Det stockholmske blodbad

Posted on by Standard Svar

Jeg har indtil nu kun smagt ganske få øl fra Kongebryg, men har indtil nu ikke været helt oppe at ringe, men måske deres engelsk inspirerede barleywine Det stockholmske blodbad kan ændre på det. Øllen kom i en kasse fra Boxbeers, som jeg havde glemt at afbestille.

Kongebryg har et gennemgående design på deres etiketter, hvilket er både godt og skidt. Det giver indtryk af en samlet stil, men jeg har lidt svært ved at kende forskel på de enkelte bryg.

Det stockholmske blodbad er udover etiketten blevet dyppet i rød voks, hvilket ser godt ud og skal formodentlig give indtryk af kvalitet og eksklusivitet.

image

Stilfuld indpakning

I glasset afsløres en mahognifarvet øl, der kun ved frisk skænkning laver et tyndt og fint skum, der kun bliver hængende som en ring af fine bobler langs kanten.

Aromaen er ikke voldsomt kraftig, men ganske behagelig med vinøse toner og mørk frugt, mens smagen afslører større kompleksitet med mørk frugt, som dadel, blomme og noter af vanilje. Det er en meget sød øl, uden dog at være i nærheden af Rocket Brewings sukkerbombe Zacharine, men den vil måske dele vandene. Selv synes jeg, at det er lige omkring grænsen, men jeg er som regel også mere til den amerikanske og mere humlede variant af barleywine, men det kammer ikke helt over. Efterhånden som øllet stiger lidt i temperatur kommer der lidt mere bitterhed og noget dessertvin over øllen, der giver den kompleksitet.

image

Mørk, sød, stærk og ganske fin


Det er klart den bedste øl jeg har fået fra Kongebryg, selv om jeg stadig ikke er helt oppe at ringe. Dertil er sødmen for markant, men den vil helt sikkert gøre sig fremragende parret med den rette ost eller dessert, der kan give den lidt med- eller modspil.

En rigtig guldøl

Posted on by Standard Svar

Jeg har på bloggen tidligere været kritisk over for øl, der er mere gimmick, end det er en god idé. Hidtil har det mest drejet sig om øl med fjollede navne, der sælger hovedsageligt på grund af det eller meningsløs tilsætning af chili.

Denne gang drejer det sig ikke om hverken navn eller chili, men om en dekadent tilsætning af 24 karat guld. Det leder i hvert fald tankerne hen på gimmick for gimmickens skyld. Dog er bagmændene, som regel, garanter for øl, der er værd at drikke, så måske det ikke er så ringe endda. Prøves skal det i hvert fald.

image

Spanske Naparbier er på We brew gold gået sammen med Mikkeller om en IPA/IIPA på 9% og har tilsat guld til brygget.

Da kapslen ryger af virker øllet lidt livligt og der er noget skumdannelse i flaskehalsen, men ikke meget voldsomt. Øllet er relativt pænt i starten, men da der tilsyneladende ikke kommer guld med ud, så skænkede jeg anden halvdel lidt frisk, hvilket hev en del hvidt bundfald med ud sammen med guld og efterlod øllet uklart orange med et hvidt skum på toppen.

image

Hvis der skulle være tvivl om indholdet af guld, så er der lidt beviser på flasken.

Aromaen er præget af malt med en sødlig note af frugt, som leder tankerne hen på grape og lidt harpiks, inden det slutter med en krydret fornemmelse jeg ikke rigtig kan placere.

Som nævnt er øllet uklart og guldet kommer måske ikke helt til sin ret i glasset, hvor det hurtigt bundfældes. Dog kan en frisk gang svingen øllet rundt i glasset bringe guldet i spil, men helt på toppen bliver det aldrig.

image

Uklart orange IPA med en god portion gyldent bundfald

Uanset hvordan øllet ser ud og hvad der er tilsat, så må det være smagen, der er afgørende. I munden er øllet ret sødt og man fornemmer, at der er brugt en del karamelmalt i brygget. Sødmen bliver hængende længe, men kæmper om pladsen med smag af grapefrugt, harpiks og en smag jeg har vanskeligheder ved at placere. Måske er det smagen af guld? Jeg tror ikke, at jeg tidligere har spist eller drukket guld, så det kunne jo være.

Jeg har købt flasken i Voldby Købmandsgård, da jeg stadig gik med vinterjakke, så den er ikke helt frisk, hvilket fint forklarer, at jeg savner lidt aroma og frisk smag fra humlen. Det skal i hvert fald ikke lastes bryggerne, men mere at jeg ventede på en lejlighed til at åbne en ægte guldøl. Nu blev grunden, at det var mandag og jeg havde lyst. Smagen er dog fint balanceret mellem netop det søde og fyldige og det bitre.

image

Det var lidt svært at få et ordentligt billede af guldet, men det her giver en fornemmelse

Samlet set er det en ganske god stærk IPA eller måske en IIPA, men til ca 100 kroner for 33 cl, så er den ikke pengene værd, hvis man kun tænker på øllet. Der findes mindst lige så godt øl til en billigere penge, men jeg går ud fra, at guld koster en smule og der er et eller andet over, at drikke rent guld.

I sidste ende er det dog en ret dyr gimmick, som det var sjovt at prøve, men som jeg ikke nødvendigvis har behov for at prøve igen, men som jeg bestemt heller ikke vil afvise.

Half ‘n half med den onde tvilling

Posted on by Standard Svar

For et stykke tid siden købte jeg Evil Twin og spanske Naparbiers to samarbejdsbryg Light Raven og Dark Raven, henholdsvis en lys og en sort session- IPA.

Jeg har gode minder om blandingen af to øl fra Evil Twin, da Yin og Yang udkom for nogle år siden, så jeg besluttede mig for at prøve de to hvert for sig og som half’n half.

Jeg fandt et par smageglas frem og gik i gang med at skænke, hvilket ikke var helt ligetil, for begge øl havde en voldsom skumudvikling, så det var ikke muligt at skænke af en omgang. Dette medførte, att der kom bundfald med i glassene. Naturligvis tydeligst i den lyse, som ellers havde et flot hvidt skum og en aroma præget af citrus og tropisk frugt, mens den mørke fætter mest bar præg af kakao på en støvet måde, samt lidt lakrids.

Smagsmæssigt var den lyse også mest interessant med en, for alkoholstyrken, relativt stor fylde og en fin smag af tropisk frugt og god bitterhed, mens den mørke ravn mest havde den støvede kakao og lakrids, krydret med let citrus fra humlen. Let syrlig og moderat bitter.

Hver for sig en henholdsvis ordinær og måske lidt skuffende oplevelse, men måske en blanding af de to gav mening?

image

Efter en del hælden fik jeg vist skænket tre nogenlunde præsentable glas øl

Det gjorde det. Ingen tvivl om det. Det støvede fra den mørke forsvandt og efterlod kakao- noterne friskere og med mindre lakrids, mens de friske smage fra humlen i den den lyse trådte mere frem og afslørede en fin smag af passionsfrugt og et hint af mango.

Blandingen i lige dele gav en helt fin dark ipa, cascadian dark ale eller hvad vi nu vil kalde stilen. Ikke prangende, men helt fin.

Posten kom forbi

Posted on by Standard Svar

Der findes et utal af brugbare kilder til viden om øl på diverse hjemmesider, blogs, Youtube- kanaler osv, men engang imellem er det nu meget rart, at sidde med en fysisk bog på godt gammeldags trykt papir i hånden, så derfor var glæden stor, da posten kiggede forbi den anden dag. Ikke fordi overraskelsen var stor, da jeg på en eller anden måde selv havde sørget for hans besøg.

Jeg kom til at surfe lidt rundt på den engelske Amazon og fik puttet tre bøger i kurven, der alle tre gerne skulle kunne udvide min viden om øl på forskellige områder.

Den første kendte jeg ikke på forhånd, men da prisen for et let brugt eksemplar var ganske fornuftigt, så slog jeg til. Det kunne jo være, at mine beskrivelser af øl bliver lidt mere kvalificerede. Titlen er Evaluating Beer og er skrevet af en bred vifte af folk med relevant baggrund i øllets verden.

Den gennemgår alle aspekter af ølsmagning fra aroma og udseende, over smag og detektering af fejlkilder. Såvidt jeg har læst, så er den også en del af pensum ved Danske Øldommere. Jeg glæder mig i hvert fald til, at få læst lidt i den.

image

Måske en lidt kedelig bog, men jeg håber den bliver lærerig


Den anden er en bog om håndbryg og er skrevet af Drew Beechum og Denny Conn, som mange håndbryggere sikkert vil kende. Den hedder Experimental Homebrewing og lover, at ,an kan lære at brygge øl med spændende ingredienser som kantareller, bacon og peanut butter. Den er utrolig lækkert sat op med flotte billeder, gode gennemgange, overskuelige opskrifter og en fin vekselvirkning mellem nørd og tilgængeligt. Jeg bruger selv lidt alternative ingredienser indimellem, så bogen er mest købt som inspirationsmateriale, da jeg aldrig har prøvet at kopiere en opskrift. Det virker sådan lidt kedeligt, men det er altid spændende at se hvordan andre gør. Bogen har afsnit om alt fra opskriftdesign, eller som Martin ville kalde det øldesign, valg af traditionelle og utraditionelle ingredienser, samt et afsnit med praktiske eksperimenter, hvis man har en lille videnskabsmand i maven.
image

Utrolig flot bog, som jeg glæder myg til at blive inspireret af


Den sidste af de tre nyindkøb er bogen Cheese & Beer af Jane Fletcher. Indholdet af bogen giver jo lidt sig selv og forener to gode ting. Forfatteren er en produktiv dame, som har skrevet 25 bøger om ost, vin, øl og mad.  Igen er der tale om en utrolig flot bog med mange flot styrede billedet. Den er ret simpelt bygget op. De første 2/3 gennemgår en lang række ales of foreslår ost til de forskellige typer, mens den sidste 1/3 laver samme øvelse ned lagers.
image

Parring af mad og øl er altid sjovt at nørde med

En amerikansk bog har naturligvis stor fokus på amerikansk øl og ost, men det lader til, at det er ret let at oversætte til Danmark og Europa. Der er naturligvis også klassiske europæiske øl og oste i bogen. Det ville også være mærkeligt andet. Sidst i bogen er der et lille opslagsværk, som går den anden vej. Du har en ost, men er i tvivl om øllet til. Let og overskueligt, som man også kender det fra min yndlingsbog om mad og øl. The Brewmaster’s table af Brooklyn Brewery’s brygmesteren Garret Oliver. En fantastisk bog om parringen af mad og øl.

image

Min absolutte favoritølbog, hvis vi ikke tager vælger om håndbryg med. Intet mindre end fantastisk

Jeg har gennem tiden haft stor glæde af et udvalg af bøger om brygning og øl. Mine to første danske bøger om håndbryg, som jeg lånte ud til nogen og ikke har set siden, så hvis denne nogen, som jeg ikke husker hvem er, så vil jeg egentlig gerne have dem tilbage. Den amerikanske Brewing Classic styles af Jamil Zeinasheff, IPA af Mitch Steele og Farmhouse Ales af Phil Markowitz. Alle har de på en elleranden måde påvirket mig dom håndbrygger, mens andre bøger bare har været sjove, underholdende og lærerige. Lige fra en lille bog om mad og øl, som Netto har lavet til Kyster og Berthelsens Godt bryg, god mad, der har flere rigtig gode og lettilgængelige opskrifter. Deres pulled beef er slet ikke dum.

image

Rigtig fin bog om øl og mad


Jeg har bevidst ikke taget vælger i stil med 50 øl du skal smage, Ølguide osv med, da nettet her et langt stærkere end et statisk værk.

Jeg håber, at der bliver tid til lidtsommerferielæsning og lidt godt sommerøl, hvad det så end måtte være.

Lille Øllets Dag

Posted on by Standard Svar

Traditionen tro arrangerede lokalafdelingen af Danske Ølentusiaster Lille Øllets Dag, som er en hyldest til håndbrygget øl. Vi har efterhånden kørt det nogle år og niveauet synes at blive højere for hvert år. I år var ingen undtagelse.

Arrangører og bestyrelse mødtes til en Tripel Karmeliet og et rundstykke, inden vi begyndte at sætte pavilloner op, så vi kunne være klar til bryggernes ankomst.

image

Vejret så ikke for lovende ud, men så er det jo godt at have så store pavilloner, at man bare overdækker haven

Klokken 10 var keggerators, fadølsanlæg, køletasker og meget andet på plads og de første gæster begyndte at dukke op.

image

I løbet af dagen var rigtig mange mennesker forbi haven i Erritsø

Der var, som nævnt, rigtig meget godt øl og jeg må indrømme, at jeg ikke fik smagt det hele, men jeg fik vist det jeg skulle have og så lidt til. Jeg håber, at jeg ikke blev for vrøvlet til sidst. Det blev i hvert fald snakket igennem om øl, humle, malt, gær, sygdom, helbred, barndomsminder og gode røverhistorier.

image

Ousens Haandbryggeri serverede en brett ipa og en ganske humlet ipa, som fik meget ros, men ikke formåede at vinde.

Som sædvanlig havde Søren Kok gang i grillen, hvor han tryllede fantastiske burgere med pulled pork frem og husorkesteret Harpin’ Wolf & the Black Sheep spillede deres version af klassisk blues.

image

Ikke et vanvittig godt billede af bandet, men håber de lever med det

Efter en lang og, på flere måder, våd dag stemte gæsterne på årets håndbryg i Fredericia og sejren gik til de modne herrer fra Depotgården i Fredericia. De havde frembragt en rigtig fin porter. Hjertelig til lykke til dem. Det er ingen skam at tabe til en god øl.

image

Jeg har desværre ikke et billede at vinderøllet, men jeg har da et billede af de unge herrers bar

Det var endnu en gang en rigtig dejlig dag, hvor hygge, godt øl og musik var i højsædet. Vi fik trampet Pia og Tex’ græsplæne godt ned (tak fordi vi må) og skoene var godt våde, men jeg glæder mig allerede lidt til næste år. Så må brygget planlægges i bedre tid, så det bliver en vinder.

image

Dygtige bryggere snakker øl

Et andet take på kvindeøl

Posted on by Standard Svar

Som nævnt i forrige skriv, så blev jeg, måske inspireret af DØE’s konkurrence, bedt om at finde en god kvindeøl på hjemmatriklen. Egentlig bad Fru Ousen mig bare om at finde en god øl, som vi begge ville nyde at dele. Den opgave tog jeg naturligvis gerne på mig og gik en tur på det eksterne lager.

Jeg kom tilbage med et par muligheder, men endte med en øl fra Danmarks måske bedste bryghus. De har brygget en kulsort og stærk øl, som de har valgt at lagre på portvinsfad. Fru Ousen er ret god til øl og holder også meget af portvin, så det virkede som et logisk valg, at gå Porto med Amager Bryghus Gone Porto.

Gone Porto er en imperial stout med ganske mange procenter. Den er kulsort med lysebrunt tæt skum, der holder overraskende længe, de mange procenter taget i betragtning.

Aroma og smagsbeskrivelser er naturligvis udarbejdet i samarbejde med Fru Ousen. I aromaen fornemmede vi lakrids, kaffe, chokolade, lidt ristede noter og tonsvis af portvin. Det var ikke for sjov, at øllet har ligget i portvinsfade.

Smagen gav anledning til at tale om en kraftig og fed mundfylde, der havde præg af egetræ, ristet kaffe, lakrids og en markant sødme med kraftige indslag af portvin. Derudover blev der også nævnt skovbund, uden det skal forståes som noget skidt. Det hang rigtig fint sammen og sluttede med en god bitterhed, der balancerede det søde ret godt.

image

Amager Bryghus har endnu en gang begået en rigtig fin øl.

Vi var begge enige om, at det er en rigtig god øl, der på trods af sine markante smagsnoter og potente alkoholstyrke på 10%, gør sig rigtig fint til begge køn.

Man behøver ikke pakke øllet ind i kunstige begreber for at sælge det til kvinder. Det skal bare være godt nok.

Ølfestival

Posted on by Standard Svar

Det er vist længe siden jeg har begavet omverdenen med et lille skriv, så det må der naturligvis laves om på. Siden sidst har jeg bl.a. været en tur i København og til Danske Ølentusiasters festival om lørdagen, der i år var flyttet fra Tap1 til Lokomotivværkstedet, hvilket viste sig at være en fantastisk idé. Der var meget bedre plads og desuden var der et rigtig fint udendørs areal, hvor man kunne få lidt frisk luft i grønne omgivelser. Det brugte jeg nu ikke meget tid på. Det spændende øl bar indendørs, så der opholdt jeg mig mest. Der har været noget kritik af toiletfaciliteterne, men jeg oplevede på intet tidspunkt en kø, der tog længere tid end et par minutter. Måske de ekstra vogne var kommet senere til?

Jeg tog allerede fredag til København, da jeg var for nærig til DSB’s priser og der var en fin mulighed med Gomore. Jeg blev hentet på arbejde, men havnede så på Islands Brygge, som ganske vist ikke var lige der jeg gerne ville lande, men så kunne jeg gå til Hovedbanen med et par stop undervejs.image

Andet stop på turen var på Mikkeller i Viktoriagade, hvor norske Lindheim havde overtaget en stor del af hanerne. Bryggeren sad også i baren, men jeg fik desværre ikke vekslet mange ord med ham, da han var på vej ud til lidt aftensmad og jeg skulle videre til min søster, inden han var tilbage, men han virkede som en hyggelig fyr. Jeg havde aldrig hørt om Lindheim, men jeg fik prøvet tre forskellige. To syrlige med frugt, som virkelig havde markant aroma og smag af frugt, samt en gose, der var rigtig speciel. Nok ikke en man drikker meget af, men meget spændende.image

Efter en hyggelig aften og overnatning i Valby var det af sted til Lokomotivværkstedet og festivalen. Jeg ankom i god tid, hvilket var heldigt, da køen voksede med stor hast bag mig. I køen fik jeg lige hilst på Svein fra No BS Brewing, som jeg også løb på senere. Efter lidt ventetid åbnede dørene og de frivillige var rigtig effektive, så der var hurtigt poletter i lommen og glas i hånden. De første stop var hos Amager Bryghus, Det Lille Bryggeri og Ugly Duck til to lyse bitre og en sort fadlagret vanilje og kaffeøl. Dejlig start.

Derefter mødtes jeg med Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn, samt hans far og et par venner. Bo havde været på festivalen soden torsdag og havde lavet et godt og grundigt forarbejde, så han var placeret i guiderollen. En rolle han udfyldte så glimrende. Jeg fik i hvert fald smagt på øl, som jeg nok på forhånd ikke ville have gået efter. F.eks. ville jeg gerne ikke have kunnet lide Jim Lyngvilds nye ølserie Fejdahl, men de to jeg smagte var rigtig fine og kan bestemt anbefales til prisen, hvis man nu alligevel skulle opholde sig i et supermarked. Jeg har ikke fået taget grundige noter eller voldsomt mange billeder fra dagen, da hygge, samvær og øl blev prioriteret, men Røgsplat fra Svaneke var spændende, ligeså med No 7 fra Abelgren & Ramvad, som var en rigtig fin porter ned rug. Bo havde selv været involveret i Æble og Pære fra Herodes, som er en af øllene brygget med vandregæren og indtil videre klart den bedste. 

Et af festivalen absolutte højdepunkter var dog Limfjordsporter, som Thisted Bryghus havde valgt at lagre på et fad fra Stauning Whisky. Det havde bestemt gjort noget godt og spændende for en i forvejen fremragende øl. Røgen var lidt mindre markant, men dog til stede og der var kommet noter af vanilje, ligesom den var lidt sødere. Intet mindre end glimrende. image

Jeg sprang til gengæld helt over øllene fra konkurrencen om det bedste kvindeøl, men fik lov til at finde den bedste kvindeøl på hjemmatriklen. Mere om det i næste blogpost.

Beerticker har leveret en masse glimrende billeder fra festivalen. De kan ses her.

Næste weekend holder Danske Ølentusiaster i Fredericia Lille Øllets Dag, som er vores fejring af lokalt håndbryg. Det plejer at være en glimrende dag med godt øl, god mad og god blues. Jeg har selv to øl med. En brett pale ale med Citra, der hedder Play that funky music, samt 5 minutes alone, som er en pale ale/ipa med en række spændende humler. Mere om det i næste uge.image

Festivaler

Posted on by Standard Svar

Så går det snart løs med Danske Ølentusiasters festival i København. Jeg skal af sted for første gang i meget lang tid og jeg er lidt spændt. Den gamle placering var ikke optimal og der var alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Det var ganske enkelt ikke hyggeligt, men mon ikke den nye placering i Lokomotivværkstedet er bedre?

Selv om jeg ikke har været af sted i meget lang tid, så plejer jeg, sammen med nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer af lokaldelingen, at tage af sted lørdag under festivalen. En del af konceptet er dog, at vi aldrig når til selve festivalen, men i stedet pubcrawler gode værtshuse i København.

En lille smagning på turen

En lille smagning på turen

Vi starter som regel hjemmefra i biler og så mødes vi på et hotel, nogen af os med en lille smagning på turen, hvorefter vi begynder vores vandring rundt i det Københavnske. Sidste år gik jeg lige omkring 18 km den lørdag, så alkoholen bliver lige så stille arbejdet ud af kroppen. Vi startede vores vandring med et besøg på Blågårds Plads og Apoteket, hvor jeg ikke tidligere havde været. Jeg har siden besøgt stedet og der er altid et fint udvalg af øl, omend det måske ikke er fra de mest banebrydende bryggerier, så er det solidt og godt.

Resten af dagen bragte os vidt omkring fra Søernes Ølbar, over Fermentoren, måske mit favorit ølværtshus i Danmark, og Charlie’s, til Taphouse og ØLbaren, for slet ikke at tale om Ørsteds Ølbar og Ølsnedkeren. Alle steder bød på enten gode eller fantastiske øloplevelser. Sjovt nok erindrer jeg ikke, at vi skulle have besøgt Mikkeller sidste år. Det plejer vi ellers. Måske nogle af de andre var der, da vi blev delt lidt op og gik ikke samlet hele dagen. Jeg endte i en lille gruppe, der besøgte steder vi ikke havde været tidligere.

Jeg erindrer ikke hvad der er i glasset, men hvis man leder, så kan det findes på Untappd

Jeg erindrer ikke hvad der er i glasset, men hvis man leder, så kan det findes på Untappd

I år bliver den fælles tur desværre ikke til noget, da det var svært at samle folk, så derfor tager jeg af sted på en lille tur fredag og lørdag, hvor jeg kombinerer et familiebesøg med festival om lørdagen og jeg må sige, at programmet ser ganske spændende ud. Amager Bryghus har flere øl, som jeg ser meget frem til at smage, men også Ugly Duck og Thisted har øl, som jeg håber ikke er udsolgt lørdag. Det lille bryggeri og Ølkollektivet kan vist heller ikke springes over. Derudover har jeg ikke en stram plan, men skal da lige omkring noget af det øl, som ikke så ofte eller aldrig ses i det sydjyske.

Måske på Ølsnedkeren

Måske på Ølsnedkeren

For et par siden var jeg et smut i Odense og til Pale Ale Festival på Christian Firtal. Det var første gang jeg var af sted og det bliver ikke sidste. Det var, bortset fra vejret, et glimrende arrangement, der bød på rigtig meget fint blegt øl, hvor rigtig mange bryghus havde godt øl med. Særlig skarpt står dog Amager Bryghus med Batch 1000 og That Amager Feelin’, mens øldesignerne fra Horrible People havde begået en ret god sort IPA ved navn Circle Jerk. Den var lidt flad, men smagen og aromaen kan der intet udsættes på.  Der må gerne komme noget kommercielt øl deres hånd.

Circle Jerk fra Horrible People

Circle Jerk fra Horrible People

Det var også rigtig hyggeligt, at mødes med andre bloggere, som jeg tidligere havde mødt og møde nye, som jeg ellers kun kender fra deres blogs. Fyn og Odense er ganske fint repræsenteret i forhold til ølblogs.

Et fint lille skriv om festivalen kan findes hos No BS Brewing og hos Stovt.

Jeg vender frygteligt tilbage en gang efter weekenden med en lille bedømmelse af Ølfestivalen og om det var værd at tage turen.

Hvad er specialøl?

Posted on by Standard Svar

Hvad er specialøl? Det har jeg gået og funderet lidt over, da jeg har lidt svært ved at finde et fornuftigt svar.

For nogle år siden var jeg til en ølsmagning med brygmester Christoph Behnke fra Bryggeriet Vestfyn, hvor hen havde brygget en række specielle øl til lejligheden. Det var forskellige gamle tyske og europæiske stilarter. Mange af deltagerne var ikke så imponerede, men jeg mindes smagningen med glæde, da vi faktisk blev præsenteret for noget specielt. Derudover talte Christoph om begrebet specialøl og at det ikke eksisterede i Tyskland, hvor han stammer fra. Der forventer man, at alle øl er en oplevelse. Det giver god mening.

image

Christophs eget bud på en specialøl til grillsæsonen. Ikke meget spræl, men ikke decideret dårlig

Giver det overhovedet mening at tale om specialøl? Og hvilke øl kvalificerer sig til titlen?

Jeg var en tur i et lokalt supermarked og jeg var mildest talt ikke imponeret. De havde havde en vinafdeling på størrelse med et mindre rækkehus, mens øllet måtte affinde sig med, at være gemt væk i en halvmørk krog.

image

Det voldsomme udvalg af specialøl i et lokalt supermarked, der ellers har egen slagter, god grøntafdeling og en stor vinafdeling

Som man kan se på billedet, så er hverken antallet af forskellige øl eller niveauet på de tilstedeværende øl imponerende. Jeg ville højst købe en håndfuld af dem, hvis de vel og mærke var på tilbud. De er hverken specielle eller voldsomt interessante, men der er dog flere af dem, der holder et kvalitetsmæssigt fint niveau, men er det nok til at være speciel? At ens produkt ikke er dårlig kvalitet.

Der er rigtig meget øl på markedet og man behøver ikke altid have en 12% stout, det har hygget sig på fade eller en IPA med en IBU over 100. En gang imellem er en pilsner eller en weissbier det rigtige. To øltyper som kun få mindre bryghuse laver rigtig godt, mens de store sjældent laver ret interessant IPA eller beskæftiger sig med surt øl overhovedet. Måske det er specialøl?

Bliver det bedre, hvis man går i en specialforretning? Ikke nødvendigvis, men der er da en mulighed for at støde på alsidighed i forhold til stilarter, men man kommer ofte til at betale lidt mere, end men gør i supermarkedet. Det koster naturligvis at producere håndværksfremstillet øl, frem for øl produceret på fabrikker, men det betyder ikke at man er garanteret en høj kvalitet. Der er flere mindre og middelstore bryghuse, som jeg sjældent eller aldrig køber øl fra, da niveauet er svingende eller lavt. Til gengæld betaler jeg gerne for øl af en ordentlig kvalitet, der samtidig også giver en større oplevelse.

Jeg tror ikke, at jeg har det rette bud på hvad der er rigtigt, men jeg mener at begrebet specialøl skal dø og forsvinde.
Lad os i stedet tale om kvalitet i øllet.

image

Indlægget blev skrevet, mens jeg indtog en berlinerweiss fra The Bruery. Den er i hvert fald speciel.

Et syrligt mesterværk

Posted on by Standard Svar

Allerede da kapslen ryger af og korkproppen under den blottes fornemmer man syrlighed. Er proppen utæt? Der er lidt frugt på toppen af proppen og det smager ganske syrligt og bringer løfter om en stor oplevelse.

Flot, flot øl. Orange med livlig karbonering og næsten intet skum.

image

En gueuze med et umanerlig højt niveau

Duften er syrlig, vinøs og har noter af stald. Måske det berømte hestedækken, som man tit taler om i forbindelse med syrlige øl, men jeg må indrømme, at min erfaring med stalde og dækkener er begrænset. Derudover fornemmes noget sødt, der bringer tankerne hen på druer og vingummi.

Øllet virker let og friskt i munden med en let perlende fornemmelse fra karboneringen. Det minder om mousserende vin, så måske den skulle have været i et højt champagneglas.

Smagen er kompleks med stor syrlighed og mange af de samme noter, der også var i aromaen. Hver lille tår efterlader munden tæt og inviterer til endnu en tår, som jeg gladeligt indtager. Efterhånden som man kommer ned igennem glasset, så får man en fornemmelse af en let bitterhed, der komplementerer det sødlige anslag og den markante syrlighed.

image

Cantillon leverer en stor oplevelse

Cantillon holder altid højt niveau og den økologiske gueuze er da heller ingen undtagelse. Det er en fantastisk øl, som på trods af sin kompleksitet leverer høj drinkability.

Absolut en anbefaling værd.