Eller det er det faktisk ikke, men jeg sad lige den anden dag og tænkte over, at jeg nærmest aldrig brugte den her old school WordPress- blog længere. Derfor gik jeg lige ind på redigeringsdelen og så opdagede jeg sørme, at det i dag er ti år siden, at jeg første gang gav lyd fra mig herinde. Jeg skrev ikke meget. Det var mere sådan et hej til verden og det lød i alt sin korte og enkle lyd sådan her:

Jeg ved stadig ikke rigtigt om Danmark manglede endnu en blog om øl, for der var godt mange gode dengang, men eftersom bloggen stadig er her og den indimellem genererer lidt reaktioner, hovedsagligt på sociale medier, så tager jeg det som et ja. Der er i hvert fald en lille smule interesse, selvom hele begrebet blog har flyttet sig meget i de ti år jeg har været med. Mange af de gamle findes ikke mere som klassisk blog, eller også opdaterer de ikke mere. De første år mødtes jeg engang imellem med de odenseaske ølbloggere, men det sker desværre ikke rigtigt længere og det er egentlig en skam, for det var altid hyggeligt og lærerigt, når Triplealehead, Rock on Beer, Stovt og Beertalk var selskabet til f.eks. Pale Ale Festival på C4. I dag er det vist kun Martin og Stovt, der er aktiv som gammeldags blog, men man kan stadig finde Beertalk på SoMe og Alex Rock laver ting på Youtube. Mange andre har været der, og nogle er der stadig, men jeg synes ikke, at jeg selv er så god til at få fulgt med på andres ting, og det er på mange måder en skam, for jeg går ud fra, at der stadig findes nogle gode old school ting derude. Så er du eller I ikke nævnt, så er det ikke af ond vilje, men jeg har virkelig nydt, når jeg har mødt mange af jer andre bloggere derude og når vi har fået en øl og en snak. Undervejs er der kommet nye fællesskaber, som f.eks. Beerbloggers.dk, som jeg blev en del af fra starten. Egentlig startede det ved med ønsket om at samle de enkelte bloggeres årlige kåringer af dette og hint til en samlet award med online show, der skulle samle både branche og bloggere. Ikke alle var fans, for nu at sige det mildt, men det blev en succes og er nu en årligt tilbagevendende ting, hvor mange samles for at fejre den danske ølscene. Det er altså ganske hyggeligt.

Generelt har tingene flyttet sig over på platforme som, især, Instagram, hvor man hurtigt kan opdatere og få noget ud til følgerne, og jeg er der selv, men jeg synes faktisk egentlig slet ikke ret godt om platformen til formidling af øl. Der er for få ord til rådighed for en gammel mand som, men alligevel er det jo oftest her, at jeg får lagt tingene op alligevel og ikke sjældent må jeg redigere, fordi man ikke rigtig kan få lov til at uddybe ens oplevelse. Jeg får som oftest kun lavet min fredagsøl, som til gengæld er lavet, mens jeg smager øllet og dermed er min spontane oplevelse af en øl. I virkeligheden gider brugere af Instagram nok slet ikke læse en masse ord, men er der mest for billederne, men der altså ikke meget bloggerfølelse over det for mig. Mere en amatørfotograf med en smartphone med et nogenlunde kamera, men jeg formår nok heller ikke, at få det maximale ud af den slags platforme. Jeg har måske nok mange ord selv og kan også godt lide at læse dem. Jeg er ikke så god til, at være i klæd ud tøj og lade det handle om mig og ikke om øllet. Jeg er en gammel sur mand på den måde, men jeg anderkender fuldt ud, at det netop er mig, der ikke er så god til at følge med hen, hvor der er clout og interaktioner på de medier.

Jeg tror, at den store fokus på netop SoMe har fjernet det jeg mener og det jeg synes lidt fra bloggen, og måske savner jeg det lidt, men heldigvis får jeg afløb for mine mange ord og en del af mine holdninger til øl og øllets verden i det fælles barn jeg har med Niels Kristian, der har bloggen A word on Beers, nemlig Ord om Øl, for hvad skulle vi eller kalde kombinationen af vores to blognavne. Det hygger jeg mig virkelig med at lave, og føler også, at vi efterhånden har fået nogenlunde styr på det, når vi siger en masse ord. Måske det i virkeligheden er podcasten, og ikke kun vores, der på mange måder redder holdningerne i den danske blogger- og ølverden, for her er der som regel plads til at synes og mene noget mere dybdegående og det viser sig, at det faktisk er rimelig let, når man skal finde gæster til episoderne. Det er også lidt sjovt, når man står til en ølfestival og skænker smagsprøver, at blive genkendt på stemmen og min latter, og ikke på udseende. Podcasten har også givet nye fælleskaber, for det er helt klart hyggeligt, når der lige bliver givet et lille shout out i en anden podcast.

De ti år har bragt virkelig mange gode oplevelse med en masse gode folk og har også givet mig muligheden for, at jeg kan tage rundt som frivillig for Amager Bryghus, hvor man også kan møde mig. Må jeg så gerne skrive om Amager Bryghus på bloggen eller tale om dem i podcasten? Jeg gør det i hvert fald indimellem, men om det bliver utroværdigt ved jeg ikke. Det kom i hvert fald i stand fordi en arrangør af en ølfestival mente, at jeg nok kendte bryghuset bedre end ham, men de var ikke ikke klar på en tur til Jylland. Efter flere gange at have spurgt, så endte Papsø med at foreslå, at jeg jo slev kunne vlre Amager til de festivaler omkring Trekantsområdet, og sådan blev det. Jeg tager stadig ud med Søren, og han fortjener faktisk langt mere kredit for det, end jeg selv gør, for han er oftere af sted og er manden, der fikser tingene, hvis de driller. Jeg snakker bare. I starten var jeg lidt nervøs for, om jeg ville være en slags indtrængende, når jeg som blogger, der indimellem har ment lidt skarpe ting, som at landet måske havde for mange bryggerier, men det har ikke været tilfældet, for når vi er ude, så er vi der som en del af et fællesskab, hvor vi altid kan tale om tingene, og hvor vi hygger os sammen. Det bliver bevist for mig, hver gang, at jeg er til et event, enten som bryggeri eller som mig selv, at vi er der af de samme grunde, nemlig kærligheden til øllet.

De ti år har her på bloggen og ude i virkeligheden ført mange gode ting med sig. Jeg har været så heldig, at jeg sammen med Beerbloggers var med til at modtage Den danske Ølpris, jeg har været i radioen for at tale om øl, jeg har lagt opskrifter op, jeg har talt om antallet af bryggerier, jeg har talt om øl, jeg har holdt smagninger og rigtig meget andet. Det meste har været en fornøjelse.

Undervejs er der kommet nye stilarter til, nogle er næsten forsvundet igen, andre er blevet hypet, nogle helt tredje er kommet tilbage fra skammekrogen og sådan vil det nok altid være. Nogle mennesker vil give 215 for en ipa, mens andre vil give 25, og der skal være plads til begge typer øldrikkere.

Handlen med øl har også flyttet sig markant. I dag er der masser af muligheder for at købe øl, uanset hvor man bor, for er der ikke en specialbutik i nærheden, så er der altid en webshop. Mange supermarkeder kan også byde ind med godt øl i tørre om mindre grad, og det synes jeg er glimrende. Jo flere mennesker der møder godt og spændende øl, des bedre.

Øllet har altid været det bærende for mig. Det gode øl, det nye øl, det klassiske øl, for uanset hvad jeg har skrevet, sagt eller på anden vis kommunikeret, så har det altid været med en kærlighed til øl, og jeg bilder mig ind, at jeg med årene er blevet lidt rundere, også rent fysisk.

Måske er jeg klar til ti år mere med Ousen om Øl, hvem ved. Jeg kan nok slet ikke lade være.