Tag Archives: Klumme

Blogpause- og så alligevel ikke rigtig

Posted on by Standard Svar

Det er rigtig længe siden jeg har haft noget nyt på bloggen, og så alligevel ikke rigtig. Der har ganske rigtig ikke været så meget nyt på selve hjemmesiden, men der har nu alligevel været gang i lidt forskelligt, selvom jeg ikke har fået skrevet så mange ord. Det er jo ikke første gang, men denne gang har det bare varet længere end tidligere. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor, men måske havde jeg efterhånden bare ment det, som jeg havde at mene for et stykke tid. Der er jo stor forskel på hvordan man blogger, og også på hvad man opfatter som blogging. Jeg er stadig ikke overbevist om, at det er en blog, når man dagligt slår billeder op på Instagram, hvor der kan være en kort tekst om den givne øl, men efterhånden sandsynligvis mere handler om profilens bagmand eller kvinde. I den sammenhæng virker det at mene noget, som en håbløst gammeldags omgang, som bare vil understrege rollen som sur gammel ølblogger. Den rolle kan jeg nu sagtens bære, og kommer ganske givet til det igen, men i en periode har det bare ikke givet mig motivation til at skrive og mene. Der har hele tiden været min fredagsøl på Instagram og Facebook, som jeg hygger mig med, når jeg kommer hjem fra arbejde fredag. Den giver lidt feedback, hvilket jeg synes er hyggeligt. Bliv endelig ved med det.

Jeg har gennem lang tid prøvet at finde glæden og motivationen på f.eks. Instagram og YouTube, både på dansk og engelsk. Engelsk har jeg droppet, tror jeg da nok, men jeg fortsætter i hvert fald på Instagram, men slår op når jeg har lyst, og ikke for at høste følgere og gå efter maksimalt reach og interaktion. Det er hyggeligt, når folk responderer, men det er ikke afgørende for mig. YouTube hyggede jeg mig med, og måske der kommer mere på et tidspunkt, men det bliver næppe heller lige med det første. I kan, hvis I har lyst finde min Instagram her, og skulle I have lyst til at se nogle af mine tidligere videoer på YouTube kan de ses her.

Til gengæld har jeg fundet et outlet på podcast- mediet, hvor Ord om Øl, som jeg laver sammen med Niels Kristian fra A Word on Beers giver mig lyst til at mene og sige en masse om øl, og jeg synes vi har fået lavet noget lytteværdigt og spændende, og stadig holdningsbaseret, lyd om øl. Det giver mig energi, og naturligvis skader det heller ikke, at vi indtil videre får god kritik på vores episoder. Det gør mig glad.

Vi har fået smagt på en række gode øl, vi har haft gode gæster og vi har fået talt om alt muligt indenfor øllets verden. Sidst fik vi talt om collabs og om hvad vi gerne ville se ske på både den danske scene og på den internationale. Vi har stadig spændende ting linet op, og der kommer også idéer ind fra lytterne, så jeg tænker vi kører på fremover.

Til gengæld har den energi, som podcasten giver, også givet mig lyst til at få lidt på bloggen igen. Det bliver nok ikke hver eller hveranden uge, men podcasten har en fast sektion, hvor vi kort fortæller om hvad vi har lavet siden sidst. Den del kommer jeg nok til at uddybe på bloggen, nu hvor vi igen kan komme ud til festivaller og den slags. Der kommer også #barleyvember, jul, advent, MBCC, Ølfestival, Beers Behind Bars, årets kåringer og nomineringer og sikkert en helt masse andet, så det glæder jeg mig til at skrive lidt om.

Siden sidst har jeg faktisk været til Øllets Dag i Fredericia, hvilket altid kaster et skriv af sig, men i år bliver det en del af dette opslag. I år havde lokalafdelingen flyttet arrangementet fra Ryes Plads og et par hundrede meter mod syd til den sydlige ende af Gothersgade, som ikke er så bred som den gamle plads. Det gjorde, at det virkede som om, at der var mange gæster hele dagen, og det var der nok også. Det havde dog også den store fordel, at vi kom ned til Urbania Street Food og Fredericia Brewpub, hvilket gav bedre adgang til toiletter og mad, men gav også afstand til Den Engelske, som har været en del af arrangementet alle de tidligere år. De lavede så deres egen udgave på den gamle plads. Jeg var ikke deroppe, men jeg håber ikke, at det er starten på en konkurrence, men i stedet starten på et endnu større arrangement, hvor man samarbejder i stedet.

Musikken blev vanen tro leveret af Harpin’ Wolf & the Black Sheep fra Odense, der har været husorkester i årevis. Ikke en Øllets Dag uden dem. Øl var der også masser af, og igen som sædvanligt, var variationen bred. Der var øl fra Carlsberg og Vestfyn i den ene ende af skalaen, mens der var To Øl, Åben og en række spændende udenlandske øl fra mindre bryggerier i den anden. Derimellem var der alt muligt i forhold til stilarter og bryggerier. Jeg hjalp til hos Beershoppen, og en af dagens store positive overraskelser kom fra vores naboer, der kom fra Frederikshavn Bryghus. De holdt et rigtig fint niveau, og havde nogle rigtig gode og spændende fadlagrede øl med. Dem kan man altså roligt give sig i kast med.

Næste år kender arrangørerne den nye plads bedre, og jeg er sikker på, at der er potentiale, som kan udnyttes på den lokation. Måske et samarbejde med den nye cocktailbar eller mad med øl på streetfood, eller? Jeg glæder mig i hvert fald.

Det blev de ord jeg havde i mig lige nu, men jeg vender frygteligt tilbage snart. Det lover jeg næsten.

Bliver 2020 the year of the lager?

Posted on by Standard Svar

Da jeg satte mig ned for at skrive dette indlæg var meningen egentlig, at det bare skulle være en forsigtig forudsigelse af året der kommer. Nu er vi halvanden måned inde i året, og der skete et eller andet med indlægget, så nu er det måske mere et af de der indlæg, hvor jeg kommer til at mene noget om noget og derfor bliver jeg nok nødt til at dele det her indlæg op i mere end et indlæg, hvis ikke det skal blive for langt. Derfor bliver der kun plads til pilsneren i dag.

Bad Seed fra det nordjyske har brygget Neu, som vel egentlig ikke er noget nyt, men som til gengæld er rigtig velbrygget og velsmagende.

Der er ingen tvivl om, at der er mange, der har en mening om hvor den danske ølscene skal hen og pilsner er igen i år svaret, når man spørger et udvalg af de mindre danske bryggerier og bryghuse, ligesom Christian Andersen, der bl.a. står bag bloggen Durst og har en fortid i ledelsen hos DØE, har en stor interesse i pilsneren. Så stor at han har skrevet en hel bog om øltypen. Jeg har haft bogen stående siden udgivelse, men jeg må erkende, at jeg faktisk ikke har haft den åbnet endnu. Det skal dog nok komme, men den lå ikke lige først i køen over ølbøger, som jeg var i gang med eller skulle i gang med. Mikkel Borg Bjergsø har også været i nyhederne på tv og fortælle os, at den rene og klassiske øl skulle være den næste store ting.

En af de mere hypede nye danske pilsnere er Octopils fra brygkollektivet Slowburn og er en italiensk pilsner. Det er en super fin og velbrygget pilsner

Bliver 2020 så pilsnerens år? Og er hvert år ikke pilsnerens år? Hvis man kigger på de forskellige øltypers markedsandele hos Bryggeriforeningen, så udgør de undergærede øl langt den overvejende del af markedet. Hvis man tager udgangspunkt i det, så er hvert år pilsnerens år, men tallene dækker jo også over, at langt de fleste øl der bliver solgt er fra de store bryggerier, og at de sælger konsumøl til en relativt lav pris. Så måske skal man hellere spørge om det bliver årets øltype hos de små bryggerier? Det lader i hvert fald til, at der kommer flere og flere pilsnere i forskellige afskygninger, både de helt rene, de tørhumlede og dem med tilsætning af majs, ris og andet. Jeg kan dog god tvivle lidt på om der egentlig er et marked for den danske craft pilsner, for er de virkelig 35-40 kroner bedre eller mere interessant, end de store bryggeriers versioner? Og kan en dansk håndbrygger med en diplombryggeruddannelse virkelig give en tysk brygmester, der har brugt fem år på universitetet på at lære at brygge pilsner, baghjul? Der findes masser af glimrende tyske pilsnere i Tyskland, som kommer fra store koncerner, men bestemt også fra mindre foretagender. Og er en Carlsberg eller Royal Pilsner virkelig så ringe?

Jeg var for nyligt på et internatkursus og efter middagen sad vi og hyggede over et par øl. Udvalget var ikke specielt udfordrende, men den her fejler jo egentlig ikke noget. Den slukker i hvert fald tørsten.

På Amager Bryghus’ Greed kan man læse om grunden til netop pilsneren som øltype til Greed. Indimellem kunne man godt mistænke, at det er grunden flere steder. ”Hvorfor gør vi ikke bare det samme som alle de store aktører i branchen: vi brygger en røvbillig øl og sælger den til en premium pris. Det er sgu’ da grådighed. ”

Jeg kan godt tvivle på, at at der er et ret stort dansk marked for craft pilsneren på flaske eller dåse, mens det godt kunne være anderledes på barer og caféer, hvor det masseproducerede pilsnere også er relativt dyre så der kan man jo ligeså godt bruge pengene på et mindre og uafhængigt bryggeri, hvis altså det er vigtigt for en. Men er der nørder og purister nok til pilsneren? Jeg tror ikke, at jeg har svaret, men jeg kan faktisk godt lide en velbrygget pilsner, selv om jeg ikke får en stor aha- oplevelse ud af det, men det er heller ikke altid nødvendigt, så længe det er godt lavet.

Hvorfor skulle den almindelige forbruger dog købe en brown ale fra et lille bryggeri i en landsby, de ikke kender

Posted on by Standard 2

Indimellem bliver nogen af mine indlæg til efter samtaler og debatter med andre skribenter, bloggere, bryggere eller andre, der har interesse i øl. Nedenstående, som jeg skrev for efterhånden længe siden, er et af de indlæg. Det er blevet bragt i ØLentusiasteN nr. 111, som udkom i august i år. Jeg har haft udkastet liggende længe og jeg har ikke kontrolleret, om der er foretaget redaktionelle rettelser i forbindelse med bladet, men det er vist bragt som et debatindlæg, så det burde ikke være tilfældet. Jeg har ladet mine henvisninger stå i dette indlæg. De er vist ikke med i bladet. Der kunne sikkert sagtens både slettes og tilføjes noget. Jeg mangler i hvert fald afsnittet, hvor jeg undrer mig over, at man til ølfestivaler altid skal høre på hvor onde de store koncerner er, mens Arla kan smide et Unika på deres produkter, og vupti er de accepteret, som den helt store fine tilføjelse til en festival. Man kan undres.

Den danske ølscene har mange spillere i forskellige størrelse og som på forskellige måder indtager forskellige roller. Der er de store bryggerier, der sidder hårdt på markedet for såkaldt konsumøl, vi har en række middelstore bryghuse, der har mange specialøl ude i både de små butikker, men også i supermarkederne. Derudover er der en sand skov af bryghuse og bryggerier i forskellig størrelse, der alle kæmper for at finde eller bevare deres plads i forhold til forbrugeren, som ifølge tal fra Bryggeriforeningen[1], hovedsageligt drikker pilsner, classic og guldøl.

Det store spørgsmål er så om der er en plads i markedet til alle spillerne. Jeg har tidligere skrevet, at jeg let kunne se halvdelen af alle danske bryggerier forsvinde, uden at jeg ville savne dem af den grund. Den holdning står jeg stadig ved, men det skal naturligvis ikke forstås sådan, at jeg ønsker dårlige ting for bryggerierne. Til gengæld mener jeg, at en lang række af de mindre, og ofte lokalt forankrede, bryghuse ikke bringer noget specielt interessant eller nyskabende til bords. De kan naturligvis sagtens have en betydning for deres lokalområde. Det vigtige, tror jeg, for de bryghuse er, at de holder fast i, at de er lokale og ikke nødvendigvis skal bredt ud til hele landet, hvor de næppe ville have en chance i supermarkederne, som er det sted, hvor de fleste handler deres øl[2]. For hvorfor skulle den almindelige forbruger dog købe en dyr brown ale fra et bryghus fra et lille bryghus i en landsby de ikke kender, når man kan få en velbrygget og garanteret fejlfri fra enten Carlsberg eller Ørbæk? Jeg tror, at alt for mange forbrugere har prøvet at få en middelmådigt og måske fejlbehæftet øl med hjem. Den vej går man ikke ret mange gange, før man drejer en anden vej.

Jeg ledte virkelig længe i mine billeder og kan konstatere, at jeg faktisk ikke rigtig drikker brown ale fra ukendte landsbyer, så I får i stedet et billede af den sidste danske brown ale jeg drak. Den er fra Beer Here og var i øvrigt ganske fin.

Et andet lag er den gruppe af mindre bryghuse, som gerne vil bredere ud i butikkerne, men også meget gerne på værtshuse, festivaler, koncerter og lignende. Som ølentusiaster og nørder, så kender vi dem fra vores egen festival i Lokomotivværkstedet og fra en række af mindre ølfestivaler og events rundt i landet. Det er bl.a. en række af de bryghuse, som er organiseret i den relativt nye forening Det fri Øl, som kæmper for en lige og fri tilgang til markedet. Jeg står helt bag dem i den kamp, for de er dygtige og flinke menneske, som jeg meget gerne deler en øl og en mening med, men indimellem så oplever jeg, at de skyder med spredehagl og indimellem også vælger deres kampe uklogt. Når medlemmer af foreningen gerne vil levere øl til Roskilde, så har jeg som almindelig forbruger svært ved at se hvordan de skulle løfte opgaven i forhold til logistik og mængden af øl. Carlsberg sidder tung på Roskilde, og er naturligvis ikke interesserede i at dele ret meget med andre. I år var der dog en vis opblødning og f.eks. Mikkeller fik i meget begrænset omfang lov til at stå side om side med Jacobsen- brandet, så det kan lade sig gøre, men det har næppe været en god forretning for Mikkeller, hvis man udelukkende ser på den korte bane.  Det var dyre øl, som blev serveret billigt i relativt store mængder.

På årets folkemøde var der en debat om ølkultur og trends[3]. I debatten deltog bryggere fra 2/3 af de bornholmske bryggerier. Ingen af dem havde dog mulighed for at sælge deres øl på selve folkemødet, da Finansministeriet, der står bag folkemødet, har indgået en aftale med Carlsberg, der dog også giver Svaneke Bryghus mulighed for at være til stede med deres øl. Da folkemødet blev afholdt var Svaneke på listen over medlemmer af Det fri Øl, og var altså her med til at støtte op om en aftale, der holder små lokale producenter ude fra en lokal event. De står dog ikke længere opført som medlemmer af foreningen, hvilket jeg ser som en god ting, da man ellers underminerer hele foreningens grundlag.   

Naturligvis skal der være en fair og lige tilgang til markedet, men de store spillere bruger naturligvis de muligheder som de har. Det kan være i form af servicering, rabatter, askebæger, tæpper og sikkert meget andet, når de har en bar som kunde, mens de i butikkerne har fordelen af logistiske faciliteter. Der er de små presset og det kommer næppe til at ændre sig, hvis ikke netop den logistiske del bliver styrket. Man skal se om man kan presse nogen af de ret ligegyldige udenlandske øl væk fra hylderne. De tager hyldemeter, som ligeså godt kunne være optaget af dansk øl. Danske Ølentusiaster har selv været med til at anbefale en række udenlandske øl i Fakta, hvor de, i hvert fald i mine lokale butikker, fik en ligegyldig behandling. På den måde har DØE i hvert fald ikke styrket de små uafhængiges muligheder på markedet.    

Den her fik jeg til seneste årsmøde i DØE Fredericia. Den fejler som øl ingenting overhovedet, selv om den helt sikkert kunne have båret langt mere syre. Mødet blev holdt på Urbania i Fredericia, hvor det er lykkedes at have øl fra både store og små bryggerier. Således finder man bl.a. Saison Dupond, Åben, Carlsberg, Mikkeller, Svaneke, To Øl og meget andet.

Ser man på Smukfest, så har de også et udvalg af specialøl, som hovedsaligt kommer fra Royal Unibrews forskellige craft beer- mærker, men også Århus Bryghus har sneget sig med. Derudover er alt specialøllet fra udenlandske bryggerier og til, har jeg forstået, ret fornuftige priser, når man tager i betragtning, at det sælges til en festival. De øl kunne jo lige så godt have været brygget af små uafhængige danske bryghuse, hvis de da er i stand til at løfte opgaven, hvilket jeg godt kunne tvivle på. På Fyn er de gået sammen om at få øllet ud på festivaler gennem samarbejdet Smagen af Fyn[4].  Her samarbejde mindre og større bryggerier om øllet. Det betyder bl.a., at man også kan finde de små og uafhængige bryghuses øl i bottle shoppen hos Schiøtz på Albani i Odense. Nogen vil helt sikkert rynke på næsen over det, men øllet kommer ud til kunderne og det lader ikke til, at der bliver flere af dem, mens der bliver flere og flere, der kæmper om dem.

[1] https://www.bryggeriforeningen.dk/tal/tal-om-ol/marked/salget-fordelt-paa-oeltyper/

[2] https://www.bryggeriforeningen.dk/tal/tal-om-ol/marked/oelsalget-i-danmark-fordelt-paa-salgssteder/

[3] https://www.ale.dk/nyhed/artikel/folkemoedet-nye-trends-i-oellets-verden/?fbclid=IwAR2kPORBdQ6p2CsxIF9SXBXpg53zKKsYaZAr7qZtWta3zwwfKBBhxLOnLoQ

[4] https://www.visitfyn.dk/fyn/type/foelg-den-fynske-oelrute

Begreber i øllets verden

Posted on by Standard Svar

Den danske, og for den sags skyld også den internationale, ølverden er oversvømmet med forskellige navne og begreber, der alle på hver sin måde prøver at signalere noget om kvalitet eller måske manglen på samme. Ingen af os forventer sikkert den store øloplevelse, hvis vi hører ordet konsumøl, men det er jo ikke det samme som en dårlig øl eller øloplevelse. Der er ingen tvivl om, at når f.eks. Carlsberg sender en øl på gaden, så er der ikke tale om en dårlig øl, men om den interessant eller en stor øloplevelse er straks noget andet.

Når jeg går en tur igennem mine lokale supermarkeder, så har de store butikker i Salling Group en afdeling for Craft Beer, men hvad dækker deres brug af begrebet egentlig over? Har vi med små lokale bryggerier at gøre? Det er faktisk ikke tilfældet, da øllene kommer fra en relativt smal gruppe af bryggerier, hvoraf mange er en del af et større samarbejde eller koncern. Under begrebet craft beer sælges f.eks. Jacobsen, Kronenbourg, Grimbergen, Schiøtz, Lottrup og Frejdahl, ligesom der er øl fra store internationale spillere som Founder’s, Sierra Nevada og Lagunitas, der er ejet af AB InBev, som også står bag Budweiser. Når jeg hører navne som Carlsberg, Royal Unibrew, Vestfyns og Heineken, så tænker jeg på ingen måde på små håndværksfremstillede øl, men får i langt højere grad tankerne i retning af store fabrikker med filtreret og pasteuriseret øl, der sikrer en ensartet og genkendelig kvalitet, men jeg ser ingen innovation eller kærlighed til håndværk. En del af det bunder formodentlig i, at vi i Danmark aldrig rigtig har defineret, hvad craft beer er eller om vi har et bedre dansk begreb. Håndværksøl synes ikke rigtig at være det rigtige, selv om det måske nok er den korrekte oversættelse. I flere andre lande har man tydelige regler for craft, artisinal beer eller som på italiensk artigianale, hvor reglerne enten er defineret ved lov eller af byggernes foreninger. Der findes ligeledes regler for, hvor store andele af et bryggeri, som må være på andre hænder, regler om råvarer, pasteurisering osv. Det ville, set fra min stol, være en god idé, hvis vi i Danmark fik defineret et regelsæt, så forbrugerne kan skelne rigtigt håndværk fra maskeret fabriksøl.  

Craft beer eller skjult makro?

Vi har tidligere ofte benyttet betegnelserne mikrobryggeri eller specialøl, som en slags kvalitetsstempel for de danske håndværksproducerede øl, men jeg synes faktisk ikke, at det er en garant for kvalitet, eller dækkende for bryggerierne overhovedet. For nogle år siden skrev Anders Busse Rasmussen, dengang Indslev Bryggeri, på Facebook:” At noget er mikro, betyder ikke nødvendigvis at det er godt – i mange tilfælde er det bedste man kan sige om det, at det er ”interessant” og ”vi ved ikke rigtig hvor vellykket det blev denne gang, eller hvor længe det holder, men vi vil rigtig gerne have at du køber denne 50 kroners lodseddel så vi kan få råd til at forsøge os en gang til”. Selv har jeg en lang række små bryghuse, hvis øl jeg aldrig kunne drømme om at smide penge efter igen. Det er der flere grunde til, men dårlige øl og et ikke innovativt udvalg er helt sikkert medvirkende til dette.

Der er også en debat i hvor stort et mikrobryggeri må være? Eller måske et nanobryggeri, som jo må være endnu mindre? Og hvornår er man stor nok til at være makro? Hvor placerer vi f.eks. en virksomhed som Mikkeller, der i mange år ikke har haft eget bryggeri, men som har fået store dele af sortimentet brygget i Belgien hos De Proef, der er et ret stort og relativt moderne bryggeri. Er det så craft? Mikrobryg? Håndværk? Og er det overhovedet vigtigt, hvis kvalitet og oplevelse er i orden?  

Senest har foreningen Det fri Øl set dagens lys. Det er sammenslutning af tyve små danske bryghuse, der bl.a. kæmper for gennemsigtighed og fair konkurrence på markedet. Deres manifest har punkter om ærlig markedsføring, udvikling af ølsproget, lige adgang til barer, festivaler, koncerter osv., men ingen af disse punkter har reelt noget med øllets kvalitet at gøre, og skal jeg være rigtig barsk over for Det fri Øl, så er det nok her, samt på innovationen, at de har et problem. Når jeg ser ned over listen over de deltagene bryggerier, så er det ikke hele listen jeg forbinder med innovation og kvalitet.  Ligeledes er det tankevækkende at se, at ud af ca. 200 danske bryghuse og bryggerier, så kan de altså samle ca. 10%. Det er mildest talt ikke imponerende overhovedet. Jeg bakker dog 100% op om den del af projektet, der skal modarbejde eksklusivaftaler. Den slags er ikke med til at udbrede det spændende øl og ønsker meget, at de mindre bryghuse får mulighed for at konkurrere på barer og restauranter, så vi som forbrugere ikke kun kan finde de store spillere på markedet, men det kræver også, at forbrugerne oplever kvalitet for pengene.  

Vi har også en række bryggerier, som ret ofte deltager i forskellige internationale konkurrencer i øllets verden, og ofte vender de hjem med imponerende meritter i forhold til medaljer og hæder. Ofte er der dog tale om konkurrencer med et betragteligt deltagergebyr og mange medaljer i forhold til antallet af deltagere. Bloggen Stovt.dk har tidligere skrevet en del om uddelingen af medaljer i forbindelse med disse konkurrencer, og det er ofte ret uklart hvad der skal til for at hive en medalje hjem. Ofte er der medaljer til mere end 20% af de deltagende øl, indimellem tilsyneladende over 50%, ligesom at det er en pointscore, der er ligger til grund for medaljerne. Der kan altså sagtens være adskillige guldmedaljer i samme stilart. I mine øjne devaluerer det fuldstændig mange af disse konkurrencer og det kan kun betragtes som et markedsføringsstunt for de bryggerier, der tager medaljer med hjem.

Helt kort kan man måske sige, at alle disse forskellige betegnelser ikke har ret meget med kvalitet at gøre. At noget er lavet i lille skala, er ikke nødvendigvis garant for et kvalitetsprodukt. Jeg har i dette blad tidligere skrevet om antallet af bryghuse i Danmark og om hvor mange vi ville savne, hvis de forsvandt i morgen. Det hele beror på en følelse af, at noget er håndværk og kvalitet, for efterhånden bliver flere af de mindre bryghuse mere og mere automatiserede og bryggeren rører måske ikke så meget som tidligere selv i gryden.

Unfair konkurrence på det danske ølmarked?

Posted on by Standard Svar

Tidligere i dag har Det fri Øl, som jeg tidligere har skrevet om, delt nedenstående på deres side på Facebook.

De små, danske bryggerier skal betale 33 procent mere i gebyr til Dansk Retursystem for flasker.

Stigningen træder efter planen allerede i kraft fra nytår.

Tore Jørgensen, formand for Det Fri Øl, er rystet og skuffet over Dansk Retursystem.

Han oplever stigningen i gebyr på 33 procent som en teknisk handelshindring og ikke udtryk for fri og fair konkurrence – en af mærkesagerne for Det Fri Øl.

”De små bryggerier er tvunget til betale stigningen i gebyr på 33 procent. Modsat de store bryggerier har vi ikke mulighed for og råd til at vælge andre typer emballage, fx genopfyldelige flasker og dåser, og dermed slippe for gebyrstigningen.

Stigningen i gebyr på vores flasker fra Dansk Retursystem er derfor konkurrenceforvridende til fordel for de store bryggerier.

Det Fri Øl kæmper for fri og fair konkurrence. Initiativet fra Dansk Retursystem er et godt billede på, at markedet for øl i Danmark ikke er frit og fair. De små bryggerier kommer til at lide unødigt på grund af den store stigning i gebyr, og jeg er sikker på, at initiativet vil skabe oprør blandt de små bryggerier. Forbrugerne kommer desuden nok desværre til at betale mere for det gode øl,” udtaler Tore Jørgensen.

Billedresultat for dansk retursystemOvenstående er simpelt hen helt og gennemført utilstedeligt, når man ser på hvem, der ejer og sidder i bestyrelsen hos Dansk Retursystem. Godt 85% af aktierne ejes af en sammenslutning af Carlsberg, Royal Unibrew, Thisted Bryghus, Bryggeriet Fuglsang og Hancock Bryggerierne, mens de sidste 15% hovedsagligt ejes af Harboe. De sidste lige godt 0,1% deles af Bryggeriet Vestfyn med 0,1% og Mineralvandsfabrikken Frem har imponerende 0,01%.

Det Fri Øls billede.

Jeg er helt på linje med Det Fri Øl, hvis man tænker på udbredelsen af øl fra de småuafhængige bryggerier. Dansk Retursystem har her truffet et valg, der udelukkende kommer deres ejerkreds til gode, mens den ligger hindringer i vejen for de små bryggerier. Man kan sagtens gætte på årsagerne, som kan spænde helt fra at deres uduelige automater ikke kan håndtere godkendte flasker til at ejerkredsen er bekymret for deres markedsandel af det såkaldte specialøl.

 

Jeg skal kraftigt opfordre Folketinget, Forbrugerombudsmanden, SKAT, eller hvem pokker der i sidste ende kan gøre noget, til at få adskilt Dansk Retursystem fra private kommercielle interesser og enten afskaffe systemet helt eller få det gjort meningsfuldt. I øjeblikket aner butikkerne, som oftest, intet om reglerne for hvilke flasker de skal modtage, deres automater er oftest ulækre og dårligt vedligeholdt, og så giver det simpelt hen ingen mening, at vinflasker, flasker fra stærk alkohol og et udvalg af plasticflasker og dåser er fritholdt fra pantsystemet.

Jeg er 100% tilhænger af tanken om pant, men der skal være mening med galskaben.