Ølanmeldelse: Ugly Duck Nothing but Trouble BA Sherry

For efterhånden et stykke tid siden var jeg så heldig, at Mike fra Indslev Bryggeri begavede mig med to af deres fadlagrede øl og derfor har jeg haft lidt dårligt samvittighed over, at jeg ikke har fået skrevet noget om dem. Hele 2017 har jeg ikke haft en eneste ølanmeldelse på bloggen, men udelukkende haft nogle korte omtaler, ofte i form af min Fredagsøl, ovre på Facebook. Det har jeg tænkt lidt over og har besluttet mig for at ændre lidt på, så derfor kommer her den første ølanmeldelse i mere end et år.

Når jeg modtager en gratis øl fra et bryggeri eller en distributør, så får den naturligvis samme behandling, som hvis jeg selv køber øllet. Jeg hører indimellem, at nogle tror, at jeg ikke betaler for ret meget af det øl jeg drikker, men det er ikke sandt. Jeg får alt for lidt foræret.

20180228_213659

Indpakningen fejler intet. 66 cl flaske med, en noget gentridig, voks på toppen

Den første af de to øl, som Mike sendte til mig, blev brygget første gang for tre år siden, da Menno fra hollandske De Molen kiggede forbi Indslev for at brygge en stout med dem. Det skulle vise sig, at det ikke var verdens letteste brygdag, hvilket navnet Nothing but Trouble også antyder. Martin fra Stovt var til stede på bryggeriet ved det oprindelige bryg og havde en dejlig dag på bryggeriet.

Jeg har tidligere været igennem hele udvalget af de fadlagrede og den rene Nothing but Trouble og var ret begejstret. Dengang var jeg mest begejstret for de versioner, der havde været på fade, der tidligere havde indehold peatet whisky, bourbon og så overraskende for mig selv, den udgave, der havde hygget sig på sherryfad. Derfor var det med en vis glæde, at det er netop udgaven på sherryfad, der nu er ude i butikkerne igen.

I glasset er Nothing but Trouble kulsort under et tykt lysebrunt og meget vedvarende

20180228_214154

Tykt og lysebrunt

lysebrunt skum. Alt er som det skal og bør være i en så massiv stout.

Aromaen giver allerede, da kapslen ryger af, og inden øllet rammer glasset, en klar fornemmelse af vin, som stiger op fra den, trods alt, begrænsede åbning i flasken. I glasset fortsætter den vinøse oplevelse og giver desuden noter af sukker, alkohol og så sherry. Man fornemmer desuden de store mængder ristede malte, der giver lidt kaffe og en næsten røget note.
Det første,der slår mig, da jeg får smagt på øllet er, at der er en ret fed mundfylde med medium karbonering. Fyldigheden er ret høj og den har en masse fedme over sig. Der spilles dog også på en masse tangenter og de ristede noter, der kunne fornemmes i aromaen går igen i smagen, hvor de giver fornemmelse af aske, men på en god måde. Efter de første oplevelser sætter en fornemmelse af alkohold og sherry ind, inden det heller slutter rigtig fint af med en balanceret syrlighed og bitterhed. Jeg har siden jeg lavede mine noter hørt det beskrevet som en markant tørhed og det er nok heller ikke en helt ringe beskrivelse af det, som jeg oplevede som syre og bitterhed. Det gav en lidt snerpende fornemmelse. Alt i alt en rigtig kompleks og fin smagsoplevelse.
20180228_214202

Dejlig kompleks aroma og smag møder en i glasset

Nothing but trouble BA Sherry er en rigtig nydeøl, som man fint kan dele, hvis man skulle have den slags lyster. Det havde jeg ikke, så jeg havde lang tid i selskab med de 66 cl fremragende sort øl. Min oplevelse fra sidst der var en sherry- udgave ude holder ved, for selv om sherry ikke er mit go to valg af alkohol, så fungerer det altså rigtig godt her. Jeg har for nylig set den i både Mikkellers nye bottle shop i Odense og i Beershoppen i Kolding, men mon ikke den stadig kan findes rundt omkring. Den er i hvert fald klart værd at prøve.

Årets Danske Ølnyhed: Finalisterne

Hvis der er noget i den danske ølverden der kan skabe debat, så er det Danske Ølentusiasters kåring af årets danske ølnyhed. De sidste år har vindere og finalefelt fået en del kritik for at være uambitiøst og ikke afspejle virkeligheden. Det er nok ikke en helt skæv kritik og jeg har heller ikke selv været udelt begejstret. Det har jeg bl.a. skrevet lidt om her. På bagkant af min kritik af forening og afstemning, så modtog jeg sidste år et opkald fra landsformand Hans Peter Jepsen, der spurgte om jeg ikke ville være med i et udvalg, der skulle gentænke kåringen. Jeg valgte at sige ja til udfordringen og det er jeg glad for i dag. Det har været et spændende arbejde med gode folk, selv om der også har været modstand både udefra og indefra i foreningen og jeg synes faktisk også, at vi er kommet et godt stykke hen ad vejen mod en langt bedre kåring.

Årets finalefelt

Udvalget har, blandt flere andre tiltag, strammet lidt op på hvilke øl der kan komme i betragtning til prisen. Det drejer sig bl.a. om krav til tilgængelighed og mængder, således skulle det være muligt for alle medlemmer at smage øllet til medlemsmøder, og dermed kan der stemmes på baggrund af smagte øl og ikke på hvilke øl, der kunne have været sjove at smage. Det vil i år også være sådan, at medlemmer skal stemme skriftligt til en finalistsmagning for at gøre sin stemme gældende, så man er altså nødt til at møde op og smage på øllet. Det har været bryggerierne selv, samt medlemmer af foreningen, der har kunnet indstille kandidater. Derefter er alle indstillinger blevet kontrolleret for nyhedsværdi, tilgængelighed osv. Desværre lader det til, at nogle, i hvert fald et, bryggerier har følt sig forbigået eller ignoreret. Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke her er sket en fejl, men vil også gerne anføre, at nogle små bryghuse er overordentligt svære at komme i kontakt med. De svarer ikke på hverken mail eller opkald. Indimellem passer de kontaktinformationer de har på hjemme- og Facebooksider simpelt hen ikke.

Som mange måske ved, så er første afstemningsrunde i år erstattet af, hvad der skulle have været, tre smagepaneler, som hver skulle finde tre finalister i de tre kategorier.    Det

20180120_112057.jpg
Et arrangement som en panelsmagning kræver, at nogen gider servicere smagerne og heldigvis blev Henrik hængende gennem hele smagningen og gav en hånd med. Hans kone Pernille sad i øvrigt med i panelet, som et af de lokale medlemmer.

viste sig dog ret vanskeligt at samle et felt blandt øllene fra 0-4%, selv om der faktisk var nok indstillede øl til et panel, så endte det med, at der kun var tre kandidater til sidst og de gik altså direkte i finalen. Derfor blev panelet, der skulle have været afviklet i Region Nordjylland aflyst og øllet sendt til den stærke kategori, som blev smagt i København. Den lette kategori, mener jeg, bør udgå næste gang. Den giver ikke mening. Alle tre paneler skulle gennem blindsmagning udvælge de øl, der skulle videre til finalen.

 

Jeg var selv med til at arrangere panelet for den midterste kategori med øl fra 4,1-7% og vi fik samlet et rigtig fint felt af smagere, der alle skulle være medlemmer af foreningen, men derudover skulle dække tre områder, nemlig “almindelige” medlemmer, medlemmer af Danske Øldommere og så en række af bloggere/skribenter/andre personligheder fra den danske ølverden. Lokalafdelingen i Fredericia havde overtaget opgaven fra Region Sydøstjylland, der åbentbart ikke havde lyst til at deltage med arbejdkraft og derfor hjalp jeg også til med at finde lokaler og øllet blev også leveret til min adresse. En del af navboerne kiggede da også undrende, da fragtmand nummer syv kiggede forbi i fredags. Det er ikke hverdag i villakvarteret, at så mange lastbiler kommer kørende.

Vi endte med at mangle lidt af det forventede øl, men med 19 forskellige, så havde vi da en smagning til deltagerne. De blev delt i tre grupper af tre, der hver især skulle smage et udvalg af øllene, hvorefter hver gruppe sendte tre øl videre til, hvad vi kunne kalde, en slags semifinale. De ni øl blev så efter en pause smagt i den store gruppe, hvorefter panelet debatterede sig frem til tre finalister og to runners up, hvis nu en af vindende øl skulle blive diskvalificeret af en eller anden grund.

20180120_121331

Et udvalg af de smagte øl

I sidste ende blev det til et ret spændende felt fra vores kategori, hvor Amager Bryghus Mandarina Man, Ugly Duck Kinky Cowboy og Svaneke Bryghus Pommiere de Calme Houblonée gik videre til finalistsmagningerne rundt i landet.

Alle kandidaterne kan ses her og ledsages med en kort beskrivelse af øllet. Jeg må sige, at jeg oplever et markant løft af kandidatfeltet, når man gennem blindsmagninger udelukker lokalpatriotismen fra at vælge finalister. Jeg glædes da f.eks. over, at min egen vinder som årets nye øl Raw Power fra Ebeltoft også er finalen. Panelet i København kan ikke have været helt skævt.

20180120_164735

Efter en lang og god dag var vi en flok, der ikke var helt færdige med øl for den dag og på Den Engelske, som ellers er en sportspub, overraskede de med at have CBS til 99 kroner. Det er jo ikke stort dyrere end i butikkerne. 

Ølfestival 2017

For godt en uge siden afholdt Danske Ølentusiaster deres årlige festival i Lokomotivværkstedet. Jeg havde fået en invitation til at deltage og det havde jeg takket ja til, så jeg fandt et lift til København lørdag morgen, der ganske vist kørte så tidligt, at det krævede lidt slåen tid ihjel, inden festivallen åbnede. Det hjalp selvfølgelig ikke på det, at jeg ikke havde lavet mit forarbejde grundigt nok og blev derfor lidt overrasket over, at det hele først gik i gang klokken 11. Jeg var ellers helt overbevist om, at det var tidligere, men da jeg i forvejen var i rigtig god tid, så gik jeg en lille tur fra Lokomotivværkstedet med det formål, at få en kop kaffe, men København byder ikke på noget, der blot svagt minder om anstændig kaffe, mellem Lokomotivværkstedet og Kødbyen, begge lokaliteter inklus

20170520_102342

Lokomotivværkstedet har masser af plads til både gæster og udstillere. Uden gæster ser det dog lidt trist ud.

ive. Til gengæld gik tiden, jeg fik hørt lidt musik og fik lidt frisk luft. I sidste ende fandt jeg en nogenlunde kaffe i Fisketorvet. Med den og pan au chocolat i hånden gik turen retur til Lokomotivværkstedet og lidt mere venten, som jeg dog fik lov til indendørs. Her blev det til et par hyggelige snakke med kendte og ukendte ansigter, heriblandt landsformand Hans Peter Jepsen, som jeg faktisk tror på har nogle fine idéer og initiativer i forhold til foreningens fremtid. Mere om det i et fremtidigt blogindlæg.

Jeg havde i år ikke fået forberedt mig så grundigt som jeg plejer, da der ikke var nogen der ventede ude i byen bagefter, så selvom der var øl, der helt sikkert skulle smages, så tog jeg det stille og roligt rundt i hallen, som fra dagens start havde masser af plads, da der faktisk ikke var så voldsomt mange lige fra start. Jeg mødte med det samme René, som jeg var af sted til MBCC 2017 sam

20170520_154051

En af de, ganske mange, øl jeg prøvede hos Ugly Duck. Den vil jeg gerne have på flaske. Generelt holder deres øl et højt niveau, hvilket også har sendt dem med til MBCC.

men med. Han var frivillig for forskellige bryggerier de forskellige dage og han ledte mig til dagens første øl, som vi fandt på Carlsbergs stand. De har altid noget spændende øl med fra Brooklyn og valget faldt på en Cloaking Device, som er en syrlig porter, der faktisk havde noget fylde, hvilket var en mangelvare ved de syrlige sorte øl jeg fik til MBCC, så på dette punkt var Ølfestival faktisk foran. Herefter gik turen til Indslev/Ugly Duck, hvor jeg kender flere af de frivillige, ligesom det altid er hyggeligt, at få en sludder med Mike fra bryggeriet. Jeg vendte tilbage til Ugly Duck flere gange i købet af dagen.

Herefter gik turen rundt i Lokomotivværkstedet og der var rigtig mange fine øl. Til MBCC talte jeg med anden blogger, der sagde, at MBCC var for de virkelige nørder, mens Ølfestival var der, hvor man kunne drikke øl med Hr og Fru Hakkebøf. Det er også til dels rigtigt, for der er bestemt en masse øl, som de hardcore nørder nok vil springe over. Jeg skal undlade at nævne navne på nogle af de virkelig kedelige, men der er faktisk også noget rigtig fint og rigtig spændende øl. Jeg savnede, inden jeg tog hjemmefra, en stand fra Amager Bryghus, som plejer at være til stede, men som i år sprang over.

20170520_113241

Det nærmeste jeg kommer et billede af den øl jeg gav den højeste bedømmelse. Frisk, frugtig og med en fin bitterhed. En rigtig somerøl.

Heldigvis kunne Triplealehead, som var af sted Det belgiske hus være behjælpelig med Amager og flere andre fremragende øl. Han serverede bl.a. dagens højest bedømte øl.

Ved siden af det belgiske hus stod Søgaard og deres brand Two Face Brewing, der skulle komme i landsdækkende distribution, hvilket bestemt ikke gør noget, for deres øl holdt en rigtig flot kvalitet. Det var måske ikke de største og med ekstreme øl, men de var virkelig godt lavet. På standen fik jeg en meget lang og meget hyggelig snak med Peter fra bryggeriet. De fleste kender ham nok fra hans Youtube- kanal The Master of Hoppets, som jeg har selv har fulgt i rigtig lang tid. En beertuber, der elsker bandet Mercenary skal følges. Det tror jeg faktisk er en gammel regel. Jeg har ikke tidligere mødt Peter, men han var hyggelig at tale med og vi kom godt omkring en masse ølrelateret og musikrelateret, ligesom jeg også tror jeg kom omkring hele udvalget fra Søgård og Two Face.

20170520_125919

Jeg tog chancen med Jollefiskeren, som jeg ikke havde nogen forventninger til, men den var en ret fin røgøl. Jeg er stadig ikke overbevist om, at det der Ny Nordisk Øl, men den det skal jo ikke ligge Jan Paul og hans øl til last, når han nu har lavet en fin øl

Jeg var som sagt rundt og smage en hel del øl fra både danske bryggerier, men også udenlandske hos nogen af importørerne og distributørerne og fik en masse fine snakke de fleste steder. Det var hyggeligt lige at møde en af bagmændene fra Hop Bottle, som jo er fra Vejle og dermed næsten lokale. Jeg har tidligere smagt deres første IPA, som lover rigtig fint for deres fremtid. Spændende hvad der komme fra den kant.

Der var, som skrevet, noget for enhver og jeg tror, at man uanset nørdlevel ville kunne finde noget man ville følge sig godt behandlet ved at få serveret, men det er ikke kun øllet, som er vigtigt til DØE’s festival. Min oplevelse er, at det i lige så høj grad er en social event, hvor folk kommer for at hygge sig, hvilket øllet selvfølgelig hjælper lidt med. Jeg besøgte ikke restaurant Højt Skum, men fik da en ganske fin grillpølse med noget rigtig fint tilbehør, som bl.a. indeholdt øl, så det var helt som det skal være. I år var der desuden guidede ture rundt i Lokomotivværkstedet, så man havde mulighed for at komme rundt og smage lidt øl, som man måske ikke ville have fået smagt ellers. Det appellerer måske mest til de mindre nørdede øldrikkere, men det kan være en fin vej ind i noget lidt mere udfordrene øl, så det bakker jeg i princippet op om. Jeg ville have været på en tur med et par stykker fra DØE Kolding, men desværre dukkede guiden ikke op. Det skal der strammes op om, hvis den slags skal tages seriøst.

Udover det lille øf om de guidede ture, så synes jeg faktisk, at Ølfestival 2017 var en succes og jeg kommer meget gerne igen næste år til mere snak og mere øl.

20170520_162515

Da jeg gik mod Hovedbanen var der stadig en relativt lang kø til at komme ind. Der var ca. 12000 besøgende over de tre dage. Jeg ved ikke hvad succeskriteriet er, men jeg synes det lyder som en succes.

Øllets Dag 2016

Der har på Facebook henover sommeren været en del debat omkring Danske Ølentusiasters rolle og berettigelse.  Jeppe Jarnit-Bjergsø følte sig endnu en gang, og ganske forståeligt, forbigået i forbindelse med uddeling af priser fra foreningen. Hans måde at udtrykke sin skuffelse på, synes jeg personligt er mindre snedig, men ham om det. Det medførte en længere debat hos både Stovt og Danske Ølentusiaster og mine holdninger kom vist også frem. DØE er for mig stedet jeg går hen og får nogle hyggelige timer i selskab med gode mennesker. Det er ikke altid, at øllet er lige spændende eller udfordrende, men selskabet fejler intet. Så kan man måske argumentere for, at jeg burde gå til møde i Danske Hyggeentusiaster i stedet, men fred nu med det.

Et område, hvor DØE i hvert fald gør en kæmpe indsats er på Ølfestivfal og på Øllets Dag. Festivallen er hvert år et tilløbsstykke og der er også masser af spændende og godt øl, men der er også en masse øl, som jeg ikke gider smide poletter efter, men der er helt sikkert noget for enhver. Øllets Dag er altid den første lørdag i september og markeres mange steder i landet, men på vidt forskellig måde. Jeg har selv været med til at arrangere Øllets Dag i Fredericia i en del år, i 2014 og 2015 som formand for lokalafdelingen, så jeg er muligvis lidt farvet, men jeg synes, at der er fundet en fornuftig form, som tiltrækker rigtig mange mennesker.

wp-image-286244560jpg.jpg

Udsigten fra standen, som den så ud det meste af dagen

I år var jeg ikke med til at arrangere og deltog som frivillig på Indslev/Ugly Ducks stand og det var en ganske populær stand, hvor vi havde et fint udvalg af både hvedeølssortimentet, men også IPA, farmhouse og stout fra den grimme ælling. Der var fuld knald på hele dagen, men jeg gør det gerne igen. Det er altid hyggeligt, at snakke og servere godt øl til glade mennesker.

På grund af travlheden, så havde jeg ikke så meget tid til at komme rundt på pladsen som jeg plejer, men jeg nåede da rundt om smage lidt forskelligt. Beershoppen i Kolding havde bl.a. en god blanding af dansk øl og surt fra det store udland. Der var klassiske sure belgiere, men også svenske Brekeriet var på standen. Semilokale Gildet Bryuglaug deltog i deres sidste event, inden de trækker stikket. De havde nogle af deres fine øl med, men særligt Løbesod var fin. Det var, ikke overraskende, en kulsort og egentlig ret bitter sag. Ud af asken opstår efter sigende Pink Stripe Brewing, som bl.a. vil fokusere på øl med en kvindevenlig sødme. Det lyder ikke som mit førstevalg, men det er jo spændende at følge lokale tiltag. Det lykkedes mig i år ikke at smage noget fra Hornbeer, men der var vist heller ingen nyheder på standen, ligesom jeg stort set ikke fik smagt noget fra det brede fynske udvalg, altså Indslev undtaget. Jeg havde glædet mig til at smage Emperor of California fra Randers Bryghus, da jeg havde læst rigtig fine ting om den, men den var en udpræget skuffelse. Sød, maltet og bitter på en ikke særlig charmerende måde. Humlearomaen var ikke eksisterende. Måske flasken ikke havde været behandlet pænt, men det var ikke ret godt. Ebeltoft havde også sendt en Mayflower IPA, som er en forløber for den fremragende Wildflower. Ikke et godt valg, da Wildflower er både friskere og bedre. Til gengæld var folk rigtig glade for deres Damn Dark Stout V.

wp-image-2095971487jpg.jpg

Dagens store skuffelse. Den levede slet ikke op til det forventede

Dagens bedste øloplevelser kom, igen i år, fra Carlsbergs stand, hvor det lokale bryggeri, som sædvanligt, havde lagt et stort stykke arbejde i standen i hjembyen. Respekt for det. De havde udover øl i eget navn og i Jacobsens også et udvalgt af Brooklyn Brewery med og der var flere perler i blandt. Dagens højeste rating på Untappd gik til 2015 udgaven af Black Ops, som bare er en fantastisk øl, men også Bel Air Sour trak smil på læben. Derudover var der en ukendt øl ude label, som slet ikke var så ringe endda, for nu at tale jysk.

Udover øl, så var det muligt at se et arbejdende brygværksted, smage på matchningen af ost og øl, ligesom der natturligvis var mad på pladsen. Underholdningen var endnu en gang lagt i hænderne på det odenseanske bluesband Harpin’ Wolf & The Black Sheep. Der var gæster på pladsen, som måske kom mere for dem, end de gjorde for øllet, men det er der også plads til.

20160903_100100

Dagens besdst bedømte øl på Untappd

Arrangementet ramte lige der, hvor jeg mener, at DØE kan påvirke og inspirere forbrugerne. De får en lang række muligheder for at prøve øl, som de ellers aldrig ville købe og folk er nysgerrige. Hvis vi får dem på pladsen, så er der muligheder i at skubbe dem forbi Ale no. 16 og classic. Deltagermæssigt vurderer jeg det også som en succes. Et arrangement som Copenhagen Beer & Whisky trak, så vidt jeg ved 1800 mennesker fordelt på tre dage, mens arrangementet i Fredericia trak mellem 1300 og 1500 på en enkelt dag.

Jeg er klar igen næste år. Jeg ved hvor stort et engagement der ligger bag og hvor stort et arbejde. Det deltager jeg meget gerne i.

Ugly Duck Imperial Red Ale

I fredags var jeg en tur forbi gårdbutikken på Indslev Bryggeri for at købe lidt øl til en forfest. Sådan én har jeg vist ikke været til siden jeg gik på seminariet, men hyggeligt var det og ikke mindst pga det fine øl fra Indslev. Mike fra bryggeriet havde været så flink, at stille lidt øl til mig og i den var bl.a. Ugly Duck Imperial Red Ale, som hidtil har været tilgængelig på ølfestivaller, men ikke på flaske og er brygget i forbindelse med modersvanens ti års fødselsdag. Den er nu ude på flaske og i går blev den så testet som følgesvend, mens jeg passede grillen.

Fin rødlig øl med et godt cremet beige skum

Stilmæssigt er vi på den amerikanske vestkyst og ude i noget både sødt og bittert. Jeg bryggede selv for nogle år siden en stærk rødlig ipa, strong ale- agtig ting, og der blev brugt en del karamelmalt og også en del humle. Det har de gode folk hos Indslev helt sikkert også gjort. Aromaen er præget af malten, som giver sødlige karamelnoter, men efter lidt tid i glasset kommer humlen i form af Amarillo. Derudover er der humlet med El Dorado og Mosaic, der leverer en del frugt i smagen. Øllet er en fin let uklar rødlig farve, der giver masser af sød toffee og karamel i smagen. Det er umiddelbart meget sødt, men så er der heldigvis tilsat humle på old school manér. Her er der ikke tale om blød og rund lav-ibu ipa, men om voldhumlet bitterhed, der dog passer rigtig fint til sødmen, så øllet egentlig fremstår forholdsvis i balance. Humlen giver også indslag i smagen, hvor der er en del tropisk frugt og piney noter. I slutningen fornemmer man lidt egetræ, der giver en tørhed og en lille tanninpræg. Jeg kan ikke rigtig finde rødvinen, som har boet i fadene tidligere, men jeg tror egentlig ikke, at det gør noget.

Skummet trak nogle fine mønstre på glasset efterhånden som det, i øvrigt ganske velvilligt, gled ned.

På en eller anden måde er Imperial Red i familie med Double Retro, som også er en old school- humlet relativt alkoholstærk amerikansk inspireret øl og den slags kan jeg egentlig ret godt lide. Der er intet galt med en moderne ipa med masser af frugt og aroma, men indimellem er det sgu meget godt med en masse bitterhed og fylde og her leverer Ugly Duck fuldt ud.

Er det den bedste øl jeg har fået fra Ugly Duck? Det er det nok ikke, men det er stadig rigtig godt og jeg glæder mig til at dele flaske nummer to med mig selv.

Ølfestival 2016

Sidste weekend var jeg en tur i København med en mindre flok øltosser, der fornægter festivalen, men i stedet tager en rundtur på fornuftige værtshuse i hovedstaden. Danske Ølentusiaster havde dog spurgt om undertegnede havde lyst til at deltage i festivalen, så jeg forlod selskabet og tog en tur i Lokomotivværkstedet, som siden sidste år har dannet rammerne om festivalen. Det er en langt bedre ramme, end dem som Tap1 kunne byde på. Jeg vil ikke bruge meget krudt på selve arrangementet for det kørte upåklageligt, da først jeg var inde. Der var dog flere i køen, det var lidt utilfredse med, at der kun var en kø, således at de ikke oplevede en fordel I forhold til forsalg af billetter. Jeg fik heller ikke stiftet bekendtskab med kvaliteten af maden, så det springer vi let og elegant hen over.

image

Tidligere på året var jeg en tur på Amager Bryghus i forbindelse med et samarbejdsbryg mellem Amager og Nøgne Ø fra Grimstad i Norge. Mit første stop var derfor hos Amager, hvor jeg havde planlagt, at smage på The Gay Gondolier, som er resultatet af brygdagens anstrengelser. Det er en imperial café latte brown ale, som jeg i første omgang rigtig godt kunne lide, men som intet kaffe havde over sig. Senere på dagen tikkede en besked fra Henrik Papsø ind, at jeg måske havde fået en anden øl serveret, så tilbage til Amager. I andet forsøg ramte vi plet. Lækker, fyldig og med masser af kaffe i aroma og smag. Den er allerede bestilt på flaske, så den kan gensmages i lidt større kvantum. Amager havde flere fine øl med på deres stand, bl.a. samarbejdsbryg med flere norske bryggerier.

Derefter var planen lidt mere åben, selv om jeg på forhånd havde lavet en checkliste over ting jeg gerne ville smage, så jeg fortsatte videre til Thisted Bryghus for at smage på Beer Geek Limfjords Porter, som naturligvis er et samarbejde mellem Thisted og Mikkeller. Jeg er ikke helt sikker på, hvem af de to der vinder mest på det samarbejde, men Mikkeller kunne måske komme ud på et marked, hvor de ikke har været. Spørgsmålet er om det er noget Mikkel ønsker, mens Thisted kan komme ud til de mere nørdede øldrikkere. Spørgsmålet er her om de har evner og øl til det. Nok snak om bryggerierne, for øllet er slet ikke så tosset. Der er klart mest Beer Geek over øllet, som er fyldigt med tydelig kaffe og lakrids, mens røgen fra Limfjordsporter er gemt noget i baggrunden. En rigtig fin øl, men jeg tror stadig, at jeg hellere vil have de to øl hver for sig.

Undervejs til mit næste stop hos Indslev kom jeg forbi Det lille Bryggeri, der vanen tro serverede mig et Humlemord. Altid en fin oplevelse med masser af aroma og bitterhed. På samme vandring gjorde jeg et forsøg på at kunne lide Mark fra Herslev, denne gang i en udgave med kirsebær, som er den bedste i serien indtil videre, men som stadig ikke tilfører syrligt øl noget, der ikke findes bedre andre steder.

image

Hos Indslev lagde jeg forsigtigt ud med en White IPA, der også er deltager i Kvicklys årlige ølfestivalsafstemning. Det er en frisk og dejlig øl, som jeg sagtens kunne drikke nogle stykker af på en varm sommerdag. Hos Indslev var mit vigtigste punkt, at jeg skulle smage på Hr. Hjortbøl, som er et samarbejde mellem Indslev og Kolding Bryglaug, hvor Hr. Hjortbøl var medlem. Søren Hjortbøl nåede desværre ikke, at være med til at brygge dette samarbejdsbryg, da han desværre alt for tidligt gik bort i oktober sidste. Øllet er en fin hyldfest til ham. Stærkt, kraftfuldt og egentlig også ganske bittert, som en det sig hør og bør for en amerikansk inspireret, men også med karamel og frugt.Den glæder jeg mig til at gensmage. På Indslevs stand blev det til flere smagsprøver, som alle var rigtig fine.

image

I samme område var en af de store ting på festivalen, nemlig Urquell i en helt frisk og  udgave fra tank. En rigtig dejlig sprød og let bitter øl, der klart beviser, at hvis blot øllet er frisk og velbrygget, så behøver man ikke altid mere end det. Glimrende øl. Randers Bryghus holdt til lige ved siden af og efter en frisk pilsner, så var det igen tid til lidt sort øl. Midnight Oil leverede en rigtig fin oplevelse. Kraftig, sød, bitter, ristet. Alt hvad en stærk stout skal byde på. Når Randers lægger sig i selen, så kan de lave rigtig fint øl.

Det blev også til et længere besøg hos Det belgiske Hus, hvor Triplealehead stod bag baren. Jeg lod ham bestemme øllet og fik et par glimrende oplevelser med Brekeriet og Cycles Sunny State, der bød på citrusfrugt med appelsin, samt Mikkellers Drinkin’ in Berliner, som også var en rigtig lækker frugtig og syrlig øl. Senere på dagen blev det til mere frugt fra Mikkeller, da jeg på Mikkeller & Friends røg i den ganske fremragende Spontanblueberrytriple.

image

Udover de nævnte øl, så bød dagen på en række smagsprøver, som det egentlig ikke er værd at nævnte, eller som bare er forsvundet lidt i glemslen. Nogle af DØE’s favoritbryggerier var deciderede skuffelser og bør ikke kunne vinde flere priser i en periode. Dertil er øllet simpelt hen ikke interessant eller godt nok.

Jeg gentager meget gerne besøget næste år. Det er en rigtig hyggelig festival, hvor der er meget godt øl, meget middelmådigt øl og ikke mindst er der rigtig fint selskab. Jeg havde mange fine snakke med udstillere, bryggere, bloggere, gamle bekendte fra DØE og senere på dagen en glimrende tur ud i byen med venner fra Fredericia.

image

Jeg fik ikke rigtig taget så mange billeder, men Beerticker har en rigtig fin reportage fra festivalen, hvor billederne er rigtig gode

Påskelam i sort øl

Meget originalt indtages der hvert år til påske en tilberedning af lam i den Ousenske residens.

I år er valget faldet på en lammekølle, som Fru Ousen har hjembragt fra en ganske almindelig køledisk. Hvis du vil tilberede noget lignende, så køber du naturligvis det bedste kød du har råd til. Mit var fra New Zealand og Det plejer såmænd at være helt ok.

Jeg valgte ikke at udbene køllen, ud fra en forestilling om, at benet er godt for smagen, men om det har gjort en forskel kræver jo et kontrolforsøg og der springer jeg over denne gang.

Jeg trimmede kødet for lidt fedt og en kraftig hinde, inden jeg krydrede og brunede det af ved kraftig varme.

image

Kødet blev trimmet og dernæst brunet af

Dernæst gav jeg gulerødder, rødløg, hvidløg og bladselleri i grove stykker en tur på panden med rosmarin og timian, så de kunne blive karamelliseret for smagens skyld.

image

Lidt blandede rodfrugter

Da jeg var tilfreds med grøntsagerne smed jeg dem over i bradepanden med køllen, hvor det udover øl blev mødt af en relativt syrlig æblemost, lidt akaciehonning og engelsk sauce.

image

Basis for saucen

Den primære væske må naturligvis være øl og da jeg ikke havde fået handlet specifikt ind til madlavningen, så måtte jeg en tur på det eksterne lager, som heldigvis havde flere oplagte kandidater. Jeg endte med at vælge Putin fra Ugly Duck, der tilfører farve, en masse smag med lidt røgede noter, der står fint til lammet og til synligheden fra æblemosten.

image

Efter godt fem timer ved 100° dækket med staniol, så fik lammet kort tid ved høj varme for at lave stegeskorpe


Tilbehøret var også ret traditionelt. En omgang flødekartofler med en smule løg og ost. Og så lige et par gulerødder for syns skyld.

Saucen blev naturligvis udgjort af braisseringslagen, der blev blendet med urterne og passeret gennem en spidssigte. Og så naturligvis lige monteret med smør.

image

Kartofler, fløde, emmentaler, muskatnød, salt, peber

image

Gulerødderne blev skrællet, skåret i mindre stykker og dampet og glaseret i æblemost