Da lokalafdelingen i Fredericia i slutningen af 2017 slog arrangementet Beertasting in the dark op, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle jeg naturligvis deltage i. Hele præmissen syntes jeg var rigtig sjov, for hvad sker der, når man lukker en flok entusiaster ind i et kulsort rum, for dernæst at lade dem gå ombord i elleve forkskellige øl og tilhørende tapas.

Et ganske glimrende billede af aftenens oplevelse.

Jeg havde på forhånd en idé om, at selve synet måske ikke var super vigtigt for smageoplevelsen og jeg så frem til at få det enten be- eller afkræftet. Vi ankom til Fuglsangcentret, som er Dansk Blindesamfunds kursus og konferencecenter i Fredericia. De er naturligvis vant til at håndtere gæster med synshandicap og dermed syntes det oplagt, at de skulle være dem, der gav os oplevelsen af at smage i blinde. De 29 deltagere blev budt velkommen og fik en kort præsentation af stedet, deres arrangementer og aftenenes tjenere, hvoraf en var blind, inden vi gennem en sluse blev ledt ind til vores pladser ved bordene. Dette foregik med en tjener i hånden, som heldigvis havde noget lettere ved at finde vej i mørket og jeg fandt min plads som nummer 8 ved bord 2. Foran os stod, tilsyneladende, en anretning af charcutteri og lidt øvrige snacks, samt en

Da vi kom ud fra smagningen stod aftenens serveringer linet op. Det var ikke alt øllet vi havde gættet, så det var sjovt at få dem afsløret. Ligeledes var der et par ting på tallerkenen, der lige skulle be- eller afkræftes.

cocotte med mørbrad a la creme. Særligt sidstnævnte var en udfordring at spise, når man ikke rigtig kan se hvad man laver. Jeg indrømmer blankt, at jeg udnyttede mørkets beskyttelse og spiste med fingrene, da jeg først havde fået kødet flået fra hinanden. Det krævede også lidt, at få sendt kander med vand og brødkurve omkring, men det hele gik nu nogenlunde gnidningsfrit.

Allerede inden vi gik ind i mørket blev vi bedt om, at undersøge hvordan vi kunne bruge

Aftenens øl bød på et bredt udvalg af forskellige øltyper.

vores fingre som måleenheder i forhold til 5 og 10 cl og foreningens smageglas og min langefinger matcher med henholdsvis et og to led. Det kom ret hurtigt i brug, da aftenens øl kom ind relativt hurtigt og i nogenlunde hurtig rækkefølge, så fingerspidserne blev hurtigt fugtige. Ved de første par øl skulle folk lige have styr på højre og venstre, samt mængden af skænket øl, så øl nummer to fik jeg ikke smagt, da der ikke var mere tilbage, da den nåede enden af bordet. Generelt set kom der rigtig mange spændende forslag til både øltyper og bryggerier. Nogen havde fået det indtryk, at det kun var dansk øl vi skulle smage og derfor blev der virkelig gættet på bryggeriet ud fra flaskens og etikettens form. Nogle af øllene var ret svære at placere i forhold til smagsnuancer og øltyper, men et par små ledetråde fra næstformand Robert Markussen ledte ofte i en fin retning og således blev f.eks. øllen fra Fantome gættet, da tilsætningen af mælkebøtter blev afsløret. Da der kom en Faro på banen blev det ret hurtigt gættet, at vi havde med en øl fra Boon at gøre, men der blev gættet både på kriek og framboise, da den faktisk havde meget frugt i smagen, men først da den markante sukkertilsætning blev afsløret gættede vi, at det var en faro. Da vi fik aftenens første stout blev der ud fra aroma, smag og flaskens form gættet på Mikkeller, men det viste sig, at vi tog fejl, da vi var på Fyn og smagte en Coisbo. Sådan kan man jo blive snydt.

Når man er på et kursuscenter for blinde, så er toiletterne udstyret med lidt ekstra, som man ellers ikke ser.

Det var ret sjovt at høre folks bud rundt ved bordene, da nogle af øllene blev oplevet meget forskelligt. Hvad nogen oplevede meget humlet, syntes andre gav helt andre oplevelser og f.eks. Fuller’s IPA gav bud som amerikansk barley wine og stout. Min egen oplevelse var, at hjernen helt klart bliver forprogrammeret af synet, så den ved hvad den skal forvente i forhold til smag. Aromaen giver naturligvis et hint, men man er helt anderledes på bar bund, når man ikke kan se farve, karbonering og skum.

Hele oplevelsen var rigtig sjov, men også noget der gav stof til eftertanke. Kommunikation blev pludselig ret vigtig, da øllet skulle sendes rundt og ingen ønsker jo, at flasken eller dåsen ender på gulvet, så det var ret vigtigt, at vi fandt hindanden og at ingen gav slip, før man var sikker på, at sidemanden havde fat. Det viste sig også, at flasken er langt mere praktisk end dåsen, når man ikke kan se hvad man laver. Dåser skal ikke holdes meget skævt, før man kommer til at spilde, mens flasken praktisk nok, har den samme åbning uanset hvordan man drejer den.

Det er ikke verdens bedste billede, men efter ca. to timer i mørke var mine øjne ikke helt skarpe og man kan måske fornemme, at jeg ikke var helt alene om det.

Hvis man skulle få muligheden for en lignende smagning, så vil jeg klart anbefale, at man tager af sted. Man får virkelig udfordret sine øvrige sanser og oplevelsen af øl. Man er måske ret forudindtaget, når man kender bryggeri og stilart, mens man her udelukkende kunne stole på lugte, smage, høre og følesansen. Nogle vil klart have en idé om kvaliteten og smagen, men her havde man ikke den reference.