I rækken af kåringer er vi nået til Årets Ølbar. Jeg har i det forløbne år ikke besøgt ret mange værtshuse eller deciderede ølbarer for den sags skyld. Livet med en handicappet søn har, i hvert fald ni ud ti gange, forrang i forhold til ølbarer. Det hjælper jo heller ikke på det, at Fredericia ikke har det helt vilde at byde på, når man taler ølbar. Vi har nogle fine barer, som indimellem har nogle ret gode og solide øl, men det er sjældent, at man får en decideret overraskende oplevelse. Den Engelske og Generalen skal dog have ros for, at de faktisk prøver og også rammer plet.

Jeg har i årets løb faktisk ikke været i Odense, hvor jeg plejer at finde gode øl og fin barer, ligesom det kun blev til et enkelt besøg i Århus, hvor det nye Ølmarked blev testet og ikke 100% godkendt. Turen bød på en besøg på Mig og Ølsnedkeren, som var fint nok, men også på et besøg hos Ris Ras Filliongonggong, som tilsyneladende skulle være et fint ølsted. Jeg havde det lidt stramt med stedet, men det var ret godt besøgt.

Vinderne skal i stedet findes i København, som blev besøgt tre gange i forbindelse med Ølfestival, MBCC og Amagerkanerdag hos Amager Bryghus. Alle tre besøg bragte mig forbi Fermentoren, som altid bringer god og hyggelig stemning og masser af interessante samtaler. Nå ja, øllet er heller ikke så ringe endda. To af besøgende bragte mig også omkring Rbabarrab, som er en nyere bar, der ikke bringer hygge på samme måde som Fermentoren, men som også de gange jeg var forbi havde rigtig fine øl på hanerne. Den første gang var der Tap Takeover med Ebeltoft og en dag gammel Raw Power giver masser af kredit i min bog.

Så selv om jeg ikke har det store grundlag at kåre noget ud fra, enkelte ville måske mene, at jeg så skulle undlade, men det styrer jeg jo heldigvis selv.