Beer Battle pt. 3

Så kom der igen en af de der lange pauser på bloggen, men det er jo slet ikke så vigtigt, for nu sidder jeg jo ved tastaturet igen, så forhåbentlig kommer der noget godt ud af det.

Lørdag d. 3/3 2023 bevægede jeg mig med stor forventning mod Fredericia Brewpub, der lagde lokaler til tredje runde af en beer battle mellem Jørgen Henriksen, der er står bag ølafdelingen i Kvickly Middelart og Henrik Feldthaus fra Beershoppen i Kolding. De har, som titlen på blogindlægget antyder, tidligere krydset klinger to gange tidligere. En gang i Kolding og en gang i Middelfart, begge gange med en hjemmebanesejr til følge, så nu skulle de mødes lige omkring i midten på neutral bane i Fredericia.

Mere end 60 mennesker havde købt billet til de fem runder, samt mad og en fadøl, og da arrangementet var sat til klokken 18.00, så lagde vi ud med smørrebrød og en Urquell som ledsager. Smørrebrød og god pilsner kan jo ikke gå helt galt, og det gjorde det da heller ikke, så mætte og klar kunne aftenens kamp gå i gang. Fredericia Brewpubs ejer var i aftenens anledning også blevet ring announcer, og han fik linet regler op. Fem runder, hvor Henrik og Jørgen på skift skulle vælge en dansk og en udenlandsk øl indenfor de givne stilarter. De første fire runder var indenfor en given stilart, mens sidste runde var fri leg, hvor de to måtte vælge frit.

Lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke gik skuffet hjem. Alt fra øl, over mad til aftenenes selskab var i top. Alle var mødt ind med den rigtige indstilling, hvor man var klar på at blive overrasket, imponeret og også prøve noget øl, som i hvert fald ikke alle, var helt på hjemmebane i. Det er altid godt, når man får skubbet lidt til sine grænser, også de ølmæssige, og det var der afgjort nogen, der fik i løbet af aftenen.

Første runde havde temaet lagers, og Jørgen lagde ud med en skotsk pilsner i tysk stil fra Newbarns. Jeg havde ikke tidligere mødt øl fra bryggeriet, men det var en ren og klassisk, og ikke mindst velbrygget øl, som ramte rigtig godt i stilen. Henrik fulgte op med en dansk øl fra hans hjemmebane i Kolding. For mig ramte den ikke stilarten, da den havde en utalt fornemmelse af gær i både aroma og smag, men den gik nu alligevel hen og vandt første runde til min gruppes undren. Den første var langt mere ren og indenfor det man forventer af pilsner og helles, men publikum bestemmer, og dermed gik sejren til Kolding. Retfærdigvis skal det siges, at vi fik lov til at tete en flaske mere, og den var langt mere ren, men havde stadig lidt gær- fornemmelse.

I anden runde skulle der dystes i ipa, og begge kombattanter var gået moderne og hazy, og denne skulle de danske farver forsvares af Pølsemageren fra Fyn, der dog havde været omkring Sjælland for at finde sin øl, som kom fra Gamma Brewing, der jo plejer at have godt styr på deres ipa’er, og det havde de bestemt også med Sworn, som er en dipa med masser af frisk tropisk frugt. Den var meget frisktappet, og jeg fik en lille smule hop burn, som trak det lidt ned for mig. Henrik havde fundet nogen af de, i mine øjne, allerbedste på det moderne haze i Europa, nemlig Overtone fra Skotland i samarbejde med engelske Northern Monk, som med deres dipa Can’t help myself lige ramte den en tand bedre hos mig. Den var lidt mere afstemt i bitterhed, sødme og frugtighed. Publikum var enige, og dermed blev det til endnu en tæt sejr til Henrik og Beershoppen.

Tredje runde bragte os endnu engang til det skotske, men denne gang i form af den syrlige runde, hvor Jørgen havde fat i en meget moderne øl med jordbær og laktose. Strawberry woo woo fra Vault City har jeg smagt tidligere og været ret glad for. Det var jeg igen, men den delte alligevel vandene ved det bord jeg sad ved, for det er samtidig med det syrlige også en ret sød og fyldig øl, da jeg formoder, at laktosen er tilsat rundhåndet. Det skal man være til, og er man det, så fik man en god omgang flydende rødgrød med fløde. Op imod den var Grollach fra Dry & Bitter, som er en moderne gose med brombær. På mig fremstod den desværre lidt tyndbenet og manglede mere frugt og måske også lidt mere salt, som jo er en af de ting, der er særlig for netop gose som stilart. Hos publikum blev jordbærrene også vindere over brombær, og dermed fik Jørgen reduceret og spændingen var dermed intakt, inden de to sidste runder.

Fjerde omgang var en rigtig lækker fadlagret runde, hvor begge deltagere var gået med imperial stouts i fadlagrede udgaver. Den udenlandske, som jo denne gang var valgt af Henrik, blev BA Ten Fidy fra Oscar’s Blues, der jo, i hvert fald i den rene udgave, er en klassiker i min bog, men som bestemt ikke var blevet ringere af en omgang fadpræg fra bourbonfade. Mine noter på øllet fra aftenen siger det nok egentlig meget fint. Lækker fadpræg. Kakao, chokolade, lidt lakrids, vanilje, virkelig elegant lavet. Den danske øl, som Jørgen havde med, var fra et af hans danske favoritbryggerier, nemlig Fanø. De har tidligere haft både et rødt og et hvidt bryllup på gaden, og i år er Black Wedding så kommet til. Hvor de andre har været på rødvinsfade og på hvide portvinsdfade, så har den sorte udgave hygget sig på et dansk Stauningfad, og det har helt afgjort også gjort gode ting for øllet, som fremstårret rundt og blødt, når man tænker på de høje procenter. Jeg får masser af mørk og dyb chokolade, ristede kaffenoter, ristet bitterhed og så er det hele indkapslet af en rund og lækker whisky. Det er svært, når man er oppe imod klassekerne, men her lykkedes det både hos mig og hos publikum, at løbe med sejren til Fanø.

Sidste og afgørende runde var runden med fri leg, og her var de to kæmpere gået i forskellig retning, selv om Henrik ramte noget, som vi måske lige havde været igennem, for han var med sin danske øl, gået med netop føromtalte White Wedding, som jeg synes er en fantastisk fadlagring, der birklig viser hvad hvid portvin kan tilføre en stærk og meget dyb sort øl. På mange måder minder oplevelsen om den sorte udgave, men den har en anderledes dybde og kompleksitet, og er lidt lettere og har en smule syre fra vinen, som bestemt også byder ind med fine ting. Jørgen var gået klassisk belgisk med en chimay grande reserve fermentee en barriques 2019, der havde alt det, som man gerne vil have i en mørk belgier. Sødme, let krydret fornemmelse, mørke frugter og en god omgang kandis, mens jeg fandt det krydrede dejligt afdæmpet, mens lagringen på træ havde givet en fin fornemmelse af vanilje og netop træ. Det fingerer rigtig godt, men måske en kende bedre hos publikum ,der havde den som vinder af runden, mens jeg var mere på Fanø og White Wedding.

Dermed stod det klart, at det var Jørgen Pølsemager, der løb med den afgørende sejr, hvis vi går ud fra, at de to kamphaner kan holde sig fra endnu en dyst. Det virkede han ret tilfreds med, men uanset hvem der løb med sejren, så synes jeg, at de rigtige vindere var dagens publikum, og måske ølscenen generelt, for det er arrangementer som det her, der lokker folk af huse, og ikke kun de sædvanlige nørder, for der var masser af mennesker, der i hvert flad aldrig har været til de samme smagninger, som jeg har. Det er måske også fordi, at jeg kommer for sjældent ud, men det kunne også være, at den slags smagninger appellerer bredere og dermed kan fungere som gateway ind i det gode øl? Det håber jeg meget, og man kunne sagtens forestille sig andre dyster rundt omkring i landet.

Der skal selvfølgelig lyde et kæmpestort tillykke til Jørgen med sejren. Håneretten er altid en rigtig dejlig ret at have.

Efter smagningen blev en del hængene og fik måske lige en lille øl eller to mere, og her fik jeg måske aftenens allerbedste øl, da Fredericia Brewpub havde Marhal Zhukov’s fra Cigar City på hanen, og det er godt nok svært at være utilfreds, når man har en nærmest perfekt klassisk russian imperial stout i glasset. Der var flere af konkurrencens øl, der var ret tæt på, men nok ingen, der helt var på det niveau.

Beer Blog Awards 2019: Årets Indkøbssted

Jeg skal indømme, at jeg ikke havde været opmærksom på, at der i år er indført en ny pris, men det skal da ikke afholde mig fra, at kåre en vinder alligevel. Som jeg lige har set det, så er reglerne som sædvanligt åbne for egen fortolkning i forhold til fysiske butikker og webshops. Mit sprognørdede hoved vil helst tolke indkøbssted som en fysisk butik, så sådan bliver det. Alligevel vil jeg godt lige give et shout out til et par webshops eller tre, som jeg med glæde også benytter. Som medlem af Mikkeller Beer Club, så får jeg jo en månedlig kasse fra dem. Det er som regel ret godt det hele, men det er nok mest de ekslusive, der trækker her. Ellers har jeg i år både handlet hos To Øl, hvor min julekalender er fra, Køl, som også leverer glimrende øl og en fin service og Ølkassen, der ligeledes har leveret glimrende oplevelser. Af de udenlandske har jeg vist kun fået benyttet Saveur Bière, som dog leverede øl fra årets udenlandske bryggeri. Der er så mange fine webshops derude, mange flere end nævnt her, så det kan ikke længere være en undskyldning, at man bor langt fra en god fysisk butik, hvis man drikker kedeligt øl.

Fredericia har i et stykke tid ikke rigtig haft rigtig gode bottle shops, men det ser ud til, at det er ved at vende lidt med i hvert fald et par stykker med godt udvalg, men jeg har nok været tilbøjelig til at køre enten til Kolding eller til Middelfart, når der har manglet øl på matriklen og jeg har simpelt hen ikke kunnet vælge mellem de to indkøbssteder, så jeg laver en deler mellem de to. Vinderne er naturligvis:

Beershoppen og Kvickly Middelfart

I Middelfart huserer Jørgen, med tilnavnet Pølsemager, i sin kæmpestore ølafdeling. Der er et eller andet sted i omegnen af 750-800 forskellige øl i alle tænkelige kategorier og stilarter. Der kan findes alt fra de almindelige supermarkedsøl til meget eksklusive og dyre øl. Udfordringen kan måske være overblikket i forhold til så mange øl og vejledningen, hvis Jørgen ikke er på arbejde. Hvis jeg ikke gik op i øl, så ville jeg nok være på herrens mark, men det er jeg heldigvis sjældent der.

Den anden vinder er også et sted jeg holder meget af. Faktisk så meget, at jeg indimellem har hjulpet lidt til bag kasseapparatet og hvis det har knebet med en smagning. Beershoppens udvalg er måske ikke helt så stort som i Kvickly, men det er bestemt også rigtig godt. Her finder man selvfølgelig også alt hvad hjertet begærer og man finder altid rigtig kyndig vejledning fra Henrik eller René. Butikken er lige flyttet i nye og flotte lokaler, ligesom åbningstiderne er udvidet med en ekstra dag. Det tror jeg bliver rigtig godt.

Undertegnede i aktiv tjeneste i Beershoppen

De to vindere fortjener i virkeligheden meget mere omtale, end jeg give dem her, men det må blive en anden gang, hvor jeg er bedre forberedt.

50 øl jeg skulle smage før jeg dør

Dem der følger min side på Facebook kunne i går se, at jeg brugte det meste af dagen på en ganske omfangsrig smagning, der var baseret på på Carsten Berthelsen og Rolf Nielsens bog “50 øl du skal smage før du dør”, som i nogle år har stået i min reol. Den slags bøger har det jo med at blive outdatede, så den er da også udkommet i en revideret udgave, som denne smagning tog udgangspunkt i. Arrangementet var kommet i stand, da Thor Abildgaard fra Horsens sammen med sin ølgruppe skulle finde på en smagning. Omfanget af øl og de logistiske udfordringer gjorde, at Thor foreslog Henrik Feldthaus fra Beershoppen i Kolding at man arrangerede det som en offentlig smagning. Den var Henrik med på og planlægningen kunne gå i gang. Henrik fik fremskaffet det meste af øllet, enkelte måtte dog erstattes af lignende øl, f.eks. var Brewpub Cole Porter blevet til Hornbeers Charlie´s Cool Porter,  og sammen med René fra butikken blev en del af det hentet hjem fra rundt omkring i Danmark eller Belgien. 

Det var ikke mørkt, sødt og tungt det hele. Denne fremragende kriek var en af dagens højdepunkter for mig


Undervejs i processen er Carsten Berthelsen blevet overtalt til at deltage i arrangementet, så den præsentationsmæssige side af sagen var i hus, så var spørgsmålet bare, om man kunne sælge billetter til arrangementet, men på trods af prisen på knap 700 kroner, så var det intet problem, så arrangementet måtte flyttes i større lokaler end planlagt. Således mødte lige i underkanten af 100 mennesker mennesker op til en lang, men fremragende dag i øllets tegn.

Berthelsen i aktion. Det var mimik og røverhistorier til den store guldmedalje

Det vil nok blive for voldsomt at beskrive alle øllene, men det var sådan en slags walk down memory lane- smagning, hvor øl man ikke havde smagt i meget lang tid kom på bordet og udvalget afspejler selvfølgelig forfatternes stil og smag i øl. Selv havde jeg nok valg helt anderledes, men så må jeg jo selv lave sådan en smagning en anden gang. Selve smagningen var delt op i tre smagninger, så vi i løbet af dagen fik afvekslet mellem det lyse og lette, det lyse og stærke og det mørke, stærke, søde og krydrede. Det var egentlig en fin måde at organisere det på, da programmet var ret stramt. I første omgang, fra 9.30 til frokost, stod Henrik, Thor og René for præsentationerne, da Berthelsen først kunne være til stede over middag. Efter de første seksten øl var der en rigtig fin frokost fra kantinen på KUC, hvor vi holdt til. Næste afdeling startede med en gæsteoptræden fra Ole Madsen, da vi skulle have præsenteret en lys og relativt letløbende tysk pilsner fra Jever. Lige hans boldgade, selv om jeg da gerne indrømmer, at det er en fremragende pilsner. Undervejs i Oles præsentation sluttede Berthelsen sig til selskabet og så gik det derudaf i vanlig Berthelsen- stil med opløftet sprog og voldsom mimik. Det er egentlig ganske underholdende, omend en del af anekdoterne og vittighederne måske snart trænger til en fornyelse. Der var helt sikkert en del af selskabet, der havde svært ved at holde latteren tilbage, men af hvilke grunde må være usagte.

Efter anden runde var det tid til aftensmaden, som var ganske fremragende, selv om nogen vil påstå, at det ikke var stor kogekunst, men efter godt tredive øl, så var det lige hvad vi trængte til. Godt, nærende og rigtig velgørende og perfekt afstemt i forhold til de øl det skulle matche. Begge øl indgik desuden i retterne, så jeg fandt et sted, hvor den i øvrigt voldsomt søde og i mængder over 5 cl rædsomme Samiclaus havde sin plads.

Menuen bestod af svineskank marineret i 48 timer i Sort Hvede, serveret med dobbeltbafte kartofler, rodfrugter, sauce og en coleslaw. Det var lige hvad kroppen havde brug for. Desserten vidt i øvrigt chokolademousse med Samiclaus i og til. Også ganske glimrende

En del deltagere så efterhånden lidt slidte ud, men udsigten til programmet i sidste runde livede dem op og selv om lydniveauet indimellem var lidt vel højt i forhold til præsentationerne, så kom vi rigtig fint i mål. Afslutningen blev en sammenlignende smagning af Westvleteren 12 og Rochefort 10, hvor Berthelsen ved håndsoprækning kårede Kolding og omegns favorit. Det blev i øvrigt ganske klart Rochefort 10, men om det var af reelle grunde eller om folk også tog value for money med i betragtningen skal jeg ikke kunne sige, men min favorit vandt i hvert fald. Den står altid på bordet hos familien Ousen juleaften, hvor den gør et perfekt job.

Så klart denne bloggers favoritquadruppel, selv om Westvleteren 12 bestemt heller ikke er helt tosset.


Det var en rigtig hyggelig dag i rigtig godt selskab, vi var f.eks. omkring tyve af fra Fredericias lokalafdeling af Danske Ølentusiaster, så der blev hygget igennem med gamle venner, men også med lidt nyere medlemmer, som jeg ikke kender så godt. En rigtig fin oplevelse og skulle I komme forbi en smagning af samme karaktér, så kom endelig af sted. I løbet af dagen fik Beershoppen og Berthelsen i hvert fald aftalt, at de næste år laver 24 juleøl du skal smage før du dør, så der kommer helt sikkert en mulighed der.

Hvis I vil se hvad jeg syntes om øllet, så må jeg henvise til min profil på Untappd, hovr alle halvtreds har fået en bedømmelse, men ikke alle har en kommentar tilknyttet. Dertil gik det simpelt hen for stærkt. I første afdeling havde vi f.eks. kun fem minutter pr øl. Generelt set, så var det halvtreds solide øl, selv om jeg klart synes der er missere. Der er altså ingen grund til at drikke Fynsk Forår og der er også lidt for mange tunge sukkerbomber, men som samlet oplevelse er det fremragende.

Undertegnede foran dagens program

Øllets Dag 2016

Der har på Facebook henover sommeren været en del debat omkring Danske Ølentusiasters rolle og berettigelse.  Jeppe Jarnit-Bjergsø følte sig endnu en gang, og ganske forståeligt, forbigået i forbindelse med uddeling af priser fra foreningen. Hans måde at udtrykke sin skuffelse på, synes jeg personligt er mindre snedig, men ham om det. Det medførte en længere debat hos både Stovt og Danske Ølentusiaster og mine holdninger kom vist også frem. DØE er for mig stedet jeg går hen og får nogle hyggelige timer i selskab med gode mennesker. Det er ikke altid, at øllet er lige spændende eller udfordrende, men selskabet fejler intet. Så kan man måske argumentere for, at jeg burde gå til møde i Danske Hyggeentusiaster i stedet, men fred nu med det.

Et område, hvor DØE i hvert fald gør en kæmpe indsats er på Ølfestivfal og på Øllets Dag. Festivallen er hvert år et tilløbsstykke og der er også masser af spændende og godt øl, men der er også en masse øl, som jeg ikke gider smide poletter efter, men der er helt sikkert noget for enhver. Øllets Dag er altid den første lørdag i september og markeres mange steder i landet, men på vidt forskellig måde. Jeg har selv været med til at arrangere Øllets Dag i Fredericia i en del år, i 2014 og 2015 som formand for lokalafdelingen, så jeg er muligvis lidt farvet, men jeg synes, at der er fundet en fornuftig form, som tiltrækker rigtig mange mennesker.

wp-image-286244560jpg.jpg

Udsigten fra standen, som den så ud det meste af dagen

I år var jeg ikke med til at arrangere og deltog som frivillig på Indslev/Ugly Ducks stand og det var en ganske populær stand, hvor vi havde et fint udvalg af både hvedeølssortimentet, men også IPA, farmhouse og stout fra den grimme ælling. Der var fuld knald på hele dagen, men jeg gør det gerne igen. Det er altid hyggeligt, at snakke og servere godt øl til glade mennesker.

På grund af travlheden, så havde jeg ikke så meget tid til at komme rundt på pladsen som jeg plejer, men jeg nåede da rundt om smage lidt forskelligt. Beershoppen i Kolding havde bl.a. en god blanding af dansk øl og surt fra det store udland. Der var klassiske sure belgiere, men også svenske Brekeriet var på standen. Semilokale Gildet Bryuglaug deltog i deres sidste event, inden de trækker stikket. De havde nogle af deres fine øl med, men særligt Løbesod var fin. Det var, ikke overraskende, en kulsort og egentlig ret bitter sag. Ud af asken opstår efter sigende Pink Stripe Brewing, som bl.a. vil fokusere på øl med en kvindevenlig sødme. Det lyder ikke som mit førstevalg, men det er jo spændende at følge lokale tiltag. Det lykkedes mig i år ikke at smage noget fra Hornbeer, men der var vist heller ingen nyheder på standen, ligesom jeg stort set ikke fik smagt noget fra det brede fynske udvalg, altså Indslev undtaget. Jeg havde glædet mig til at smage Emperor of California fra Randers Bryghus, da jeg havde læst rigtig fine ting om den, men den var en udpræget skuffelse. Sød, maltet og bitter på en ikke særlig charmerende måde. Humlearomaen var ikke eksisterende. Måske flasken ikke havde været behandlet pænt, men det var ikke ret godt. Ebeltoft havde også sendt en Mayflower IPA, som er en forløber for den fremragende Wildflower. Ikke et godt valg, da Wildflower er både friskere og bedre. Til gengæld var folk rigtig glade for deres Damn Dark Stout V.

wp-image-2095971487jpg.jpg

Dagens store skuffelse. Den levede slet ikke op til det forventede

Dagens bedste øloplevelser kom, igen i år, fra Carlsbergs stand, hvor det lokale bryggeri, som sædvanligt, havde lagt et stort stykke arbejde i standen i hjembyen. Respekt for det. De havde udover øl i eget navn og i Jacobsens også et udvalgt af Brooklyn Brewery med og der var flere perler i blandt. Dagens højeste rating på Untappd gik til 2015 udgaven af Black Ops, som bare er en fantastisk øl, men også Bel Air Sour trak smil på læben. Derudover var der en ukendt øl ude label, som slet ikke var så ringe endda, for nu at tale jysk.

Udover øl, så var det muligt at se et arbejdende brygværksted, smage på matchningen af ost og øl, ligesom der natturligvis var mad på pladsen. Underholdningen var endnu en gang lagt i hænderne på det odenseanske bluesband Harpin’ Wolf & The Black Sheep. Der var gæster på pladsen, som måske kom mere for dem, end de gjorde for øllet, men det er der også plads til.

20160903_100100

Dagens besdst bedømte øl på Untappd

Arrangementet ramte lige der, hvor jeg mener, at DØE kan påvirke og inspirere forbrugerne. De får en lang række muligheder for at prøve øl, som de ellers aldrig ville købe og folk er nysgerrige. Hvis vi får dem på pladsen, så er der muligheder i at skubbe dem forbi Ale no. 16 og classic. Deltagermæssigt vurderer jeg det også som en succes. Et arrangement som Copenhagen Beer & Whisky trak, så vidt jeg ved 1800 mennesker fordelt på tre dage, mens arrangementet i Fredericia trak mellem 1300 og 1500 på en enkelt dag.

Jeg er klar igen næste år. Jeg ved hvor stort et engagement der ligger bag og hvor stort et arbejde. Det deltager jeg meget gerne i.