Simremad med øl, og så i en fart

Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet noget om øl og mad. Det er ikke fordi, at jeg ikke har lavet mad med øl, men det har ikke rigtig været særlig interessant at skrive om, eller også har det været ting, der tidligere har været på bloggen.

I lørdags havde jeg fået købt et stykke oksespidsbryst, som er en udskæring jeg holder meget af. Den er fuld af smag og er base for flere favoritter her i huset. Jeg bruger det ret ofte til chili con carne, men har også lavet bolognese på det. Det bliver super lækkert, når man giver det den tid det skal have.

I lørdags kom jeg dog alt for sent i gang og stod pludselig kun med et par timer til rådighed, hvilket ikke giver tid nok, når man vil lave brun og braisseret efterårsmad. Som regel ville jeg starte sådan en ret op på samme måde som nedenstående, men så sætte det i ovnen i minimum 4-5 timer ved lav varme. Den tid havde jeg ikke til rådighed, så jeg fandt i stedet min trykkoger frem, hvilket fungerer ganske glimrende.

Selve retten blev improviseret undervejs, så jeg har ikke præcise mængder på ingredienser, men kogebøger og opskrifter, med mindre man bager kage, er jo altid vejledende.

Jeg synes faktisk, at retten, på trods af, at den var ret improviseret fungerede rigtig fremragende, så jeg tænkte, at den måske kunne inspirere andre. I bruger naturligvis den udskæring i har lyst til. Jeg tænker, at en nakkefilet af svin ville fungere rigtig godt med en mørk bock. Krydderurter og fond kan jo også skiftes efter behov.

God fornøjelse og god appetit.

Braiserede oksehaler i mørkt øl med gulerødder

I forbindelse med anmeldelsen af bogen Til Øllet, så har det naturligvis været nærliggende, at teste nogle af bogens opskrifter, så det har jeg gjort. Et par af dem vil komme op her på siden i løbet af den kommende tid, da jeg gerne vil have lidt mere fokus på øl og mad, både med øllet som tilbehør, men også med øllet som ingrediens i maden.

Den første opskrift jeg har kastet mig over er Thomas Rode, der jo har en fortid på Kong Hans’ kælder, men i dag vel lige så meget er kendt  som et forbillederne for palæo- bølgen.

Her har han kastet sig over en opskrift, der i hans udgave vel også kunne have gået som en palæoopskrift, da man, måske bortset fra øllet, ikke skal have fat i ingredienser, som stenaldermanden ikke ville kunne nedlægge eller indsamle.

Opskriften er i udgangspunktet ret simpel og kræver ikke nogen komplicerede ingredienser, som kræver den store kemieksamen at benytte, men det kræver lidt planlægning, da det tager lang tid. Heldigvis passer maden sig selv det meste af tiden, så man behøver ikke være skræmt over den krævede indsats.

Dagen før man skal spise tager man to kilo oksehaler i stykker og lader dem i en skål møde en Gl. Carlsberg Porter, en god stak rødløg i både, lidt hakkede hvidløgsfed og en håndfuld krydderurter. Jeg brugte oregano, salvie, rosmarin og laurbær. Sæt låg på/dæk skålen til og lad den stå i køleskabet natten over.

20170122_005328

Oksehaler, rødløg, hvidløg, krydderurter og en Gl. Carlsberg Porter

Dagen efter fisker man halerne op af øllet og løgene og krydrer dem med salt og peber, her skal de trække yderligere to timer, så lang tid havde jeg ikke helt, men det gik nu helt fint alligevel. Derefter skal halerne en tur i en bradepande og i ovnen, for at brunes godt på alle sider ved 200 grader. Undervejs kan man fint skumme fedtet fra og bruge det til stegning sidenhed i tilberedningen. Der skal steges nogle stifter/bjælker/stykker af fem gode tykke skiver god bacon, jeg valgte en gourmetbacon fra Aalbæk, men du vælger det du har lyst til. Når baconen er er gylden og let sprødt, så tilsættes løg, hvidløg og krydderurter fra marinaden og steger med. Når halerne er brunet godt af ryger de i gryden sammen med øllet og der spædes til med vand til det dækker halerne. Derefter skal der braiseres til halerne er helt møre. Det tager tre til fire timer. Jeg valgte, at smide gryden i ovnen ved ca. 140-150 grader. Det synes jeg er lidt lettere, men du bruger bare en kogeplade, hvis det er din favorit.

20170122_141135

Bacon. Bare fordi bacon er godt.

Når oksehalerne er helt møre, så fiskes de op af gryden og saucen skal koges ind til den begynder at blive tyk. Thomas Rode foreslår, at kødet kan pilles af benene og varmes i saucen. Det gjorde jeg på andendagen, da det hos os blev til todagesmad.

Tilbehøret er i bogen gulerødder, som er halveret på langs, inden de ryger i en stor pande med oksefedt, flækkede hvidløgsfed, skallen fra en citron og krydderurter. Panden skal dækkes med låg, så dampen holdes ved gulerødderne, der skal steges møre. Det tager en halv times tid. I bogen skal de stegte gulerødder kombineres med gulerodsstrimler lavet med en tyndskræller, hvilket jeg dog sprang over. De stegte og de tynde rå gulerødder skal lige inden servering vendes med saften fra citronen.

Da vi hjemme hos os også skal tilgodese to børn, hvoraf den ene er autistisk og derfor ikke nødvendigvis er glad for nye ting, så lavede jeg udover gulerødderne en ganske almindelig kartoffelmos, som naturligvis laves af kogte kartofler, rigeligt smør, mælk, muskatnød, salt og peber.

20170122_174255

Jeg elsker at lave mad, men det er ikke altid min anretning er helt på toppen. Her er jeg dog ok tilfreds. Der er endda røget en lille kvist brøndkarse på, som ikke kun ser pænt ud, men som også giver et fint spil i forhold til de ørige smage. Retten ligner ikke rigtig billerne i bogen, men jeg behøver ikke nødvendigvis vinde over en Michelinkok og en madstylist.

Alt i alt var det en fremragende ret, som jeg helt sikkert kommer til at lave igen. Den kan uden tvivl tilpasses og twistes, så den bliver som man selv har lyst til.

Simremad og øl

Efteråret har gjort sit indtog  og det kunne jo være en undskyldning for at lade noget kød braissere i nogle timer. Samtidig var det måske en mulighed for at kigge lidt på fryserens og køleskabets udvalg.

Lørdag aften tog jeg et dyk i fryseren og fandt et stykke nakkefilét, der sikkert har været tiltænkt at skulle trækkes, men ikke er blevet det. Derudover havde jeg lidt bacon, af den gode slagterlavede, der var til overs fra lørdagens burgere.

imageUdover det kunne køkkenet byde på en rodfrugtblanding, så lidt persillerod, eller var det mon pastinak, gulerødder, en håndfuld hvidløg og lidt rødløg røg med i gryden, sammen med rosmarin, laurbær, tørrede Karl Johan, salt, peber, tomatpuré, hønsefond og en sort øl.

imageDa øllet skulle i retten begik jeg en lille fejl og tilsatte en øl jeg ikke havde smagt på og derfor ikke kendte. Frejdahl/Vestfyen har begået seks forskellige øl. Tre i store flasker, som faktisk er ganske fine og så tre i halvliters flasker, hvor stouten blev valgt her. Den er desværre noget tynd og vandet, men det var jo lidt sent at gøre noget ved. I sidste ende ende gik det nu fint alligevel, da jeg brugte et lille ninjatrick.

image

image

Efter godt fire timer i ovnen tog jeg gryden ud og fiskede, det nu helt smørmøre, kød op af gryden, inden jeg tog det måske lidt besynderlige valg, at give sovs og grøntsager en tur med stavblenderen. På den måde blev en smag og kraft i retten, uden at det skulle spises udkogte rodfrugter.image
Som tilbehør lavede jeg en gang stegte champignoner og kartoffelmos.image