Kvicklys Ølfestival

Som en årlig tilbagevende begivenhed lader Kvickly kunderne vælge en ny øl, der skal være en fast bestanddel af sortimentet fremover. Det har kørt i nogle år efterhånden og øllet har indtil nu været af yderst svingende kvalitet fra ringe til lidt mere end middelmådigt. Der deltager bryggerier, som jeg som regel undgår, som Braunstein, Rækker Mølle, Pladderballe m.fl. over bryggerier, der godt kan brygge øl, men som nok er lidt kedelige, som f.eks.årets vinder fra Ørbæk, hvor man, som andre fynske bryghuse, synes at chili skal hældes i øl. Det bør de lade være med. Jeg gider det ikke mere. Ikke flere reality- nulbonner, hvis eneste clame to fame er, at de kan sluge stærkt frugter, Inge flere øl fra familieejede bryggerier med frugt og chili, så brændende, at det ingen mening giver, Så vinderen af årets afstemning har jeg ikke smagt. Måske jeg burde tage chancen, men…

Jeg har i stedet kastet mig over de to øl, der kunne være gode, nemlig de to fra Raasted Bryghus, der er et brand under Randers Bryghus og Indslev Bryggeri. De to er også de bedste, hvis man skal tro et par af de andre danske ølbloggere.

Første øl i glasset er Hoppy Belgian fra Raasted, som er et lidt sjovt brand. Startet af Martin Jensen, der også har været omkring Indslev i forbindelse med deres brand Ugly Duck, og som var et af de gode bryggerier i ølrevolutionens begyndelse. Siden hen overtog Randers navnet og det har betydet lidt svingende produkter. Der kom for et stykke tid siden en fin nummereret serie i COOP, mens der også kommer en serie rædsler, der vist stammer fra Vejle eller Horsens Bryghus.

image

Et rigtig pænt bryg, men desværre lidt kedeligt og måske også lidt for bittert. Lidt mere aromahumle ville have pyntet


Jeg er lidt usikker på, hvad bryggeren har villet med det fine gule bryg, der ser fint og flot ud i glasset. Øllet er en ret sød omgang med lidt krydderier fra gæren, der dog samtid er ret bittert, aromaen er af gær og sukker, men nærmest ingen humle. Det lover han ellers på etiketten. Det er egentlig ikke en dårlig øl og den er helt sikkert velbrygget med en fin mundfylde og følelse, men den er også præcis det navnet lover. Desværre bare ikke på den måde jeg havde håbet. Jeg havde håbet på lidt mindre bitterhed og mere humlearoma og derfor ender jeg ned en ok, men ikke prangende oplevelse.

Næste øl i glasset er White IPA fra Indslev Bryggeri. På Ølfestival i København fik jeg en lille smagsprøve af øllet, der ligesom alt andet fra Indslev er baseret på hvedeøl. Jeg fik en kort snak med Mike fra bryggeriet, der fortalte, at øllet var i nær familie med Follow the White Rabbit fra Ugly Duck, men brygget uden brettanomyces, som er en vigtig bestanddel i den hvide kanin. Hvor tæt på hinanden de to øl er ved jeg ikke helt, men White IPA ligner i glasset Hoppy Belgian med sin gule farve og kridhvide skum, men aromaen er helt anderledes. Der er ingen af hverken den tyske eller belgiske hvedeølsgær, men til gengæld tropisk frugt, fyrrenåle og grapefrugt. Smagen ligger fint i forlængelse af duften, hvor humlen ligger fint ovenpå en fin base af malt med hveden klart til stede. Det giver en frisk og sommerlig øl, med en ret god bitterhed, som jeg mener, at Mike fortalte ligger lige omkring de 50 IBU. Jeg tror, at jeg sagtens kunne klare flere af White IPA hen over sommeren, så selv om den ikke vandt, så må Indslev meget gerne fortsætte brygningen af den.

image

White IPA er en rigtig fin fusion af ipa og hvedeøl. Frisk, aromatisk og bitter


Med det forbehold, at jeg ikke har smagt kandidaterne fra Fur, Ørbæk, Braunstein, Rækker Mølle og Svaneke, så er Indslev klart min vinder.

Besøg på Indslev 

Forrige fredag drog godt halvtreds medlemmer af Danske Ølentusiaster i Fredericia, samt en koldingensisk ølpusher, en lille tur ned bus til Fyn, hvor Indslev havde lovet en smagning og rundvisning. Lad mig sige fra start. Det var en ganske forrygende aften, hvor stemningen steg til store højder.

Vi blev delt i tre hold, hvor der var to hold i bryggeriet til rundvisning, mens det sidste begyndte med en smagning, som Mike fra bryggeriet stod for. Mike har en underholdende stil, som gjorde smagningen ganske sjov og øllet fejlede bestemt heller ikke noget. Der var en fin blanding af produkter fra Indslev, samt fra Ugly Duck og fra Ghost Brewery. Sidstnævnte har jeg ikke smagt tidligere, men et lille Golden Shower var noget bedre, end det måske umiddelbart lyder. Dens fætter Golden Eye har jeg tidligere skrevet om og den er slet ikke så ringe endda. Vi nåede også omkring de to fadlagrede med korkprop, Saison du Chardonnay får sit eget indlæg snart, mens serien Nothing but trouble måtte indkøbes i gårdbutikken. Det var næsten slut med serien, men flere valgte, at smide lidt penge efter dem. Umiddelbart en forrygende idé. 

image

For mig var Ghost Brewery en nyhed og Golden Shower er slet ikke så tosset endda


Det er måske en af de hurtigste smagninger jeg har deltaget i, men de øvrige to hold skulle jo også nå en smagning, så vi måtte en tur ud i bryggeriets kulde, hvor brygger Stefan Peter Adler viste rundt mellem tappelinje, lagertanke og træfademed spændende indhold.
image

Stefan fortalte spændende om brygningen og de lokale håndbryggere fik lidt tips og råd med hjem i posen


Stefan er en spændende og meget vidende fortæller, så selv om det var lidt fodkoldt, så var humøret stadig i top. Måske fadene med Rye Porter fra 2013 også spillede ind. Det vil jeg næsten tro. 
image

Ikke nyskabende, men forbandet velbrygget


I noget opløftet stemning, og efter en forrygende aften, gik turen igen mod Jylland, hvor en del fortsatte aftenen med noget godt øl på Perhaps.
image

Min aften sluttede på Perhaps med denne lidt skuffende øl

En beermail uden nogen problemer

Jeg var så heldig, at Indslev Bryghus for et stykke tid siden fandt undertegnede og bloggen værdig til at modtage et udvalg af deres nyeste øl. Det mindste jeg kan gøre i den forbindelse er, at skrive et par ord om øllet.

Jeg har allerede tidligere nævnt Golden Eye, som er en belgisk gylden ale, der ikke skubber til rammerne, men som er en dejlig og letdrikkelig øl med både sødme og bitterhed, krydret med belgisk gær.

image

Ikke så meget James Bond, bare en fin øl

Double Retro har jeg også været omkring. Igen er der tale om en øl, der ikke sprænger rammerne, men som gør det den skal. En god maltbaggrund udgør basen for nyklassiske amerikanske humler, der giver masser af citrus og bitterhed. Dejlig double IPA, der bliver rigtig god, når solen og varmen kommer.

Hovednummeret i leverancen er helt sikkert serien Nothing but trouble, som er en imperial stout, som er brygget i samarbejde med Menno fra hollandske De Molen. Efter endt gæring er øllet blevet overført til en række forskellige træfade, der hver især har givet deres præg til øllet. Martin fra Stovt var til stede på brygdagen og har skrevet om det her, mens jeg selv har skrevet om den rene udgave, samt de to tidligere nævnte her.

Når kvaliteten af basisøllet et så godt, som det er her, så går det ikke helt galt med de lagrede udgaver, selv om et par stykker af dem måske ville have vundet lidt mere ved længere tids lagring, men det kan jeg naturligvis ikke sige med sikkerhed.

image

En fortrinlig samling

Der er ingen af øllene i serien, der på nogen måde skuffer, De er faktisk temmelig gode, men jeg havde måske håbet på lidt mere fra den cognaclagrede og den Bruichladdich- lagrede, der begge havde tydeligt præg af alkohol og lidt mindre karakter af fadets og dets oprindelige beboeres smag. Stout på rødvin er en helt ok oplevelse, der bestemt kan anbefales, men for mig var de mest interessante i serien udgaven på Jack Daniels, den på sherry og den der have været på fade, der havde huset peated whisky.

Jack D- udgaven bød på lige præcis hvad man kunne forvente af sødme, egetræ og vanilje og det kan jeg altså godt lide. Så kan man diskutere om det er originalt eller ej, men det virker altså glimrende for mig.

image

Måske ikke nyskabende, men Sørens godt

Den sherrylagrede synes jeg er rigtig interessant, selv om jeg må erkende, at mine erfaringer med sherry ikke er imponerende. Den har en fin vinøs dybde med sødme og en afsluttende tørhed, der markerer en god bitterhed, der ikke kommer fra humle, men fra noget ristet eller måske fra fadet.

Den måske bedste er, den der er lagret på røget whisky, i dette tilfælde et Port Charlotte- fad, som ligesom den anden whiskyudgave er en Bruichladdich. Den har en let peated røg i aromaen, men ikke så voldsomt, som man kunne tro, eller måske frygte, hvis man ikke er til Islay- whisky. Er man ikke det, så er smagen nok heller ikke noget, for den byder på en ganske markant fornemmelse af tørverøg med lidt sødme og en tør næsten lidt prikkende bitterhed, som jeg holder ganske meget af.

image

Min favorit i flokken. Kompleks, røget, sød, frodig og fandens dejlig

En rigtig kompleks og god imperial stout, som i alle udgaver bestemt kan anbefales. Det er jo en god undskyldning for en parallelsmagning i hyggeligt selskab.

Grimme ællinger

Som følgere af min Facebook- side vil vide, så havde jeg for et par uger siden besøg af Mike fra Indslev Bryggeri, som bragte mig en lille leverance af et udvalg, af de nyeste øl fra Ugly Duck. Jeg takker endnu en gang og kvitterer gerne med lidt omtale på bloggen. Reglen er naturligvis, at jeg siger min mening, uanset om den er positiv eller negativ.

image

Udvalget i min beermail fra Indslev Bryggeri

Første øl, i det ellers hovedsageligt, sorte selskab, var Golden Eye, som er en gylden og let sødlig øl, der er gæret med belgisk gær, som giver det der særligt belgiske. Det er dog ikke en helt klassisk belgier, da der er tilsat en vis mængde humle, som giver en fin bitterhed, men også en frisk aroma af den tilsatte Simcoe. Det er dog mere en gylden belgier, end det er en IPA eller APA, så forventer man en humledomineret øl, så bliver man skuffet. Jeg kunne nu ret godt lide den og tænker, at man sagtens kan tage et par stykker, eller mere, på en festlig aften.

image

Gylden belgier med et strejf amerikaner


Den næste i pakken, der blev befriet fra sit fængsel var Double Retro IPA, som er en klassisk moderne IPA med humler, der var moderne for ti år siden, men som måske er forsvundet lidt de sidste par år. Det er en let tåget orange IPA, der har en rigtig fin aroma fra de tilsatte humler Cascade, Columbus og Chinook. Der er altså godt gang i harpiks og grape. Øllet er med sine 9% ganske fyldigt og vi bevæger os vel også i omegnen af en double IPA, der ofte er relativt sød under bitterheden. Double Retro blev smagt helt frisk, så humlen stod helt klart i billedet og leverede på både aroma, smag og bitterhed. På ingen måde en nyskabende IPA, men en heldigste en af slagsen, for Den smager sgu godt.
image

Retro øl og et spil jeg vel har spillet i mere end tyve år, CM/FM, så der var dobbelt retro


Mens folkeafstemningen blev fulgt, så blev den kulsorte stout Nothing but Trouble nydt. Det er en stærk, sød og bitter imperial stout på 11%, som er brygget sammen med Menno fra hollandske De Molen. Martin fra Stovt deltog i øvrigt på brygdagen og har skrevet om det her.

Nothing but Trouble er som nævnt både stærk, sød og bitter, men derudover fornemmes røg i både aroma og smag og jeg formoder, at man fra starten har søgt en grundøl, der skulle smides på et udvalg af træfade, ganske som det jo også er sket. I sin rene form er Nothing but Trouble ikke den mest spændende stout fra hverken Ugly Duck eller De Molen, til gengæld er den uforskammet godt lavet, så jeg glæder mig til de fadlagrede udgaver.

image

Den rene udgave, som i høj grad beder om lidt træfad