Posted on by Standard Svar

I anden kapitel af serien om sort øl fra supermarkederne skal vi tre gange til Assens og Bryggeriet Vestfyen, der brygger øl i discountklassen, samt Willemoes til COOP og det er netop de to sorte øl fra COOP, samt en stout fra Aldi vi skal kigge på i dag.

Vi lægger ud med Willemoes Stout, som jeg på et tidspunkt har fået foræret og som siden har puttet sig bagerst ølkøleren og derfor er den også noget over sidste holdbarhedsdato, hvilket naturligvis må indgå i vurderingen.

Willemoes Stout er en rødlig mørk brun øl med et beige skum, der bruser op som sodavand, men dog lidt mere holdbart. Efter knap et minut var det forsvundet.

Aromaen var sødlig og mindede mest om øllebrød eller rugbrød, men havde ikke meget andet at byde på.

Smagen er præget af lidt ristet malt uden stor mundfulde, kakao og en sødlig note, det går over i noget soya, inden den slutter let syrligt.

Alt i alt ikke det store sus og selv til 11 kroner en kedelig øl. Ikke dårlig, bare kedelig.

image

Øllet ser umiddelbart flot ud, men skummet bruser hurtigt væk.

Næste øl på programmet er Willemoes Porter, som er en kraftfuld sag på den gode side af 10% alkohol.

Det er en sort øl, men man kan ane et lille rødligt skær, hvis man holder glasset op mod lys. Skummet er fint lysebrunt og ganske holdbart.

Aromaen bærer præg af de mørke malte med brændte noter og lakrids. Måske en anelse sukker, sirup eller sådan noget.

Mundfulden er relativt kraftig og let olieagtig med smag af de brændte malte, sødme, lidt chokolade og lakrids. Den er ret sød, men har både bitterhed fra de mørke malte og fra humle, som bliver hængende i munden.

Willemoes Porter er et ganske fornuftigt køb, som man ret ofte kan finde til 11 kroner i Fakta og Brugsen.

image

Et rigtig fornuftigt køb til prisen

Den sidste øl i trekløveret er Uglens Stout fra Bryggeriet Vestfyen og som findes i Aldi.

Det er en Mørk rødlig stout med et beige og ret holdbart skum.

Aromaen er let med præg af brun farin, som også indgår i øllet, samt en let duft af kakao.

Smagen er også ret let med karamel, sukker og kakao. Der er ikke rigtig meget bitterhed i øllet, men det kammer dog ikke helt over i sødme.

Bestemt ikke en stor øl, men prisen taget i betragtning, så er det ikke så skidt endda. Den er noget bedre en Willemoes Stout.

image

Klart den af de tre, der klarest signalerer discount, men ikke den ringeste

Det ser sort ud i supermarkedet

Posted on by Standard Svar

Kan man mon købe gode øl i et supermarked eller er det hele lidt for dyre ordinære øl til for høj pris? Det spørgsmål vil jeg kigge lidt på i en lille serie af indlæg. I første omgang kigger jeg på porter og stout fra udvalgte supermarkeder. Jeg har allerede skrevet lidt om øl indkøbt i Kvickly i Middelfart og der er bestemt noget ganske hæderligt øl i deres sorte udvalg, men de går også noget ud over det gennemsnitlige supermarked i Fredericia og sikkert også i mange andre byer.

Dagens øl hører vel nærmest til kategorien discount, da en halvliters dåse kan erhverves for mindre end en rund tier og det er da heller ikke verdens største øl vi har med at gøre, men den er bestemt drikkelig og til prisen er det ganske godt.

Den har aroma af ristet malt og et lille hint af chokolade. Begge dele går igen i smagen, som er ret let og med ret lav mundfylde for en stout. Den har en let bitter eftersmag, der balancerer det søde (mælke)chokolade.

Et fint alternativ til en Guiness, men ikke for alvor en imponerende øl. Godt og solidt uden de store armbevægelser.

image

Et fint alternativ til Guinness og noget billigere

Veteranøl

Posted on by Standard 3

På familiens weekendtur til Søhøjlandet hjembragte jeg lidt blandede souvenirs fra Voldby Købmandsgård, der har en meget velassorteret ølafdeling. Jeg er ikke sikker, men det kunne meget vel være Danmarks største udvalg.

Jeg havde egentlig fundet de øl Jeg skulle have, da dagens øl fangede mit øje og jeg følte mig nødsaget til et yderligere indkøb.

Gundestrup Mejeri og Bryghus står bag War Veterans Danmark, som er en øl de har brygget for at vise deres support til de danske Krigs Veteraner og for hvert solgt flaske af Veteran Pilsneren, så går 2,- til www.bloodofheroesdanmark.dk og 0,25 kr pr Veteran Pilsner til www.familienetværket.dk, hvilket jo for så vidt er ganske udmærket.

Etiketten er noget ubehjælpsom i sit forhold til sammensatte ord og navnet på øllet er også noget inkonsekvent i forholdet mellem dansk og engelsk, men det hænger tilsyneladende sammen med, at det er et rygmærke for en motorcykelklub for veteraner. Jeg kører ikke selv motorcykel og går ikke med rygmærke, men jeg ved fra tidligere kolleger fra min tid i forsvaret, at de får rigtig meget ud af fællesskabet i klubber som denne. Jeg mistede i sommer en god ven, der havde fundet en ny mening med tingene i Blue Berets MC. (Tilføjet 2/3. Jeg er i kommentarerne blevet gjort opmærksom på, at det ikke er en MC- klub for veteraner. Jeg synes at det signalerede dette, men jeg har tilsyneladende taget fejl. Læs kommentarerne og besøg hjemmesiden, hvis I vil blive lidt klogere på hvem det er du støtter. Der skal i hvert fald ikke herske tvivl om, at danske veteraner ikke altid er blevet lige godt behandlet af Danmark, så støttenvkan de godt bruge). Men da undertegnede i en fjern fortid gjorde tjeneste på Balkan og dermed kan betegne sig selv som veteran, så skal der mere end etiketter til at skræmme.

image

Etiketten lover en klassisk pilsner på 6%, hvilket vel er lidt i overkanten, når vi taler klassisk pilsner. Øllet er brygget på de tre malte pilsner, münchner og wiener. De to sidste er er vel heller ikke klassiske i en pilsner. Til gengæld er humlerne helt klassiske, om end de tilhører to forskellige pilsnerlande. Hallertauer repræsenterer Tyskland, mens Saaz er tjekkisk.

Da øllet bliver skænket er det tydeligt, at vi ikke har med en klassisk pilsner at gøre. Det er en flot rødlig kastanjefarvet øl med et holdbart hvidt skum. Aromaen er præget af karamel, toffee og mørkt brød og en lille frugtig afslutning.

I munden er det malten, der spiller hovedrollen med en relativt stor mundfylde, der er lidt olieagtig. Øllet er præget af sødme, mørkt brød og en moderat bitterhed. Det minder på ingen mulig måde om en klassisk pilsner.
image

Som pilsner dumper War Veterans Danmark fælt. Det er ganske simpelt hen ikke en pilsner, men som øl er det ikke helt så galt. Den vil gøre sig godt hos dem, der sætter pris på Ale no. 16 fra Refsvindinge, selv om prisen er lidt højere.

Har du lyst til at støtte danske veteraner og deres familienetværk, så køb endelig War Veterans Danmark, men hvis du forventer en god pilsner, så skal du kigge et andet sted.

Øl fra Kvickly 3

Posted on by Standard Svar

I føljetonens tredje del starter vi i Tyskland med en pilsner fra Riegele BierManufaktur, som jeg først for nylig har stiftet bekendtskab med. Da jeg var i Odense for at brygge og drikke øl med Stovt.dk og Rock in Beer smagte vi en stout, som ikke var specielt god. Siden har jeg på den lokale vinbar, brasserie og vinhandel William & Co, fået prøvet en frisk og fin IPA, som jeg gerne drikker igen.

Siden har jeg set øllet på flasker i flere butikker og i Kvickly valgte jeg deres pilsner Amaris 50.

Hele deres sortiment er udviklet i samarbejde mellem verdensmesteren for ølsomellierer Sebastian Priller-Riegele, som jo også leverer navn til bryghuset, og brygmester Frank Müller. Hele serien af øl kommer med madanbefalinger og en ret udførlig etiket, der angiver smag, aroma, fylde osv.

image

Bagetiketten er ret udførlig og giver et godt udgangspunkt for parring med mad


Jeg valgte dog, at jeg ville nyde øllen uden mad og dermed lade det stå selv. Jeg skænkede i et højt pilsnerglas og det lignede en helt klassisk strågul pilsner med en fin karbonering og et hvidt holdbart skum. Den havde en let aroma med lidt hø og frisk græs. Derudover er der en lille blomsterfornemmelse i næsen, som giver gode løfter.

Det bringer os frem til smagen og den var bestemt slet ikke tosset. Pilsneren er som type jo ikke et stort og fyldigt bombardement af fylde og smag og Amaris 50 er da heller ikke meget anderledes. Det er en let, sprød og frisk øl. Karboneringen spiller godt med og bringer en let krydret og blomsteragtig smag frem, inden den går over i en smule citrus. Det hele slutter i en, for en pilsner, ganske markant bitterhed. Tallet i øllets navn er ganske lig med øllets bitterhed, hvilket vel er omkring tre gange så højt, som en dansk standardpilsner og en smule højere en f.eks. en tjekkisk Urquell. Det fungerer rigtig fint og giver lyst til endnu en slurk. Det er brugt fire aromahumler, hvilket giver en fin smag. Det kunne dog være spændende med en tørhumlet version.

Alt i alt en rigtig god pilsner, som jeg meget gerne prøver igen og som jeg tænker ville være rigtig fin i lidt varmere vejr.

image

Farven snyder lidt på billedet. Farven var strågul/solgul.

Senere samme aften, da kone og børn var gået til køjs, og roen sænkede sig over det lille hjem, fandt jeg en stærk, sort og kraftig sag frem. Hornbeer holder til i Hornsherred, hvor Jørgen Fogh Rasmussen og fru Gunhild holder til med bryghus og galleri. Der er naturligvis sammenhæng mellem øl og kunst, da Gunhild maler etiketterne til øllet. Jeg har det lidt blandet med Hornbeer, som brygger ret mange og forskellige øltyper, hvilket naturligvis er godt for mangfoldigheden, men det gør også, at de også kan være lidt svære at blive kloge på. Jeg er begejstret for mange af deres humlede øl og synes bl.a. at deres sorte IPA Hophorn er ganske fremragende, ligesom Jørgen generelt brygger rigtig fine IPA’er, mens jeg ikke er så god til deres belgiske øltyper.

Denne aften skulle det dog vise sig, at Hornbeer ramte tæt på mine smagsløg. Jeg havde købt deres russian imperial stout Black Magic Woman, som er en kraftfuld dame fyldt med ristede noter og røg. Her kunne man frygte, at Jørgen Fogh Rasmussen røg i en fælde, som jeg synes han desværre indimellem ryger i. Han vil for meget på en gang, men i Black Magic Woman lykkes han rigtig godt.

Det er en kulsort øl med et tæt brunt skum, der bliver hængende. Aromaen afslører kaffe, chokolade, en del røg og et let syrligt anstrøg. Det virker rigid lovende.

Smagen er fyldig og ristet med en pæn sødme, som går over i røg, lakrids og så går den let syrlige fornemmelse igen, som den man kan finde i meget mørk chokolade og i kaffe. Øllet er bl.a. brygget med både birkerøget og tørverøget malt, men det tager ikke overhånd og et fint afstemt i forhold til sødme, bitterhed og den lille afsluttende note af lakrids.

Samlet set er det en rigtig vellykket øl, der i mine øjne, er langt bedre end både sidste års vinder af Danske Ølentusiasters kåring af årets ølnyhed i den stærke kategori, som ville for meget og derfor stak af i for mange retninger. Årets kandidat Vladimir P lider lidt af det samme og er for sød til mine smagsløg.

Black Magic Woman er Hornbeer i topform og jeg håber, at de vil brygge flere sorte øl i den stil, hvor øllet står klart, uden at ville mere end det kan bære.

image

Hornbeer har ramt en fint balanceret øl, der er en af deres absolut bedste sorte øl.