Indslev Bryggeri er et af mine lokale bryggerier, hvilket ikke er så skidt endda. De brygger jo som regel dejligt øl og når man kan hente øllet direkte ved døren, så får man, stort set, altid frisk øl. En rigtig fin ting, da Indslev både brygger godt hvedeøl og under brandet Ugly Duck en række mere udfordrende øl, heriblandt nogle ganske fremragende ipa’er, der jo er bedst helt friske.

Fredag frigav Indslev to fadlagrede versioner fra Ugly Duck- serien, så her er der naturligvis ikke tale om helt frisk øl.

Fredag havde jeg desværre ikke mulighed for at kigge forbi Indslev, men der var heldigvis øl tilbage, da jeg stod der lige før åbningstid lørdag

Den første af dem jeg befriede for champagneproppen var Putins (Berries), der har imperial wheat stout’en Putin som base. En fin base for en fadlagring. I stedet for at tappe øllet med det samme, så har de rare mennesker på Indslev ladet det lagre i et års tid på rødvinsfade med selskab af solbær, inden det er tappet på 37,5 cl flasker med champagneprop og har fået lov til at lagre i yderligere et halvt år. Den slags koster naturligvis en smule, da fade og tid koster og med 75 kroner flasken, så vil nogen måske slå op i banen, men hvis øllet er i orden, så ser jeg intet problem. Jeg har i hvert fald dyrere øl på lager, som blot venter på den rette lejlighed.

Putins etiket faldet meget godt i tråd med flere af de øvrige i serien

Allerede da proppen, efter lidt arbejde, ryger af med et fint knald, der sendte hunden ud af stuen med halen mellem benene, fornemmer man fadpræg og solbær. Særligt solbær er markant i duften, som en såvel sød, som syrlig note. Efterhånden som øllet får lidt luft i glasset fornemmer man en smule eg og rødvin, men det er ikke overvældende.

Putins er rigtig flot i glasset, da det bliver skænket. Det er ikke kulsort, men lader lys slippe igennem og afslører et meget mørkt rødligt, nærmest lilla bryg med et meget fint og holdbart lysebrunt skum, som har et lyserødt skær over sig. Hvad der tidligere har været på fadet ved jeg ikke, men måske Bordeaux. Det ville nok være det rette navn til øllets skær.

Billedet yder måske ikke øllet retfærdighed, men man kan nok lige ane skummets lyserøde skær

I munden er det en overraskende let øl, som ikke har den tyngde, som man måske forventer af en øl på 10% med anseelige mængder mørk malt. De ristede noter fra den oprindelige øl er trængt i baggrunden af en ret tør og syrlig fornemmelse, der giver en frisk oplevelse. Fadlagringen og solbærene har i den grad ændret øllets karakter og har gjort det langt mere vinøs. En fornemmelse, der bliver mere markant efterhånden som man kommer igennem flasken, hvor også en behagelig bitterhed opbygges.

Jeg er begejstret. Så kort kan det siges. Jeg havde forventet noget helt andet og langt tungere, men det relativt lette øl med de friske syrlige noter er virkelig godt. Jeg har flere gange diskuteret, om man kan betegne en kendt øl i en fadlagret version som en ny øl, men her giver det mening. Jeg vil bestemt anbefale, at man smider de 75 kroner efter Putins, hvis man skulle komme forbi et eksemplar.

I modsætning til Putins, så er der masser af ristede, næsten askeagtige noter i Putin, som også har en større fedme i mundfølelsen