Årets Ølnyhed(er) eller stilstand?

I lørdags blev der afholdt generalforsamling i Danske Ølentusiaster og det betød valget af en ny bestyrelse og landsformand. Bestyrelsen ønskede ikke, at Anne Lise Knørr genopstillede og i stedet blev næstformand Hans Peter Jepsen forfremmet til formand uden modkandidater. Hvad det evt. kommer til at betyde for foreningen er jo spændende, for jeg håber i den grad, at det får en positiv indflydelse på landsforeningen. Jeg har i lang tid været rigtig glad for min lokale afdeling, som jeg jo sad i bestyrelsen for i fire år, heraf to som formand. Der afholdes en række rigtig spændende arrangementer, der stikker i vidt forskellige retninger.

20170307_213707.jpg

Sidst jeg var til smagning i lokaldelingen havde vi besøg af Lukas Marmer Hohwü fra Mikkeller Bar i Århus. Der drikkes altså andet end Thisted, Fur og Hornbeer i DØE

En af grundene til mit håb om udvikling er, at jeg simpelt hen ikke længere kan se hvorfor jeg skulle være medlem af foreningen. Jeg får et, ganske vist flot, blad med halv- og helgamle nyheder, ølberetninger fra Berlin og så er der som regel en eller to interessante artikler og så er det vel egentlig det. Hvad får jeg derudover? Hvis nu alle lokale medlemmer af foreningen meldte sig ud og i stedet startede vores egen forening med samme kontingent, så havde vi selv lige omkring 100000 kroner at lave arrangementer for. Som medlem af DØE, så går de penge til landsforeningen, hvor man så kan søge om at få noget tilbage. En del af pengene går naturligvis til at arrangere Ølfestival i København, som er en rigtig fin festival i fine rammer. Som tingene står, så betaler jeg for at komme til de lokale arrangementer og en del af dem vil jeg egentlig nødig undvære.

En anden (vigtig) aktivitet er medlemmernes valg af årets ølnyhed, eller ølnyheder som det vel retteligt hedder. I år kåredes intet mindre end fire nyheder. Tre af dem efter alkoholstyrke og derudover en samlet vinder. Til forskel fra tidligere år, så skulle bryggerierne selv nominere deres øl, hvilket langt de fleste var ret ligeglade med og derfor så feltet i starten ganske pinligt ud. Derefter kunne medlemmerne indstille øl og det hjalp da en del på udvalget. Desværre ser det ud til, at det ikke kun er bryggerierne, der er ligeglade med afstemningen, medlemmerne er det tilsyneladende også, for der er godt nok ikke ret mange der har afgivet en stemme. Man kan nok også finde nogen, der ville sige, at jeg ikke har ret til at klage over resultatet, for i år er første gang i de år jeg har været  medlem, at jeg ikke har stemt i finalerunden. Der var simpelt hen ikke en øl, der var god nok til titlen. Den eneste jeg ville overveje at stemme på var Jacobsen Porter, som jeg faktisk synes er en rigtig fin porter, men som lige mangler det sidste for at skille sig ud. Storesøsteren, og vel nok forbilledet, Mermaid Porter var langt mere kompleks og inderessant, ikke mindst den fadlagrede udgave.

Det har tidligere ikke nødvendigvis krævet ret mange stemmer at gå i finalen, men i år kræver det tilsyneladende nærmest heller ingen stemmer at vinde. Årets ølnyhed på tværs af kategorierne, og den som må betegnes som den egentlige vinder, Jack & Beer fik 73 stemmer, men fik ikke nok stemmer til at vinde sin kategori, ligesom vinderen i den alkoholsvage kategori tilsyneladende endte sidst i den ene afstemning, men vandt kategorien. Det giver jo ingen mening overhovedet. Jeg ved dårligt nok hvad jeg skal mene, men man har i hvert fald ikke fundet formlen for kåringen. Enten det, eller også er det medlemmerne den er gal med.

Kandidaterne og stemmetallet kan ses her.

Jeg håber, at DØE ikke går ud og prøver at markere sig på dette års kåring. Det vil simpelt hen være pinligt, hvis man prøver at sælge det her som noget stort. Lad det i stedet være startskuddet til en rigtig udvikling af foreningen. Måske man skal overveje om man vil være gode venner med alle bryggerierne, så man kan gå lidt kritisk til dem. Skal man være forbrugerpolitisk forening? Skal man være hyggeklub for ældre mænd? Hvor vil man hen? Jeg har sendt spørgsmålene til den nye landsformand og håber på, at han vil give mig svar på tiltale.

Bør DØE begrave kåringen af årets nye danske øl?

Traditionen tro, når året nærmer sig sin slutning, så er det tid for kåringer af årets dit og dat. I øllets verden kåres Årets nye danske ølnyhed af medlemmerne af Danske Ølentusiaster (DØE), ligesom en række danske ølbloggere også i år vil give deres bud på en række priser. Sidste år kårede jeg f.eks. Amager Bryghus’ Batch 1000 som årets nye øl, mens den ikke vandt i DØE’s kåring. Vil du se hvad jeg i øvrigt valgte at hylde sidste år, så kig en gang her.

DØE har gennem længere tid været udsat for en del kritik og det samme gør sig gældende for Årets nye danske øl, hvor en del af kritikken har lydt på, at der var alt for mange kandidater, hvilket gjorde valget uoverskueligt for de fleste, da de færreste har prøvet over 1000 nye øl på et år. I en del år var vinderen som regel en sort og ganske stærk øl, så man prøvede med to kategorier. En for øl op til 5,9% og en fra 6% og op, hvilket i mine øjne gjorde kåringen lidt mere nuanceret. Uanset hvad man har gjort, så har der været kritik af afstemningen. Det har som regel været “venner” af foreningen der har været finalister, forstået på den måde, at det har været bryggerier, der har holdt rigtig mange smagninger for lokalafdelingerne og som har været synlige på Ølfestival og Øllets Dag. Det er der, i mine øjne, intet galt med, men det drejer måske fokus over på øl, som har et relativt bredt sigte, mens det smalle, nogle ville sige snobbede eller elitære,  øl bliver overset, selv om det dog er set, at lokalafdelinger kan stemme en meget smal øl i finalen, hvor de kan klare sig ret godt. I 2013 var mit lokale og tilsyneladende hedengangne fantombryggeri Frederiksodde Haandbryggerlaug ti stemmer fra en sejr med deres ganske glimrende Frederik III imperial stout. Den havde på ingen måde været bredt ude, men det understreger måske et andet problem med afstemningen, hvor relativt få mennesker stemmer og dermed skal der ikke mange stemmer til en finaleplads eller en sejr. For er det rimeligt, at det er omkring 200 mennesker, der tegner en forening med adskillige tusinde medlemmer? Og hvordan kan man aktivere flere medlemmer, hvis mancreelt ønsker en national afstemning?

Willemoes jul har ofte været kandidat og er det igen i år med en sort dobbeltbock. Det er en ok øl, men årets nyhed er det ikke.

I min tid som lokalformand blev lokalafdelingerne taget med på råd i forhold til idéer og forslag til en fornyelse og et af mine/lokalafdelingens forslag var, at antallet af kandidater på en eller anden måde skulle begrænses. Hvis det er et succeskriterie, så er det i den grad lykkedes i år. I år er der indført tre kategorier, en kategori op til 4%, én op til 7% og én til de stærke fra 7,1% og op, men kadidatfeltet er i den grad indskrænket.

Kandidaterne kan ses her.

Som man kan se, så har bryggerierne selv skulle indstille øl til årets kåring og der har tilsyneladende ikke været den helt store interesse. Det ligner lidt de sædvanlige kandidater, krydret med nogle helt usandsynlige vindere. Jeg ved ikke rigtig hvad det gør ved begrebet årets nye øl, når øl er i flertal, men jeg finder det måske en smule udvandet, når man bliver ved med at finde på nye kategorier. Næste år kan vi så kåre årets hvedeøl, årets alkoholfri øl, årets letløbende pilsner osv. I forhold til de nye øl jeg har drukket det seneste år, så tror jeg ikke, at jeg finder en af mine helt store favoritter i feltet. Der er bestemt nogle rigtig fine kandidater mellem de indstillede øl, som jeg ikke ville ryste på hovedet af, men samtidig er det måske ikke min største danske øloplevelse. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at jeg er ret glad for Ugly Duck og Indslev og jeg har været rigtig glad for White Rabbit, samt deres Nothing but trouble- serie, som jeg mener ville være helt i top at have med (var de fra 2015?), selv om jeg faktisk har været ret tilfreds med White IPA, som var en dejlig sommerøl og Red Ale, som også fik en rigtig fin omtale her

Af de indstillede kandidater ville den her være en fin kandidat


Hverken White Rabbit eller den problemfyldte er dog med på listen, men man kan jo evt., som medlem, indstille dem, da der åbent for indstilling af medlemmernes kandidater resten af året. Det kunne jo også skabe plads til nogen af de meget oplagte kandidater fra Alefarm Brewing, Amager Bryghus, Mikkeller og To Øl, og jeg har sikkert glemt flere. Der er i hvert fald fine kandidater nok fra de ovenstående. Ja, man kunne da også nævne Ebeltofts fremragende Wildflower IPA eller La Sacre Saison.
Jeg indrømmer, at jeg ikke har smagt alle finalisterne, men jeg tør ud fra kendskab til de deltagende bryggerier love, at vi skal finde vinderne, blandt de indtil videre kendte kandidater, blandt Indslev, Det lille Bryggeri, Hornbeer eller Midtfyn, men det er naturligvis svært at sige, når man ikke har været alle kandidater igennem og dermed kun har sine fordomme eller gisninger.

Jeg vil dog tillade mig at konkludere, at hvis ikke der sker et eller andet, så der indløber en lang række nye kandidater, så bør dette være den sidste kåring i regi af DØE. Der har i mange år været meget få der stemmer og nu er der tilsyneladende også meget få bryggerier, der egentlig er interesseret i kåringen, så måske er der ikke den store grund til at fortsætte den. Hvis både medlemmer og flertallet af bryggerierne ikke deltager, så bliver det jo udelukkende et mediestunt, hvor DØE får lidt presseomtale og formanden eller en af de tidligere formænd får lov til at komme i Go Morgen, Go aften, Aftenshowet osv. 

Lad os se hvad der sker henover december måned, men mine forventninger er ret små og jeg forestiller mig ikke, at årets patient kan reddes for alvor.
 

 

Årsmøde, smagning og en stor ære

I tirsdags var jeg af sted til årsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. Som nogen læsere sikkert ved, så har jeg været aktiv i lokalafdelingen i en del år, både i forbindelse med planlægning og gennemførsel af Øllets Dag og som aktiv i bestyrelsen, hvor jeg, udover et par års civilt medlemskab, også fik lov til at være formand i to år. Sidste år trak jeg mig frivilligt fra bestyrelsesarbejdet og arbejdet med Øllets Dag pga. sygdom, og selv om jeg måske har skåret lidt ned på deltagelsen i arrangementer, når jeg nu ikke selv må være medbestemmende på datoer, så holder jeg stadig meget af at komme til arrangementerne. Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende, og nyder at være sammen med dem. Der har, som bekendt, været en del debat på de Facebook om foreningens berettigelse og om foreningens initiativer, som, indrømmet, ikke alle er lige gode, men endnu en gang oplevede jeg, at i hvert fald vores lokalafdeling har sin klare berettigelse.

Inden årsmødet var foreningen, som sædvanen byder, vært for en øl. Generalen, som altid har lidt skiftende øl, havde bl.a. altid fremragende Orval. God start på aftenen.

Et årsmøde kan jo hurtigt blive en formel omgang, men heldigvis kan man jo hurtigt få formalia overstået, når der ikke er den store kamp om tillidsposter, så til lykke til Kirsten Samsøe og bestyrelsen med genvalg og nyvalg og mange tak for indsatsen til David og Kuno. I har, i hvert fald i min tid i bestyrelsen, leveret et fremragende stykke arbejde med de opgaver I løste. Til årsmødet uddeles også en række diplomer for forskellige ting, såsom årets værtshus, som igen i år gik til Eriksens Vinhandel og årets øl i Fredericia, en brown ale jeg ikke har smagt og til årets håndbryg, som gik til de gæve gutter fra Depotgården, der havde klonet St. Bernardus abt. 12.

Til sidst blev der uddelt et særligt diplom, som betyder særlig meget her på matriklen. Lokalafdelingen har ved særlige lejligheder uddelt diplomer til lokale æresmedlemmer. I år valgte de igen at uddele et diplom, som jeg var den glade og stolte modtager af. Det betyder faktisk noget, at blive anderkendt for den lokale indsats for det gode øl. Der er ingen tvivl om, at min holdning er, at det er lettere at påvirke folk og deres oplevelser af det gode øl, hvis man er i samme lokale og der flytter man altså ikke noget ved at stå udenfor og skælde ud. 

Jeg er oprigtig vanvittig beæret over anerkendelsen. Så har indsatsen ikke været helt uden grund.

Jeg bliver indimellem beskyldt for at være en ølsnob, og det skal såmænd nok passe, men jeg mener, at der er brug for, at vi skubber til folk, og ikke mindst ølentusiaster, så de får andre oplevelser, end dem de finder i supermarkederne, så de også oplever de sure, det bitre, det skøre og det fantastisk velbryggede og opdager, at en ipa til 50 kroner måske smager fire gange så godt, som en til 12. Jeg har helt sikkert været en helt anden type formand, end min forgænger Karsten Ejby, der solgte foreningen helt anderledes, end jeg har gjort det. Jeg har nok været mere nørdet i min tilgang, der måske har været lidt mindre spektakulær, men åbenbart slet ikke så ringe endda. Endnu en gang skal der lyde et varmt og stort tak til bestyrelsen, der har set et eller andet i min indsats.

Selv om billedet er fra i aftes og ikke fra smagningen, så er det nu stadig en glimrende øl og en moderne dansk klassiker.

Efter årsmødet gik vi over til ølsmagning, som jeg for længe siden var blevet bedt om at stå for. Egentlig burde jeg måske slet ikke have afholdt den og have overladt den til en flok amagerkanere, men jeg valgte nu alligevel at takke ja og holde en Amager Bryghus- smagning. Jeg havde i fællesskab med Beershoppen i Kolding og Henrik Feldthaus fundet ni øl, der på sin måde repræsenterede det som Amager, i mine øjne, er kendt for. Der var meget humle og der var noget sort, og så var der selvfølgelig samarbejder med udenlandske bryghuse og bryggere. Der burde selvfølgelig have været en Imperial Café Latte Brown Ale, men den var desværre ikke tilgængelig i passende mængder. Det som smagerne til gengæld fik var en række øl, som alle er ganske markante i forhold til humle eller stilart. Selv om Papsø måske nok synes, at de lokale er svære at imponere, så er det jo ikke alle, der rater eller untapper, så fik smagningen og ikke mindst øllet masser af ros. Mindst ros fik de to saison’er jeg havde valgt at tage med, mens Green Green Banshee i den anden ende var en rigtig crowdpleaser, selv om den er en ret voldsom omgang. Jeg bedømmer den også selv helt i top, men er ikke sikker på, at jeg ville kunne drikke en hel. Til gengæld er det jo en fremragende deleøl. Alle der følger lidt med her på bloggen ved, at jeg elsker humle og at jeg synes, at der er få i Danmark, der behandler humlen bedre end Amager, om nogen overhovedet, så jeg håber, at Amagerdrengene er ok med, at jeg har udsat ca. tres lokale entusiaster for en ordentlig omgang humle. De var glade for det.

Aftenens smageprogram med undertegnede som tvivlsom baggrund.

Ølfestival 2016

Sidste weekend var jeg en tur i København med en mindre flok øltosser, der fornægter festivalen, men i stedet tager en rundtur på fornuftige værtshuse i hovedstaden. Danske Ølentusiaster havde dog spurgt om undertegnede havde lyst til at deltage i festivalen, så jeg forlod selskabet og tog en tur i Lokomotivværkstedet, som siden sidste år har dannet rammerne om festivalen. Det er en langt bedre ramme, end dem som Tap1 kunne byde på. Jeg vil ikke bruge meget krudt på selve arrangementet for det kørte upåklageligt, da først jeg var inde. Der var dog flere i køen, det var lidt utilfredse med, at der kun var en kø, således at de ikke oplevede en fordel I forhold til forsalg af billetter. Jeg fik heller ikke stiftet bekendtskab med kvaliteten af maden, så det springer vi let og elegant hen over.

image

Tidligere på året var jeg en tur på Amager Bryghus i forbindelse med et samarbejdsbryg mellem Amager og Nøgne Ø fra Grimstad i Norge. Mit første stop var derfor hos Amager, hvor jeg havde planlagt, at smage på The Gay Gondolier, som er resultatet af brygdagens anstrengelser. Det er en imperial café latte brown ale, som jeg i første omgang rigtig godt kunne lide, men som intet kaffe havde over sig. Senere på dagen tikkede en besked fra Henrik Papsø ind, at jeg måske havde fået en anden øl serveret, så tilbage til Amager. I andet forsøg ramte vi plet. Lækker, fyldig og med masser af kaffe i aroma og smag. Den er allerede bestilt på flaske, så den kan gensmages i lidt større kvantum. Amager havde flere fine øl med på deres stand, bl.a. samarbejdsbryg med flere norske bryggerier.

Derefter var planen lidt mere åben, selv om jeg på forhånd havde lavet en checkliste over ting jeg gerne ville smage, så jeg fortsatte videre til Thisted Bryghus for at smage på Beer Geek Limfjords Porter, som naturligvis er et samarbejde mellem Thisted og Mikkeller. Jeg er ikke helt sikker på, hvem af de to der vinder mest på det samarbejde, men Mikkeller kunne måske komme ud på et marked, hvor de ikke har været. Spørgsmålet er om det er noget Mikkel ønsker, mens Thisted kan komme ud til de mere nørdede øldrikkere. Spørgsmålet er her om de har evner og øl til det. Nok snak om bryggerierne, for øllet er slet ikke så tosset. Der er klart mest Beer Geek over øllet, som er fyldigt med tydelig kaffe og lakrids, mens røgen fra Limfjordsporter er gemt noget i baggrunden. En rigtig fin øl, men jeg tror stadig, at jeg hellere vil have de to øl hver for sig.

Undervejs til mit næste stop hos Indslev kom jeg forbi Det lille Bryggeri, der vanen tro serverede mig et Humlemord. Altid en fin oplevelse med masser af aroma og bitterhed. På samme vandring gjorde jeg et forsøg på at kunne lide Mark fra Herslev, denne gang i en udgave med kirsebær, som er den bedste i serien indtil videre, men som stadig ikke tilfører syrligt øl noget, der ikke findes bedre andre steder.

image

Hos Indslev lagde jeg forsigtigt ud med en White IPA, der også er deltager i Kvicklys årlige ølfestivalsafstemning. Det er en frisk og dejlig øl, som jeg sagtens kunne drikke nogle stykker af på en varm sommerdag. Hos Indslev var mit vigtigste punkt, at jeg skulle smage på Hr. Hjortbøl, som er et samarbejde mellem Indslev og Kolding Bryglaug, hvor Hr. Hjortbøl var medlem. Søren Hjortbøl nåede desværre ikke, at være med til at brygge dette samarbejdsbryg, da han desværre alt for tidligt gik bort i oktober sidste. Øllet er en fin hyldfest til ham. Stærkt, kraftfuldt og egentlig også ganske bittert, som en det sig hør og bør for en amerikansk inspireret, men også med karamel og frugt.Den glæder jeg mig til at gensmage. På Indslevs stand blev det til flere smagsprøver, som alle var rigtig fine.

image

I samme område var en af de store ting på festivalen, nemlig Urquell i en helt frisk og  udgave fra tank. En rigtig dejlig sprød og let bitter øl, der klart beviser, at hvis blot øllet er frisk og velbrygget, så behøver man ikke altid mere end det. Glimrende øl. Randers Bryghus holdt til lige ved siden af og efter en frisk pilsner, så var det igen tid til lidt sort øl. Midnight Oil leverede en rigtig fin oplevelse. Kraftig, sød, bitter, ristet. Alt hvad en stærk stout skal byde på. Når Randers lægger sig i selen, så kan de lave rigtig fint øl.

Det blev også til et længere besøg hos Det belgiske Hus, hvor Triplealehead stod bag baren. Jeg lod ham bestemme øllet og fik et par glimrende oplevelser med Brekeriet og Cycles Sunny State, der bød på citrusfrugt med appelsin, samt Mikkellers Drinkin’ in Berliner, som også var en rigtig lækker frugtig og syrlig øl. Senere på dagen blev det til mere frugt fra Mikkeller, da jeg på Mikkeller & Friends røg i den ganske fremragende Spontanblueberrytriple.

image

Udover de nævnte øl, så bød dagen på en række smagsprøver, som det egentlig ikke er værd at nævnte, eller som bare er forsvundet lidt i glemslen. Nogle af DØE’s favoritbryggerier var deciderede skuffelser og bør ikke kunne vinde flere priser i en periode. Dertil er øllet simpelt hen ikke interessant eller godt nok.

Jeg gentager meget gerne besøget næste år. Det er en rigtig hyggelig festival, hvor der er meget godt øl, meget middelmådigt øl og ikke mindst er der rigtig fint selskab. Jeg havde mange fine snakke med udstillere, bryggere, bloggere, gamle bekendte fra DØE og senere på dagen en glimrende tur ud i byen med venner fra Fredericia.

image

Jeg fik ikke rigtig taget så mange billeder, men Beerticker har en rigtig fin reportage fra festivalen, hvor billederne er rigtig gode

En uge med farvel

Den forgangne uge har været lidt speciel. Jeg har gennem de sidste fire år været medlem af bestyrelsen af Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. De sidste to år har jeg endda fungeret som formand. I onsdags var det så slut.

Det har været nogle rigtig sjove og spændende år, der egentlig startede for længere tid siden, da jeg kom med i planlægningen af Øllets Dag og blev admin i afdelingens gruppe på Facebook og senere på siden. (Skulle bestyrelsen læse med og ønske det, så fortsætter jeg gerne med siden). Set i lyset af det sidste års tid, hvor jeg har kæmpet med en sygemelding og den almindelige udfordring med et handicappet barn, så var det tid til at slutte og overlade ansvaret til andre. Heldigvis overlader jeg pladsen til min næstformand, som nok skal klare opgaven fint. Den tomme plads i bestyrelsen blev også fyldt ud af et meget kompetent medlem, så det skal nok gå fint. Der er jo også noget rart over, at man selv får lov til at vælge, at det er slut. Der har da også været opfordringer på at forsætte, så helt skidt kan det ikke have været.

image

En formand er blevet træt og trækker sig. (Foto: Danny Brockhoff)

Jeg er klar over, at mange ølnørder Ikke nødvendigvis har de store tanker om Danske Ølentusiaster og deres medlemmer, men jeg har haft rigtig mange fine oplevelser i min tid i foreningen og jeg vil helt sikkert også fortsætte fremover. Til gengæld vil jeg nu nyde, at jeg kan komme når smagningerne starter og så sætte mig og nyde øllet, uden at skulle have sat sig ind i det på forhånd eller at skulle fise rundt med smagsprøver. En vigtig del af foreningen er også Det sociale og jeg har mødt mennesker jeg ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Nogle af dem kan jeg i dag kalde venner. Er der noget bedre, end at dele gode øloplevelser med gode venner?

Mit sidste årsmøde som formand inkluderede naturligvis også en efterfølgende smagning, som blev varetaget af Bo og Fabian aka Far & Søn, der diskede op med ost i verdensklasse, samt fem øl fra bryghuset.

image

De fem øl fra Far & Søn havde alle potentiale, men var desværre lidt underkarbonerede. Mine fem ekstra testeksemplarer får lige lidt tid, så skulle det ikke være et problem

Bo holdt en spændende smagning, hvor han fortalte levende om forskellige kunstværker han har været involveret i. Det inkluderer bl.a. øl med kvindelig kønsbehåring. Rygtet vil vide, at det var en ganske sur øl.

image

Bryggeren undervejs i smagningen


Enkelte deltagere savnede noget fylde i øllene, som de på trods af alkoholstyrken fandt ret lette i mundfylden. Det kunne man dog ret let rette op på, da det var medbragt en lang række flasker med udtræk og essenser af urter og træ. På den måde kunne man hurtigt ændre øllets fremtoning og karakter. Det lykkedes f.eks. bartenderen at lave en ret velsmagende Tuborg. Selv er jeg ret begejstret for tilførslen af ristet træ direkte i porter og stout. Fadlagring på sekunder har et vist potentiale.
image

Porteren var nok min favorit på aftenen

Jeg er ikke i tvivl om, at Far & Søn nok skal finde en plads i den danske ølverden og Jeg glæder mig til at følge rejsen, da jeg altid har hygget mig rigtig godt i selskab med Bo og håber, at det kommer lejlighed til det igen fremover.

Øllets Dag 2015

I lørdags var det som bekendt Øllets Dag, som er en mærkedag arrangeret af Danske Ølentusiaster. Som lokalformand i Fredericia var jeg naturligvis involveret i markeringen, som foregår på Humletorvet i centrum af Fredericia. Vanen tro foregik arrangementet som en minifestival, hvor gæsterne mod udlevering af en polet kunne vælge mellem ca. 150 forskellige øl fra et bredt udvalg af danske og udenlandske bryghuse og bryggerier.

image

Dagens første øl var denne lille skønhed


Erling Juhl, der tidligere stod ølafdelingen hos Havnens Vin & Tobak, har de sidste par år stået i spidsen for kontakten til bryggerierne og hans forbindelser er guld værd. Stor ros til ham, men bestemt også til de deltagende bryghuse, der med stor velvilje og engagement deltager.
image

Erling løste en vigtig opgave på dagen. Vindstød tog lidt voldsomt fat i teltet, hvor Harpin' Wolf spillede, så Erling agerede levende ballast

I år var der, som nævnt et meget bredt udvalg fra såvel lokale, danske og udenlandske bryggerier. I år lykkedes det mig, stort set, kun at smage på øl, som jeg ikke tidligere har smagt. Det er egentlig meget godt, når man tager i betragtning, at det er et bredt arrangement, der skal ramme den almindelige øldrikker, der gerne vil prøve lidt nyt.

image

Carlsberg havde udover eget øl også forskellige eksklusive øl fra Brooklyn med. Denne fadlagrede Hand & Seal var fremragende

Udover de almindelige gæster, så havde arrangørgruppen inviteret alle byens restauranter og butikker, der kunne tænkes at være interesseret i at sælge eller servere bedre øl. En del af dem mødte op og jeg håber da helt bestemt, at de har smagt noget de kunne lide, så udvalget rundt i byen kan forbedres. Det ville være en gevinst, da udvalget på, særligt byens restauranter, med få undtagelser, er lidt tamt.

Endnu en gang var der også live blues på pladsen og det lod til, at gæsterne satte stor pris på husorkesteret Harpin’ Wolf and the Black Sheep, der satte en fin stemning i det svingende vejr.

Der var også et par andre nye tiltag i form af en skotsk stand, hvor mænd i kjoler serverede prøver på bl.a. Brewdog og Belhaven. Såvel smukt, som velsmagende.

image

Mænd i kjoler og store piber


Ikke mindst var der også en stand, hvor YNWA Beershop, sammen to af foreningens medlemmer præsenterede lidt mere eksklusivt øl og det gav mulighed for, at der kunne smages på bl.a. Westvleteren 12, Amager Bryghus og Cantillon. Det må meget gerne gentages.
image

Den eksklusive stand var rigtig populær og Lervigs Barley Wine gik rigtig godt.


Alt i alt var det en rigtig hyggelig og fin dag, som bestemt kan anbefales. Jeg glæder mig i hvert fald til næste år.

Ølfestival

Det er vist længe siden jeg har begavet omverdenen med et lille skriv, så det må der naturligvis laves om på. Siden sidst har jeg bl.a. været en tur i København og til Danske Ølentusiasters festival om lørdagen, der i år var flyttet fra Tap1 til Lokomotivværkstedet, hvilket viste sig at være en fantastisk idé. Der var meget bedre plads og desuden var der et rigtig fint udendørs areal, hvor man kunne få lidt frisk luft i grønne omgivelser. Det brugte jeg nu ikke meget tid på. Det spændende øl bar indendørs, så der opholdt jeg mig mest. Der har været noget kritik af toiletfaciliteterne, men jeg oplevede på intet tidspunkt en kø, der tog længere tid end et par minutter. Måske de ekstra vogne var kommet senere til?

Jeg tog allerede fredag til København, da jeg var for nærig til DSB’s priser og der var en fin mulighed med Gomore. Jeg blev hentet på arbejde, men havnede så på Islands Brygge, som ganske vist ikke var lige der jeg gerne ville lande, men så kunne jeg gå til Hovedbanen med et par stop undervejs.image

Andet stop på turen var på Mikkeller i Viktoriagade, hvor norske Lindheim havde overtaget en stor del af hanerne. Bryggeren sad også i baren, men jeg fik desværre ikke vekslet mange ord med ham, da han var på vej ud til lidt aftensmad og jeg skulle videre til min søster, inden han var tilbage, men han virkede som en hyggelig fyr. Jeg havde aldrig hørt om Lindheim, men jeg fik prøvet tre forskellige. To syrlige med frugt, som virkelig havde markant aroma og smag af frugt, samt en gose, der var rigtig speciel. Nok ikke en man drikker meget af, men meget spændende.image

Efter en hyggelig aften og overnatning i Valby var det af sted til Lokomotivværkstedet og festivalen. Jeg ankom i god tid, hvilket var heldigt, da køen voksede med stor hast bag mig. I køen fik jeg lige hilst på Svein fra No BS Brewing, som jeg også løb på senere. Efter lidt ventetid åbnede dørene og de frivillige var rigtig effektive, så der var hurtigt poletter i lommen og glas i hånden. De første stop var hos Amager Bryghus, Det Lille Bryggeri og Ugly Duck til to lyse bitre og en sort fadlagret vanilje og kaffeøl. Dejlig start.

Derefter mødtes jeg med Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn, samt hans far og et par venner. Bo havde været på festivalen soden torsdag og havde lavet et godt og grundigt forarbejde, så han var placeret i guiderollen. En rolle han udfyldte så glimrende. Jeg fik i hvert fald smagt på øl, som jeg nok på forhånd ikke ville have gået efter. F.eks. ville jeg gerne ikke have kunnet lide Jim Lyngvilds nye ølserie Fejdahl, men de to jeg smagte var rigtig fine og kan bestemt anbefales til prisen, hvis man nu alligevel skulle opholde sig i et supermarked. Jeg har ikke fået taget grundige noter eller voldsomt mange billeder fra dagen, da hygge, samvær og øl blev prioriteret, men Røgsplat fra Svaneke var spændende, ligeså med No 7 fra Abelgren & Ramvad, som var en rigtig fin porter ned rug. Bo havde selv været involveret i Æble og Pære fra Herodes, som er en af øllene brygget med vandregæren og indtil videre klart den bedste. 

Et af festivalen absolutte højdepunkter var dog Limfjordsporter, som Thisted Bryghus havde valgt at lagre på et fad fra Stauning Whisky. Det havde bestemt gjort noget godt og spændende for en i forvejen fremragende øl. Røgen var lidt mindre markant, men dog til stede og der var kommet noter af vanilje, ligesom den var lidt sødere. Intet mindre end glimrende. image

Jeg sprang til gengæld helt over øllene fra konkurrencen om det bedste kvindeøl, men fik lov til at finde den bedste kvindeøl på hjemmatriklen. Mere om det i næste blogpost.

Beerticker har leveret en masse glimrende billeder fra festivalen. De kan ses her.

Næste weekend holder Danske Ølentusiaster i Fredericia Lille Øllets Dag, som er vores fejring af lokalt håndbryg. Det plejer at være en glimrende dag med godt øl, god mad og god blues. Jeg har selv to øl med. En brett pale ale med Citra, der hedder Play that funky music, samt 5 minutes alone, som er en pale ale/ipa med en række spændende humler. Mere om det i næste uge.image