Ølvalg 2020

Danske Ølentusaster har sammen med Skanderborg Bryghus skudt Ølvalg 2020 i gang. Der skal stemmes om hvilken af tre kandidater, der er den bedste ipa. Skanderborg Bryghus har i samarbejde med DØE (Danske Ølentusiaster), brygget tre undergenrer af IPA.

DØE skriver selv følgende på hjemmesiden:

“De tre øl er Danske Ølentusiasters egen produktion i samarbejde med Skanderborg Bryghus, og opskrifterne bygger på en bred vifte af gode IPA’er og lavet med tanke på at repræsentere hver øltype bedst muligt.”

Du kan finde mine reaktioner på de enkelte øl i videoerne nedenfor. Jeg savner bl.a. lidt mere info på etiketterne. Det gør jeg sådan set stadigvæk, men det viser sig, at det hele kan findes her.


De tre øl er en klassisk engelsk, en west coast og en moderne NEIPA. De sælges i samarbejde med Salling Group og kan desuden findes i udvalgte Meny. Øllene er lanceret op til første lørdag i september, der jo som bekendt er Øllets Dag i DØE- regi. Jeg kan dog læse mig frem til på nettet, at ikke alle kunne finde de tre øl i deres lokale butikker. Min lokale Meny var ikke blandt de udvalgte og min kone kunne ikke finde dem i Bilka. Jeg fandt dem i Føtex, men de havde ikke fået nogen særlig fokus eller placering i butikken. De stod sammen med de øvrige slagtilbud på ølhylderne, som ganske vist er blevet lidt bedre hos Salling Group, men nogen god reklame for tiltaget var det ikke. Jeg kunne heller intet finde om valget i nogen reklamer fra de deltagende supermarkeder.

Første øl i glasset var den engelske IPA Den lange sørejse. Jeg savner noget info om øllene på etiketten. Det viser sig, at det kan man finde på hjemmesiden.

Jeg har jo selv været med til at arrangere Årets Ølnyhed i DØE, så jeg er som udgangspunkt helt med på, at konkurrencer og kåringer kan skabe gode ting for DØE, men også for det vindende bryghus. I dette tilfælde forstår jeg dog ikke konceptet. Jeg ved simpelt hen ikke hvem der vinder på det her. DØE har smidt alle æg i en kurv, men har ikke kigget på kurven før de smed. Man har valgt, eller er blevet valgt, af et bryghus, der ikke på nogen måde er kendt for at brygge ipa. På de sociale medier kan man godt få det indtryk, at de faktisk slet ikke er kendt for at brygge godt øl generelt. Vinder DØE på det? Vinder Skanderborg Bryghus på det? Får vi flere gode øl i Salling Group ud af det? Jeg tror, at svaret er nej til alle spørgsmålene.

Først og fremmest tror jeg DØE taber, fordi øllene simpelt hen ikke er gode repræsentanter for deres stilart. Dernæst tror jeg, at de kunne risikere at tabe andre bryggerier. Hvorfor støtte DØE i form af annoncer og reklamer, hvis Skanderborg alligevel er husbryggeriet. Selv om beskyldninger om Thisted som DØE’s husbryggeri, så har de vel trods alt aldrig haft så tæt forbindelse til maskinrummet. Det klæder ikke en uafhængig forbrugerorganisation. For det tredje så svækker det, endnu engang, DØE’s image blandt de øldrikkere, der ikke er en del af foreningen. Igen støtter DØE middelmådigheden og ikke det gode øl. Det tror jeg desværre allerede er historien om dette ølvalg.

Anden øl i glasset var Den nye humlejuice

Jeg ser heller ikke Skanderborg som de store vindere, men her kan jeg sagtens tage fejl. Hvis man kan sælge de her øl som benchmarks for stilarterne, så vinder Skanderborg måske lidt på salget. Til gengæld taber øllet. Hvis man kigger lidt på hjemmesiderne før de tre øl, så har de alle tre måneder på bagen, inden de overhovedet kom til salg. En ipa skal, i mine øjne, være frisk og ikke lagres. Derfor giver en alder på tre måneder ingen mening. Endnu mindre giver to års holdbarhed fra tappedato. Det kan ikke være en ølmand, der har foretaget den vurdering.

Kort sagt, så synes jeg, at det er et helt forfejlet initiativ. Det er dårligt solgt og dårligt udført, men kunne det have været reddet? Det tror jeg faktisk ret let, at det kunne. Man kunne som afløser for årets ølnyhed kåre årets øltype, hvilket i år så ville være ipa. Læg det ud til bryggerierne med en opfordring til at brygge deres bedste ipa, som skal være tilgængelig i en bestemt mængde til et bestemt tidspunkt og få det ud i samarbejde med f.eks. Salling Group eller en anden med bredde nok i distributionen. Kommer der så ikke alt for mange øl? Hvis vi tager erfaringerne fra årets ølnyhed med, så bliver det nok ikke et kæmpe problem, men så har alle fået buddet og DØE ville ikke have forfordelt alle andre end Skanderborg. Forslaget kræver nok lidt finpudsning, men det kunne man jo nok nå inden næste Øllets Dag.

Tredje øl var De bitre humler

Hvorfor skulle den almindelige forbruger dog købe en brown ale fra et lille bryggeri i en landsby, de ikke kender

Indimellem bliver nogen af mine indlæg til efter samtaler og debatter med andre skribenter, bloggere, bryggere eller andre, der har interesse i øl. Nedenstående, som jeg skrev for efterhånden længe siden, er et af de indlæg. Det er blevet bragt i ØLentusiasteN nr. 111, som udkom i august i år. Jeg har haft udkastet liggende længe og jeg har ikke kontrolleret, om der er foretaget redaktionelle rettelser i forbindelse med bladet, men det er vist bragt som et debatindlæg, så det burde ikke være tilfældet. Jeg har ladet mine henvisninger stå i dette indlæg. De er vist ikke med i bladet. Der kunne sikkert sagtens både slettes og tilføjes noget. Jeg mangler i hvert fald afsnittet, hvor jeg undrer mig over, at man til ølfestivaler altid skal høre på hvor onde de store koncerner er, mens Arla kan smide et Unika på deres produkter, og vupti er de accepteret, som den helt store fine tilføjelse til en festival. Man kan undres.

Den danske ølscene har mange spillere i forskellige størrelse og som på forskellige måder indtager forskellige roller. Der er de store bryggerier, der sidder hårdt på markedet for såkaldt konsumøl, vi har en række middelstore bryghuse, der har mange specialøl ude i både de små butikker, men også i supermarkederne. Derudover er der en sand skov af bryghuse og bryggerier i forskellig størrelse, der alle kæmper for at finde eller bevare deres plads i forhold til forbrugeren, som ifølge tal fra Bryggeriforeningen[1], hovedsageligt drikker pilsner, classic og guldøl.

Det store spørgsmål er så om der er en plads i markedet til alle spillerne. Jeg har tidligere skrevet, at jeg let kunne se halvdelen af alle danske bryggerier forsvinde, uden at jeg ville savne dem af den grund. Den holdning står jeg stadig ved, men det skal naturligvis ikke forstås sådan, at jeg ønsker dårlige ting for bryggerierne. Til gengæld mener jeg, at en lang række af de mindre, og ofte lokalt forankrede, bryghuse ikke bringer noget specielt interessant eller nyskabende til bords. De kan naturligvis sagtens have en betydning for deres lokalområde. Det vigtige, tror jeg, for de bryghuse er, at de holder fast i, at de er lokale og ikke nødvendigvis skal bredt ud til hele landet, hvor de næppe ville have en chance i supermarkederne, som er det sted, hvor de fleste handler deres øl[2]. For hvorfor skulle den almindelige forbruger dog købe en dyr brown ale fra et bryghus fra et lille bryghus i en landsby de ikke kender, når man kan få en velbrygget og garanteret fejlfri fra enten Carlsberg eller Ørbæk? Jeg tror, at alt for mange forbrugere har prøvet at få en middelmådigt og måske fejlbehæftet øl med hjem. Den vej går man ikke ret mange gange, før man drejer en anden vej.

Jeg ledte virkelig længe i mine billeder og kan konstatere, at jeg faktisk ikke rigtig drikker brown ale fra ukendte landsbyer, så I får i stedet et billede af den sidste danske brown ale jeg drak. Den er fra Beer Here og var i øvrigt ganske fin.

Et andet lag er den gruppe af mindre bryghuse, som gerne vil bredere ud i butikkerne, men også meget gerne på værtshuse, festivaler, koncerter og lignende. Som ølentusiaster og nørder, så kender vi dem fra vores egen festival i Lokomotivværkstedet og fra en række af mindre ølfestivaler og events rundt i landet. Det er bl.a. en række af de bryghuse, som er organiseret i den relativt nye forening Det fri Øl, som kæmper for en lige og fri tilgang til markedet. Jeg står helt bag dem i den kamp, for de er dygtige og flinke menneske, som jeg meget gerne deler en øl og en mening med, men indimellem så oplever jeg, at de skyder med spredehagl og indimellem også vælger deres kampe uklogt. Når medlemmer af foreningen gerne vil levere øl til Roskilde, så har jeg som almindelig forbruger svært ved at se hvordan de skulle løfte opgaven i forhold til logistik og mængden af øl. Carlsberg sidder tung på Roskilde, og er naturligvis ikke interesserede i at dele ret meget med andre. I år var der dog en vis opblødning og f.eks. Mikkeller fik i meget begrænset omfang lov til at stå side om side med Jacobsen- brandet, så det kan lade sig gøre, men det har næppe været en god forretning for Mikkeller, hvis man udelukkende ser på den korte bane.  Det var dyre øl, som blev serveret billigt i relativt store mængder.

På årets folkemøde var der en debat om ølkultur og trends[3]. I debatten deltog bryggere fra 2/3 af de bornholmske bryggerier. Ingen af dem havde dog mulighed for at sælge deres øl på selve folkemødet, da Finansministeriet, der står bag folkemødet, har indgået en aftale med Carlsberg, der dog også giver Svaneke Bryghus mulighed for at være til stede med deres øl. Da folkemødet blev afholdt var Svaneke på listen over medlemmer af Det fri Øl, og var altså her med til at støtte op om en aftale, der holder små lokale producenter ude fra en lokal event. De står dog ikke længere opført som medlemmer af foreningen, hvilket jeg ser som en god ting, da man ellers underminerer hele foreningens grundlag.   

Naturligvis skal der være en fair og lige tilgang til markedet, men de store spillere bruger naturligvis de muligheder som de har. Det kan være i form af servicering, rabatter, askebæger, tæpper og sikkert meget andet, når de har en bar som kunde, mens de i butikkerne har fordelen af logistiske faciliteter. Der er de små presset og det kommer næppe til at ændre sig, hvis ikke netop den logistiske del bliver styrket. Man skal se om man kan presse nogen af de ret ligegyldige udenlandske øl væk fra hylderne. De tager hyldemeter, som ligeså godt kunne være optaget af dansk øl. Danske Ølentusiaster har selv været med til at anbefale en række udenlandske øl i Fakta, hvor de, i hvert fald i mine lokale butikker, fik en ligegyldig behandling. På den måde har DØE i hvert fald ikke styrket de små uafhængiges muligheder på markedet.    

Den her fik jeg til seneste årsmøde i DØE Fredericia. Den fejler som øl ingenting overhovedet, selv om den helt sikkert kunne have båret langt mere syre. Mødet blev holdt på Urbania i Fredericia, hvor det er lykkedes at have øl fra både store og små bryggerier. Således finder man bl.a. Saison Dupond, Åben, Carlsberg, Mikkeller, Svaneke, To Øl og meget andet.

Ser man på Smukfest, så har de også et udvalg af specialøl, som hovedsaligt kommer fra Royal Unibrews forskellige craft beer- mærker, men også Århus Bryghus har sneget sig med. Derudover er alt specialøllet fra udenlandske bryggerier og til, har jeg forstået, ret fornuftige priser, når man tager i betragtning, at det sælges til en festival. De øl kunne jo lige så godt have været brygget af små uafhængige danske bryghuse, hvis de da er i stand til at løfte opgaven, hvilket jeg godt kunne tvivle på. På Fyn er de gået sammen om at få øllet ud på festivaler gennem samarbejdet Smagen af Fyn[4].  Her samarbejde mindre og større bryggerier om øllet. Det betyder bl.a., at man også kan finde de små og uafhængige bryghuses øl i bottle shoppen hos Schiøtz på Albani i Odense. Nogen vil helt sikkert rynke på næsen over det, men øllet kommer ud til kunderne og det lader ikke til, at der bliver flere af dem, mens der bliver flere og flere, der kæmper om dem.


[1] https://www.bryggeriforeningen.dk/tal/tal-om-ol/marked/salget-fordelt-paa-oeltyper/

[2] https://www.bryggeriforeningen.dk/tal/tal-om-ol/marked/oelsalget-i-danmark-fordelt-paa-salgssteder/

[3] https://www.ale.dk/nyhed/artikel/folkemoedet-nye-trends-i-oellets-verden/?fbclid=IwAR2kPORBdQ6p2CsxIF9SXBXpg53zKKsYaZAr7qZtWta3zwwfKBBhxLOnLoQ

[4] https://www.visitfyn.dk/fyn/type/foelg-den-fynske-oelrute

Farvel til Årets Ølnyhed

Efter mere end ti års kåringer, så har Danske Ølentusiaster valgt at sløjfe kåringen af årets danske ølnyhed fra og med i år. Nogen vil helt sikkert komme til at savne kåringen, mens andre måske umiddelbart vil juble.

Jeg har jo de sidste to år siddet med i det udvalg, der har arrangeret kåringen, som den ser ud nu. Særligt med den sidste kåring synes jeg, at vi fandt en rigtig god model med kun en vinder, som var udvalgt af medlemmerne i en finale, hvor finalisterne var fundet ved blindsmagning i to paneler af DØE- medlemmer, fordelt mellem skribenter, øldommere og “almindelige” medlemmer. Det synes jeg gav en retfærdig udvælgelse mellem de indleverede kandidater.

Den første vinder af kåringen tilbage i 1999

Netop kandidaterne, og særligt deres antal, er måske den virkelige akilleshæl ved kåringen. Med 1825 ølnyheder i 2018 og kun 40 kandidater til blindsmagningerne, så kan man med rette debattere om man virkelig finder årets ølnyhed. Det er altså kun godt 2% af årets nyheder, der rent faktisk var med i finalefeltet.

Kåringen blev også i sin tid indført, så de danske bryggerier blev ansporet til at udvikle nye øl og man må sige, at hvad angår antallet af nyheder, så er kåringen overflødig. Hvis det vi skal skubbe endnu flere ølnyheder frem på markedet hver år, så er markedet vist så rigeligt dækket, ligesom gode og velsmagende øl forsvinder igen, da de ikke sælger grundet manglende nyhedsværdi.

Jeg tror, at det er fint, at afstemningen forsvinder og måske kan man finde på en ny kåring. Det kunne være sjovt med en årlig stilartskonkurrence, hvor man fandt den bedste af en given stilart med udskiftning af stilart for hvert år.

Allerede i marts måned skrev jeg følgende i en korrespondance med Ole Madsen (Redaktør på Ølentusiasten), da han bad om en kommentar. Den blev senere bragt i bladet.

Den sidste vinder af Årets Ølnyhed blev Amager Bryghus og Modern Times’ Black Nordic Skies. Der er, trods alt, sket en del på de år, hvor kåringen har fundet sted.

“Umiddelbart så tænker jeg, at det er glædeligt med valgmuligheder og diversitet, for hvem vil ikke gerne have meget at vælge imellem. Der er da også rigtig mange rigtig fine øl imellem de mange nyheder, men når man så dykker lidt ned i det, så er der måske også grund til bekymring, for hvad fører det med sig, når bryggerierne spytter så mange nye øl ud hvert år? Går det ud over kvaliteten? Og er der reelt set tale om egentlige nyheder? Man kunne have den mistanke, at nogle af de bryggerier, der sender mange nye øl på markedet har nogle helt faste opskrifter, som de tweaker ganske lidt på f.eks. humle eller gær, inden en “ny” øl rammer markedet. Hvis foreningen skal kigge indad så kunne man mene, at kåringen af Årets Ølnyhed har gjort sit job og er blevet en overflødig ligegyldighed. Det er lykkedes at få en masse nye øl ud til forbrugeren og dermed er vi måske i mål. Derudover er det tankevækkende, at kun omkring 2% af sidste års ølnyheder deltog i konkurrencen. Kårer vi så reelt årets nye øl?”

Ølfestival 2017

For godt en uge siden afholdt Danske Ølentusiaster deres årlige festival i Lokomotivværkstedet. Jeg havde fået en invitation til at deltage og det havde jeg takket ja til, så jeg fandt et lift til København lørdag morgen, der ganske vist kørte så tidligt, at det krævede lidt slåen tid ihjel, inden festivallen åbnede. Det hjalp selvfølgelig ikke på det, at jeg ikke havde lavet mit forarbejde grundigt nok og blev derfor lidt overrasket over, at det hele først gik i gang klokken 11. Jeg var ellers helt overbevist om, at det var tidligere, men da jeg i forvejen var i rigtig god tid, så gik jeg en lille tur fra Lokomotivværkstedet med det formål, at få en kop kaffe, men København byder ikke på noget, der blot svagt minder om anstændig kaffe, mellem Lokomotivværkstedet og Kødbyen, begge lokaliteter inklus

20170520_102342

Lokomotivværkstedet har masser af plads til både gæster og udstillere. Uden gæster ser det dog lidt trist ud.

ive. Til gengæld gik tiden, jeg fik hørt lidt musik og fik lidt frisk luft. I sidste ende fandt jeg en nogenlunde kaffe i Fisketorvet. Med den og pan au chocolat i hånden gik turen retur til Lokomotivværkstedet og lidt mere venten, som jeg dog fik lov til indendørs. Her blev det til et par hyggelige snakke med kendte og ukendte ansigter, heriblandt landsformand Hans Peter Jepsen, som jeg faktisk tror på har nogle fine idéer og initiativer i forhold til foreningens fremtid. Mere om det i et fremtidigt blogindlæg.

Jeg havde i år ikke fået forberedt mig så grundigt som jeg plejer, da der ikke var nogen der ventede ude i byen bagefter, så selvom der var øl, der helt sikkert skulle smages, så tog jeg det stille og roligt rundt i hallen, som fra dagens start havde masser af plads, da der faktisk ikke var så voldsomt mange lige fra start. Jeg mødte med det samme René, som jeg var af sted til MBCC 2017 sam

20170520_154051

En af de, ganske mange, øl jeg prøvede hos Ugly Duck. Den vil jeg gerne have på flaske. Generelt holder deres øl et højt niveau, hvilket også har sendt dem med til MBCC.

men med. Han var frivillig for forskellige bryggerier de forskellige dage og han ledte mig til dagens første øl, som vi fandt på Carlsbergs stand. De har altid noget spændende øl med fra Brooklyn og valget faldt på en Cloaking Device, som er en syrlig porter, der faktisk havde noget fylde, hvilket var en mangelvare ved de syrlige sorte øl jeg fik til MBCC, så på dette punkt var Ølfestival faktisk foran. Herefter gik turen til Indslev/Ugly Duck, hvor jeg kender flere af de frivillige, ligesom det altid er hyggeligt, at få en sludder med Mike fra bryggeriet. Jeg vendte tilbage til Ugly Duck flere gange i købet af dagen.

Herefter gik turen rundt i Lokomotivværkstedet og der var rigtig mange fine øl. Til MBCC talte jeg med anden blogger, der sagde, at MBCC var for de virkelige nørder, mens Ølfestival var der, hvor man kunne drikke øl med Hr og Fru Hakkebøf. Det er også til dels rigtigt, for der er bestemt en masse øl, som de hardcore nørder nok vil springe over. Jeg skal undlade at nævne navne på nogle af de virkelig kedelige, men der er faktisk også noget rigtig fint og rigtig spændende øl. Jeg savnede, inden jeg tog hjemmefra, en stand fra Amager Bryghus, som plejer at være til stede, men som i år sprang over.

20170520_113241

Det nærmeste jeg kommer et billede af den øl jeg gav den højeste bedømmelse. Frisk, frugtig og med en fin bitterhed. En rigtig somerøl.

Heldigvis kunne Triplealehead, som var af sted Det belgiske hus være behjælpelig med Amager og flere andre fremragende øl. Han serverede bl.a. dagens højest bedømte øl.

Ved siden af det belgiske hus stod Søgaard og deres brand Two Face Brewing, der skulle komme i landsdækkende distribution, hvilket bestemt ikke gør noget, for deres øl holdt en rigtig flot kvalitet. Det var måske ikke de største og med ekstreme øl, men de var virkelig godt lavet. På standen fik jeg en meget lang og meget hyggelig snak med Peter fra bryggeriet. De fleste kender ham nok fra hans Youtube- kanal The Master of Hoppets, som jeg har selv har fulgt i rigtig lang tid. En beertuber, der elsker bandet Mercenary skal følges. Det tror jeg faktisk er en gammel regel. Jeg har ikke tidligere mødt Peter, men han var hyggelig at tale med og vi kom godt omkring en masse ølrelateret og musikrelateret, ligesom jeg også tror jeg kom omkring hele udvalget fra Søgård og Two Face.

20170520_125919

Jeg tog chancen med Jollefiskeren, som jeg ikke havde nogen forventninger til, men den var en ret fin røgøl. Jeg er stadig ikke overbevist om, at det der Ny Nordisk Øl, men den det skal jo ikke ligge Jan Paul og hans øl til last, når han nu har lavet en fin øl

Jeg var som sagt rundt og smage en hel del øl fra både danske bryggerier, men også udenlandske hos nogen af importørerne og distributørerne og fik en masse fine snakke de fleste steder. Det var hyggeligt lige at møde en af bagmændene fra Hop Bottle, som jo er fra Vejle og dermed næsten lokale. Jeg har tidligere smagt deres første IPA, som lover rigtig fint for deres fremtid. Spændende hvad der komme fra den kant.

Der var, som skrevet, noget for enhver og jeg tror, at man uanset nørdlevel ville kunne finde noget man ville følge sig godt behandlet ved at få serveret, men det er ikke kun øllet, som er vigtigt til DØE’s festival. Min oplevelse er, at det i lige så høj grad er en social event, hvor folk kommer for at hygge sig, hvilket øllet selvfølgelig hjælper lidt med. Jeg besøgte ikke restaurant Højt Skum, men fik da en ganske fin grillpølse med noget rigtig fint tilbehør, som bl.a. indeholdt øl, så det var helt som det skal være. I år var der desuden guidede ture rundt i Lokomotivværkstedet, så man havde mulighed for at komme rundt og smage lidt øl, som man måske ikke ville have fået smagt ellers. Det appellerer måske mest til de mindre nørdede øldrikkere, men det kan være en fin vej ind i noget lidt mere udfordrene øl, så det bakker jeg i princippet op om. Jeg ville have været på en tur med et par stykker fra DØE Kolding, men desværre dukkede guiden ikke op. Det skal der strammes op om, hvis den slags skal tages seriøst.

Udover det lille øf om de guidede ture, så synes jeg faktisk, at Ølfestival 2017 var en succes og jeg kommer meget gerne igen næste år til mere snak og mere øl.

20170520_162515

Da jeg gik mod Hovedbanen var der stadig en relativt lang kø til at komme ind. Der var ca. 12000 besøgende over de tre dage. Jeg ved ikke hvad succeskriteriet er, men jeg synes det lyder som en succes.