Årets Ølbar 2017

I rækken af kåringer er vi nået til Årets Ølbar. Jeg har i det forløbne år ikke besøgt ret mange værtshuse eller deciderede ølbarer for den sags skyld. Livet med en handicappet søn har, i hvert fald ni ud ti gange, forrang i forhold til ølbarer. Det hjælper jo heller ikke på det, at Fredericia ikke har det helt vilde at byde på, når man taler ølbar. Vi har nogle fine barer, som indimellem har nogle ret gode og solide øl, men det er sjældent, at man får en decideret overraskende oplevelse. Den Engelske og Generalen skal dog have ros for, at de faktisk prøver og også rammer plet.

Jeg har i årets løb faktisk ikke været i Odense, hvor jeg plejer at finde gode øl og fin barer, ligesom det kun blev til et enkelt besøg i Århus, hvor det nye Ølmarked blev testet og ikke 100% godkendt. Turen bød på en besøg på Mig og Ølsnedkeren, som var fint nok, men også på et besøg hos Ris Ras Filliongonggong, som tilsyneladende skulle være et fint ølsted. Jeg havde det lidt stramt med stedet, men det var ret godt besøgt.

20150529_173411Vinderne skal i stedet findes i København, som blev besøgt tre gange i forbindelse med Ølfestival, MBCC og Amagerkanerdag hos Amager Bryghus. Alle tre besøg bragte mig forbi Fermentoren, som altid bringer god og hyggelig stemning og masser af interessante samtaler. Nå ja, øllet er heller ikke så ringe endda. To af besøgende bragte mig også omkring Rbabarrab, som er en nyere bar, der ikke bringer hygge på samme måde som Fermentoren, men som også de gange jeg var forbi havde rigtig fine øl på hanerne. Den første gang var der Tap Takeover med Ebeltoft og en dag gammel Raw Power giver masser af kredit i min bog.

Så selv om jeg ikke har det store grundlag at kåre noget ud fra, enkelte ville måske mene,20170512_192226 at jeg så skulle undlade, men det styrer jeg jo heldigvis selv.

Festivaler

Så går det snart løs med Danske Ølentusiasters festival i København. Jeg skal af sted for første gang i meget lang tid og jeg er lidt spændt. Den gamle placering var ikke optimal og der var alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Det var ganske enkelt ikke hyggeligt, men mon ikke den nye placering i Lokomotivværkstedet er bedre?

Selv om jeg ikke har været af sted i meget lang tid, så plejer jeg, sammen med nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer af lokaldelingen, at tage af sted lørdag under festivalen. En del af konceptet er dog, at vi aldrig når til selve festivalen, men i stedet pubcrawler gode værtshuse i København.

En lille smagning på turen

En lille smagning på turen

Vi starter som regel hjemmefra i biler og så mødes vi på et hotel, nogen af os med en lille smagning på turen, hvorefter vi begynder vores vandring rundt i det Københavnske. Sidste år gik jeg lige omkring 18 km den lørdag, så alkoholen bliver lige så stille arbejdet ud af kroppen. Vi startede vores vandring med et besøg på Blågårds Plads og Apoteket, hvor jeg ikke tidligere havde været. Jeg har siden besøgt stedet og der er altid et fint udvalg af øl, omend det måske ikke er fra de mest banebrydende bryggerier, så er det solidt og godt.

Resten af dagen bragte os vidt omkring fra Søernes Ølbar, over Fermentoren, måske mit favorit ølværtshus i Danmark, og Charlie’s, til Taphouse og ØLbaren, for slet ikke at tale om Ørsteds Ølbar og Ølsnedkeren. Alle steder bød på enten gode eller fantastiske øloplevelser. Sjovt nok erindrer jeg ikke, at vi skulle have besøgt Mikkeller sidste år. Det plejer vi ellers. Måske nogle af de andre var der, da vi blev delt lidt op og gik ikke samlet hele dagen. Jeg endte i en lille gruppe, der besøgte steder vi ikke havde været tidligere.

Jeg erindrer ikke hvad der er i glasset, men hvis man leder, så kan det findes på Untappd

Jeg erindrer ikke hvad der er i glasset, men hvis man leder, så kan det findes på Untappd

I år bliver den fælles tur desværre ikke til noget, da det var svært at samle folk, så derfor tager jeg af sted på en lille tur fredag og lørdag, hvor jeg kombinerer et familiebesøg med festival om lørdagen og jeg må sige, at programmet ser ganske spændende ud. Amager Bryghus har flere øl, som jeg ser meget frem til at smage, men også Ugly Duck og Thisted har øl, som jeg håber ikke er udsolgt lørdag. Det lille bryggeri og Ølkollektivet kan vist heller ikke springes over. Derudover har jeg ikke en stram plan, men skal da lige omkring noget af det øl, som ikke så ofte eller aldrig ses i det sydjyske.

Måske på Ølsnedkeren

Måske på Ølsnedkeren

For et par siden var jeg et smut i Odense og til Pale Ale Festival på Christian Firtal. Det var første gang jeg var af sted og det bliver ikke sidste. Det var, bortset fra vejret, et glimrende arrangement, der bød på rigtig meget fint blegt øl, hvor rigtig mange bryghus havde godt øl med. Særlig skarpt står dog Amager Bryghus med Batch 1000 og That Amager Feelin’, mens øldesignerne fra Horrible People havde begået en ret god sort IPA ved navn Circle Jerk. Den var lidt flad, men smagen og aromaen kan der intet udsættes på.  Der må gerne komme noget kommercielt øl deres hånd.

Circle Jerk fra Horrible People

Circle Jerk fra Horrible People

Det var også rigtig hyggeligt, at mødes med andre bloggere, som jeg tidligere havde mødt og møde nye, som jeg ellers kun kender fra deres blogs. Fyn og Odense er ganske fint repræsenteret i forhold til ølblogs.

Et fint lille skriv om festivalen kan findes hos No BS Brewing og hos Stovt.

Jeg vender frygteligt tilbage en gang efter weekenden med en lille bedømmelse af Ølfestivalen og om det var værd at tage turen.