Kort til øl under Corona- krisen

Jeg har lavet et kort over ølsteder over hele landet, der enten har åbent for salg til take away eller som tilbyder levering af øl. Det er både barer, bottle shops og bryggerier. Nogle af stederne dækker flere af kategorierne, så selv om om de evt. står anført som bryggeri, så kan de også have webshop osv.

Jeg opfordrer meget kraftigt til, at alle støtter op om deres lokale butikker, bryggerier og barer, så vi også har dem på den anden side af krisen.

Hvis du møder fysisk op for at handle, så husk alle retningslinjer som myndighederne har opstillet. Det er ikke for sjov.

Der findes naturligvis også en lang række gode webbutikker, som også fortjener, at der handles hos dem, så det vil jeg også gerne opfordre til.

Beer Blog Awards 2019: Årets Ølbar

Endnu engang skal vi have foretaget en kåring, og endnu engang synes jeg slet ikke, at det her er en let kategori, da jeg faktisk frygtelig sjældent er på værtshus. Det er der sikkert mange grunde til, men også en masse vaner og dårlige undskyldninger, som bunder i netop de vaner. Femten år med en handicappet søn gør helt sikkert, at man lærer at prioritere sin tid og de øl man drikker, for når man bor i Fredericia, så har vi ikke altid været velsignet med en masse spændende øl på barer, selv om der da indimellem har været et par gode øl på haner eller flasker rundt omkring. Hovedsageligt har det dog været, hvad der udefra ligner, eksklusivaftaler, der har været toneangivende. Heldigvis har det ændret sig og med sidste års tilgang af Urbania Streetfood med tilhørende bar skete der noget. Pludselig kunne man købe et udvalg af øl fra f.eks. Åben, Mikkeller og saison fra Dupond. Det kan altså noget, at man kan gå ned og finde Bryg 61 på hanen.

Fredericia Brewpub har også for nyligt slået dørene op og det har jeg meget store forventninger til. Jeg har desværre ikke slet ikke været der nok, men det håber jeg vil ændre sig i det kommende år, for starten har været mere end lovende med både egne øl og øl fra andre bryggerier. Det glæder jeg mig til at følge med i femover.

Uanset hvad, så må jeg udenbys, når jeg skal finde årets ølbar og så er der jo adskillige muligheder, men vi skal tilbage til min kåring af årets oplevelse, for de hænger sammen.

Vinderen af Årets Ølbar er: 1420

Oplevelsen på 1420 i forbindelse med MBCC var helt uovertruffen. Her gik kompetent betjening hånd i hånd med godt selskab blandt gæsterne og et udvalg, som jeg ikke er sikker på findes andre steder i Danmark. Dennis har en helt fantastisk måde at møde kunderne på, som jeg virkelig sætter pris på. Den er imødekommende og jovial.

Jeg har åbenbart kun taget dårlige billeder på 1420, så jeg har lånt deres logo på Facebook. Jeg satser på tilgivelse.

Jeg har vist alt i alt været tre gange på 1420 og jeg er altid gået derfra og har brugt lidt for mange penge, men helt uden at fortryde det. Det spiller bare hver gang, uanset om jeg har fået Fou Foune fra fad eller en Angel Foam fra In de Verzekering tegen de Grote Dorst til walk in smagning. En gammel Adam from the Wood var egentlig heller ikke helt skidt.

En af de helt store øloplevelser for mig i det forgange år hænger sammen med årets bar

Jeg glæder mig til at komme tilbage til 1420, som løber med årets titel som Årets Udskænkningssted 2019. Alle mine besøg i København burde faktisk inkludere 1420 og andre barer. Det gør de for sjældent.

Jeg har også en række boblere, som det trods alt, er lykkedes mig at besøge i løbet af året. På turen til MBCC havde vi super fine oplevelser på Skaal, Amager Bryghus Taproom, Himmeriget og Boorleggers, mens jeg senere på året var en tur i Århus med Fru Ousen, hvor den stod på middag på Hantwerk, fremragende hygge på Erlings og ganske fine ting på både Ølsnedkeren & Mig og Highlander’s. Jeg har et indlæg om turen i støbeskeen, men af forskellige grunde er det trukket lidt ud.

Fra et kommende blogindlæg fra Århus

Årets Ølbar 2017

I rækken af kåringer er vi nået til Årets Ølbar. Jeg har i det forløbne år ikke besøgt ret mange værtshuse eller deciderede ølbarer for den sags skyld. Livet med en handicappet søn har, i hvert fald ni ud ti gange, forrang i forhold til ølbarer. Det hjælper jo heller ikke på det, at Fredericia ikke har det helt vilde at byde på, når man taler ølbar. Vi har nogle fine barer, som indimellem har nogle ret gode og solide øl, men det er sjældent, at man får en decideret overraskende oplevelse. Den Engelske og Generalen skal dog have ros for, at de faktisk prøver og også rammer plet.

Jeg har i årets løb faktisk ikke været i Odense, hvor jeg plejer at finde gode øl og fin barer, ligesom det kun blev til et enkelt besøg i Århus, hvor det nye Ølmarked blev testet og ikke 100% godkendt. Turen bød på en besøg på Mig og Ølsnedkeren, som var fint nok, men også på et besøg hos Ris Ras Filliongonggong, som tilsyneladende skulle være et fint ølsted. Jeg havde det lidt stramt med stedet, men det var ret godt besøgt.

20150529_173411Vinderne skal i stedet findes i København, som blev besøgt tre gange i forbindelse med Ølfestival, MBCC og Amagerkanerdag hos Amager Bryghus. Alle tre besøg bragte mig forbi Fermentoren, som altid bringer god og hyggelig stemning og masser af interessante samtaler. Nå ja, øllet er heller ikke så ringe endda. To af besøgende bragte mig også omkring Rbabarrab, som er en nyere bar, der ikke bringer hygge på samme måde som Fermentoren, men som også de gange jeg var forbi havde rigtig fine øl på hanerne. Den første gang var der Tap Takeover med Ebeltoft og en dag gammel Raw Power giver masser af kredit i min bog.

Så selv om jeg ikke har det store grundlag at kåre noget ud fra, enkelte ville måske mene,20170512_192226 at jeg så skulle undlade, men det styrer jeg jo heldigvis selv.