Forfatterarkiv: Ousen

Ølanmeldelse: Ugly Duck Nothing but Trouble BA Sherry

Posted on by Standard Svar

For efterhånden et stykke tid siden var jeg så heldig, at Mike fra Indslev Bryggeri begavede mig med to af deres fadlagrede øl og derfor har jeg haft lidt dårligt samvittighed over, at jeg ikke har fået skrevet noget om dem. Hele 2017 har jeg ikke haft en eneste ølanmeldelse på bloggen, men udelukkende haft nogle korte omtaler, ofte i form af min Fredagsøl, ovre på Facebook. Det har jeg tænkt lidt over og har besluttet mig for at ændre lidt på, så derfor kommer her den første ølanmeldelse i mere end et år.

Når jeg modtager en gratis øl fra et bryggeri eller en distributør, så får den naturligvis samme behandling, som hvis jeg selv køber øllet. Jeg hører indimellem, at nogle tror, at jeg ikke betaler for ret meget af det øl jeg drikker, men det er ikke sandt. Jeg får alt for lidt foræret.

20180228_213659

Indpakningen fejler intet. 66 cl flaske med, en noget gentridig, voks på toppen

Den første af de to øl, som Mike sendte til mig, blev brygget første gang for tre år siden, da Menno fra hollandske De Molen kiggede forbi Indslev for at brygge en stout med dem. Det skulle vise sig, at det ikke var verdens letteste brygdag, hvilket navnet Nothing but Trouble også antyder. Martin fra Stovt var til stede på bryggeriet ved det oprindelige bryg og havde en dejlig dag på bryggeriet.

Jeg har tidligere været igennem hele udvalget af de fadlagrede og den rene Nothing but Trouble og var ret begejstret. Dengang var jeg mest begejstret for de versioner, der havde været på fade, der tidligere havde indehold peatet whisky, bourbon og så overraskende for mig selv, den udgave, der havde hygget sig på sherryfad. Derfor var det med en vis glæde, at det er netop udgaven på sherryfad, der nu er ude i butikkerne igen.

I glasset er Nothing but Trouble kulsort under et tykt lysebrunt og meget vedvarende

20180228_214154

Tykt og lysebrunt

lysebrunt skum. Alt er som det skal og bør være i en så massiv stout.

Aromaen giver allerede, da kapslen ryger af, og inden øllet rammer glasset, en klar fornemmelse af vin, som stiger op fra den, trods alt, begrænsede åbning i flasken. I glasset fortsætter den vinøse oplevelse og giver desuden noter af sukker, alkohol og så sherry. Man fornemmer desuden de store mængder ristede malte, der giver lidt kaffe og en næsten røget note.
Det første,der slår mig, da jeg får smagt på øllet er, at der er en ret fed mundfylde med medium karbonering. Fyldigheden er ret høj og den har en masse fedme over sig. Der spilles dog også på en masse tangenter og de ristede noter, der kunne fornemmes i aromaen går igen i smagen, hvor de giver fornemmelse af aske, men på en god måde. Efter de første oplevelser sætter en fornemmelse af alkohold og sherry ind, inden det heller slutter rigtig fint af med en balanceret syrlighed og bitterhed. Jeg har siden jeg lavede mine noter hørt det beskrevet som en markant tørhed og det er nok heller ikke en helt ringe beskrivelse af det, som jeg oplevede som syre og bitterhed. Det gav en lidt snerpende fornemmelse. Alt i alt en rigtig kompleks og fin smagsoplevelse.
20180228_214202

Dejlig kompleks aroma og smag møder en i glasset

Nothing but trouble BA Sherry er en rigtig nydeøl, som man fint kan dele, hvis man skulle have den slags lyster. Det havde jeg ikke, så jeg havde lang tid i selskab med de 66 cl fremragende sort øl. Min oplevelse fra sidst der var en sherry- udgave ude holder ved, for selv om sherry ikke er mit go to valg af alkohol, så fungerer det altså rigtig godt her. Jeg har for nylig set den i både Mikkellers nye bottle shop i Odense og i Beershoppen i Kolding, men mon ikke den stadig kan findes rundt omkring. Den er i hvert fald klart værd at prøve.

Øluniverset

Posted on by Standard 2
20180309_161359

En af dagens præmierer stod Hop Bottle Brewery for. En rigtig fin undergæret og meget fint humlet øl. 

Forrige weekend var Vejle vært for en ny event i øllets verden, eller rettere øllets univers. Øluniverset blev afholdt i Bygningen, som er placeret centralt i Vejle og i passende gåafstand fra banegård og rutebilstation, så logistikken i forbindelse med et ølarrangement er på plads, så alle har mulighed for at smage på meget af det gode øl, som bestemt var til stede på dagen. Jeg var lidt spændt på, hvor mange der ville finde vej til Bygningen på en dag, hvor der også var konkurrence fra Århus Ølmarked, der var flyttet fra efteråret til marts. Jeg var af sted i Århus i efteråret og var på ingen måde imponeret over arrangementet, men jeg har hørt rigtig mange, som var af en anden opfattelse. Heldigvis var ikke alle kørt til Århus og jeg talte da også med gæster, der normalt ville drikke deres øl i Århus. Øluniverset havde, udover øllet, stor fokus på at det skulle være en hyggelig dag og man havde desuden slået sig sammen med Crossroads Vejle, så der meget af dagen var et fint lydbillede til festivalen. Det blev aldrig for højt, der hvor vi stod, men hvordan musikere og udstillere i oplevede det i de lokaler, hvor de delte pladsen ved jeg faktisk ikke. Mit indtryk var dog, at det forløb ganske fint.

28951089_940932072731965_4267409896770633728_o

Søren og undertegnede i aktion for Amager Bryghus. Der var generelt mange mennesker forbi vores stand.

For efterhånden længe siden havde jeg en snak med Jonas og Rick, som er arrangørerne af Øluniverset, om hvilke bryggerier, der kunne være sjove at have med. Jeg forslog Amager Bryghus, hvilket førte til, at jeg aftalte med Amager, at jeg skulle stå for en stand fra bryghuset. Jeg allierede mig med et par gode folk, Danny og Søren, der var helt uundværlige i forhold til gennemførslen af projektet. Dagens klart mest populære øl hos os var Double Black Mash 2018, som havde release på dagen, men generelt set var folk glade for udvalget, som spændte fra NEIPA over mørk stærk belgisk til netop DBM2018. Der var relativt travlt hele dagen, selv om den sidste time var lidt lang og tyndt befolket. Åbningstiden fra 12 til 22 kunne man måske godt overveje at korte lidt ned.

20180310_120053.jpg

Dagens skarpe opstilling. Søren Pedersen, Anders Ousen og Danny Brockhoff

Jeg brugte ret meget af dagen bag baren, men nåede også lidt rundt og smage på øl fra andre udstillere og min fornemmelse var, at folk generelt var ret glade og at der var øl på et ret godt niveau. Særligt imponeret var jeg af Ugly Ducks Tribeca Blueberry Sour. Den så jeg meget gerne på flaske, men det ville jo nok fjerne det eksklusive.

20180310_175318

Masser af blåbær og en rigtig fin syrlighed fra Ugly Duck

Jeg har tidligere ikke været så begejstret for Vestslesvisk, men Ubesmittet Stikkelsbær var ret fin. Stikkelsbær er et af mine yndlingsbær og syren spillede ret fint her. Jeg talte nogle gange i løbet af dagen med René fra Malt og Humle og kan se, at vi har meget lignende oplevelser af dagen og øllet, så jeg synes, at I skulle give hans blog et kig her.

Jeg håber meget, at Øluniverset vender tilbage næste år, da det var en meget tiltrængt tilføjelse i mit lokalområde. I Vejle sker der praktisk talt intet i øllets verden, mens der i Fredericia ikke sker noget mellem Øllets Dag og Øllets Dag. Kolding har Troldens festival og Kolding Ølmesse, men jeg fornemmer, at begge arrangementer ikke rigtig kan tiltrække folk i samme omfang som tidligere. Jeg havde en kort snak med både Jonas og Rick og de oplevede også dagen som en succes, og som jeg forstod det, så var de klar igen til næste år. Det er jeg også.

aviary-image-1520634141125

Dagens klart mest efterspurgte øl fra Amager Bryghus. Her dog i 2017- udgaven 

Kommentar til Endelig Fredag i Jysk Fynske Medier

Posted on by Standard 1

Jeg er så gammeldags, at jeg holder min lokale avis, Fredericia Dagblad, i trykt format. Den er en del af Jysk Fynske Medier, og derfor deler den tillæg med alle de andre aviser i koncernen. Jeg har tidligere været efter koncernen, der efter sammenlægningen af de mange medier, formåede at have tre redaktører med vin som ansvarsområde, mens de desværre ikke havde en ansvarlig for øl som stofområde. Det kan jeg konstatere, at de stadig ikke har. Eller de har i hvert fald ikke nogen, der gider at tage øllet alvorligt.

20180306_084753.jpg

Overskriften er vel ret beset det bedste ved artiklen, selv om man da godt kunne diskutere om øllet behøver at være koldt

Om fredagen er der et par sider, de kalder Endelig Fredag og det kunne man få en masse ud af, hvis man ville det. Forrige fredag handlede det, så vidt jeg husker, om hjemmelavede tapas, hvor man jo fint kunne have smidt en ølanbefaling med, men det gjorde man nu ikke. I fredags handlede indslaget om øl og ost. Jeg fik kun lige skimmet tillægget og tænkte ikke lige så meget mere over det, indtil jeg blev spurgt om jeg havde set artiklen og om jeg havde en holdning til den, og efter en lidt mere grundig læsning, så har jeg bestemt en holdning. De tre delartikler ligger også online, men er ikke helt så overskuelige, som den trykte udgave, men læs evt lige artiklerne, inden du læser videre. De findes her.

Det første jeg lægger mærke til, når der skal vælges øl er, at pris tilsyneladende er et springende punkt for journalisten. Det ser ud til, at i hvert fald to ud af de tre øl er valgt fra tilbudshylderne i Super Brugsen. Albani Mosaic IPA er næsten altid på tilbud og lige omkring udgivelsesdatoen var også Leffe Brune på tilbud. Den sidste er Chili Tripel fra Midtfyns. Karakterene er tilsyneladende også givet efter øllets pris.

Øllen fra Albani får fem stjerner smidt efter sig. Det er, i mine øjne, fuldstændig til grin. Der findes så mange ipa’er på markedet og den fra Albani er på ingen måde i nærheden af toppen. Heller ikke, når man tilsyneladende ikke må give penge for øl. Den er pengene værd, når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk dåse, da den ellers hurtigt udvikler en meget metallisk bismag, ligesom aromaen ikke er det store sus. Det kan altså også blive for billigt, hvis man vil sidde med en nydeøl til lækker mad eller bare for sig selv.

Chili Tripel fra Midtfyn får fire stjerner, men hvis man ikke skulle være bekymret for pris, kan man smide en ekstra på. Det er jo decideret useriøst. Enten er den fem stjerner værd, eller også er den ikke. Jeg skal være helt ærlig. Jeg synes, at Chili Tripel er en pivringe øl, som er maskeret af chili. Den har intet med en tripel at gøre, hvilket gør navnet misvisende. Hvis jeg skal give den lidt kredit, så er den væsentligt bedre, end de gimmickøl, som Midtfyns har udgivet med reality- kendissen Chili Klaus. Den kan måske endda give lidt modspil til nogle oste, hvis man er til chili. Jeg har intet imod chili, et af mine mest læste blogindlæg er om chili con carne.

Den sidste øl er Leffe Brune, som er en billigt produceret øl, der indeholder store mængder brygsukker, hvilket ikke er atypisk for stilen. Journalisten synes at smage muscovado, men jeg mistænker at der er glukose og en smule kandis. Belgiske øltyper kan man jo gøre meget med, hvis man har styr på gæringen, da man her får meget forærende. En mørk belgier er egentlig et rigtig fint valg til en del oste, men man forsømmer helt at inspirere sine læsere. I stedet falder journalisten for fristelsen til at sende sine læsere ned over grænsen efter billigt øl. Så kan de jo lige samtidig få fyldt bilen med Slots Classic.

De tre ølvalg svarer til, at man siger til folk. Det er ligemeget om du tager Liebfraumilch, Piesporter eller den med tyren, så har du valgt vin til osten. I den trykte udgave af artiklen er der også en anbefaling af vin, som dog vist ikke er til ostene. Også her er prisen vigtig i forhold til antallet stjerner, men det lader til, at man er villig til at smide en noget højere pris. Jysk Fynske Medier er ikke kommet forbi opfattelsen af, at vin er meget finere end øl.

Jeg har ikke testet om journalistens anbefalinger af sammensætning af øl og ost passer, men jeg vil godt give mit bud på hvordan man kunne lave et match. Beskrivelsen af ostene findes her. Hvis jeg selv har været i tvivl om hvordan osten skal matches, så har jeg kigget i min faste øl og ost- følgesvend Cheese & Beer af Janet Fletcher.

Til den første ost fra Thise ville det faktisk ikke være et helt dumt valg med en ikke for bitter ipa eller pale ale, da frugtigheden ville spille fint sammen med osten. Pale ale spiller sammen med en del af de lidt hårde oste, som f.eks. Manchego og Cheddar. Hvis jeg skulle handle i et supermarked, så ville jeg måske gå efter den klassiske Sierra Nevada Pale Ale eller en af varianterne fra Lagunitas, men der er så mange muligheder, hvis man er villig til, at øl ikke nødvendigvis skal være et coinoffer. Et andet bud kunne være en bock eller dobbelbock.

Den anden ost Tomme de Savoie er også en lys relativt fast ost, men den har en syrlig karakter, der kræver lidt modspil. Det kunne være fra en belgisk pale ale eller måske en saison, der har bitterhed og ofte krydrede noter. En øl som vil være, noget nær, optimal er Orval, der ovenikøbet kan findes fast i min lokale Super Brugsen. Den er lys, frisk, bitter, men har også en staldagtig note fra gæren Brettanomyces. Orval vil kunne give modspil til flere oste på samme måde, som en god hvidvin vil kunne det.

Den tredje ost er en gedeost fra Tebstrup, som godt kunne matches af Orval eller f.eks. Duvel, men man kunne også hoppe i en helt anden retning og tage en dubbel fra f.eks. Westamalle eller Chimay og hvis man absolut vil det, så kunne Leffe Brune nok også klare det. Skulle man prøve noget helt frækt, så kunne man måske prøve med en syrlig kriek eller en lys bock.

De to sidste oste, Kulsort fra Arla Unika og Papilion, er begge blåskimmeloste i forskellig styrke i forhold til karakter. Kulsort er lettere end den franske og kræver ikke så tungt et modspil. Man kunne prøve med en tripel eller en måske en imperial ipa, uden for meget bitterhed. Alkoholstyrken i en tripel, som f.eks. en Karmeliet, ville give osten noget modspil, men vil ikke tage over.

Til den tungere Papilion kan man gøre forskellige ting med øl. Man kunne vælge en tung mørk quadrupel, som Rochefort 10 eller man kunne gå all in og vælge en stout, der giver en masse karakter, men som spiller overraskende godt med blåskimmel. Kraftig ost kræver kraftigt modspil.

Det tog mig ikke lang tid at finde ostene fra artiklen og heller ikke lang tid, at overveje hvordan det skulle sættes sammen med øl. Det kræver naturligvis en smule, men det kan i den grad betale sig for smagoplevelsen, at turde tænke lidt længere end kun pris.

Jeg er skuffet over den indsats og det fokus, som er øllet tildelt i Jysk Fynske Medier.

Langtidstilberedt svineskank med øl

Posted on by Galleri Svar

I går var jeg en tur i køkkenet med et par svineskanke, lidt Carlsberg 1883, selleri, kartofler, grønkål, blåskimmelost og lidt andre småting. Jeg tog lidt billeder undervejs, så jeg tænkte, at jeg lige ville dele en slags opskrift med jer, men husk nu, at en opskrift altid kun er vejledende for jeres egen kreativitet.

Jeg lagde ud med at finde lidt krydderurter og krydderier. Køkkenet kunne byde på timian, rosmarin, laurbær og enebær. Jeg smed det hele i bunden af en stor bradepande. Jeg synes, at både timian og rosmarin går glimrende til mad, der skal hygge sig i mange timer, men du vælger bare det du helst vil have.

Krydderurterne fik følgeskab af løg, hvidløg, gulerødder og pastinak. Jeg tror nok, at der var tre gulerødder, tre pastinakker, et løg og fire fed hvidløg. Ovenpå satte jeg de to svineskanke på højkant, så så meget af sværen som muligt var fri. Jeg havde forinden ridset sværen i tern og gnedet med rigeligt salt og lidt friskkværnet peber.

Kød og urter fik følgeskab af to dåser Carlsberg 1883, da jeg sigtede efter malt og sødme til retten, men man kunne med stor succes have valgt f.eks. en Sort Hvede fra Indslev, som jeg synes er fremragende i den slags retter. Igen vælger du det, som du synes vil være bedst. Det hele blev sat i ovnen og den blev tændt på 125-130 grader, som jeg vurderede ville være passende til de fem timer jeg havde til rådighed. Man kan helt sikkert både tilberede ved lavere temperarur og i længere tid, men sikkert også omvendt. Grill er med garanti heller ikke en skidt idé.

Da kød og urter var kommet i ovnen, så ordnede jeg en selleri, smed en god skive smør på toppen og satte det i ovnen sammen med kødet.

Efter omtrent tre en halv time tog jeg bradepanden ud af ovnen og sigtede stegeskyen, det efterhånden karameliserede øl og de absolut meget møre og søde urter fra. Jeg satte også en gryde kartofler over og da bradepanden alligevel var tom et øjeblik, så deglacerede jeg den med lidt vand og en god balsamisk eddike. Væsken fik sammen med en del af grøntsagerne en tur med stavblenderen og blev passeret i en sigte, for derefter at komme en tur i en kasserolle med en lille smule fond, hvor jeg lod det stille og roligt koge ind. Inden servering justerede jeg for syre, sødme og salt, samt gav den en lille smule mel sigtet på toppen, så fedtet blev bundet og saucen tyknet en smule.

De kogte kartofler blev sigtet og dernæst røg de ned i bradepanden sammen med kødet, blev vendt med lidt fedtstof og det hele røg tilbage i ovnen.

For at det hele ikke skulle blive alt for tungt og brunt, så lavede jeg en lille salat til retten. Jeg havde en pose skyllet og klargjort grønkål, som jeg gav følgeskab af en pære, lidt løgspirer, valnødder og en Mammenblu fra Mammen Ost i Bjerringbro. Det hele blev vendt i en dressing af olivenolie, æblecidereddike, grov sennep, honning, salt og peber.

Ca. 45 minutter inden servering tog jeg sellerien ud af ovnen og lod den hvile lidt. Derefter skar jeg den i ca. en cm tykke skiver, som blev stegt i smør.

Der er nu noget smukt over et stykke kød, eller rettere to, med sprød svær hele vejen rundt. Benene var lige til at trække ud og man kunne, hvis man ønskede det, fint bruge kødet til pulled pork.

Mine evner indenfor anretning er måske ikke de bedste i verden, men sådan noget langtidstilberedt vinteragtigt mad er jo heldigvis ofte rustikt.

Jeg valgte at servere samme øl, som også var i maden. Det fungerede faktisk ret godt, da malten og kulsyren klarede både fedt og salt helt fint. Man kunne også sagtens have valgt en noget stærkere øl, hvor alkoholen også havde spillet en rolle. En mere frisk og bitter øl, som en ipa eller pale ale havde nok også klaret jobbet.

Årets Danske Ølnyhed: Finalisterne

Posted on by Standard Svar

Hvis der er noget i den danske ølverden der kan skabe debat, så er det Danske Ølentusiasters kåring af årets danske ølnyhed. De sidste år har vindere og finalefelt fået en del kritik for at være uambitiøst og ikke afspejle virkeligheden. Det er nok ikke en helt skæv kritik og jeg har heller ikke selv været udelt begejstret. Det har jeg bl.a. skrevet lidt om her. På bagkant af min kritik af forening og afstemning, så modtog jeg sidste år et opkald fra landsformand Hans Peter Jepsen, der spurgte om jeg ikke ville være med i et udvalg, der skulle gentænke kåringen. Jeg valgte at sige ja til udfordringen og det er jeg glad for i dag. Det har været et spændende arbejde med gode folk, selv om der også har været modstand både udefra og indefra i foreningen og jeg synes faktisk også, at vi er kommet et godt stykke hen ad vejen mod en langt bedre kåring.

Årets finalefelt

Udvalget har, blandt flere andre tiltag, strammet lidt op på hvilke øl der kan komme i betragtning til prisen. Det drejer sig bl.a. om krav til tilgængelighed og mængder, således skulle det være muligt for alle medlemmer at smage øllet til medlemsmøder, og dermed kan der stemmes på baggrund af smagte øl og ikke på hvilke øl, der kunne have været sjove at smage. Det vil i år også være sådan, at medlemmer skal stemme skriftligt til en finalistsmagning for at gøre sin stemme gældende, så man er altså nødt til at møde op og smage på øllet. Det har været bryggerierne selv, samt medlemmer af foreningen, der har kunnet indstille kandidater. Derefter er alle indstillinger blevet kontrolleret for nyhedsværdi, tilgængelighed osv. Desværre lader det til, at nogle, i hvert fald et, bryggerier har følt sig forbigået eller ignoreret. Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke her er sket en fejl, men vil også gerne anføre, at nogle små bryghuse er overordentligt svære at komme i kontakt med. De svarer ikke på hverken mail eller opkald. Indimellem passer de kontaktinformationer de har på hjemme- og Facebooksider simpelt hen ikke.

Som mange måske ved, så er første afstemningsrunde i år erstattet af, hvad der skulle have været, tre smagepaneler, som hver skulle finde tre finalister i de tre kategorier.    Det

20180120_112057.jpg
Et arrangement som en panelsmagning kræver, at nogen gider servicere smagerne og heldigvis blev Henrik hængende gennem hele smagningen og gav en hånd med. Hans kone Pernille sad i øvrigt med i panelet, som et af de lokale medlemmer.

viste sig dog ret vanskeligt at samle et felt blandt øllene fra 0-4%, selv om der faktisk var nok indstillede øl til et panel, så endte det med, at der kun var tre kandidater til sidst og de gik altså direkte i finalen. Derfor blev panelet, der skulle have været afviklet i Region Nordjylland aflyst og øllet sendt til den stærke kategori, som blev smagt i København. Den lette kategori, mener jeg, bør udgå næste gang. Den giver ikke mening. Alle tre paneler skulle gennem blindsmagning udvælge de øl, der skulle videre til finalen.

 

Jeg var selv med til at arrangere panelet for den midterste kategori med øl fra 4,1-7% og vi fik samlet et rigtig fint felt af smagere, der alle skulle være medlemmer af foreningen, men derudover skulle dække tre områder, nemlig “almindelige” medlemmer, medlemmer af Danske Øldommere og så en række af bloggere/skribenter/andre personligheder fra den danske ølverden. Lokalafdelingen i Fredericia havde overtaget opgaven fra Region Sydøstjylland, der åbentbart ikke havde lyst til at deltage med arbejdkraft og derfor hjalp jeg også til med at finde lokaler og øllet blev også leveret til min adresse. En del af navboerne kiggede da også undrende, da fragtmand nummer syv kiggede forbi i fredags. Det er ikke hverdag i villakvarteret, at så mange lastbiler kommer kørende.

Vi endte med at mangle lidt af det forventede øl, men med 19 forskellige, så havde vi da en smagning til deltagerne. De blev delt i tre grupper af tre, der hver især skulle smage et udvalg af øllene, hvorefter hver gruppe sendte tre øl videre til, hvad vi kunne kalde, en slags semifinale. De ni øl blev så efter en pause smagt i den store gruppe, hvorefter panelet debatterede sig frem til tre finalister og to runners up, hvis nu en af vindende øl skulle blive diskvalificeret af en eller anden grund.

20180120_121331

Et udvalg af de smagte øl

I sidste ende blev det til et ret spændende felt fra vores kategori, hvor Amager Bryghus Mandarina Man, Ugly Duck Kinky Cowboy og Svaneke Bryghus Pommiere de Calme Houblonée gik videre til finalistsmagningerne rundt i landet.

Alle kandidaterne kan ses her og ledsages med en kort beskrivelse af øllet. Jeg må sige, at jeg oplever et markant løft af kandidatfeltet, når man gennem blindsmagninger udelukker lokalpatriotismen fra at vælge finalister. Jeg glædes da f.eks. over, at min egen vinder som årets nye øl Raw Power fra Ebeltoft også er finalen. Panelet i København kan ikke have været helt skævt.

20180120_164735

Efter en lang og god dag var vi en flok, der ikke var helt færdige med øl for den dag og på Den Engelske, som ellers er en sportspub, overraskede de med at have CBS til 99 kroner. Det er jo ikke stort dyrere end i butikkerne. 

En rigtig blindsmagning

Posted on by Standard Svar

Da lokalafdelingen i Fredericia i slutningen af 2017 slog arrangementet Beertasting in the dark op, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle jeg naturligvis deltage i. Hele præmissen syntes jeg var rigtig sjov, for hvad sker der, når man lukker en flok entusiaster ind i et kulsort rum, for dernæst at lade dem gå ombord i elleve forkskellige øl og tilhørende tapas.

Billedresultat for black

Et ganske glimrende billede af aftenens oplevelse.

Jeg havde på forhånd en idé om, at selve synet måske ikke var super vigtigt for smageoplevelsen og jeg så frem til at få det enten be- eller afkræftet. Vi ankom til Fuglsangcentret, som er Dansk Blindesamfunds kursus og konferencecenter i Fredericia. De er naturligvis vant til at håndtere gæster med synshandicap og dermed syntes det oplagt, at de skulle være dem, der gav os oplevelsen af at smage i blinde. De 29 deltagere blev budt velkommen og fik en kort præsentation af stedet, deres arrangementer og aftenenes tjenere, hvoraf en var blind, inden vi gennem en sluse blev ledt ind til vores pladser ved bordene. Dette foregik med en tjener i hånden, som heldigvis havde noget lettere ved at finde vej i mørket og jeg fandt min plads som nummer 8 ved bord 2. Foran os stod, tilsyneladende, en anretning af charcutteri og lidt øvrige snacks, samt en

20180111_220345

Da vi kom ud fra smagningen stod aftenens serveringer linet op. Det var ikke alt øllet vi havde gættet, så det var sjovt at få dem afsløret. Ligeledes var der et par ting på tallerkenen, der lige skulle be- eller afkræftes.

cocotte med mørbrad a la creme. Særligt sidstnævnte var en udfordring at spise, når man ikke rigtig kan se hvad man laver. Jeg indrømmer blankt, at jeg udnyttede mørkets beskyttelse og spiste med fingrene, da jeg først havde fået kødet flået fra hinanden. Det krævede også lidt, at få sendt kander med vand og brødkurve omkring, men det hele gik nu nogenlunde gnidningsfrit.

 

Allerede inden vi gik ind i mørket blev vi bedt om, at undersøge hvordan vi kunne bruge

20180111_213554

Aftenens øl bød på et bredt udvalg af forskellige øltyper.

vores fingre som måleenheder i forhold til 5 og 10 cl og foreningens smageglas og min langefinger matcher med henholdsvis et og to led. Det kom ret hurtigt i brug, da aftenens øl kom ind relativt hurtigt og i nogenlunde hurtig rækkefølge, så fingerspidserne blev hurtigt fugtige. Ved de første par øl skulle folk lige have styr på højre og venstre, samt mængden af skænket øl, så øl nummer to fik jeg ikke smagt, da der ikke var mere tilbage, da den nåede enden af bordet. Generelt set kom der rigtig mange spændende forslag til både øltyper og bryggerier. Nogen havde fået det indtryk, at det kun var dansk øl vi skulle smage og derfor blev der virkelig gættet på bryggeriet ud fra flaskens og etikettens form. Nogle af øllene var ret svære at placere i forhold til smagsnuancer og øltyper, men et par små ledetråde fra næstformand Robert Markussen ledte ofte i en fin retning og således blev f.eks. øllen fra Fantome gættet, da tilsætningen af mælkebøtter blev afsløret. Da der kom en Faro på banen blev det ret hurtigt gættet, at vi havde med en øl fra Boon at gøre, men der blev gættet både på kriek og framboise, da den faktisk havde meget frugt i smagen, men først da den markante sukkertilsætning blev afsløret gættede vi, at det var en faro. Da vi fik aftenens første stout blev der ud fra aroma, smag og flaskens form gættet på Mikkeller, men det viste sig, at vi tog fejl, da vi var på Fyn og smagte en Coisbo. Sådan kan man jo blive snydt.

20180111_213935

Når man er på et kursuscenter for blinde, så er toiletterne udstyret med lidt ekstra, som man ellers ikke ser.

Det var ret sjovt at høre folks bud rundt ved bordene, da nogle af øllene blev oplevet meget forskelligt. Hvad nogen oplevede meget humlet, syntes andre gav helt andre oplevelser og f.eks. Fuller’s IPA gav bud som amerikansk barley wine og stout. Min egen oplevelse var, at hjernen helt klart bliver forprogrammeret af synet, så den ved hvad den skal forvente i forhold til smag. Aromaen giver naturligvis et hint, men man er helt anderledes på bar bund, når man ikke kan se farve, karbonering og skum.

Hele oplevelsen var rigtig sjov, men også noget der gav stof til eftertanke. Kommunikation blev pludselig ret vigtig, da øllet skulle sendes rundt og ingen ønsker jo, at flasken eller dåsen ender på gulvet, så det var ret vigtigt, at vi fandt hindanden og at ingen gav slip, før man var sikker på, at sidemanden havde fat. Det viste sig også, at flasken er langt mere praktisk end dåsen, når man ikke kan se hvad man laver. Dåser skal ikke holdes meget skævt, før man kommer til at spilde, mens flasken praktisk nok, har den samme åbning uanset hvordan man drejer den.

20180111_213321

Det er ikke verdens bedste billede, men efter ca. to timer i mørke var mine øjne ikke helt skarpe og man kan måske fornemme, at jeg ikke var helt alene om det.

Hvis man skulle få muligheden for en lignende smagning, så vil jeg klart anbefale, at man tager af sted. Man får virkelig udfordret sine øvrige sanser og oplevelsen af øl. Man er måske ret forudindtaget, når man kender bryggeri og stilart, mens man her udelukkende kunne stole på lugte, smage, høre og følesansen. Nogle vil klart have en idé om kvaliteten og smagen, men her havde man ikke den reference.

 

Anmeldelse: Amundsen Bryggeri Christmas Pudding

Posted on by Standard Svar

Udover min fredagsøl i går, så fik jeg også denne Christmas Pudding fra norske Amundsen Bryggeri. Det er en toffee milk stout på beskedne 4,7%, men med masser af aroma og smag. 

Fint med en lidt lettere dessertøl

Den er i familie med de tunge og søde dessertstouts, men mangler noget af den fylde, som alkoholen bidrager med. Både aroma og smag er domineret af sødlige toffeenoter med vanilje og kakao, som ikke får det store modspil. Øllet er brygget med tilsætning af aromaer og jeg bilder mig selv ind, at det kan man måske godt fornemme. Mod slutningen bliver det måske lidt kunstigt og klistret.

Der er en ret fin åbning på dåsen, der giver mulighed for at aromaen kommer til sin ret

Jeg er dog ret vild med indpakningen, som udover de sædvanlige fordele, som dåsen giver, også gør, at man I princippet kunne drikke øllet direkte fra dåsen, da åbningen giver mulighed for at aromaen kan frigives gennem den større åbning. Det er godkendt, ligesom øllet også er det, uden at være overvældende.

Årets danske bryggeri 2017

Posted on by Standard Svar

Så er det blevet tid til årets sidste kåring, nemlig Årets danske bryggeri og her er der flere meget fine kandidater i min bog. Jeg har været rigtig meget i tvivl, og da jeg startede med at skrive dette indlæg, var jeg faktisk ikke helt sikker på, hvor det skulle ende henne, men jeg tror, at jeg er nået fornuftigt i mål. Jeg har endnu en gang været omkring min konto på Untappd og har kigget lidt på hvad jeg har nydt fra danske bryggerier i år. Jeg har kigget både på antal forskellige øl, antallet af gange jeg er vendt tilbage til den samme øl, hvilke karakterer jeg har tildelt bryggeriet i gennemsnit og så har jeg naturligvis lyttet lidt til min mavefornemmelse.

En kandidat kunne være Alefarm, som jeg har kåret til Årets Nye Bryggeri i 2015 og Årets Bryggeri i 2016. Hvis jeg udelukkende kigger på gennemsnittet på de øl jeg har fået smagt i år, hvilket kun var fem, så ligger Andreas og Alefarm sig i spidsen, som det bedste bryggeri, men der var dog også fejlskud i form af to ret ordinære og kedelige samarbejdsbryg med Northern Monk. Derfor løber Alefarm ikke med prisen i år.

Amager ligger altid højt på min liste. De holder altid højt niveau og er selv, når de ikke er helt på toppen, stadig rigtig gode. Jeg har været igennem en hel del af deres øl i år og jeg har ikke rigtig været skuffet over noget af det, omend årets samarbejder måske ikke helt fik mig 100% op at ringe. Til gengæld var deres fødselsdagsøl ret gode og den første af dem er blevet smagt i den på markedet netop udsendte fadlagrede udgave. Det var sgu ret fint. Det rakte ikke helt til titlen som årets bryggeri i år. Amager må stadig varme sig med titlen fra 2015.

Sidste bobler på listen er Ugly Duck/Indslev som altid er at finde blandt mine boblere, men som i år måske nok er rykket et skridt tættere på titlen. De har sendt en række fremragende øl på gaden i år, hvor det for mig nok mest er øl som Lemon Half Moon, hvornår kommer den på flaske, og Kinky Cowboy, der står klarest. Det er ganske fremragende øl. Jeg har et par gange i løbet af året hjulpet Indlev ved at par arrangementer, hvor de havde behov for at få serveret deres øl. Det var bl.a. til Øllets Dag i Fredericia og til bryggeriets eget arrangement i forbindelse med release af deres juleøl. Jeg har bl.a. haft deres julehvede med til en ølsmagning og jeg må sige, at det var noget der begejstrede smagerne. Der er vist ingen tvivl om, at det var aftenens øl. Nogle vil måske sige, at jeg ikke er helt neutral i forhold til Indslev, og de har sikkert ret, men jeg glæder mig til at følge dem i 2018, hvor jeg håber at se mere til deres projekt med fadlagring og åben fermentering. Jeg har i hvert fald skudt penge i deres crowdfunding, så det har bare at være en succes.

Det bringer os til vinderen af titlen som Årets Danske Bryggeri, som er:

Mikkeller

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Mikkeller en markant spiller på markedet. Der sendes usandsynlig mange øl på markedet, hvilket naturligvis åbner op for, at der også kan være en del fejlskud imellem, men der er sandt for dyden også plads til mange fremragende øl og når jeg kigger på hvad jeg har nydt i år, så er der godt nok meget øl fra Mikkeller i toppen af listen, ligesom der også er rigtig mange forskellige.

20170307_213707

Tilbage i marts måned var jeg til smagning med Danske Ølentusiaster i Fredericia. Lukas Marmer Hohwü fra Mikkeller i Århus guidede os på fremragende vis gennem aftenens ret spændende program, der bl.a. inkluderede den ret eksklusive Polly 0

20170217_201203

Dry Stout på Den Engelske

Mikkeller er som bekendt ikke kun et bryggeri, men breder sig også over restauranter, musikfestivaler, ølfestivaler, løbeklubber og så er der vist også penge i et firma, der producerer børnetøj. Mikkel Borg Bjergsø har i den grad formået, at finde en model, der virkelig virker. Han kommer ret bredt ud, samtidig med at Mikkeller stadig tilhører en elite blandt bryggerier. Jeg kan finde Mikkeller meget forskellige steder, de har bl.a. en af deres juleøl i min lokale SuperBrugsen, mens de også indimellem dukker på hanen på Den Engelske (Pub) i Fredericia. Det blev også i 2017, så vidt jeg da husker, at Mikkeller fik et fysisk bryggeri i USA, som brygger nogle ret fine øl, som bliver fløjet til Danmark, så vi kan få frisk amerikansk ipa, der er kommet hertil opbevaret på en ordentlig måde. Det udløser kæmpe ros herfra.

20170512_173517.jpg

Lidt at styrke sig på. Godt øl og god mad på Warpigs i Kødbyen

Mikkeller var, som bekendt, også vært for min bedste øloplevelse i år og det giver naturligvis også pluspoint på kontoen. Det var ganske simpelt hen verdensklasse og jeg glæde mig meget til at gentage oplevelsen igen til maj og glæder mig til at se hvad Mikkeller find

 

er på i det kommende år. I første omgang udvider de antallet af ølbarer med en i Odense, der også kommer til at indeholde en bottle shop. Det skal nok blive rigtig fint.

Til lykke med titlen og held og lykke i 2018. Må jeg tillade mig at foreslå en Mikkeller bar Fredericia?

 

Årets Nye Øl

Posted on by Standard 1

Så er det blevet tid til at kåre Årets Nye Øl. Jeg havde nogle meget klare kandidater til titlen, men i sidste ende, så var der kun en mulig vinder af prisen. Når jeg kigger på Untappd, så har jeg kun tildelt en ny dansk øl fem kapsler i år, hvilket jeg tilmed har gjort flere gange, og dermed må det være vinderen af prisen.

kinky

Der er dog også et par mere end værdige boblere til prisen. Mine, næsten, lokale favoritter fra Indslev har under Ugly Duck- brandet sendt flere rigtig gode øl på gaden i år. Der har været rigtig fine syrlige, som f.eks. Lemon Half Moon, men også Undertoad og ikke mindst Kinky Cowboy, som løber med en meget klar placering i min top 3. De har fanget en meget fin balance mellem tropisk frugt og aroma fra NEIPA og smeltet det sammen i Texas med noget west coast bitterhed. Den forsvinder desværre nok fra markedet, hvilket er en skam, for den bliver jeg aldrig træt af at drikke.

20170531_212757Ret langt oppe på min liste finder vi også Amager Bryghus, som også har leveret fine øl i år. Jeg var måske en lille smule skuffet over Sigtebroad, som faktisk er en rigtig fin øl, men mine forventninger var måske urealistisk høje. Jeg har i år også smidt fem stjerner efter Batch 1000, men den er jo ikke ny og kan ikke vinde for anden gang. Til gengæld var jeg rigtig begejstret for Dario the dark don, som med al sin chokolade, lakrids, karamel, ristede noter, alkohol og store fedme bare er et fremragende glas øl. Jeg har fået den fadlagrede i huset, men har desværre ikke fået smagt endnu, men jeg forestiller mig, at det kun kan være mere end godt.

Vinderen af prisen er dog uden nogen som helst tvivl i mit sind:

Ebeltoft Gaardbryggeri Raw Power

aviary-image-1490989502929

Ebeltoft løber igen i år med prisen. De har virkelig fået det maksimale ud af, at de en periode havde Ben Howe som brygger. Han har virkelig løftet dem op på et helt andet niveau, end der hvor de befandt sig før han kom til. Allerede sidste år markerede sig allerede som mestre af NEIPA- stilen, som jeg har fået en stor forkærlighed for og løb med Wildflower med titlen som årets ølnyhed 2016 og sørme om ikke de har gjort det igen. I mine øjne er Raw Power endnu bedre end sidste års vinder. Den er passende uklar og har en fed mundfylde fra havre. Aromaen byder på appelsin, citrusfrugter og tropiske frugter som mango og passionsfrugt. Samgen er i starten sødlig og fyldig med indslag af mango, ananas og citrusfrugter, særligt grapefrugt, der forhindrer at sødmen kammer over og bliver for meget. Til sidst sætter en rigtig fin bitterhed ind og balancerer det hele ud. Det her bliver jeg aldrig træt af.

Årets Ølbar 2017

Posted on by Standard 1

I rækken af kåringer er vi nået til Årets Ølbar. Jeg har i det forløbne år ikke besøgt ret mange værtshuse eller deciderede ølbarer for den sags skyld. Livet med en handicappet søn har, i hvert fald ni ud ti gange, forrang i forhold til ølbarer. Det hjælper jo heller ikke på det, at Fredericia ikke har det helt vilde at byde på, når man taler ølbar. Vi har nogle fine barer, som indimellem har nogle ret gode og solide øl, men det er sjældent, at man får en decideret overraskende oplevelse. Den Engelske og Generalen skal dog have ros for, at de faktisk prøver og også rammer plet.

Jeg har i årets løb faktisk ikke været i Odense, hvor jeg plejer at finde gode øl og fin barer, ligesom det kun blev til et enkelt besøg i Århus, hvor det nye Ølmarked blev testet og ikke 100% godkendt. Turen bød på en besøg på Mig og Ølsnedkeren, som var fint nok, men også på et besøg hos Ris Ras Filliongonggong, som tilsyneladende skulle være et fint ølsted. Jeg havde det lidt stramt med stedet, men det var ret godt besøgt.

20150529_173411Vinderne skal i stedet findes i København, som blev besøgt tre gange i forbindelse med Ølfestival, MBCC og Amagerkanerdag hos Amager Bryghus. Alle tre besøg bragte mig forbi Fermentoren, som altid bringer god og hyggelig stemning og masser af interessante samtaler. Nå ja, øllet er heller ikke så ringe endda. To af besøgende bragte mig også omkring Rbabarrab, som er en nyere bar, der ikke bringer hygge på samme måde som Fermentoren, men som også de gange jeg var forbi havde rigtig fine øl på hanerne. Den første gang var der Tap Takeover med Ebeltoft og en dag gammel Raw Power giver masser af kredit i min bog.

Så selv om jeg ikke har det store grundlag at kåre noget ud fra, enkelte ville måske mene,20170512_192226 at jeg så skulle undlade, men det styrer jeg jo heldigvis selv.