Memory Lane: Gulden Draak

Jeg har i et stykke tid haft lyst til at tage en lille tur ned af mindernes allé og smage på nogen af de øl, som jeg husker fra den tid, hvor jeg begyndte at drikke andet end pilsner og classic. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at kigge på dem en gang og se om de stadig kan noget.

Først på bloggen er Gulden Draak fra Brouwerij van Steenberge, som jeg har masser af gode minder omkring. Den blev introduceret til mig af min gode studiekammerat Jimmy, der opdagede den, et stykke tid før jeg gjorde. Jeg havde naturligvis drukket belgisk øl før Gulden Draak, men det var egentlig ikke noget, som jeg havde gjort det store i. Gulden Draak kunne dengang, i begyndelsen af dette årtusind, findes i specialforretninger, mens man i dag ret ofte kan finde den i Lidl, som ser ud til at have den på hylderne regelmæssigt, så vi er måske ude i et af de tilfælde, hvor man kan gøre en god handel, samtidig med, at man ikke er med til mindske øludvalget på den lange bane. Jeg slog i hvert fald til og købte fire 33 cl flasker Gulden Draak til 49,95. Det er i hvert fald halv pris, i forhold til de specialforretninger, som jeg har set den i for nylig.

20181019_165833

Jeg havde en forventning om, at Gulden Draak ville have et tyndt og flygtigt skum, men jeg havde på ingen måde ret

Vel hjemme fra indkøbsturen og med øllet let afkølet, så måtte det stå sin prøve. Det er en flot mørk rav- eller kastanjefarvet øl med en fin og let prikkende karbonering. Vi bevæger os i kategorien barley wine og den holder 10.5%.

Aromaen har masser af mørkt sukker, karamel, malt og en let vinøs fornemmelse og lidt læsning på bryggeriets hjemmeside afslører da også, at andenfermenteringen er med vingær. Det er egentlig ret lovende og ikke så tungt krydret, som nogle stærke belgiere har det med at være. I munden er det også en sød omgang med masser af sukker og karamel, der går over i rosiner og mørk frugt. Det er jo egentlig meget klassisk belgisk, men igen er den ikke så præget af phenoler og estere, som mange andre belgiere kan være. Den har tydeligevis også fået et skud humle, for den slutter egentlig ret bittert, uden at det dog helt balancerer sødmen ud. Eftersmagen bliver hængende netop i en bittersød fornemmelse, som i slutningen af flasken bliver lidt klistret, men ikke decideret træls.

Synes jeg så, at genbesøget ved Gulden Draak er en succes? Svaret må blive et både og, da jeg stadig synes den er en god øl. Det har tilsyneladende ikke ændret sig de seneste femten år, men den er altså ret sød. Måske også for sød. Bryggeriet foreslår da også, at man skal nyde den som apperitif, til dessert eller i stedet for whiskey i en Irish Coffee. Selv tror jeg, at den vil være en fremragende øl i madlavning, hvis man ønsker sødmen og fylden i f.eks. en sauce.

Mest af alt, så tror jeg dog bare, at den er rigtig velegnet til at sidde stille og roligt med over lang tid, for der er masser af velsmag i en Gulden Draak og den leverer glimrende value for money, så giv den et skud, hvis du ser den i dit supermarked eller hvis du finder den i en specialforretning.

One thought on “Memory Lane: Gulden Draak

  1. Pingback: Memory Lane: Scotch Silly | Ousen om øl

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s