Et andet take på kvindeøl

Som nævnt i forrige skriv, så blev jeg, måske inspireret af DØE’s konkurrence, bedt om at finde en god kvindeøl på hjemmatriklen. Egentlig bad Fru Ousen mig bare om at finde en god øl, som vi begge ville nyde at dele. Den opgave tog jeg naturligvis gerne på mig og gik en tur på det eksterne lager.

Jeg kom tilbage med et par muligheder, men endte med en øl fra Danmarks måske bedste bryghus. De har brygget en kulsort og stærk øl, som de har valgt at lagre på portvinsfad. Fru Ousen er ret god til øl og holder også meget af portvin, så det virkede som et logisk valg, at gå Porto med Amager Bryghus Gone Porto.

Gone Porto er en imperial stout med ganske mange procenter. Den er kulsort med lysebrunt tæt skum, der holder overraskende længe, de mange procenter taget i betragtning.

Aroma og smagsbeskrivelser er naturligvis udarbejdet i samarbejde med Fru Ousen. I aromaen fornemmede vi lakrids, kaffe, chokolade, lidt ristede noter og tonsvis af portvin. Det var ikke for sjov, at øllet har ligget i portvinsfade.

Smagen gav anledning til at tale om en kraftig og fed mundfylde, der havde præg af egetræ, ristet kaffe, lakrids og en markant sødme med kraftige indslag af portvin. Derudover blev der også nævnt skovbund, uden det skal forståes som noget skidt. Det hang rigtig fint sammen og sluttede med en god bitterhed, der balancerede det søde ret godt.

image

Amager Bryghus har endnu en gang begået en rigtig fin øl.

Vi var begge enige om, at det er en rigtig god øl, der på trods af sine markante smagsnoter og potente alkoholstyrke på 10%, gør sig rigtig fint til begge køn.

Man behøver ikke pakke øllet ind i kunstige begreber for at sælge det til kvinder. Det skal bare være godt nok.

Ølsmagningskoncert

For længe siden læste jeg om konceptet ølsmagningskoncert og foreslog at det var noget vi skulle prøve i entusiasterne i Fredericia. Den øvrige bestyrelse var enige og vi fik lavet en aftale. Bagmanden er Kenneth Larsen, der er indehaver og brygger hos Humlepraxis, der ligger i Boest ude midt i ingenting1. Udover at være præmieret håndbrygger, så er Kenneth også klassisk musiker og er ansat ved Odense Symfoniorkester som klarinettist. De to ting måtte jo kunne kombineres og lad mig slå fast med det samme, at det gav faktisk rigtig god mening.

image

Vi skulle i løbet af aftenen smage på de otte øl i Humlepraxis' sortiment

Arrangementet havde desværre ikke trukket fulde huse, men de ca 25 fremmødte havde en rigtig fin aften og en del valgte at købe lidt flasker med hjem.

Smagningen foregik sådan, at Kenneth præsenterede en øl og mens vi smagte, så spillede han et passende stykke musik. Det var tydeligvis lagt tanker bag at matche, og det gav f.eks. perfekt mening at høre I skovens dybe stille ro, mens man drikker HævejsFyr, der har en markant aroma og også smagsnoter af gran.

image

En dejlig lys ale med markant granaroma

Den opmærksomme vil have bemærket, at alle øllene har navne på tre bogstaver og derfor hedder granøllen fyr.

Undervejs i smagningen stiftede vi også bekendtskab med mindfullness, som Kenneth også praktiserer, da han er tilknyttet et meditationscenter, der ligger ved hans bopæl. Læsere af bloggen ved måske allerede, at jeg har været sygemeldt med en depression igennem længere tid og derfor allerede benytter mig af mindfullness, men jeg har nu aldrig tænkt over at kombinere det med øl, selv om der da er noget meditativt over en god øl, som man nyder over lang tid, enten alene eller evt i selskab med musik. Det var en opstillet situation, men Den gav lidt fred og ro i krop og sjæl.

Undervejs i løbet af aftenen blev pale ale parret med Girl from Ipanema og vuggevise til den sorte HærvejsNat.

Alle øl var brygget med henblik på at være letdrikkelige og ikke for stærke. Det vil nogen helt sikkert synes meget kedeligt, men de smagte alle godt og var velbryggede.

Jeg vil dog gerne fremhæve de øl, der indeholdt mere end malt, humle og gær. Jeg kunne rigtig godt lide øllen med gran. Jeg har tit smagt på forskellige grannåle med henblik på brygning, når jeg har været i skoven. Det tror jeg bestemt, at jeg vil prøve.

Jeg plejer ikke at være den store fan af øl med chili, slet ikke de lysere, men Kenneth har brygget en behagelig udgave, hvor den ikke banker helt ud af Scoville- skalaen, men i stedet har en frugtig smag af chili. Jeg købte seks flasker med hjem og den her var en af dem. Jeg glæder mig til at se, om jeg synes lige så godt om den, når jeg skal have mere end 10 cl.

image

En af de få øl med chili jeg kan lide

Og sidst med ikke mindst så blev jeg ret begejstret for HærvejsRøg, som jeg fandt ret godt balanceret, samtidig med, at den faktisk smager godt igennem af røg. Den købte jeg flere af.

image

Røgøl brygget med whiskymalt

Skulle man få muligheden for at opleve Kenneth og hans ølsmagningskoncert, så vil jeg da bestemt anbefale, at man tager af sted.

Sidste omgang supermarkedssortsyn

Så er det blevet tid til de sidste to sorte øl fra de fredericianske supermarkeder. Jeg kunne sagtens have valgt et par andre fra både danske og udenlandske bryggerier, men hvis ikke det skal udvikle sig til en uendelig historie, så lader vi dagens to øl sætte punktum.

Vi er i to vidt forskellige ender af det spektret for porter og stout, hvor den ene er en for stilarterne meget let øl, mens den anden er alt hvad man Lan ønske sig.

Vi starter på Fyn, hvor Refsvindinge står bag Mors Stout, der fremstår mørkebrun med et støvet gråligbrunt skum, der bliver liggende på toppen længe.

Aromaen bærer præg af af sødlig sukkeraroma og en svag note af malt, mens smagen er meget let, på grænsen til det vandede og mørkt sukker går igen i smagen, der også har lidt ristede noter og slutter med en let syrlighed.

Samlet set byder Mors Stout ikke på nogen store udfordringer i forhold til at tackle smagsoplevelsen. Der sker simpelt hen for lidt. Den minder om Uglens Stout fra Aldi, som dog er noget billigere og dermed er et bedre køb.

image

Mors Stout i en lidt voldsomt skænket udgave

Seriens sidste øl er også klart den bedste og det relativt klart. Vi skal en tur til Thisted, hvor den vel nærmest legendariske Limfjords Porter brygges. Det er en kulsort porter eller måske en double brown stout, som der står på etiketten. Det er i hvert fald en udgave af baltic porter, som er en undergæret type.

Den er som sagt kulsort og har er fint relativt holdbart lysebrunt skum.

Aromaen byder på lakrids, kaffe og en klar røget note, hvilket livet godt for smagen.

Smagen er præget af de mørke og ristede malte, der giver fornemmelse af kaffe, karamel, mørk sirup og endnu en gang slutter det med en omgang røg. Øllet har en rigtig god balance mellem det søde, bitre og røgede.

Limfjords Porter er en fantastisk øl, som vel er den øl i Danmark, der byder på den bedste value for money. Man kan finde mange og meget dyrere portere og stout, der på ingen måde byder på samme oplevelse og det er en af mine go to øl jeg aldrig bliver træt af.

image

Danmarks bedste øl til prisen?

Endnu en omgang sortsyn

Det ser stadig sort ud i forhold til øl indkøbt i supermarkeder. Denne gang har jeg været en tur i Rema 1000, hvor jeg har indkøbt et par sorte herligheder, hvoraf den ene, Wiibroe Porter, kommer i dette indlæg, samt en Gl. Carlsberg Porter, som jeg har fundet i Løvbjerg.

Begge øl er jo lokale, da de er brygget på Fredericia Bryggeri, det som bekendt står bag en lang række øl under Carlsberg- navnet, ligesom de også brygger en lang række andre brands, heriblandt altså Wibroe, som Carlsberg også ejer. Fælles for hele sortimentet er, at det er undergæret, da bryggeriet ikke arbejder med overgær. Faktisk er bryggeriet så lokalt for mig, at jeg ganske ofte kan dufte, når der mæskes og det gør der jo syv dage om ugen, nærmest i døgndrift.

Porteren fra Wiibroe er en gammel dansk ølklassiker, som har været svært tilgængelig, men som Rema har taget i fast sortiment og tak for det, for det er en dejlig øl.

I glasset er den kulsort med etholdbart lysebrunt skum, der bliver hængende længe.

Aromaen er præget af kaffe, lakrids og en sødlig duft af mørk frugt.

Smagen er kraftigt ristet med en lille note af aske. Der fornemmes lidt alkohol, kaffe og sød lakrids i en ganske fyldig fornemmelse. Slutningen er meget let bitter, men smagen holder godt ved.

Det er en meget vellykket porter til prisen og helt på niveau med mange dyrere sorte øl.

image

Wiibroe Porter er en meget vellykket porter

Gl. Carlsberg Porter eller måske er det en imperial stout. Det fortaber sig lidt, men en fin øl er det i hvert fald.

Endnu en gang en sort øl med et flot lysebrunt skum, der ligger sig som et tyndt holdbart lag på toppen og bliver der.

Aromaen er de klassiske mærke noter af kaffe, chokolade og mørkt sukker/karamel.

Smagen er fyldig med karamelmalt, lakrids og bitterhed som fra kaffe. Mørk chokolade og humle. Bitterheden er langvarig og bliver i munden længe, hvor det suppleres med en let fornemmelse af røg.

Det er samlet set en rigtig god øl og Till prisen er det intet at udsætte på oplevelsen.

image

Carlsbergs bud på en porter eller imperial stout

Carlsberg for tit skyld for at de kun brygger kedeligt øl, men med de to sorte øl beviser de, at det er noget sludder. Begge to er af langt højere kvaliteter, end mange af de små bryghuses udgaver af stout og porter og det til meget fornuftige priser.

Det ser stadig sort ud

I anden kapitel af serien om sort øl fra supermarkederne skal vi tre gange til Assens og Bryggeriet Vestfyen, der brygger øl i discountklassen, samt Willemoes til COOP og det er netop de to sorte øl fra COOP, samt en stout fra Aldi vi skal kigge på i dag.

Vi lægger ud med Willemoes Stout, som jeg på et tidspunkt har fået foræret og som siden har puttet sig bagerst ølkøleren og derfor er den også noget over sidste holdbarhedsdato, hvilket naturligvis må indgå i vurderingen.

Willemoes Stout er en rødlig mørk brun øl med et beige skum, der bruser op som sodavand, men dog lidt mere holdbart. Efter knap et minut var det forsvundet.

Aromaen var sødlig og mindede mest om øllebrød eller rugbrød, men havde ikke meget andet at byde på.

Smagen er præget af lidt ristet malt uden stor mundfulde, kakao og en sødlig note, det går over i noget soya, inden den slutter let syrligt.

Alt i alt ikke det store sus og selv til 11 kroner en kedelig øl. Ikke dårlig, bare kedelig.

image

Øllet ser umiddelbart flot ud, men skummet bruser hurtigt væk.

Næste øl på programmet er Willemoes Porter, som er en kraftfuld sag på den gode side af 10% alkohol.

Det er en sort øl, men man kan ane et lille rødligt skær, hvis man holder glasset op mod lys. Skummet er fint lysebrunt og ganske holdbart.

Aromaen bærer præg af de mørke malte med brændte noter og lakrids. Måske en anelse sukker, sirup eller sådan noget.

Mundfulden er relativt kraftig og let olieagtig med smag af de brændte malte, sødme, lidt chokolade og lakrids. Den er ret sød, men har både bitterhed fra de mørke malte og fra humle, som bliver hængende i munden.

Willemoes Porter er et ganske fornuftigt køb, som man ret ofte kan finde til 11 kroner i Fakta og Brugsen.

image

Et rigtig fornuftigt køb til prisen

Den sidste øl i trekløveret er Uglens Stout fra Bryggeriet Vestfyen og som findes i Aldi.

Det er en Mørk rødlig stout med et beige og ret holdbart skum.

Aromaen er let med præg af brun farin, som også indgår i øllet, samt en let duft af kakao.

Smagen er også ret let med karamel, sukker og kakao. Der er ikke rigtig meget bitterhed i øllet, men det kammer dog ikke helt over i sødme.

Bestemt ikke en stor øl, men prisen taget i betragtning, så er det ikke så skidt endda. Den er noget bedre en Willemoes Stout.

image

Klart den af de tre, der klarest signalerer discount, men ikke den ringeste

Det ser sort ud i supermarkedet

Kan man mon købe gode øl i et supermarked eller er det hele lidt for dyre ordinære øl til for høj pris? Det spørgsmål vil jeg kigge lidt på i en lille serie af indlæg. I første omgang kigger jeg på porter og stout fra udvalgte supermarkeder. Jeg har allerede skrevet lidt om øl indkøbt i Kvickly i Middelfart og der er bestemt noget ganske hæderligt øl i deres sorte udvalg, men de går også noget ud over det gennemsnitlige supermarked i Fredericia og sikkert også i mange andre byer.

Dagens øl hører vel nærmest til kategorien discount, da en halvliters dåse kan erhverves for mindre end en rund tier og det er da heller ikke verdens største øl vi har med at gøre, men den er bestemt drikkelig og til prisen er det ganske godt.

Den har aroma af ristet malt og et lille hint af chokolade. Begge dele går igen i smagen, som er ret let og med ret lav mundfylde for en stout. Den har en let bitter eftersmag, der balancerer det søde (mælke)chokolade.

Et fint alternativ til en Guiness, men ikke for alvor en imponerende øl. Godt og solidt uden de store armbevægelser.

image

Et fint alternativ til Guinness og noget billigere

Kunstbryggeriet Far & Søn: stovt.dk

Jeg plejer ikke, at kaste mig ud i dybdegående anmeldelser af enkelte øl, men når man siger ja til at modtage et anmeldereksemplar, så skylder man en seriøs anmeldelse.

Martin fra www.stovt.dk har sammen med Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn brygget en imperial stout med figner og lagret med eg. Det er jo et godt udgangspunkt for en god oplevelse, hvis det bliver gjort ordentligt og det skulle der være gode muligheder for her, hvis øllet er samme standard som bloggen, hvor Martin svinger sin sprogligt elegante pen. Jeg vil lade Martin præsentere Kunstbryggeriet Far & Søn, da jeg ikke sikker på, at jeg kan gøre det bedre end det her.

Jeg glædede mig til at stifte bekendtskab med Bos øl, da jeg flere gange har læst om det, men da Kunstbryggeriet endnu ikke er kommercielt, så har det været lidt svært tilgængeligt og mit eksemplar havde det heller ikke helt let med postvæsenets behandling af forsendelser.

image

Stout med kraftig smag og aroma af vådt pap.

Derfor måtte der iværksættes en nødplan, så jeg kunne få fingrene i en ny og da Alex Rock og Martin havde inviteret mig med til en hyggelig dag med håndbryg og øl, så lå det jo lige for, at bringe et eksemplar hjem fra den dag, hvor Bo i øvrigt også dukkede op med lidt forskelligt øl fra Kunstbryggeriet Far & Søn. Det gjorde ikke forventningerne mindre, da det var rigtig fine øl. Han viste sig derudover, i øvrigt på linje med Martin og Alex, at være en rigtig fin fyr. Jeg måtte derfor tage de kritiske briller på og prøve at se bort fra det, da jeg smagte på øllet.

Jeg fandt øllen frem og sørgede for, at jeg havde god tid, da en blog ved navn Stovt naturligvis står bag en kraftig sag. Vi har at gøre med en imperial stout på 10%, hvor der som nævnt er tilsat figner og lagret med eller på eg. Der er brugt brugt en række fine humletyper og malte, så basen skulle være på plads.

image

Inden kapslen røg af. Etiketten er simpel, men stilfuld.

Jeg valgte, at skænke øllet i mit relativt nyindkøbte stoutglas og det tog sig da også smukt ud i glasset. Kulsort med et kraftigt lysebrunt skum, der dog hurtigt og knitrende faldt sammen og blev liggende som et tyndt lag i ret lang tid, inden det helt forsvandt, men skumkrone er heller ikke let på så stærk en øl.

Allerede da øllen blev knappet op kunne man fornemme en markant aroma og opskænkningen gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre. Man kunne fornemme ristede noter fra mørk malt, alkohol, frugter, chokolade og en meget let fornemmelse af røg. Fru Ousen tog også et lille snus til glasset og mumlede noget om lakrids. Det opfangede min næse dog ikke, men lækkert var det.

image

Helt i ånd med øllets oprindelse må det nødvendigvis præsenteres i sort-hvid

Aromaen lover en stor oplevelse og det var derfor med stor spænding, at jeg smagte på det kulsorte bryg. Kunne det nu leve op til løfterne? Det korte svar er ja. Smagen er naturligvis kraftig med stor fylde. Det er ristet mørk malt, der giver smag af først kaffe, chokolade og sødmefuld smag af figner. Jeg var i tvivl om man ville kunne fornemme de tilsatte figner, men de står faktisk ganske flot i smagsbilledet. Den lakrids jeg ikke fangede i aromaen, synes jeg til gengæld kan anes i smagen, inden eg, lidt røg og en let bitter slutning sætter ind.

image

En meget aromatisk og kraftfuld smagsoplevelse.


En så kraftig sag tager naturligvis sin tid, og kunne muligvis egne sig som deleøl. Fru Ousen fik da også en lille smagsprøve, men ellers nød jeg den i langt over en time, hvor de beskrevne aromaer skiftede lidt karakter. Røgen trådte lidt mere frem og egen blev også lidt mere markant i smagen. Fignernes sødme blev ikke mere markant, men selve smagen af figner blev mere figenagtig. Jeg har ikke rigtig en bedre beskrivelse.

Jeg prøvede ikke at blive rygklapper eller fanboy og ledte efter fejl i øllet, men der er ikke rigtig noget at sætte en finger på. Det er en stout lige efter min smag. Skulle man endelig finde en lille detalje, så virkede karboneringen lidt prikkende, lige da øllet blev skænket, men det aftog hurtigt og efterlod en fed og blød mundfølelse.

Alt i alt er det en rigtig god øl, der klart er helt i top over de nye danske stouts jeg har prøvet i meget lang tid. Klart stærkere end de sorte kandidater i Danske Ølentusiasters afstemning om årets ølnyheder og den bør uden tvivl blive en del af det faste sortiment, når Kunstbryggeriet Far & Søn bliver kommercielt bryghus, hvilket skulle ske i løbet af en overskuelig fremtid og holdes standarden, så bør det blive en succes.

Jeg hyggede mig gevaldigt med både øllet og med anmeldelsen, så mon ikke jeg kaster mig over en anmeldelse i ny og næ. Det er i hvert fald svært, at sige nej, når man bliver spurgt.

image

Jeg synes lige I skulle have et billede af øllet i farver


image

Øllet gør sig heller ikke så tosset i farver

Julen kommer snigende

Som overskriften antyder, så var det ugen, hvor juleøllet i stor stil blev frigivet og det blev markeret på forskellig vis alt efter hvilken type juleøl man mest er til.

Fredag var det traditionen tro de store bryggerier, der markerede deres juleøl med blå huer, nissepiger og kampdruk. Jeg har intet imod Carlsbergs markering af Tuborg Julebryg, men jeg må også erkende, at jeg nok bare ikke er til den type fest. Jeg gider heller ikke oktoberfester, afterskibarer osv. Der er for lidt fokus på øllet og for meget fokus på branderten. Jeg var til et møde med regionen i DØE lørdag formiddag og Vejle var ikke så køn dagen efter. Mange flasker og mange pøle maveindhold.

Så er jeg langt mere til ØJ- dagen, som markeres dagen før med kvalitetsøl og fokus på nydelsen. Læs evt. mere her

Desværre var jeg ikke i nærheden af et værtshus, der deltog, så jeg markerede dagen på hjemmatriklen med Mikkellers ganske glimrende Til Fra Via.

En glimrende gave til mig selv. Tak til Ousen.

En glimrende gave til mig selv. Tak til Ousen.


Den kunne samtidig passende markere, at det samme dag var International Stout- dag. To mærkedage på en gang er slet ikke så ringe endda.

Weekenden bød på en række fine øl, hvor jeg bl.a. genopdagede en af de øl, der i sin tid fik mig i gang med specialøl.

En af de øl, der startede ølimteressen

En af de øl, der startede ølinteressen

Lørdag fik jeg langt om længe smagt en øl, som jeg længe har haft lyst til at smage. Jeg har kun hørt fine ting om Rugbrød fra amerikanske The Bruery. Det er en krydret sag brygget på flere typer rugmalt og den skuffede bestemt ikke.

Rugbrød i flydende form er mindst lige så godt, som den i fast form.

Rugbrød i flydende form er mindst lige så godt, som den i fast form.

Jeg fik også fingrene i en rigtig god amerikansk barley wine brygget af skotske Brewdog i samarbejde med amerikanske Oskar Blues. Det er en af de bedste barley wines jeg har fået med en god balance mellem alkohol, maltsødme og bitterhed.

Min nye favorit barley wine

Min nye favorit barley wine

Næste uge skulle byde på et par gode øloplevelser, der bl.a. involverer et kirkeloft og munke. Jeg glæder mig.

And we have a winner

image

Så er der fundet en vinder i kategorien gær og det lader til, at det bliver en højst interessant øl, da I har valgt saison-gær. Det betyder, at der skal brygges Smoked Dark Pacific Saison. Det tror jeg ikke, at jeg har smagt før.

image

Dobbelt mærkedag

I dag er det, som det måske er nogen bekendt, dobbelt mærkedag, da det både er ØJ-dag og International Stout Day. Det må naturligvis markeres.

Stout et jo en fantastisk stilart, og er jo også stilarten til Dansk Blog Bryg 2014, hvor I har valgt en røget stout, så det skal naturligvis markeres med lidt gode dråber.

I kan læse mere om dagen her.

Den anden, og bestemt ikke mindre vigtige dag, er ØJ- dag.

ØJ- dagen er startet i 2003 af Ølbaren i København, som modvægt til J- dag og er, i modsætning til sidstnævnte, en fejring af godt øl og ikke en hyldest til meningsløs druk af middelmådigt øl.

Christian Skovdahl fra Beer Here har udtrykt det ganske smukt: “I stedet for uhæmmet druk, letpåklædte nissepiger og millioner af PR-kroner er kvalitetsøllet i centrum. Da kvalitetsøl, kvalitetsmennesker og kvalitetstid hænger sammen er det et arrrangement med en del mere substans i glasset om aftenen end suspekt stads på fortovet næste morgen.”

Så skulle I læse dette i tide, så er det bare af sted. Hvis altså man skulle være så heldig, at bo i nærheden af et værtshus, der deltager i ØJ-dagen. Det er hovedsageligt i de store byer, men Varde er også repræsenteret.

Der er en liste over deltagende værtshuse her.

Jeg bor desværre ikke lige om hjørnet fra et deltagende værtshus, men markerer senere dagene med den her.

image

Den har jeg haft et par år og tænker, at det vil være en passende øl, att dele med mig selv