Gæt en øl (BrygBrygBryg)

For noget tid siden spurgte BrygBrygBryg om de måtte forære mig en kasse øl, hvilket jeg naturligvis sagde ja tak til. Det ville da være en skam, at takke nej til godt øl, for godt øl er hvad jeg forventer fra BrygBrygBryg. Derfor er dette indlæg vel en slags sponsoreret indhold på bloggen.

Da kassen ankom pakkede jeg den ud med min mobil tændt, hvilket gav ovenstående video.

Jeg aftalte med Mikkel fra bryggeriet, at de ikke ville fortælle mig noget om øllene, så der er jo en lille udfordring for smagløg og næse, når øllene skal drikkes. Den første jeg havde fat i var Dr. Chai, som jeg vist kun fik på Instagram.

Nu har jeg så haft fat på Karl Johan, der lige som de øvrige i kassen kommer med en meget flot etiket af malertape, der kun afslører navn og alkoholprocenten.

Udseende og procenterne afslører, at vi har fat i en imperial stout. Øllet er kulsort og nærmest tyktflydende i konsistens. Over det tykke bryg lægger et flot og tæt brunt skum sig hurtigt, men efter lidt tid supplerer det med en let grålig tone.

Aromaen har umiddelbart præg af urter og noget jordet over sig, inden sødlig mørk sukker, chokolade og lidt kaffe sætter ind. Det er til at starte med lidt spøjst, men det er faktisk ret tillokkende.

Når brygget rammer munden er det med en lidt olieret og ret fed mundfylde og med masser af sødme, som mørke sukkerarter og igen med noter af kakao og chokolade. Kaffen, som jeg fornemmede i aromaen, er kun til stede i kraft af en letristet bitterhed, som balancerer sødmen og den store mundfylde godt ud.

Alt det ovenstående kunne man sikkert finde i rigtig mange stouts, men det der skiller Karl Johan ud er en næsten kødagtig fornemmelse. Der er umami for alle pengene. Jeg går ud fra, at øllet enten er brygget med svampe eller er lagret med svampe, for de er umiskendeligt til stede i øllet. Det lyder måske besynderligt, men det virker altså rigtig godt. Det bliver på intet tidspunkt for meget, men giver noget helt særegent. Jeg kunne sagtens være kunde til den her, hvis den skulle findes i butikkerne, for det er en rigtig fin øl.

Spændende er det også om jeg har ramt rigtig. Har de mon tilsat Karl Johan i øllet, eller er fornemmelsen af svampe opnået på anden vis?

Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Nye Øl

De sidste par år har jeg haft en klar favorit, da jeg satte mig ved tasterne, mens jeg i år faktisk ikke helt har besluttet mig, mens jeg skriver dette første afsnit, men mon ikke der kommer en vinder, når jeg lige får tænkt mig om og kommer i gang. Vi har blandt bloggerne vist heller aldrig haft debatten om øllet skulle være dansk eller ej. Jeg plejer, at gå med en dansk nyhed og det kommer jeg også til i år.

Jeg har ikke engang et billede af Monster Tones, så jeg har stjålet et fra René Christoffersen, som er min faste MBCC- makker

Skulle jeg kåre en nyhed på tværs af grænserne, så er der vist egentlig ingen tvivl om vinderen, for jeg har, på trods af indtaget af andre øl, en meget klar erindring om en af de klareste 5’ere jeg har uddelt på Untappd, nemlig Modern Times Monster Tones, som er et blend af Monster’s Park og Modern Tones. Jeg var i i hvert fald tilbage efter mere, for det er en af de få øl, som jeg har tjekket ind mere end en gang. Den var en oplevelse i fantastisk mundfylde, vanilje, ahornsirup, bourbon, chokolade, lidt lakrids og bare helt igennem fantastisk.

Hvis vi holder os inden for landet grænser bliver det straks lidt sværere, for jeg har godt nok fået mange fine øl i det forgangne år. Til åbningen af Mikkellers nye bar i Odense fik jeg bl.a. Spontanpantadrupelraspberry, som var ganske fremragende.Jeg har også fået ret fremragende øl fra Alefarm, både de syrlige og ipa’erne. Jeg har været ret glad for Åben, som udover Bryg 61 og har sendt en række fremragende NEIPA’er ud. Dem skal der holdes øje med i 2019. IPA’erne fra Ebeltoft har igen i år været rigtig fine, men jeg er måske ikke helt så meget oppe at ringe, som tidligere år. Det er måske bare mig.

Hvis jeg kigger på min profil hos Untappd, så er der et felt af meget lige kandidater, som bl.a. indeholder Two Face Brewings Treasure Island, som jeg har fået nogle gange til forskellige festivaler, ligesom deres City of Gold også er på den liste. Der er også Pale Ryeder fra Ugly Duck, Heavy Mental fra Amager, Nina fra Penyllan og flere andre.

Vinderen skal dog findes på Amager og hos Amager Bryghus, der sammen med Modern Times har brygget

Black Nordic Skies

Fedme, aromatisk, kaffe, sødme og meget andet godt

Black Nordic Skies er en ganske fremragende, og tilgængelig, imperial stout med kaffe. Den har masser af kaffe, chokolade, karamel, ristede noter, fedme og rarhed. Den viser også, at man ikke nødvendigvis behøver at smide sin stærke stout på et boubonfad, men jeg kunne nu i øvrigt godt tænke mig, at smage den version, hvis den skulle være i støbeskeen, for det bliver den nok ikke ringere af. Den har flere gange, end nogen anden fra toplisten været i glasset hos denne blogger. Kigger man på min Powerranking i toppen af siden, så har jeg den også som favorit til Årets Ølnyhed hos Danske Ølentusiaster.

Anmeldelse: Herodes Brygklub It takes two to tonka

For lidt tid siden skrev Stovt om en øl, som han via mellemmand havde fået lov til at smage. Jeg mistænker, at vores mellemmand kunne være den sammen og nu har jeg så også haft Brygklubben Herodes’ dobbeltmæskede stout i glasset.

Flasken er kun markeret med ordet tonka på kapslen, men er ellers helt anonym, men et ikke kommercielt foretagende behøver naturligvis heller ikke mere. Da jeg knapper flasken op undslipper der kun et meget lille pift og i glasset er det en kulsort og tyktflydende omgang, der i kort tid har et fint lille lysebrunt skum.

Tonkabønnen er ret markant i aromaen, og i modsætning til Stovt, så giver det mig en fornemmelse af vanilje, som sammen med sukker og kakao udgør de væsentlige elementer i aromaen. Heldigvis kan jeg ret godt lide vanilje, og de andre ting også, så det er slet ikke så ringe endda.

20180826_205021Øllet har en ret kraftig mundfylde, men det er jo også at forvente, når man tager i betragtning, at det er en dobbeltmæsket øl. Det giver altid en del power. I munden får jeg først en fornemmelse af sødme med lidt mørk sukker, karamel, lidt frugt, chokolade, men også en meget behagelig let syrlighed, bare lige en lillebitte note, som træder frem efter lidt tid i glasset. Tonkabønne går naturligvis også igen i smagen. Den er lidt svær at definere, for selv om jeg synes, at den dufter af vanilje, så er det ikke helt den rigtige beskrivelse af smagen, som godt nok henleder tankerne til vanilje, men det er det tydeligvis ikke. Uanset hvad, så synes jeg det er ret lækkert. Det er en stærk øl og man fornemmer også lidt alkohol, men det er på ingen måde anmasende eller ubehageligt, men med 13.8%, så er det svært helt at undgå.

Som man nok kan fornemme, så synes jeg, at det er en er rigtig god stout. Den spiller meget på tonka, men kammer ikke over, selv om man et stykke tid har glæde af både sødmen og tonkabønnen. Skal jeg finde de rigtigt kritiske briller frem, så kunne It takes two to tonka, måske godt bære en smule mere fylde, men så er vi ude i detaljer. Mine noter afslører til gengæld, at jeg, da jeg sad med øllet i glasset, syntes at den var dejligt fri for lakridsnoter.

Brygklubben Herodes er ofte et af de mere spændende stop til Ølfestival, men i år kom 20180826_205008jeg af en eller anden grund ikke forbi. Jeg hørte eller fine ting om en kraftig vaniljeagtig stout, så mon ikke der sidder en eller to derude, som allerede har smagt den. Jeg håber, at det her på en eller anden måde kommer bredere ud, for det har den fortjent. Det kunne sagtens have været en Amager Bryghus eller måske Lervig eller Amundsen fra Norge, hvor de også gerne leger med tilsætninger. Den kunne også være spændende at smage i fadlagrede udgaver. Jeg tænker bourbon eller måske rom.